Center for Dellaforskning

Della And indtager en helt unik position i den akademisk-donaldistiske forskning. Til trods for at hun (så vidt vides) aldrig har optrådt in persona i én eneste donaldistisk beretning førend Don Rosas nyklassiske rekonstruktionsforsøg af Familien Ands slægtshistorie fra starten af 1990'erne, har hun siden midten af 1980'erne med tilbagevendende kraft forårsaget intense diskussioner blandt donaldister af alle observanser. Årsagen til interessen skyldes, at Della traditionelt regnes for moder til Rip, Rap og Rup. Dette moderforhold har i forskningen udløst to store spørgsmål:

1. Hvorfor overlod hun ungerne til Anders And? Nært knyttet hertil ligger følgespørgsmålet: Under hvilke omstændigheder og med hvem fik hun ungerne?

2. Hvad er Dellas familieforhold til Anders And? Nogle steder angives hun at være hans søster, andre steder hans kusine; hvad er rigtigt og hvorfor denne kildemæssige uoverensstemmelse?

Her på Center for Dellaforskning forsøger vi at samle trådene fra alle de vigtigste forskningsarbejder, diskussioner og teorier angående ovennævnte væsentlige spørgsmål. Som altid i akademisk-donaldistisk sammenhæng skal centerets besøgende ikke vente at få serveret det endelige svar på spørgsmålene; tværtimod vil hun eller han snarere forlade centeret igen mere forvirret og usikker i sagen end hun eller han var ved sin indtræden, men dette er nu engang forskningens vilkår. Ønsker man at bevare sin ortodokse, entydige og naive forestilling om hvor enkelt og ærbart Rip, Rap og Rups familiebaggrund forholder sig, må man hellere stå af her. Dellaforskningen er endvidere nok det af alle donaldismens mange brændpunkter, der især har udløst voldsom vrede og hadske udmeldinger forskerne imellem - og bl.a. forårsagede Donaldistisk Forums endelige lukning tilbage i foråret 2004.

Det er således en særdeles varm kartoffel, der serveres her på Center for Dellaforskning. Så pas på ikke at brænde næbbet eller kløjs i mosen, drik helst rigeligt med kølende væske til - og så i øvrigt velbekomme!

Inden vi ser nærmere på alle teorierne, vender vi blikket imod de få, konkrete foreliggende fakta i Dellaforskningen. Det hele begyndte med den klassiske taliaferristiske beretning fra den 17. oktober 1937, hvori Rip, Rap og Rup introduceres for såvel Anders som alverdens donaldister.

Særlig opmærksomhed henledes på brevet, der nedenfor bringes i en forstørret udgave i sin danske version ved siden af den amerikanske originaltekst.

I am sending your angel nephews Huey, Dewey and Louie, to stay with you while their father is in the hospital. A giant firecracker exploded under his chair. The little darlings are so playful.

I tysk donaldisme er hændelsen gengivet en tand mere dramatisk og mystisk; her er en uidentificeret genstand således angiveligt eksploderet, mens den befandt sig i faderens bukser.

Efter at Anders har haft den tvivlsomme fornøjelse at passe nevøerne i seks uger, modtager han endelig den 21. november 1937 et telegram fra deres moder om, at de nu skal hjem igen.

Freden varer til den 23. maj 1938, hvor Anders adviseres om ungernes komme over telefonen - splitsekunder før de braser ind ad hoveddøren. Undskyldningen er denne gang, at moderen skal rejse ud af byen, og at det kun drejer sig om et par dage.

Siden har ingen hørt noget til hverken Della eller ungernes fader. Og Rip, Rap og Rup bor som bekendt stadig hos deres onkel Anders. Sagen er åbenbart noget man ikke snakker om hos Familien And, thi ungernes forældre end ikke omtales igen - bortset fra en enkelt gang i brødrenes aftenbøn i månederne efter deres anden og endelige ankomst til onklens hjem.

