Sydnordisk
Akademi for Donaldisme
Fodboldstaten
Andeby
Boldsikre
belæg for Andebys bystatsstatus gennem glimt fra byens landsholdshistorie
af
dr.don. Jeronimus Gjøgsig, SAD 2006
I
Andeby kan man godt lide fodbold. Det er der jo som sådan ikke noget mærkeligt
i. Akkurat som i menneskenes verden gribes Andebyborgerne fra tid til anden af
en overvældende rus for spillet med den lille runde. Senest har vi fået syn
herfor i en sportsduckumentar bragt til os af Rodriques i AA 24/2006, hvor byen
er på den anden ende på grund af de forestående verdensmesterskaber i
fodbold.
Pudsigt nok viser det sig, at denne runde af VM på Stella anatium akkurat som på Jorden skal afvikles i Tyskland. Vi får altså ved denne lejlighed også konstateret, at der rent faktisk findes et Tyskland på Andeplaneten.
Større
opmærksomhed i denne sammenhæng skal det imidlertid have, at årsagen til
Andebyborgernes forventningsfulde glædesrus ikke blot skyldes generel interesse
for det underholdende spil, men tillige det opsigtsvækkende faktum, at Andeby
skam selv deltager ved verdensmesterskaberne!
Som
kendere af de internationale fodboldregler her på Jorden vil vide, så er VM
udelukkende et anliggende for landshold, hvortil kun internationalt anerkendte,
selvstændige stater (eller i det mindste regioner med udtalt selvstyre) har lov
at stille op med et udvalgt mandskab af nationens bedste. Inden for de sidste 15
år har man således i Terra homines’ Europa kunnet følge, hvordan de mange
nye statsdannelser i Østeuropa som noget af det første har samlet et landshold
til at markere den nyvundne selvstændighed. Er Andebys deltagelse ved VM et
tilsvarende tegn på national selvstændighed? Eller gælder der andre regler
for VM-deltagelse i Stella anatium, således at også klubhold kan stille op til
VM her? Landsholdnavnet “Andeby FC” kunne jo indikere noget i den retning.
Nærmere studier af den interessante beretning giver os imidlertid ingen grund til at antage, at Andeby blot har sendt et klubhold til verdensmesterskaberne. Og at myndighederne selv opfatter Andeby som et land, og ikke bare som en ordinær by, fremgår, da naboerne And og Knahrvorn på vej mod Tyskland bliver blacklistet som hooligans og derfor nægtet udrejsetilladelse »..af landet!«
At der med “landet” menes Andeby bliver præciseret ved et efterfølgende forsøg på at slippe ud af byen med toget.
I
2006 synes Andeby dermed at have status af en selvstændig nation med ret til at
deltage med et landshold ved verdensmesterskaberne i fodbold. Ikke alene har de
ret til det, men holdet har altså nok så væsentligt også kvalificeret sig
til det, hvilket som bekendt er mere end hvad man kan sige om flere sydnordiske
nationer på vore breddegrader i forbindelse med VM i 2006. Det kan i øvrigt
endvidere konstateres, at Andebys landsholdsfarver er rød og gul.
Et tilbageblik på Andebys fodboldhistorie vil vise, at dette med at deltage med et landshold ved verdensmesterskaberne bestemt ikke er noget nyt. Tilbage i 1982 skabte holdet således stor opmærksomhed omkring sig selv ved VM i Jodlerstein. [1] I den forbindelse vil enkelte af de eventuelle læsere måske tænke: Hvor er det nu LIGE at Jodlerstein ligger? Heldigvis kunne Romano Scarpa i sin samtidige duckumentar derfra (JB 46) hurtigt udrede dette geografiske spørgsmål, bl.a. ved hjælp af en introduktionsfilm produceret til lejligheden af Hr. Andy Anderbilt.
I
filmen får vi således den nyttige oplysning, at Jodlerstein er en lille
bjergstat, hvori man eksempelvis finder Müeslidalen. Akademiets nystartede
Ph.D.-studerende, frk. Julianne Gåselill, der er ekspert i donaldistisk beklædningskultur,
har venligst informeret mig om, at klædedragten hos den afbildede jodlersteiner
kraftigt indikerer et geografisk hjemsted til Stella anatiums mellemeuropæiske
alpeområder. En tekstilogisk vurdering, der støttes af såvel terrænet som af
bjergboerens navn (Frans Gemsefod) og hans lystige jodlen.
Jeg
kan imidlertid oplyse, at geografisk nysgerrige donaldister vil søge aldeles
forgæves efter Jodlerstein i nærværende verdens atlasser over såvel
mellemeuropæiske alpeområder som andre dele af jordkloden.
I Stella anatium er Jodlerstein derimod sin lidenhed til trods ganske velkendt - og populært - blandt ænder på fjerne kontinenter. I hvert fald i tiden op til bjergstatens værtsskab for fodbold-VM i 1982.
Romano
Scarpas beskrivelse af ændernes flyrejse til Jodlerstein støtter kun
yderligere den ovenfor fremlagte formodning om, at bjergstaten ligger i Europa.
