Sydnordisk Akademi for Donaldisme 

Institut for Donaldistisk Fysik & Geografi

præsenterer

 Det 5. Donaldistiske Seminar afviklet lørdag den 14. januar 2006

“Hvor ligger Andeby?”

Det 5. Donaldistiske Seminar under Sydnordisk Akademi for Donaldisme tager - vanen tro - udgangspunkt i ét af vort fags helt store spørgsmål: “Hvor ligger Andeby?” Siden donaldismens tidligste dage har forskerne gjort sig tanker om dette essentielle forhold. Nogle har forsøgt at identificere konkrete, geografiske ledetråde i det skriftlige kildemateriale, mens andre har givet sig ud i felten i jagten på denne for donaldismen så hellige by. Resultaterne kan som helhed i bedste fald karakteriseres som interessante, men sjældent videre afklarende. Mere deskriptivt indstillede forskere har i stedet koncentreret indsatsen på dybtgående beskrivelser af diverse fokusområder i den donaldistiske verden, såsom Andebys samfundssociale opbygning, den geografiske byplan, geologien, vejrforholdene og meget andet, der jo hver for sig kan være nok så akademisk ophidsende, men i en større sammenhæng tillige kan bruges til at øge vor forståelse af Andebys udseende og beliggenhed.

Seminaret ønsker derfor at lægge op til en bred og tværfaglig diskussion af det geografiske (såvel kultur- som naturgeografiske) og fysiske udseende af Andeby og ændernes verden, herunder dennes placering i forhold til vor egen verden. Der må således påregnes risiko for endog særdeles filosofiske og eksistentielle spekulationer og ditto diskussioner (især efter de første par fad), hvor kun social-konstruktivistiske tanker (“Det hele er jo bare en tegneserie!”) på forhånd er bandlyst.

Såvel etablerede som nye forskere på alle trin af den akademisk-donaldistiske skala var på forhånd blevet opfordret til at gøre sig overvejelser angående seminarets store spørgsmål. Efter den indledende gallamiddag blev en række diskussionsoplæg præsenteret og debatteret blandt seminardeltagerne. På linksene nedenfor er der adgang til oplægsholdernes skriftlige præsentationer fra seminaret - i nogle tilfælde suppleret med referater af de efterfølgende kommentarer og spørgsmål (hvor disse skønnes egnede til offentliggørelse).

Seminare indlæg:

Pre- og post-seminare indlæg:

Øvrige afdelinger ved instituttet:

 

Klima i Andeby - og Stella anatium

Introduktion ved rektor dr.don. J. Gjøgsig med udgangspunkt i klassisk udenlandsk donaldisme

Donaldistisk klimatologi indtog tidligt en såvel afgørende som omstridt rolle i den førende internationale donaldismes forsøg på at stedfæste Andeby. To af de store kombatanter var tyske Hans von Storch og norske Pål Jensen, der i 1970’erne førte an i en intens diskurs, der hurtigt inddrog en række basale donaldistiske værktøjer, såsom passer med et spænd på over 3.800 km, vinkelmåling af regndråbers nedfaldsakse, kendskab til betydningen af øst-vest-gående bjergkæder for den kontinentale klimatologi, beregning af længden af et gennemsnitligt andeskridt, satellitfotos, og donaldistisk astronomi. Donaldistisk-klimatologiske overvejelser var ligeledes medvirkende til et af donaldismens allerstørste paradigmeskifter sidst i 1970’erne, nemlig udviklingen af Stella anatium-teorien - det muligvis mest banebrydende resultat af fysikkens paralleluniversforskning til dato.

 

Gjøgsig: Klima i Andeby

 

Eksempler på særtræk ved Stella anatiums geologi

ved lektor og stadsgeolog cand.don.scient. J.S. Gravesen

Geologi kan i mere end én forstand betegnes som den mest grundlæggende af alle videnskaber. Især hvis man spørger geologerne, hvilket altid er klogt at gøre. Dette gælder også i donaldismen, hvor det ikke mindst netop var iagttagelsen af en række geologiske forhold i ændernes verden, der førte tyske forskere til erkendelsen af Stella anatium, en vidunderlig anatid planet i et parallelunivers til Jordens, hvor man kan finde smaragdvoksende bjerghuler, ædelstensfyldte meteoritter og smukt klingende jordlag. I sin introduktion til Stella anatiums geologi på Det 5. Donaldistiske Seminar gav Akademiets nyansatte stadsgeolog Jøkulstéin Sandúr Gravesen referater af to store tyske afhandlinger fra 1988, hvori Andreas Platthaus i sin Vulkanismus auf Stella anatium gennem geologisk-komparativ analyse påviste en række afgørende forskelle imellem vore to verdener, mens Klaus Harms med sin opsigtsvækkende Kühne-Theorie mente at kunne fremlægge stenhårde indicier for, at Stella anatiums ænder indeholder mineralet kvarts.