Det kan imidlertid påvises, at Anders også kort forinden ungernes anden ankomst havde kontakt med sine nevøer. To gange i slutningen af april 1938 kunne amerikanske avislæsere således følge Taliaferros beretninger om, hvordan Anders lagde arm til ungernes førstehjælpskursus i en anden spejderbevægelse end Grønspættekorpset (26.04.1938) og hvordan Rup hjalp Anders med at male plankeværk (29.04.1938). Som det fremgår, foregår begge episoder udenfor Anders’ hjem, hvorfor der ikke er nogen grund til at formode, at ungerne i denne periode boede hos deres onkel. Omvendt synes det dog rimeligt at slutte, at Rip, Rap og Rups forældre også boede i Andeby på dette tidspunkt.

Som det fremgår, er alle de ovenstående kildebelæg bragt til os gennem mesterreporteren Al Taliaferro. Den anden store mester, Carl Barks, har derimod været forbløffende tavs omkring familieforholdet. Så vidt vides har forskerne endnu ikke fundet én eneste sikker indikation på noget i denne retning i det barksistiske kildemateriale. I hvert fald ikke i de sædvanlige, nedtegnede dokumentarberetninger.

Der findes imidlertid et par meget omtalte skitser over Familien Ands stamtræ, som Barks angiveligt skulle stå bag, men i givet fald altså uden nogensinde at have gjort brug af dem i selve reportagerne. Det ældste og i denne sammenhæng mest interessante stamtræ er omtrentligt dateret til starten af 1950’erne, og kom til offentlighedens kendskab gennem en artikel i tidsskriftet The Carl Barks Library - set 6, side 476. Ifølge denne skitse skulle Rip, Rap og Rup være børn af Anders’ søster Thelma, mens der intet nævnes om deres fader. I en senere udgave fra 1991 omtales moderen blot som “Anders’ søster”.

Carl Barks anvendte som sagt aldrig disse genealogiske oplysninger i sine beretninger og har således heller ikke bragt os nogle billeder af Rip, Rap og Rups forældre. Et forsøg herpå blev gjort af en herre ved navn Mark Worden, der i 1981 fik udgivet en illustreret version af Barks’ træ, hvorfra et udsnit er vist herunder.

De donaldistiske forskere tog tilsyneladende ikke disse stamtræskonstruktioner videre seriøst eller også kendte de simpelthen ikke til dem, da Dellaforskningen, som det andetsteds vil blive beskrevet, begyndte at tage form i 1980'erne. Her refererede man udelukkende til de konkret dokumenterede oplysninger fra Taliaferro.

Men så skete der noget i starten af 1990'erne, hvor en ny donaldistisk reporter, Keno Don Rosa, satte sig for at afdække Familien Ands fortid og interne slægtskab. Resultaterne blev udgivet i serien Her er dit liv, Joakim, samt i et senere supplerende oversigtsstamtræ.

Ifølge Don Rosas anatide genealogi er ungernes moder en søster til Anders ved navn Della - altså umiddelbart en tredje relationsmodel midt imellem den taliaferristiske og den barksistiske. Don Rosa kunne endvidere bringe barndomsbilleder af Anders og Della som ganske små.

Nogen beretninger fra Dellas voksne liv, endsige nye oplysninger om forholdene omkring Rip, Rap og Rups tilblivelse og mystiske placering hos deres onkel har Don Rosa imidlertid ikke bragt os. Vedholdende rygter i donaldistiske kredse vil vide, at Don Rosa fra højeste sted er blevet nægtet lov til at offentliggøre hvad han eventuelt måtte vide derom. Men som akademisterne ved - og ellers meget snart vil erfare - trives allehånde konspirationsteorier gennemgående godt i donaldistiske kredse. Og vi forlader dermed nu Dellaforskningens få sikre fakta til fordel for fagets mange teser, tolkninger og diskussioner.

I første halvdel af 1970'erne var Dellaforskningen så godt som udelukkende genealogisk orienteret. Man kan endda diskutere, om man overhovedet kan tale om “Dellaforskning”, idet forskerne ikke interesserede sig så meget for Della selv som for familierelationen imellem Anders og nevøerne. Ifølge gældende genealogisk nomenklatur kan betegnelsen “onkel” dels anvendes om brødre til ens forældre (svarende til farbror og morbror), dels om mandspersoner gift med søstre til ens forældre. På samme måde er en “nevø” normalt at opfatte som søn af ens egne søskende, alternativt (dog sjældnere) til en eventuel ægtefælles søskende. “Onkel”-begrebet synes dog i Andeby også at have en mere bred anvendelse for ældre, mandlige slægtninge, ja endog for personer helt uden for familien, som nærmest er at betegne som “venner af huset” - et fænomen der i nyere tid af dr. GrandjeAnd har fået betegnelsen “den sociologiske onkel i Andeby”. Om man på samme måde kan tale om “sociologiske fætre og nevøer” i Andebys genealogiske sprogbrug er endnu uafklaret og omdiskuteret, men at der vitterligt ER tale om et biologisk familieforhold imellem Anders og hans nevøer giver kilderne så mangfoldige belæg for, at der næppe kan være tvivl om, at Anders også i traditionel forstand er onkel til Rip, Rap og Rup, og at disse er nevøer til Anders And. Men hvordan?

