Mickey Mouse fundet i Uppåkra

Stensikkert bronzebelæg for Musen på skånsk centralplads fra vikingetiden

af stadsgeolog og amatørarkæolog cAnd.don.scient. Jøkulstéin Sandúr Gravesen, SAD 2007

Det synes at være de store, epokegørende opdagelsers tid. For et par måneder siden kunne europæiske astronomer konstatere eksistensen af en hidtil ukendt planet med mulighed for liv i solsystemet Gliese, hvilket efterfølgende satte gang i debatten blandt donaldister om, hvor vidt dette kunne være Stella anatium?

For en måneds tid siden kom så den næste forbløffende nyhed: Mickey Mouse er fundet i Uppåkra! Nu vil nogen måske så spørge: “Hvem er Mickey Mouse?”. Men selvom musen med de runde ører rigtignok ikke fylder meget her på Akademiets sider, så må jeg alligevel bede stillere af dette tåbelige spørgsmål om straks at forlade siden. Et spørgsmål gående på “Hvor ligger Uppåkra?” er derimod mere acceptabelt, omend det vil skurre lidt i en ivrig amatørarkæologs øren. Hvor lokaliteten for det førstnævnte fund, solsystemet Gliese, befinder sig 20½ lysår borte, så er vi med Uppåkra noget tættere på SAD’s campus. Faktisk befinder vi os inden for Akademiets sydnordiske dækningsområde, nemlig på den østlige side af Øresund, hvor landet hedder Skåne, og hvor man fra Malmø kan finde Uppåkra ved at køre ca. 12 km i nordøstlig retning mod Lund.

Efter således at have fået de to navnebærende elementer i nærværende artikels hovedtitel sat på plads, kan vi vende os imod det spændende, mellemliggende verbum i før-nutidsform: “er fundet”. Hvad *anden mener han med det? Jo, arkæologer har her fundet en gammel bronzefigur med umus... (undskyld) umiskendelig lighed med den berømte Hr. Mouse.

“Hvor gammel,” hører jeg nogen spørge? Ja, nu er datering af den slags genstande jo ulig sværere end eksempelvis datering af Anders And-blade, idet førstnævnte i modsætning til sidstnævnte sjældent er forsynet med praktiske datoangivelser øverst fremme foran. Og der har da tydeligvis også hersket nogen uenighed omkring bronzemusens alder, idet man eksempelvis på Bergens Tidendes hjemmeside kan læse alderen 900 år før Kristus, mens han hos f.eks. Discovery er noget yngre med sine blot 900 år efter Kristus. Eftersom flere forhold, bl.a. arkæologerne, taler for den yngre datering, holder vi os til den her.

"Vikinge-Musse" (t.v.) og Jerry Rosengren (t.h.). Foto af Stefan Persson, Skånska Dagbladet.

Det var Jerry (et fint navn for en muse-ekspert) Rosengren, assistent ved Lunds Universitets MUSeum, der fandt den vikingetidige bronzefigur. Ja, ret beset var det vist egentlig ikke ham, der fandt den i første omgang, idet den faktisk blev gravet ud af mulden for tre år siden og bragt hjem til Lund uden større bevågenhed i en papkasse, men her var det så, at assistenten i starten af juni 2007 gjorde museets hidtil mest medieombruste fund ved op af bemeldte papkasse at “grave” bronzeklumpen indsmurt i størknet ler og andet snask, forsigtigt rengøre den med en lille børste (det er sådan noget man på museer sætter assistenterne til, når solen skinner) og frem kom da Musen!

Fundstedet - og her er vi nu tilbage ved det oprindelige fundsted i Uppåkra - var statistisk set ikke nogen større overraskelse, idet der gennem tiderne har været ganske mange arkæologer fra især Lund i Uppåkra for at grave efter fund fra jernalder og vikingetid. Lokaliteten syd for Lund er nemlig det, som arkæologerne kalder en jernalderlig “centralplads”, af typen som vi vest for Øresund kender ved Lejre, og sådanne centralpladser mener man i overgangstiden mellem jernalder og vikingetid (ca. 600-900 e.Kr.) har udgjort de respektive landsdeles absolutte hovedcentre såvel politisk og økonomisk som kulturelt og religiøst. Altså et slags datidens svar på Andeby.

Og så er det jo mildest talt spændende, at en vikingetidig Mickey Mouse-figur netop dukker op her, midt i magtens og kulturens centrum! Faktisk har arkæologerne i samme område fundet rester af en hedensk kultplads, ja, der tales ligefrem om et tempel, hvor forskellige figurer repræsenterende Odin og Freja er fundet. Og herimellem altså nu også Mickey Mouse!