 

Gravesen: Stella anatiums geologi

 

Fra perifer provinsby til selvstændig bystat?

en donrosistisk analyse af Andebys statsretslige forhold ved and.scient.pol. P. Duckow

Ifølge Don Rosa udgjorde Andeby i starten af 1900-tallet en ussel lille flække ved en gammel militærforlægning på vestkysten, der ved Joakim von Ands overtagelse af stedet blev ivrigt forsvaret af en militaristisk præsident med hjemsted på kontinentets østkyst. Da samme Joakim i den donaldistiske nutid (hvad det så end er) beslutter sig for at erklære pengetankens grund for et selvstændigt kongerige, er det ikke en præsident, men byrådet i Andeby, han lægger sig ud med. Med udgangspunkt i donrosistisk kildemateriale kunne den politiske kommentator Preben Duckow allerede i 2005 påvise stærke belæg for, at Andeby i løbet af 1900-tallet har udviklet sig fra perifer provinsby til selvstændig bystat, hvortil han fremlagde et kvalificeret, men opsigtsvækkende bud på, hvordan denne udvikling kan have fundet sted. På seminaret i 2006 præsenterede hr. Duckow sine studier og teser for den højlærde forsamling, og vovede nu at komme med yderligere overvejelser omkring Andebys mørklagte løsrivelseshistorie - hvori en vis Joakim von And synes at have spillet en afgørende rolle.

 

Duckow: Fra perifer provinsby til bystat

 

Ducks in clogs : On the origin of the first Duckburgians

ved gæsteprofessor dr.don. J. Hop van de Haavelouw

Hvor kom Andebys grundlægger og første indbyggere fra? Akademiets populære gæsteprofessor, dr. Johaan Hop van de Haavelouw, mener at have fundet adskillige, træskotunge belæg til støtte for hr. Gisles klassiske formodning om, at bystifteren Cornelius Blisand var en “holl-and”. Bevisrækken strækker sig fra personnavnestudier over tidlig-moderne herreekvipering og malerkunst - samt ikke mindst til det ultimative, barksistiske bevis for hollændertesen: Den årligt afviklede store digefest i Andeby. Dr. Hop van de Haavelouw mener endvidere at kunne datere Andebys grundlæggelse til første halvdel af 1600-tallet, og selvom Familien Ands forfædre (og ditto -mødre) muligvis først kom til byen senere, så er det gæsteprofessorens klare overbevisning, at også Hr. Anders Ands aner har inkluderet nogle Ducks in clogs.

 

Hop van de Haavelouw: Ducks in clogs

 

Forsøg på et indledende studie af donaldistisk kartografi

ved VVS-lærling og stud.don. P. Damgaard

Hvor ligger Andeby? Seminarets uden diskussion mest præcise svar på dette spørgsmål kommer fra Akademiets unge kandidatstuderende Palle Damgaard: 40° 39’ N, 124° 17’ V. Sådan! Det kontante svar bygger på komparativ positionsbestemmelse gennem sammenligning af et Don Rosa-kort over regionen omkring det gamle Fort Duckburg og nutidige satellitfotografier fra vores verden. Nu skulle det jo imidlertid ligne den akademiske donaldisme dårligt, om der kunne gives et så enkelt svar på et så omstridt spørgsmål, og unge hr. Damgaard er da også bevidst om, selvom Stella anatiums kontinentale struktur umiddelbart minder om Jordens, så rummer nærmere studier af andeplanetens geografi adskillige afgørende afvigelser i forhold til vore længde- og breddegrader. Dertil kommer hele problematikken omkring nøjagtigheden af donaldistisk kartografi. Landkort med stednavneangivelser begrænset til “Here”, “There”, “Nowhere” og “Nowhere also” virker f.eks. ikke just imponerende på garvede kartografer. Af samme grund har hr. Damgaard annonceret iværksættelsen af (endnu) et mammutprojekt: »Jeg vil derfor over de næste år samle samtlige kort publiceret fra Stella anatium, indskanne og geo-referere dem i ArcView 2.3 med ImageWarp 2.0 med efterfølgende digitalisering i MapInfo 7.0 og ArcMap 8.0. Først da vil jeg kunne bidrage med artiklen: Fortsatte indledende studier af donaldistisk kartografi.« Vi venter i tålmodig spænding.