Ifølge brevet fra 17. oktober 1937 er Della Anders’ kusine. Men børn af ens kusine er genealogisk set ikke at betegne som nevøer. Den (forbavsende) samstemmende forklaring måtte ifølge den ældre donaldistiske genealogi være, at onkel-nevø-forholdet mellem Anders og ungerne går gennem børnenes ukendte fader, der må være en ligeledes ukendt broder til Anders. Dr. Grobian Gans betegnede ham ♂Duck, mens moderen blev udlagt til ♀Schwan, en datter af Schwindolar Schwan. Om der ligefrem skulle være tale om den fra anden sammenhæng blandt donaldistiske sexologer så kendte Fräulein von Schwan (da.: Frk. Gyldenlok) eller en nær slægtning hertil, kom Gans ikke nærmere ind på.

Schwindolar Schwan (da.: Stivnakke von And) - Rip, Rap og Rups morfader ifølge dr. Gans.

I Jon Gisles anatide stamtræ indgår moderen slet ikke, mens faderen (ligeledes en broder til Anders) blot har fået det ikke yderligere oplysende nummer 30. Hele Gisles slægtstavle (for ænderne, altså) markerer sig ved en opsigtsvækkende mangel på kvinder, hvilket dog næppe skal tages til udtryk for, at nordmanden ønskede at plædere for en ensidig maskulin reproduktionsform hos Familien And. Man kan således konstatere, at hverken Gans eller Gisle tilsyneladende overhovedet kendte Dellas navn. Dette er dog ikke så underligt, som det umiddelbart må slå mange yngre donaldister, idet de pågældende kildeberetninger fra Taliaferro på dette tidspunkt slet ikke var udgivet i Europa. Så meget desto mere imponerende var faktisk de gamle mestres indsigt.

I de efterfølgende år blev forskningen så endelig gjort bekendt med de essentielle, taliaferristiske kildebelæg, ligesom barksismen og klassisk-donaldismen (selektive videnskabssyn, der kun tager udgangspunkt i henholdsvis Barks alene eller Barks og nogle få andre, her primært Taliaferro) begyndte at vinde frem i tysk og norsk donaldistisk forskning. På den baggrund kunne tyskeren Walter Abriel i 1977 opstille et anatidt stamtræ udelukkende byggende på beretninger fra Barks og Taliaferro. Det blandt tyske donaldister indtil da anvendte stamtræ af dr. Gans blev af Abriel afvist som vulgærdonaldistisk, idet Gans også havde inddraget oplysninger fra andre end de to højtansete mestre. Uanset hvad man måtte mene om rimeligheden af afvisningen af Gans som vulgærdonaldist, så må det ud fra et kildekritisk synspunkt alene anføres, at Abriels genealogi fremstår betydeligt mere veldokumenteret end både Gans’ og Gisles.

	Skotske forfædre
	┌─────┴─────┐
	Dagobert Duck (Joakim von And)	♂ Duck ~	Dorette Duck (Andrea And)
┌─────────────────┬──────────┴───────────┐
♀ Duck ~ ♂ Gans	♂ Duck		♂ Duck
│	┌─────┴─────┐		┌─────┴─────┐
Gustav Gans (Fætter Højben)	Donald Duck (Anders And)	♂ Duck ~	Base Ente (Kusine Della)	Daisy Duck (Andersine And)
		│
		Tick, Trick & Track Duck (Rip, Rap og Rup And)

Abriels barksistisk-taliaferristiske stamtræ for Familien And. (Abriel 1977, s. 3)