Ved ankomsten til Jodlerstein må vi imidlertid konstatere, at der bestemt ikke
kun er tale om et lilleputland med skovklædte bjergskråninger, men at landet
tillige rummer en pulserende storby, der ikke lader Andeby meget efter i trafik,
moderne byggeri og andre af civilisationens glæder. Foruden de sædvanlige
skryskrabere og glashuse kan man i Jodlersteins hovedstad (bynavnet oplyses
ikke) observere en sjælden mangfoldighed af bindingsværksbygninger og tårne
med enten meget spidse spir eller - endnu oftere - med løgformede kupler.
Nu skal dette imidlertid ikke handle om urban arkitektur i Stella anatiums Mellemeuropa, men om fodboldnationer. Og som det sig hør og bør for en vært ved et verdensmesterskab i fodbold, har Jodlerstein naturligvis også et landshold.
Bemeldte Frans Gemsefod viser sig - i hvert fald ved første syn - at være noget af et naturtalent udi fodboldspillet, hvilket fremgår ganske overbevisende ved en prøvetræning med det andebyske landshold. Bemærk i øvrigt, at Andeby i 1982 spiller i røde trøjer og blå bukser.
Joakim
von Ands nedslåede mine ved synet af denne lovende forstærkning til et
angiveligt ellers temmelig middelmådigt Andeby-mandskab hænger sammen med, at
rivalen Anderbilt har sikret sig en kontrakt med Gemsefod, og at Anderbilts krav
for at lade Gemsefod spille for Andeby er, at han - i stedet for von And- gives
de andebyske TV-rettigheder på verdensmesterskaberne.
Nu vil fodboldeksperter sikkert undre sig over, at denne jodlende hurtigløber fra Müeslidalen i det fjerne Jodlerstein overhovedet kan komme på tale til Andebys landshold, men svaret herpå får vi, da også Hr. von And som et sidste desperat forsøg prøver at forhindre Anderbilts sejr med slig småligt og lidet patriotisk regelrytteri: Frans Gemsefod er født og opvokset i Andeby, og selvom han siden er flyttet til Jodlerstein, har han dermed andebysk indfødsret og er potentielt spilleberettiget for Andebys landshold.
Som bekendt har Akademiets politologiske ekspert Preben Duckow gjort sig til talsmand for, at Andeby i løbet af 1900-tallet har udviklet sig fra en perifer provinsby underlagt en fjern, føderal regering til en selvstændig bystat med eget militær og med egen retshåndhævelse, skatteudskrivning, grænsekontrol og udenrigspolitik.
Ovenstående
gennemgang af glimt fra Andebys nyere fodboldhistorie understøtter således
denne opfattelse af Andebys statslige selvstændighed, idet vi kan konstatere,
at Andeby tillige har et fodboldlandshold, hvor kun spillere med andebysk
indfødsret kan optræde, og at landsholdet endda er så veletableret, at det i
hvert fald ved to lejligheder har kvalificeret sig til slutrunder ved
verdensmesterskaberne.
Og
selvom landsholdets sportslige resultater ved nævnte VM-slutrunder
gennemgående ikke fremstår imponerende, så bakker Andebys fodboldglade
indbyggere entusiastisk og evigt optimistisk op omkring nationens udvalgte.
Akkurat som man gør i enhver anden ægte foldboldstat.
Note:
[1]
Det bør her indskydes som en fodnote (derfor brugen af fodnoten), at dateringen
af bemeldte verdensmesterskab faktisk rummer lidt af en gåde i sig selv. Som
det ses af billedduckumentationen nedenfor, skilter VM-administrationen i
Jodlerstein tydeligt med årstallet 1982, men Akademiets kildehistorisk-kyndige
arkivar forsikrer mig, at beretningen allerede blev publiceret i italiensk
donaldisme tilbage i 1974!
En
mulig forklaring kan være, at den slags store sportsarrangementer også i
Stella anatium planlægges en del år ud i fremtiden, men da beretningen
generelt bærer præg af, at slutrunden er umiddelbart forestående, må
affæren indtil videre tilskrives de fortsat ikke fuldkommen klarlagte
tidsrelationer imellem vore to verdener.
Anvendte
billedkildeforkortelser (fremkommer
ved at placere cursoren på billedet):
Duckburg,
a football state Duckburg
has a national football team. A national football team. A team,
which participates alongside other national teams in the world
championships of Stella anatium. A team, which only people of
Duckburgian naturalization are allowed to play for. It is not a club
team, it is a national team. How can Duckburg have a national
football team, if it is only an ordinary town - okay, perhaps not all
that ordinary, but still - situated somewhere in the USA, as often
claimed by several donaldists? The
chief political scientist of the SAD, Preben Duckow, has recently shown
strong indications of a political development in Duckburg during the
20th century, where it in the beginning of the century only was quite a
small and indifferent “one-horse town” on the North-American west
coast, and rather strictly governed by a president situated at the east
coast of the continent. In the second half of the 20th century, however,
we are met with a completely different political picture, as Duckburg
now is in control of its own military, law enforcement, tax imposition,
border control, foreign policy, etcetera. The top political
figure is no longer a distant president, but the mayor and the city
council. Indeed, Duckburg bear all the characteristics of an independent
city-state. How this independence has been achieved is another story,
which deserves more looking into. For now, I will only conclude that my studies of Duckburg’s football history and -culture strongly support the claims put forward by Mr Duckow, that Duckburg is by no way an inferior, provincial town of some big republic, but, on the contrary, a proud and sovereign city-state with its own national football team. And, hence, with all the problems, frustrations, disappointments, and embarrassments which that brings along... |
Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.