Stella anatiums geologi

Sydnordisk Akademi for Donaldisme : Afdelingen for Donaldistisk Geologi

Eksempler på særtræk ved Stella anatiums geologi

Seminarindlæg ved lektor og stadsgeolog cand.don.scient. Jøkulstéin Sandúr Gravesen, SAD 2006

I mange år troede forskerne inden for den positivistiske donaldisme, at Andeby skulle findes et sted på vor egen planet Jorden og da efter alt at dømme et sted på det nordamerikanske kontinent. Teorien havde imidlertid to store problemer imod sig. Trods intens søgen på det nordamerikanske kontinent er det endnu ikke lykkes hverken forskere eller lægfolk rent faktisk at lokalisere et Andeby (eller for den sags skyld et Duckburg) befolket med talende ænder, kynoider o.lign. Opdagelsen af et virkeligt Entenhausen i det sydlige Tyskland for nogle år siden vakte en del opstandelse, men viste sig ved nærmere eftersyn desværre ikke at leve op til forhåbningerne. Betyder det, at de donaldistiske social-konstruktivister har ret? At Andeby og hele den donaldistiske verden blot er fiktion opfundet af kommercielle interesser i USA?? At dette vitale holdepunkt i mange donaldisters liv blot er en social konstruktion??? Kan guderne virkelig være så onde????

Selvfølgelig ikke! Løsningen findes faktisk i den gamle forestillings andet hovedproblem, nemlig det, at der i beretningerne fra Andeby og dens omverden bestandigt afbildes forhold, der er ekstremt forskellige fra forholdene på Jorden. Denne erkendelse førte for år tilbage til et stort donaldistisk forskningsgennembrud og paradigmeskifte, idet tyske forskere fremlagde teorien om Stella anatium, “Andestjernen”, et parallelunivers til Jorden, hvor verdenerne umiddelbart kan ligne hinanden på overfladen, men ved nærmere eftersyn fremviser en mængde afgørende forskelle. Stella anatium-teorien er allerede berørt og skal ikke beskrives yderligere her, men når jeg tager diskussionen op her i dag hænger det sammen med, at netop geologien har ydet så væsentlige bidrag til udviklingen af den nye teori.

Stella anatiums geologi rummer således en række afgørende beviser på, at den ikke er af vor verden. Donaldistisk-geologisk forskning har derfor stor komparativ værdi for generel donaldistisk forståelse, men den donaldistiske geologi kan og bør så sandelig også studeres og nydes for sin egen skønheds skyld. Hvor ellers findes der huler, hvori der vokser smaragder?

Hvor ellers kan man finde meteoritter med et indhold af slebne ædelstene?

Og hvor ellers lyder værdifulde jordlag så smukt som i Andeby?

Jeg vil i dag komme med to eksempler på donaldistisk-geologiske afhandlinger, der har haft stor betydning for erkendelsen af Stella anatiums særpræg. Begge er tyske og begge stammer fra året 1988. I afhandlingen Vulkanismus auf Stella anatium foretog Andreas Platthaus en interessant komparativ sammenligning af geofysiske forhold i vore to verdener. Først konstaterede han, at der på Stella anatium findes en kontinental struktur meget lig den vi finder på Jorden, med en overflade delvist dækket af hav, gennembrudt af en række landflader, der danner kontinenter der minder kraftigt om Amerika, Afrika, Asien og Australien.

Som på Jorden springer ligheden imellem den sydamerikanske og den afrikanske kystlinie i øjnene, hvorfor det er nærliggende at slutte, at kontinentaldriften også forekommer på Stella anatium. Dermed må det også forventes, at de generelle regler for pladetektonik gælder. Man finder da også både tilsvarende bjergformationer og dybgrave, ligesom der forekommer større og mindre jordskælv. Dertil forefindes vulkaner i alle størrelser; lige fra de meget små til giganter som Vesuvio og Tabu-Yama.

Og også på Andeplaneten eksisterer begrebet kontinentalsokkel. Så langt fremstår de to planeter ens.

Men så begynder forskellene at melde sig. Den andebyske kontinentalsokkel er f.eks. blot 1.200 m høj, hvor den jordiske veksler fra 4 til 6 km. I denne dybde, 6.000 m under Andeby, findes i stedet over hele Stella anatium et gigantisk system af store hulrum, der bebos af terrier og fermier.

Sådanne huler, for slet ikke at tale om sådanne væsener, er helt ukendte på Jorden. Det er endvidere disse huleboere, der frembringer jordskælv på Stella anatium, hvorimod jordskælv på Jorden frembringes af pladetektoniske bevægelser. Platthaus kunne endvidere oplyse, at man på Jorden i 1988 for nyligt havde slået ny borerekord ved i Eiffelbjergenes minedistrikter at være nået ned i 11 km’s dybde. På Stella anatium derimod havde man længe inden boret sig direkte igennem kloden fra Texas til Indien, og da der ifølge Platthaus ikke er belæg for bedre boreudstyr hos ænderne, måtte det skyldes en anden og lettere gennemborelig planetstruktur.

Det syntes i hvert fald slet ikke at bero på en større geologisk viden i Andeby, der generelt ikke aftvinger sig videre respekt. F.eks. fandt hr. Platthaus det nærmest skandaløst, at man lige under selve Andeby har et stort hulrum, som geologerne stort set intet kender til.