Walter Abriel forsøgte at tage alle de dokumenterede familiebetegnelser hos Barks og Taliaferro bogstaveligt (dog uden at inddrage de først senere publicerede stamtræer nedtegnet af Barks). Bedstemor And skulle ifølge Abriels stamtræ være farmor til Anders og Andersine, og mormor til Højben (gennem tre forskellige og ukendte børn). Inddragelsen af Andersine i stamtræet skyldtes, at hun ligesom alle andre bruger betegnelsen “bedstemor” om Bedstemor And, mens Anders’ nevøer en sjælden gang kalder hende “Tante Andersine”. Andersine er ifølge Abriels tolkning således Anders’ kusine, hvilket jo altså også gælder om Kusine Della, hvilket ledte Abriel til den konklusion, at Della og Andersine er søstre. Abriels tolkning af Andersine som Anders’ kusine blev afvist af Christian Baron (1978) og Horst Schröder (1978), ifølge hvem Andersines titel af “tante” i forhold til ungerne bedre kunne forklares med hendes relativt faste parforhold med deres Onkel Anders. Med hensyn til Della havde Abriel - ligesom forgængerne Gans og Gisle - konkluderet, at Della var gift med - eller i hvert fald fik ungerne sammen med - en ellers ukendt broder til Anders.

Den egentlige Dellaforskning blev første gang taget op af tyske donaldister i 1977. Strengt taget er betegnelsen “Dellaforskning” fortsat noget misvisende, da hun netop i tysk donaldisme - modsat amerikansk, norsk og dansk donaldisme - faktisk slet ikke hedder Della. I den tyske udgave af nevøernes introduktion underskriver deres moder sig i stedet Deine Ente (“Din And”), mens Anders i det afsluttende billede i introepisoden selv omtaler hende som sin Base Ente (“Kusine And”). Netop navneforholdet var udgangspunkt for dr. Hans von Storchs (1977) indledende spekulationer i emnet. Både Joakim, Anders og nevøerne bærer på tysk det internationale efternavn Duck. Det kan for god ordens skyld fastslås, at også dansk og amerikansk donaldisme rummer flere belæg for, at nevøerne henholdsvis bærer efternavnet And og Duck.

Når ungerne dermed bærer det samme efternavn som Anders, måtte det ifølge von Storch enten betyde, at 1) Anders har adopteret dem (hvilket von Storch selv straks afviste som usandsynligt, da ungerne aldrig har omtalt Anders som deres adoptant), 2) ungernes fader bærer efternavnet And (ty.: Duck) og har været gift med deres moder (forudsat at ægtepar i donaldismen anvender mandens efternavn), eller 3) at ungernes moder hedder And (ty.: Duck) til efternavn og har været ugift på tidspunktet for ungernes navngivning. Som det fremgår ovenfor, havde forskningen hidtil støttet sig til von Storchs 2. forklaringstese. Von Storch undrede sig imidlertid bravt over kusinens tyske navn Ente, der på vort sydlige nabosprog betyder “And”. Det var hans overbevisning, at der måtte være tale om en fejl i den tyske oversættelse, så der i virkeligheden skulle have stået Duck - altså efternavnet på både ungerne og deres onkel, som Della dermed måtte være i familie med. Men i så fald, hævdede von Storch, kunne ikke også faderen hedde Duck, da der i givet fald så ville være tale om blodskam. Slutteligt konkluderede han (altså von Storch), at da Rip, Rap og Rups moder fik sine ællinger, må hun have været ugift og dermed - ifølge von Storchs opfattelse - i donaldistisk forstand at betegne som “en prostitueret”: »Ihre Mutter aber war ein unmoralisches Wesen, daß die Kinder in relativ früher Jugend fort schickte.«(von Storch 1977, s.19)

Var den ugifte Frk. Della And en letlevende tøjte og “et umoralsk væsen”, der sendte sit biologiske afkom bort for at kunne fortsætte sin tvivlsomme karriere og ansvarsløse livsstil? Dette antydes kraftigt af dr. von Storch.