 

Damgaard: Donaldistisk kartografi

 

Anatid etnologi : Kun i mørket er alle ænder hvide  

en rundrejse på den anatid-etnologiske farvepalet ved dr.don.clas. J. GrandjeAnd

Bag ovenstående kryptiske foredragstitel gemmer sig en konstatering af, at det kun er i uoplyste donaldistiske kredse, at man fortsat tror, at alle Stella anatiums ænder er hvide. I de seneste år har Akademiets chefandtroplog dr.don.clas. Jacobinus GrandjeAnd rejst især det klassisk-donaldistiske kildemateriale tyndt i sin utrættelige søgen efter nye anderacer, først og fremmest racer af alternative fjerfarver. Foreløbig er det foruden forskellige varianter af hvidænderne, herunder den almindeligt kendte hvide andebyand (Anatidas albus duckburgis), blevet til registreringer af den arktiske sortand (A. nigrus arctianus), den sydamerikanske brunand (A. bruno amazonianus), den orientalske guland (A. flavus orientalis) og den australske rødand (A. rubro australis). I sit foredrag ved seminaret gjorde dr. GrandjeAnd endvidere opmærksom på de latente spændinger, der synes at herske anderacerne imellem. Eftersom den travle ducktor trods flere opfordringer endnu ikke har haft tid til at indlevere en skriftlig udgave af sit seminarindlæg, og da foredraget bygger på allerede publicerede afhandlinger, har seminarkomitéen besluttet blot at præsentere billederne fra ducktorens powerpoint-præsentation med tilhørende undertitler, suppleret med links til de relaterede, etnologiske afhandlinger.

 

GrandjeAnd: Anatid etnologi

 

“Kom, kom til Alaska!” - Studier af Stella anatiums fristad

ved professor dr.don. J.G.G. Jakobsen

Hvad skyldes det, at vi tilsyneladende aldrig ser tegn på sex, druk og hasardspil i Andeby? Tja, tyv tror jo, at hver and stjæler, så gennem årtier har den mest udbredte teori blandt akademiske donaldister været, at de manglende belæg for den slags normal adfærd må skyldes censur. Enten at Andebys borgerskab selv ønsker at skjule sandheden om deres vilde liv, eller at visse mediekompagnier med licens til nyhedsformidlingen fra Andeby bevidst klipper den slags informationer bort at hensyn til læsernes moral og blodtryk. Men holder nu den forklaring? Professor Jakobsen stiller kraftigt spørgsmålstegn ved den censuristiske skole, idet han mener at kunne fremlægge en række donaldistiske belæg for præcis denne angiveligt ellers bort-censurerede opførsel. Ikke i Andeby, imidlertid, men derimod i Stella anatiums Alaska - og her først og fremmest Dawson City. Er Andeby dermed alligevel, som først antaget tilbage i den ældre donaldisme, en puritanismens højborg, hvor sex og druk er strengt forbudt? Og er Alaska så i stedet Stella anatiums fristad, stedet for Andebys udstødte og valfartende, dekadente turister? Døm selv...

 

Jakobsen: Kom, kom til Alaska!

 

Ad notam post seminarum

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi på Akademiet selv synes, at ovennævnte 5. donaldistiske seminar var uhyre vellykket. Det synes vi nu sådan set om alle vore seminarer, så det er ikke i sig selv bemærkelsesværdigt. Men som noget nyt har “Hvor ligger Andeby?”-seminaret også udløst positiv respons uden for Akademiets mure. Med slet skjult (for nu ikke sige “slet ikke skjult”) stolthed har vi således noteret os, at vor beskedne forskersammenkomst endog har opnået omtale i nyudgivelsen af Jon Gisles Donaldismen: »Særlig det 5. donaldistiske seminar synes å ha vært frukbart.« (Gisle 2006, p. 145)

Dertil kommer, er der siden seminaret har været en opsigtsvækkende akademisk-donaldistisk forskningsaktivitet omkring seminarets hovedspørgsmål, og selvom vi (trods alt) ikke bilder os ind, at dette alene skyldes dønninger, som vort donaldistisk-seminare torskesmut i vinteren 2005-06 måtte have sat i gang, så glæder den fornyede fokus på emnet os meget. Nogle, men endnu langt fra alle, disse nye afhandlinger og diskussioner om Andebys beliggenhed og Stella anatiums geografi i øvrigt er blevet præsenteret på Akademiets sider.

 

Lunar-inklinær stedbestemmelse af Andeby - til lidt syd for Venedig..?