Kilde: Barks (1952) OS 367; CBB

Som titlen på hr. Platthaus’ afhandling antyder, lå hans fokus på vulkaner, som det tilsyneladende nærmest vrimler med på Stella anatium. På Jorden kan vulkaner grundlæggende inddeles i to hovedtyper, nemlig de basaltiske skjoldvulkaner, der typisk findes ude i de store have (f.eks. Island og Hawaii), hvor de mere eller mindre konstant udsender en strøm af relativt tyndtflydende lava, der ved afkøling danner basaltisk havbund, hvilket er årsagen til, at kontinentalpladerne bestandigt vokser og skubbes væk fra hinanden. Den anden vulkantype er keglevulkaner, der primært ligger på kontinenterne (f.eks. Etna, Vesuv og Mount St. Helens), hvor de fra tid til anden udløser voldsomme, eksplosive udbrud af en tyktflydende granitisk lava. De to vulkantyper er ret forskellige at se på, idet skjoldvulkaner - som navnet antyder - har form af et stort og relativt fladt skjold, mens keglevulkanerne - stadig i henhold til navnet - er kegleformede og relativt stejle.

Modeleksempler af typisk oceanisk skjoldvulkan (t.v.) og typisk kontinental keglevulkan (t.h.). For en uddybende, men aldeles ikke-donaldistisk introduktion til den geologiske baggrund for vulkandannelse (på Jorden) henvises til lektor J.S. Gravesens webartikel herom.

På Stella anatium forekommer tilsyneladende kun sidstnævnte gruppe af keglevulkaner. Dette gælder også de vulkaner, der ligger ude i havet. Dette betyder, at de overvejende har et indhold af såkaldt sur eller granitisk lava, hvilket også stemmer overens med de lavafarver, vi typisk ser (nemlig rød og rødgul).

Disse geologiske og vulkanologiske observationer ledte hr. Andreas Platthaus til følgende to postulater, som han beskedent allerede selv havde navngivet “Det 1. og 2. Platthauske Postulat”. Det første postulat gik på, at...

Stella anatium har ingen basaltisk oceanskorpe (som Jorden); jordskorpen er derimod helt igennem granitisk.

Det må have den konsekvens, at havbundsdannelsen og pladeforskydningen derfor sker betydelig langsommere end på Jorden. Hvilket fører til hans andet postulat, nemlig at...

Når Stella anatium alligevel er nået frem til en omtrent identisk kontinentalstruktur (som Jordens), må det skyldes, at Andeplaneten er betydeligt ældre end Jorden.

Stella anatiums helt specielle granitiske struktur fandt senere samme år yderligere belæg med Klaus Harms’ epokegørende opdagelse, som han af noget uforklarlige årsager kaldte sin Kühne-Theorie, hvilket på ingen måde beskriver teoriens indhold. Jeg er klar over, at så langt henne i et donaldistisk seminar er tiden ikke den rette til komplicerede geofysiske dybsindigheder, så lad mig nøjes med at nævne, at et meget væsentligt grundmineral i Jordens geofysik hedder siliciumdioxid, SiO₂, mere populært kaldt “kvarts”, og at jo mere kvartsholdigt et materiale er, desto mere granitisk er det også. Granitter er dermed nogle af de mest kvartsholdige stentyper vi har.

Sand, i hvert fald som vi kender det på vore breddegrader, består af findelte kvartskorn. Kvarts fylder således meget på Jorden, men videnskaben har dog endnu ikke fundet noget indhold af kvarts i Jordens levende organismer. Anderledes ser det ud i Stella anatium, hvor kvarts ifølge Klaus Harms spiller en endnu større rolle.

Når det er muligt at forstene Ænderne, Bjørne-banden og diverse dyr og fugle med “forsteningsstråler”, hænger det ifølge Harms sammen med, at Stella anatiums organiske liv indeholder kvarts. Herfra er dog undtaget Stella anatiums flora, der ikke reagerer på forsteningsstrålerne.

Mest ekstrem har kvartsindholdet hos levende væsener fået lov at udvikle sig hos en hønsefugleart i en isoleret bjergdal i Stella anatiums Peru.

Kilde: Barks (1949) OS 223; CBB

For egen regning tør jeg supplere, at der formentlig er tale om tilsvarende evolutionære udviklingsforløb bag de stenædende termitter, som Mickey Mouse nogle år senere fandt - også i en isoleret sydamerikansk bjergdal.

Indholdet af kvarts - omend i et mere moderat kvantum - kunne efter hr. Harms’ mening være en god forklaring på ændernes imponerende fysiologi, der gør andekroppen i stand til at udtåle de mest ekstreme påvirkninger.

Dette forklarer også, hvorfor Andebys lægestand har temmeligt voldsomme redskaber liggende i konsultationsværelset.

Men hermed er vi på vej ud af geologiens og geografiens verden. Derfor er det tid for mig at stoppe, inden jeg vover mig ud på usikker, granitløs grund. Men jeg kan love, at vi på Afdelingen for Donaldistisk Geologi vil grave videre i kildematerialet.

Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):

AA : Anders And & Co.
AT : Almanacco Topolino
BH : Bedste Historier med Anders And
CBB : Carl Barks’ Bedste
CBL A : Carl Barks’ Library of Donald Duck’s Adventures in Color
CBSV : Carl Barks’ Samlede Værker
EH : Ekstra-Hæfte
GB : Guldbøgerne - udvalgte serier af Carl Barks
OS : Donald Duck One Shots
US : Uncle Scrooge
WDC : Walt Disney’s Comics & Stories
WDK : Walt Disney’s Klassikere
XinD : Christmas in Disneyland

Refereret litteratur:

Harms, Klaus (1988): “Kühne-Theorie”, i ‘Der Donaldist’ nr. 68, p. 12-23.

Platthaus, Andreas (1988): “Vulkanismus auf Stella anatium”, i ‘Der Donaldist’ nr. 65, p. 22-33.

Øvrige artikler fra Afdelingen for Donaldistisk Geologi:

Lektor J.S. Gravesen (2011); Hvor ligger...pengetanken?

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.