Undertegnede føler her trang til at indskyde, at selvom dr. von Storch generelt nyder den allerstørste respekt på Sydnordisk Akademi for Donaldisme, så er det i dette tilfælde min opfattelse, at hans indledende konklusioner bygger på et vel spinkelt grundlag. For det første forekommer det uhyre betænkeligt, at han uden videre retter Ente til Duck, hvilket synes at bygge på ren spekulation. Mere sandsynligt er det vel, at Ente er kusinens fornavn end hendes efternavn, som kilden lader være aldeles unævnt og der derfor intet her kan sluttes om. Selv hvis kusinen bærer samme efternavn som Anders og nevøernes fader, er det endvidere ikke noget endegyldigt bevis for et blodskamsforhold som hævdet af von Storch, da familien And tydeligvis er ganske stor. Også ifølge Don Rosa hedder begge forældrene Duck uden at være i familie med hinanden. Von Storchs påstand om at hypotese nr. 2 fordrer et incestiøst forhold må indrømmes større aktualitet, hvis man - hvad von Storch ikke gjorde - tager den klassisk-donaldistiske overvejelse med i betragtning, at Anders’ nevøer må være sønner af en broder til Anders, og da deres moder er Anders’ kusine, er hun altså også kusine til børnenes fader. Samfundets holdning til fætter-kusine-forhold har alle dage været præget af betænkelighed og forbehold, og visse steder er det endda forbudt, men ligefrem at tale om “blodskam” er vel nok at gå for vidt. De ægteskabsetiske normer i Andeby i så henseende kendes endvidere slet ikke. Endelig vil en anvendelse af betegnelsen “prostitueret” på ungernes moder blot fordi hun som antaget af von Storch har fået børnene udenfor ægteskab formentlig også genere flere kvinderettighedsforkæmpere - hvilket muligvis også var von Storchs intention...

Dermed ikke sagt, at Hans von Storchs slutninger nødvendigvis er forkerte. At ungerne kom fra et dårligt og socialt belastet hjem, hvor de ikke har modtaget en tilstrækkelig opdragelse, indikeres generelt af deres vilde opførsel i de tidlige taliaferristiske beretninger. Men at der virkelig var noget grueligt galt på hjemmefronten fandt dr. von Storch yderligere belæg for i historien fra 21. november 1937, hvor Anders modtager telegrammet fra ungernes moder om, at de nu skal hjem igen. Ungerne hyler vildt og gør sig de største anstrengelser for ikke at blive sendt tilbage, hvilket kun gennemføres efter anvendelse af en anseelig portion vold: »Offenbar erwartet sie dort etwas sehr unangenehmes.«(von Storch 1977a, s.18)

Dr. von Storchs stempling af Della som en dårlig forælder og et umoralsk væsen, og Rip Rap og Rups undfangelse som stridende imod god donaldistisk samfundsmoral blev - ikke overraskende - snart mødt af en bred front af kritiske røster fra forargede tyske donaldister. Som anført af bl.a. Bruno Sprenger (1977) ved vi alt for lidt om normerne for familiestrukturer og forplantningsmønstre i Andeby til at kunne betegne nogle forhold som moralske og andre som umoralske, mens Knut Schiemann (1977) påpegede, at fætter-kusine-bryllupper end ikke var forbudte i 1970’ernes vesttyske forbundsrepublik. Nogen grund til at antage, at dette skulle være tilfældet i Andeby, giver kilderne efter hans vurdering overhovedet ikke. Schiemann mente tværtimod, at det donaldistiske samfund forlængst havde lagt den småborgerlige familiestruktur bag sig og var højt hævet over den smålige protestantiske samfundsmoral, der har kendetegnet USA og Vesteuropa op gennem 1900-tallet. Siden har også Gangolf Seitz (1979) talt for muligheden af anatide storfamilier med alternative indbyrdes relationer.