Akademiet kan ikke med nogen reel rimelighed tage æren for at have inspireret til denne førstnævnte donaldistisk-geografiske tese. Den blev nemlig fremlagt af den norske forsker hr. Diff på forummet Andeby Online i sensommeren 2005 - altså flere måneder før seminaret. Ikke desto mindre er hr. Diffs arbejde på flere måder ganske opsigtsvækkende. For det første introducerede han en helt ny og uhyre interessant metode til geografisk positionsbestemmelse i donaldismen, idet han gennem komparative målinger af samtidige månefaser, månehøjder og månehældninger set fra Andeby og Venedig mente at kunne give et kvalificeret bud på de to metropolers indbyrdes geografiske allokering. For det andet blev undersøgelsen ikke mindre opsigtsvækkende af, at hr. Diffs kvalificerede konklusion måtte blive, at Andeby ligger i Norditalien lidt syd for Venedig!

 

Måneskin i Venedig

Hr. Diffs tese fik hurtigt sin akademisk-donaldistiske blåstempling ved at blive voldsomt kritiseret fra flere sider - akkurat sådan som alle store akademisk-donaldistiske teser gennem tiden er blevet (og ofte stadig bliver). Blandt kritikerne meldte sig endda en lokalkendt for såvel den italienske som den andebyske side af tesen,  nemlig Akademiets nye gæsteprofessor dr.don.ital. Giovanni Jacobini, der gjorde opmærksom på, at selvom man kunne have nok så meget sympati for hr. Diffs metode og den deraf afledte tese, så var lokaliseringen af Andeby til Venedigs sydlige opland beklageligvis kraftigt kontradiktorisk med donaldismens klassiske kilder, idet både Romano Scarpa og Carl Barks - i øvrigt begge i 1965 - kunne duckumentere, at Anders And da opholdt sig som turist i Venedig, og selvom dette ikke i sig selv endegyldigt modbeviser hr. Diffs stedbestemmelse, så indeholder de to beretninger tilstrækkelig mange indikationer imod den Diff'ske tolkning til, at den - desværre for norditaliensk turisme - herefter må regnes for usandsynliggjort. Dog naturligvis kun indtil nye belæg for det modsatte måtte kunne fremlægges...

 

Jacobini: From Duckburg to Venice

 

Ænder på korstog

Ovennævnte dr. Giovanni Jacobini indledte sit virke her på Akademiet med et studium af korstogshistorie i middelalderens Stella anatium, hvori geografiske spørgsmål naturligvis også måtte melde sig. Ganske vist eksisterede Andeby næppe selv i middelalderen, men da bliver det jo i stedet interessant at spørge, hvor middelalderens ænder så boede? Ifølge dr. Jacobinis korstogsstudier boede nogle af dem i Andetorp, som gæsteprofessoren foreslog henlagt til Stella anatiums Europa, eventuelt mere præcist til Burgund. Her forblev de imidlertid ikke hele tiden, idet der fra Andetorp og naboregionerne udgik en livlig trafik af korsriddere til et ikke navngivet område i Mellemøsten, hvor man af ikke nærmere forklarede årsager hengav sig i drabelig kamp med den orientalske befolkning (der parentes bemærket IKKE omfattede ænder). Dr. Jacobini mente at kunne følge spor efter middelalderens anatide korsridderorden helt op til nutidens Andeby, hvor bystatens officielle farver (rød og gul) er identiske med ordenens, hvor en muligvis beslægtet orden af tempelriddere fortsat residerer, og hvor selveste Notre Duck-katedralen foreslås opført til ære for ordenens skytsand.

 

Jacobini: Ducks of the Cross

Som en opfølger på sin donaldistiske korstogsforskning kunne den i mellemtiden fastansatte professor Jacobini i foråret 2007 under en studietur til sit hjemland gøre flere yderst interessante opdagelser, nemlig dels at der serveres en udmærket og relativ billig cappuccino på byens donaldistiske museum (Museo dell’Artifacti Donaldismo (MAD)), dels at der på dette museum findes et par opsigtsvækkende oliemalerier af Mesteren selv, der viser kaliffen af Bagdad i hvad professoren tolker som kaliffens døtres badeværelse. Blandt de mange bemærkelsesværdige detaljer på malerierne hæftede professor Jacobini sig ved badeværelsets arkitektur og ornamentale udsmykning, der angiveligt bærer tydeligt præg af en fortid som mellemøstlig korsfarerkirke. Strengt taget kan man vel spørge, om instituttet med inkluderingen af henvisningen til denne afhandling ikke har bevæget sig lidt ud på geografiens overdrev, men eftersom kildematerialet har vist sig meget populært blandt de studerende, har vi af instituttaktiske årsager valgt at kalde det “geografi” - og spændende observationer af “fysik” giver det jo på sin vis også mulighed for...