I nogle internetmedier, der her skal forblive unavngivne, er det blevet fremført, at figuren tyder på at være importeret fra Frankrig - altså en potentiel hjembragt souvenir fra et vikingetidigt EuroDisney - men dette afvises af Jerry Rosengren, der til Bergens Tidende kan forsikre, at »Det er definitivt en skandinavisk kunstner, som har udformet dette smykke.« Hvordan dette nu kan fastslås med så stor sikkerhed 1100 år efter henstår lidt uklart, men da tolkningen falder i vor sydnordiske smag, tager vi det selvfølgelig for gode varer.

Disneykoncernen har taget vel imod nyheden om, at de muligvis har en vikingetidig gud på lønningslisten: »Mickey has always been a timeless Disney character with universal appeal across the generations. This certainly reinforces that notion in a way we never expected,« udtalte en begejstret talsmand til Discovery News. Hertil har hr. Rosengren, der som god forsker altid er på udkig efter nye funderingsmidler, stille repliceret, at »Det ville være fint, om Disneykoncernen kunne bidrage med finansiering af udgravningerne.« Selvom museumsfolkene i Lund kan lokke med, at der formentlig stadig ligger endnu en eller snarere tre bronzemus gemt derude i Uppåkras muld (af lægfolk allerede døbt ‘Minnie’, ‘Mik’ og ‘Mak’), så skal de dog næppe budgettere med større tilskud fra Disney.

Fund af alt for mange nye kendte, donaldistiske skikkelser ville da også kunne skabe problemer for koncernen. Da den østrigske bygnings- og kunsthistoriker Eduard Mahlknecht for nogle år tilbage i en kirke (sognekirken Vor Frues Hjælper) i den lille by Malta (nej, ikke øen, men en bette by i det sydlige Østrig) fandt et kalkmaleri dateret til 1300-tallet med tilsvarende musologiske ligheder, blev det fra kunsthistorisk side anført, at fundet i betydelig grad måtte anfægte Disneys eneret til at bringe billeder af Musen. Byens turistchef mente endvidere, at Mickey Mouse herefter måtte regnes for østrigsk statsborger. Om han mente, at det samme gjaldt for St. Christopher, som Musen stod ved siden af på billedet, melder historien ikke noget om.

Mens turistchefen sikkert fortsat prøver at diskutere dette på plads med Disney-folkene og det østrigske immigrationskontor, så vil vi nøjes med at konstatere, at Musen med de runde ører altså er blevet dyrket i fornemt religiøst selskab med både Odin, Freja, Vor Frue og St. Christopher i såvel vikingehedensk som middelalderkristen tid.

Det er i den forbindelse blevet foreslået, angiveligt af en gruppe anonyme, franske konspirationsparanoianere, at Mickey Mouse-figurerne i Uppåkra og Østrig er det endelige bevis for eksistensen af tidsmaskiner. Under overskriften “Vikingar tog Musse Pigg till Amerika” foreslog Erik Mellgren på den svenske webavis Ny Teknik derimod, at den lille gnaver var kommet til Amerika med Leif Eriksson (I ved, ham “den Lykkelige”), formodentlig i selskab med den forsvundne/endnu-ikke-fundne Mimmi Pigg (:Minnie Mouse).

Sejlede Mickey Mouse med vikingen Leif den Lykkelige til Amerika? Ny svensk tese foreslår dette. (Modelfoto: Det er IKKE Leif på billedet til venstre, og lykkelig er han tydeligvis heller ikke.)

Det er i det hele taget imponerende, hvad de to sensationelle fund har udløst af allehånde teorier uden for det vi sædvanligvis betegner donaldistiske kredse. Efter offentliggørelsen af fundet i Østrig tilbage i 2002 fremlagde den amerikanske klummeskriver Tony Norman på webavisen post-gazette således følgende mulige scenario: »Could it be that a fresco painter toiling in the religious art guild of the 1300s had an ecstatic, momentary vision of a future dominated by Disney's ever-lengthening corporate shadow? Did this anonymous 14th-century painter depict Mickey's profile as a warning to future generations?« Senere i samme klumme afslørede mr. Norman, at han generelt led af daglige psykisk-depressive vrangforestillinger, men til trods herfor synes han ellers ikke kendt inden for den akademisk-donaldistiske forskerstand, hvor vi desværre ikke har hørt ham ytre sig om donaldisme siden. Har nogen mon haft interesse i at få ham fjernet?

Nuvel, lad os for en stund vende blikket bort fra nævnte lægmandsteorier, hvor underholdende de end måtte synes, og i stedet spørge os selv, hvordan vi, som seriøse og etablerede forskere udi den akademiske donaldisme, skal forholde os til disse opdagelser? Hvad er den logiske forklaring på Hr. Mouses afbildning i 900-tallets Skåne og i 1400-tallets Østrig? Har Jorden allerede i vikingetiden modtaget signaler fra Andeby, og har høvdingen i Uppåkra i sin ophøjede visdom indset betydningen af denne overjordiske kultur, hvorfor han pålagde sine undersåtter at dyrke Musen som en gud på lige fod med aser og vaner? Og var det under musegudens guddommelige beskyttelse, at vikingerne drog hærgende gennem Europa og spredte kendskabet til Musen helt frem til fjerne bjerglandsbyer i det sydlige Østrig?

