Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Institut for Donaldistisk Fysik & Geografi

Stella anatium fundet?

kommenteret debatreferat af dr.don. Jeronimus Gjøgsig, SAD 2007

Donaldisme er ikke udelukkende et studie begrænset til det kildemateriale, der med jævne mellemrum udsendes fra et mediekompagni med adresse på Vognmagergade i København. Nej, som en god ven af Akademiet, lad os kalde ham O.D. St-Germain, for nylig og så rigtigt formulerede det: »Verden (og sågar universet) er een stor uendelig kilde til donaldistisk forskning og opdagelser relateret til samme.« Disse vise ord fulgte han op med henvisning til en muligvis sensationel opdagelse af intet mindre end selveste Stella anatium!

Europæiske astronomer i ESO (Europæisk Sydstjerne Observatorium) har således i det forgangne forår opdaget, hvad de selv betegner som »..the most Earth-like planet outside our Solar System to date,« en såkaldt ‘exoplanet’ (dvs. en planet i kredsløb omkring en anden sol end vores) med en radius på 1½ gange Jordens, et gennemgående temperaturspænd på 0-40 °C og med mulighed for at rumme vand - og dermed liv!

For kendere af universets geografi kan det præciseres, at vi er ude i stjernebilledet Libra (blandt venner også kaldet ‘Vægten’) i vor egen galaxe, blot en lille smuttur på 20½ lysår fra Jorden, nærmere betegnet i solsystemet omkring den røde dværgestjerne Gliese 581, som ikke er større end at vor nye planet kan kredse omkring den på blot 13 døgn - hvor Jorden til sammenligning som bekendt skal bruge godt 365 døgn på at nå rundt om Solen. Massen på planeten, der foreløbig har fået tildelt det lidet poetiske navn Gliese 581c, er målt til at være fem gange større end Jordens. 

Lad det være sagt med det samme: Ingen af astronomerne i det fransk-schweizisk-portugisiske forskerteam, der står bag opdagelsen af Gliese 581c, har explicit (eller implicit, for den sags skyld) antydet, at vi her måske har at gøre med Stella anatium. Disse virkelig sensationelle potentialer i deres opdagelse synes faktisk slet ikke rigtig at være gået op for dem! I stedet synes de mere optaget af at fremhæve den tekniske kvalitet af den kikkert, de brugte til at opdage planeten med, hvilket jo ikke er et helt ukendt tegn på nørdethed i den slags kredse. 

Heldigvis har årvågne donaldister straks set mulighederne i opdagelsen. Foruden førnævnte hr. O.D. St-Germain gælder det også den tyske donaldist herr Willi Brantewein (der af ikke helt afklarede årsager underskriver sig ‘Holger’), som kort efter nyhedens offentliggørelse bragte spørgsmålet op på forskerforummet D.O.N.A.L.D.: »Stella Anatia entdeckt? Was meinen die Experten?«

Eksperterne kunne for det første fortælle herr Brantewein, at den korrekte staveform ikke er Stella Anatia, men derimod Stella anatium, idet andenledet naturligvis står i genitiv og i øvrigt bør skrives med lille begyndelsesbogstav. Derpå anførte flere skeptikere, at der ud over selve planetens eksistens jo ret beset ikke rigtig foreligger nogle indicier for, at den skulle være befolket af ænder i sømandstøj eller mus i røde shorts, eller på anden måde have noget som helst med donaldismen at gøre. Efter dette generelle forbehold begyndte dog også mere positive overvejelser at fremkomme, hvor f.eks. Das Leuchtkamel påpegede, at den betydeligt kortere kredsløbstid omkring solen (som lyskamelen desværre i skyndingen var kommet til at fejllæse til 83 døgn i stedet for 13) jo medførte et tilsvarende kortere år (af Das Leuchtkamel beregnet til ca. en fjerdedel af jordåret, men altså reelt blot 1/28-del), hvilket kunne være en del af forklaringen på den tilsyneladende tidsløshed omkring ænderne. Omvendt så han problemer i den fem gange større tyngdekraft, som nok måtte kunne give problemer med opsendelser af rumskibe fra Andeby.