 

Jacobini: Sign of the Cross

 

Fodboldstaten Andeby

Nu findes der jo andre måder for stridslystne hanner at komme kollektivt af med deres aggressioner på end ved at gå i krig. En alternativ og i moderne tid meget populær form for organiserede, formålsløse voldsorgier er det kække spil fodbold. Også her er Andeby 'på banen', så at sige, og et ganske bemærkelsesværdigt forhold i den sammenhæng er, at Andeby skam råder over sit eget landshold med ret til deltagelse i internationale landsholdsslutrunder. Dr. Jeronimus Gjøgsig har kigget nærmere på Andebys status som fodboldstat, der synes at understøtte billedet af den anatide metropol som en selvstændig bystat. Og selvom landsholdets sportslige resultater gennemgående ikke fremstår imponerende, så bakker Andebys fodboldglade indbyggere entusiastisk og evigt optimistisk op omkring nationens udvalgte. Akkurat som man gør i enhver anden ægte foldboldstat.

 

Gjøgsig: Fodboldstaten Andeby

 

Donaldismens Danmark

En oplagt måde at komme nærmere svaret om Andebys lokalisering på er ved at forholde den anatide bystat til andre på Stella anatium kendte statsdannelser. I sydnordisk sammenhæng er det her yderligere oplagt - og for sydnordlændinge vanligt selvoptaget - at se nærmere på donaldismens Danmark, thi et sådan eksisterer skam, dog desværre bedst kendt for en osteproduktion hærget af skimmelsvampe og dumme hunderacer. Dr. Gjøgsig kunne i sin præsentation af donaldistiske omtaler af Danmark endvidere konstatere det forbløffende forhold, at Danmark - eller rettere Dänemark - tilsyneladende primært kendes i tysk donaldisme. Hertil kunne dr. Jacobini efterfølgende supplere med en beretning fra italiensk donaldisme om prins Hamlet di Dunimarca (tysk: Duckenmark), som pudsigt nok aldrig er udgivet på dansk!? Hvorom alt er med denne sag, så har Anders And og Fætter Vims faktisk været i Danmark, nærmere betegnet i København, som udsendte agenter på vegne af TOT, hvor de skulle kigge nærmere på den vandhest, der - i hvert fald  i Stella anatium - bor i den københavnske Peblingesø. Afslutningsvis gjorde dr. Gjøgsig opmærksom på det bemærkelsesværdige forhold, at der tilsyneladende også i det donaldistiske København findes et Gutenberghus! Måske et muligt hjemsted for “ormehullet” imellem de to universer?

 

Gjøgsig: »Shakespeare havde ret...«

 

Små grå ænder i Sahara

Fra Sydnorden vender vi blikket ud mod resten af den store anatide verden. Trods adskillige og stadig mere skarpt formulerede hjemkaldelser fra Akademiets ledelse til lektor GrandjeAnd, har denne ufortrødent fortsat sin etnologiske rundrejse på Stella anatiums farvepalét (som omtalt under seminaret). Seneste nuance på den anatide farveskala er grå (hvilket kværulanter ganske vist vil hævde ikke er en farve), men endnu mere opsigtsvækkende ved den senest fundne anderace er det, at de også er usædvanligt små - og tilsyneladende endda i stand til at ændre kropsstørrelse (“bevidst reduktiv morfotalitet”)! Disse sælsomme, små, grå Ænder har dr. GrandjeAnd (med en del hjælp fra hr. Barks, skulle vi mene) fundet i Kasbah-krateret et sted i Stella anatiums Saharaørken, hvor de styres med hård hånd af den militaristiske, despotiske og vandpiberygende sheik Hassan ben Happi, der fremstår alt andet end “happy”. Og hvad dælen laver de i det krater? Dr. GrandjeAnd har - naturligvis - flere alternative forslag.

 

GrandjeAnd: Duck (of) the Kasbah

 

Krigsbørnene fra Tevobravia

Efter tilsyneladende endelig at være løbet tør for flere farvenuancer af Ænder kunne dr. GrandjeAnd i efteråret 2007 introducere en ny metode til udforskning af Stella anatium uden for Andeby: den Lingvistisk-Analytiske Lejlighedsmetode (L.A.L.). Ducktoren afprøvede metoden på en klassisk-donaldistisk beretning af Floyd Gottfredson fra 1944, hvor Mickey Mouse får uventet royalt besøg af to børn, der viser sig at stamme fra “det betydningsfulde centraleuropæiske land Tevobravia”, der tilsyneladende ligger i konflikt med ubehagelige personer fra staten Naz (dr. GrandjeAnds foreslåede hjemland for folk af den etnologiske betegnelse “nazister”). Ved hjælp af ovennævnte L.A.L.-metode søgte GrandjeAnd at analysere børnenes tevobraviske udtalelser for lingvistiske ledetråde med henblik på Tevobravias sprogligt-geografiske tilhørsforhold - hvilket pudsigt nok førte i samme retning som dr. Hop van de Haavelouw har hævdet, at Andebys anatide befolkning stammer fra. Confused? It’s all Dutch to me...