Eller er sandheden snarere, at Mickey Mouse rent faktisk har BOET i Uppåkra? At Andeby slet ikke skal søges i en fjern galakse eller et parallelunivers, men derimod i vikingetidens Skåne??? Og hvorfor får jeg pludselig et ubehageligt indre billede af afslutningscenen fra filmen ‘Abernes Planet’...?

PS.: Nå ja, for god ordens skyld skal det vel også lige nævnes, at arkæologerne i Lund officielt hævder, at Mickey Mouse slet ikke er en mus, men derimod en løve! Tja, hvad man skal sige. Det er vist godt, at de valgte at gå arkæologiens vej i stedet for zoologiens...

Mama mia! Is Uppåkra in Scania the true location of Duckburg? What an interesting suggestion made by signor Gravesen based upon the finding of a bronze figure of Mickey Mouse in this Viking Age power centre just across the Øresund. Of course, the thesis must still be considered rather uncertain, but I cannot help noting one very interesting fact in support of the whole idea.

I have on several occasions now pointed to the fact that Duck history seems to be closely connected to the colours red and yellow. The Duck crusaders of the medieval Knights of the Cross wore a yellow cross on a red background as their coat of arms, and still today, the national football team of Duckburg play in red and yellow.

And so I ask you, what are the colours of the flag of Scania? I will tell you: it is a yellow cross on a red background! A mere coincidence? I think not....

But of course, then comes the unpleasant question, already hinted by signor Gravesen: what ever happened to the Scanian Duckburg (or “Gamle Andeby”)? Has it been destroyed? Is the Duck civilization dead and long gone?

I hope not. Here is my theory: Like all other elevated cultures, the Ducks (along with the Mice, Kynoids, etc.) came from southern Scandinavia, the wellknown Ur-heimat of various other peoples, such as the Goths, the Burgundians, the Cimbrians, and many more. At the Eve of the great migration period, also our feathered and round-eared friends decided to leave for unknown reasons, but the people they left behind honoured their memory and eventually worshipped them like gods - just like some of us do today. It is from this post-Duckburgian period that the bronze statue of Mr. Mouse was created. And even today, the Scanians proudly wear the Duckburg colours - the yellow cross on the red background - as their own.

But where did the Donaldistic tribes then go? Well, they went to Duckburg of course. And to Stella anatium. Exactly how this journey took place, is still uncertain, but the migration period was a very disturbed and unsettled time. Hopefully, at some point, scholars will find a chronicle describing the journey, an Historia Duckorum. Eventually, they reached the site of present-day Duckburg, where they built their city, and apparently had to fight for its freedom and independence, so that today, Duckburg is the supreme city, state and culture of Stella anatium.

And perhaps sometimes, when the sun sets over Duckburg Bay, some of their old ones tell the children the ancient tales of the country, their an(d)cestors left behind. A country that we today call Scania - or Skåne.

Comment to Dr. Jacobini's comment by Dr.don.gen. Asger Pedersen, DAFI 2007

Refering to your treatise on the ‘Hidden Mickey’ of Uppåkra, I would like to point out that even the old Norse name of Scania, Skadin-Auja, has some meaning refering to birds, namely ‘Skades Ø’ ~ “The Island of Skade”. Skade is the name of a female giant (jætte) married to the Norse sea-god Njord, and it is the Danish name for the bird called magpie. I don’t know if there is any etymological or historical connection between the aforementioned lady and the bird, though.

Furthermore, if you check http://dcf.outducks.org/viewtopic.php?id=44 and http://coa.inducks.org/story.php?c=W+WDC+141-04, you’ll see a reasonable probability that at least some characters known to the Ducks, namely Greta Goose and Hjalmar the Hunter has emigrated to the new world from Sweden some time in the 20^th century, though they don’t live in Duckburg.

Thank you very much for your comment. Si, this is indeed very interesting. As you may have sensed, I am not much for believing in coincidences, so I do think we are on to something big here. There are, of course, some way from the bird ‘skade’ to our beloved Ducks, but I am sure further research will overcome this marginal detail.

In the matter of Greta and Hjalmar, I do agree to their typical Swedish names (and appearances?). Them not actually living in Duckburg itself, but in an adjacent northern hinterland to the city of the true Scanian descendants may, I could add, even reflect the position of Sweden to Scania in our world - where, of course, the two localities should not be confused... :o)

We will keep on searching for the Truth of the Ducks - no matter to what weird places the search will take us!

	Hvor ligger Andeby?

	Retur til Akademiets forside

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.