Ifølge den velanskrevne tyske donaldist Das Leuchtkamel burde tyngdekraften på Gliese 581c være så voldsom, at det på Stella anatium så veludviklede rumfartsprogram næppe burde kunne lade sig gøre - en tvivl, der i særdeleshed kan gøres gældende for så vidt angår chancerne for at overleve samme rumfartsprograms knapt så udviklede landingsmetoder.

Heri blev han rettet af professor Sirius, der korrekt påpegede, at det var planetens masse - og ikke dens tyngdekraft - der var fem gange Jordens, og faktisk mente professoren at kunne udregne, at tyngdekraften på Gliese 581c i stedet måtte være mindre end på Jorden. Hvilket ifølge professor Sirius kunne forklare, hvordan eksempelvis en guldklump på størrelse med en lastvogn ved et sammenstød kan flyve over på ladet af en anden lastvogn (i øvrigt uden at knuse denne). »Auch ein Bad im Geld und das verletzungsfreie Prasseln von Münzen auf den ungeschützten Kopf macht da plötzlich Sinn,« vurderede professoren. 

Ifølge professor Sirius’ beregninger er tyngdekraften på Gliese 581c - og dermed potentielt også Stella anatium - noget mindre end på Jorden, hvilket kan være en del af forklaringen på den fysiske mulighed for luftbåren ombytning af lastbilsstore granit- og guldklumper ved trafikale sammenstød.

En af de helt store tyske kapaciteter udi donaldistisk fysik (m.m.), dr. paTrick Martin, måtte imidlertid hovedrystende afvise hele diskussionen, idet han i bedste akademiske stil blot henviste til en tidligere afhandling om emnet (“Besondere physikalische Eigenschaften der Atmosphäre auf Stella anatium und deren Einfluß auf die anatide Evolution” i Der Donaldist nr. 93), som han derpå straks afviste som »..totaler Quatsch«, idet han selv havde redegjort fyldestgørende for hele sagens rette sammenhæng i sin egen afhandling derom (“Quantenchronodynamik des stella-anatium-Universums” i Der Donaldist nr. 111).  Ifølge dr. Martin viser forskningen klart, at Stella anatium ligger i et andet (parallelt) univers, og det giver derfor lige så lidt mening at lede efter “andestjernen” omkring Gliese som i omegnen af Bielefeld.

Det var på dette tidspunkt i debatten, at de indledningsvis nævnte latinsproglige rettelser til det donaldistiske planetnavn dukkede op, og herefter tog hele diskussionen en drejning til udelukkende at omhandle latinsk grammatik og valg af donaldistisk forskningssprog. Hvilket selvfølgelig også er væsentlige ting, men om undertegnede skulle vove at påpege en eventuel, generel svaghed ved tysk donaldisme, så er det nok denne tendens til lidt let at fortabe sig i begrebsteoretiske diskussioner til skadelig glemsel for selve forskningsemnet. Vi så f.eks. noget tilsvarende for et par år siden, da en lovende debat om homosexualitet i Andeby snart kom til at handle om, hvorvidt transvestistisk adfærd er en form for homosexualitet eller ej - mens ænderne helt forsvandt ud af diskussionen (formentlig til ændernes store glæde, men alligevel lidt skuffende for os andre).

Men tilbage til emnet: Er Stella anatium fundet? På Sydnordisk Akademi for Donaldisme holder vi os som altid åbne overfor alle muligheder, og selvom vi som udgangspunkt støtter op omkring parallelunivers-teorien, så mener vi modsat dr. Martin ikke at denne teori er mere bevist end at alternative forklaringsmodeller fortsat kan komme på tale. Og så længe de europæiske astronomer ikke har fået stillet deres højt priste kikkert mere skarpt på den lille ny planet end at de ikke kan endeligt afvise eksistensen af sømandstrøjeklædte ænder m.v. derpå (planeten altså, ikke kikkerten), så må spørgsmålet fortsat stå åbent. Og hvorfor ikke foreslå astronomerne navnet Stella anatium? Det er i hvert fald væsentlig smukkere end det sjælsforladte Gliese 581c - og samtidig en ganske passende kompensation efter at de har taget Pluto fra os som planet!

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.