 

GrandjeAnd: Krigsbørnene fra Tevobravia

 

Slægten Ands historie - og geografi

Ligesom dr. Hop van de Haavelouw på seminaret søgte at finde det geografiske udgangspunkt for Andebys oprindelige grundlæggere, så har dr. Asger Pedersen i sin ducktorgradsudløsende disputats om Familien Ands geneaologi også kortlagt slægtens geografiske baggrund. Som alle andre store civilisationer synes de første Ænder at kunne spores tilbage til Mesopotamien og Ægypten, og derfra spredte grene sig til Skotland og Middelhavsregionen, hvorfra senere også de centrale dele af Vesteuropa blev indtaget i middelalderen. Den første kendte - omend angiveligt fjerne - slægtning, der nåede Amerikas kyster, var Tosserik von And, der i 1513 søgte efter Ungdommes Kilde, men ellers regnes normalt Captain D. Duck Esq. for slægtens første amerikaner, idet han i 1620 ankom til Plymouth Rock svømmende ved siden af Mayflower. Hvornår slægten så nåede helt til Andeby er usikkert, men ifølge én tradition var en af byens grundlæggere en forfader til nutidens Familien And. Og således synes alle veje - inklusive Slægten Ands - at føre til Andeby. Fremtiden vil så vise, om Anden er en standfugl eller om den trækker videre...

 

Pedersen: Duck-Ancestors

 

Flytter Andeby beliggenhed? Onomastiske konsekvenser af stednavnet Calisota

I 2007 har den donaldistisk-geografiske forskning været præget af opdagelser og overvejelser på et ret så højtliggende niveau, i hvert fald sådan rent geografisk, med fokus på selve Stella anatiums beliggenhed og indre fysisk-geografiske struktur, samt relationen imellem vore to verdener. Som en indledning herpå havde Akademiet i starten af året den store glæde, at et nyt navn meldte sig blandt gæsteforskerne, endda helt fra Norge, hvor cAnd.philol. O.D. Duckmann bragte sin filologiske viden kombineret med skarp analytisk sans og et yderst åbent sind til nyttig og tankevækkende anvendelse i den donaldistiske forsknings tjeneste. Dels introducerede han Akademiet for begrebet “morfologisk-semantisk transparent”, hvilket i sig selv udløste klapsalver blandt forskerstaben, dels påpegede han muligheden for nogle ret så vidtrækkende tolkninger knyttet til den omskiftelige geografi i Andebys omgivelser, samt det muligvis dobbelttydige forhold i områdenavnet Calisota. Kort fortalt foreslog hr. Duckmann, at Andeby simpelthen fra tid til anden skifter fysisk-geografisk beliggenhed; et fænomen som her på Instituttet efterfølgende har fået betegnelsen “spontan stads-dislokering”. Hr. Duckmanns opsigtsvækkende hypotese virkede tilsyneladende særdeles inspirerende på flere af Akademiets forskere, hvor eksempelvis lektor Schizotto Bamzelino kunne finde afsæt heri for en ny vanvittig forklaringsteori med hensyn til den bjørnologiske gåde.

 

Duckmann: Betydningen af navnet "Calisota"

 

 

Kommentarer til Duckmanns Calisota-tese

 

Ormehullet til Andeby

Ovenstående onomastiske overvejelser satte snart nye “langhårede tanker” i gang hos hr. O.D. Duckmanns initiale navnebroder, don.pseud.nymph. O.D. St-Germain, der foreslog forskningen at anskue den anatide verden »..som en slags Geber-arkaisk bevidsthedsstruktur, hvor dimensionernes indbyrdes forhold og indvirkninger på hinanden fornægtes, til fordel for en højere måde at anskue verden på.« Dette skulle angiveligt forklare det omskiftelige klima og de øvrige geografiske kendetegn i Andebys omegn, der som bekendt synes at veksle til forskellige tider. Hr. O.D. St-Germain mente endog at kunne finde beviser på, at sådanne Geber-arkaiske forhold, eventuelt transmitteret gennem ormehuller imellem paralleluniverserne, kan have forårsaget bizarre temporale forstyrrelser i vor verden også - et fænomen, der tilsyneladende især opstår i miljøer med intens donaldistisk forskning! I sandhed en skræmmende tolkning, idet sådanne miljøer som bekendt ellers er rigeligt forstyrrede i forvejen.

 

St-Germain: Ormehullet til Andeby

 

Tid og Sted : Temporale indikationer på Stella anatiums beliggenhed?

Overvejelserne omkring ovennævnte ormehuller var langt fra første gang, at temporale forskydninger imellem Ændernes og menneskenes verdener har været genstand for sydnordiske forskeres interesse - også med henblik på, hvad sådanne tidsforskelle måtte indikere omkring Stella anatiums beliggenhed. Faktisk var hele Det 3. Donaldistiske Seminar afholdt i efteråret 2003 helliget emnet “Tiden i Andeby”, og fra foredragsrækken her kom især dr. GrandjeAnd også ind på vore to verdeners fysisk-geografiske relationer. I et stort anlagt astro-matematisk forsøg på at forklare de tilsyneladende temporale tilstande i Andeby lancerede ducktoren den “temporal-relativistiske dobbelt-ellipsebane-model”, der meget forenklet forklaret bygger på en formodning om, at Stella anatium i forhold til Jorden bevæger sig i en ellipsebane, hvor de verdener var hidtil tættest på hinanden i første halvdel af 1940’erne og siden da har bevæget sig væk fra hverandre. Bortset fra enkelte anerkendende bemærkninger for forklaringsmodellens navn, synes tesen dog ikke at have indhøstet den store akademiske velvilje hos forskerstanden.

 

GrandjeAnd: Klassisk-donaldistisk tidsmodel

Efterfølgende indvilgede den amerikanske professor John T. Airhead fra Department of Donaldistic Research (DDR) på University of Calisota på opfordring fra dr. GrandjeAnd i at vurdere sidstnævntes astrofysiske temporalteori. Det var professor Airheads opfattelse, at de empiriske observationer fra den klassiske donaldisme, som GrandjeAnd havde lagt til grund for sin tese, faktisk bedre kunne forklares ud fra den aktuelle astrofysiske viden med et forfærdeligt alternativ, nemlig at Andeby og resten af Stella anatium skulle være blevet opslugt af et af universets sorte huller! I sandhed uhyggelig læsning...

 

Airhead: The Black Hole Thesis

 

 

Stella anatium fundet?

Den universel-geografiske diskussion omkring Stella anatiums beliggenhed tog pludselig en meget konkret form i 2007, idet ovennævnte O.D. St-Germain sammen med tyske donaldister i foråret påpegede muligheden af, at Andeplaneten nu rent faktisk var blevet lokaliseret! Sagen var den, at europæiske astronomer havde opdaget eksistensen af en planet ca. 20½ lysår fra Jorden, hvor der umiddelbart syntes at være fysiske muligheder for liv. Ænder i matrostøj havde astronomerne ganske vist ikke set - ja, de synes faktisk end ikke at have kigget efter sådanne - men dette afholdt ikke flere donaldister fra at stille spørgsmålet: Er Stella anatium fundet? I Tyskland involverede diskussionen bl.a. de indtil videre ganske få konkrete fysiske data fra planeten, herunder en betydelig kortere omløbstid omkring den tilhørende sol, samt en langt større planetmasse end Jordens, hvilket muligvis kunne forklare flere af de på Stella anatium konstaterede fysiske fænomener omkring tidsfornemmelse og tyngdekraft. Dr. Gjøgsig, der som vanligt refererede den tyske debat for Akademiet, afholdt sig klogeligt fra selv at tage stilling til diskussionens hovedspørgsmål, idet han dog mente, at Stella anatium under alle omstændigheder ville være et mere klædeligt navneforslag til den nyfundne planet end dens foreløbige, lidet poetiske navn Gliese 581c. Og heri kan vel de færreste være uenige? Bortset fra astronomen dr. Gliese muligvis...

 

Stella anatium fundet?

Snart efter fulgte endnu et forslag til udpegning af Stella anatiums mulige beliggenhed: hex’en Karlbarx på planeten Brønd! Baseret på observationer i skriftlige beretninger fra en af donaldismens tidligste foregangsmænd, amerikaneren Jack L. Chalker, bemærkede dr. Asger Pedersen med sit vanligt vågne øje for bemærkelsesværdige detaljer, at Mr. Chalker blandt de mange sekskantede beboelsesområder (“hex’er”) i den kunstigt skabte verden Brønd (amr.: Well) havde registreret hex’en Karlbarx. Eftersom Brønds hex'er alle hver især er beboet af forskellige intelligente arter fra hele universet, faldt det ikke dr. Pedersen svært at forestille sig, at Karlbarx på Brønd kunne være beboet af antropomorfe vadefugle i og omkring metropolen Andeby. Fra instituttets side skal opmærksomheden endvidere henledes på den mulighed, at hex’ernes sekskantede form meget vel kan stå i forbindelse med Andebys andetsteds omtalte seks dimensioner.

 

Pedersen: Hvor ligger Andeby?

 

Stammer Mickey Mouse fra Skåne - og Anders And fra Sverige?

I sommeren 2007 blev søgningen efter Andeby for alvor konkretiseret, idet nyhedsmedier over hele verden med tilbageholdt åndedræt kunne bekendtgøre sensationen: Mickey Mouse fundet i Uppåkra! Historien blev formidlet til SAD’s studerende af Akademiets chefskovl og amatørarkæolog Jøkulstéin Sandúr Gravesen, der kunne forklare, at der var tale om ikke en forstening af Hr. Mouse selv, men derimod en lille bronzefigur fra omkring 900 e.Kr. fundet på den vikingetidige central- og kultplads Uppåkra, beliggende just hinsidan Øresund imellem Malmø og Lund. Lektor Gravesen benyttede lejligheden til dels at berette om et beslægtet fund af et musologisk kalkmaleri i en kirke fra 1300-tallets Østrig, der udløste stor bevågenhed tilbage i 2002, dels fremsatte han en passende gal forklaringstese på, hvordan det hele kunne hænge sammen.

 

Mickey Mouse fundet i Uppåkra

J.S. Gravesen blev dog snart overgået i gale teser af en af dette fags mestre, professor Giovanni Jacobini (hvilket er en af årsagerne til, at Jacobini er professor og Gravesen kun lektor), idet professoren straks bemærkede den oplagte kobling til sin tidligere forskning, at Skånes flag jo består af et gult kors på en rød baggrund, akkurat som våbenskjoldet for middelalderens anatide hær af korsriddere (se Ænder på korstog). Professor Jacobini mente på den baggrund at kunne opstille den efter egen opfattelse åbenbare konklusion, at Stella anatiums Ænder og Mus udvandrede fra Skåne i folkevandringstiden - akkurat som alle andre store kulturer er udgået fra det sydnordiske område - og efterfølgende med rette er blevet fejret og æret af de tilbageblevne skåninge som sande guder. En tese, som dr. Asger Pedersen ud fra onomastisk og genealogisk bevisførelse efterfølgende kunne argumentere yderligere for.

 

Jacobini: Scania - the Ur-Heimat of Duckburg?

I 2011 kunne Akademiets årvågne underarkivar, N.N. Anonynimus, henlede opmærksomheden på eksistensen af yderligere nogle opsigtsvækkende historiske indikationer på nære fortidige forbindelser imellem vore to verdener. Anders And har således levet i middelalderens Sverige, nærmere betegnet i Uppsala, hvor han i adskillige skriftlige kilder fra tiden omkring år 1300 optræder som provst ved byens berømte domkirke. Anonynimus kunne ikke blot påpege en række påfaldende ligheder imellem de to navnebrødre, han kunne desuden duckumentere endnu et interessant navnebroderskab i Stockholm, hvor en vis Hr. Højben slog sine folder i 1400-tallet. Dette førte underarkivaren til at foreslå en udbygning af professor Jacobinis tese, således at kun Musene skulle stamme fra Skåne, mens Ænderne snarest synes udvandret fra regionen omkring Mälardalen - det er i hvert fald her, man tilsyneladende kan finde deres navnemæssige slægtninge i middelalderen.

 

Anonynimus: Anders And i Uppsala

 

Breve fra den ANDen side

Mens adskillige donaldistiske forskere således har gjort sig de største akademiske anstrengelser for at identificere Andebys beliggenhed ad (mere eller mindre) logisk, analytisk og deduktiv vej, så synes det i starten af 2007 rent faktisk at være lykkes en ansat ved Akademiets nordjyske provinsafdeling at finde Andeby - i ordets bogstaveligste og fysiske forstand! Under en flytning af bemeldte afdeling fra Nordvestjylland til Aalborg skete det beklagelige, at a(n)djunkt TaffelAnd faldt af ladvognen undervejs og trods intensiv efterfølgende søgen forblev bortkommet, indtil mystiske telefonopkald begyndte at klinge ind på professor A.C. Sivands aalborgensiske kontor. Angiveligt var det den forsvundne TaffelAnd, der kunne berolige sine kollegaer med, at han stadig var i god behold (og ligeledes fortsat i god stand), men dertil begyndte det efterhånden også at gå op for professoren, at TaffelAnd virkede ret overbevist om, at han befandt sig i...Andeby! Siden da er der til Akademiet via afdelingen i Aalborg indløbet en serie breve (læs: transskriberede telefonopkald, men det lyder ikke lige så godt i titellinien) fra vor i den grad udsendte medarbejder med førstehåndsberetninger om livet iblandt Ænderne. Det skal ikke nægtes, at visse - her unævnte - skeptiske kollegaer på hovedkontoret har antydet, at historien i mere end en forstand er en “and” - men døm selv.

 

TaffelAnd (m.fl.): Breve fra den ANDen side

 

 

 

Retur til Akademiets forside

 

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.