Dr. von Storchs tese om Della og ungerne fik dog også sine tilhængere. Paradoksalt nok - med tanke på tesens noget anti-feministiske karakter - udtryktes den primære støtte i samtiden hos Debila Dünnebier (1977), der anklagede Knut Schiemann for at projicere sine egne urealistiske tanker om ideelle (?) familienormer og samfundsmoral over på Andeby, som hun ligesom von Storch hævdede bedst kunne karakteriseres som udpræget “småborgerligt” (dog uden helt at klarlægge, hvad dette begreb reelt dækker over). Hun mente endda at kunne udbygge von Storchs anklager imod ungernes moder, idet denne (altså moderen) ikke blot var en tøjte, men tilmed havde gjort sig skyldig i det man 40 år tidligere i Tyskland ville have betegnet som racefordærvelse: Rip, Rap og Rap var ifølge Dünnebiers tese halvt ænder, halvt gæs! Dünnebiers opsigtsvækkende påstand tog udgangspunkt i Wolfgang Flössners (1977) påvisning af anatomiske forskelle på øjne og næb hos “renracede” donaldistiske ænder og gæs. Ændernes øjne er betydeligt større end gæssenes og går helt ned til næbbet, mens gæssenes øjne er ovale og sidder et stykke over næbbet. Ænderne har desuden en fortykning på overnæbbets yderkant (på tysk kaldt en “Schnabelwulst”), mens gæssenes er uden denne fortykning. Rip, Rap og Rups øjne er som bekendt ligeledes ovale og sidder et stykke over deres næb, akkurat som hos Højben. Derfor skulle de, ligesom det traditionelt antages om Højben, være en artsmæssig blanding af gæs og ænder - altså bastarder, eller som Dünnebier selv betegnede dem med et godt gammelt tysk udtryk: “Mischlinge”.

Eksempel på anatomiske øjen- og næbforskelle mellem gæs (Guf til venstre) og ænder (Anders til højre). Ifølge traditionel donaldistisk etnologi skulle Højbens størrelse, næbform og øjenform - sammen med hans efternavn på engelsk og tysk (henholdsvis Gander og Gans) - indikere, at han er en blanding af gås og and (derfor her meget pædagogisk anbragt i midten).

Umiddelbart forekommer fräulein Dünnebiers slutninger lidt hastige. Den racehygiejniske undertone i hendes tese afstedkom endvidere en ret bastant kritik fra andre tyske donaldister, først og fremmest en aktør under det tilsvarende tvivlsomme navn Oberon Obergärig (1978). Herr Obergärig kunne således påpege, at alle donaldistiske ællinger tilsyneladende har samme øjenform som Rip, Rap og Rup, hvilket derfor snarere skyldes, at øjnene simpelthen ikke er færdigudviklede på dette tidlige alderstrin. Samme konklusion er senere fremlagt af dr. Jacobinus GrandjeAnd (2003). Dertil kommer, at nevøerne har præcis samme næbfortykning som Anders og de øvrige “racerene ænder”.

Mens de anatomiske argumenter for Debila Dünnebiers “Mischlinge”-tese således nok må betegnes som noget tyndbenede, kunne hun dertil fremlægge et interessant genealogisk indicium, som hendes kritikere havde sværere ved at gendrive. Det drejer sig om en sælsom serie af korte Taliaferro-beretninger, hvor Anders får besøg af en ung gase ved navn Sokrates, der præsenteres som Rip, Rap og Rups fætter - men derimod ikke som Anders’ nevø. Om Fætter Sokrates gælder i øvrigt det bizarre forhold, at mens han ifølge etnologerne ubestrideligt må betegnes som en gæsling, så fremgår det af hans rejsekuffert, at han bærer efternavnet And! Er dette en indikation på, at hans moder er en gås (her tænkes primært i ren artsmæssig forstand) og hans fader en and? - og at moderen eventuelt er søster til ungernes fader?

Sidstnævnte familietese må undertegnede dog selv tage ansvaret for, da en sådan omsiggribende raceblanding imellem ænder og gæs ikke ligefrem var Dünnebiers tolkning. Tværtimod hævdede hun, at et legitimt ægteskab imellem en hunand (ungernes moder) og en gase (ungernes ukendte fader) måtte være fuldstændig utænkeligt (en begrundelse anføres ikke, men det antydes, at gæs regnes for en laverestående race i Andeby, og at Familien And som udgangspunkt er racister), hvilket dermed skulle være endnu et bevis for von Storchs ‘påvisning’ af, at Rip, Rap og Rup nødvendigvis måtte være født uden for ægteskab.

Trods kritik fra flere sider var det efter von Storchs afhandling blevet den almindelige opfattelse blandt donaldister, at der måtte være noget skummelt omkring hele Della-affæren. Som et kuriøst eksempel på et af de mest fantasifulde bidrag til forskningen om Rip, Rap og Rups mystiske familiebaggrund skal her blot for fuldstændighedens skyld nævnes endnu en tysker, Klaus Lange (1977), der på et mere end almindeligt tyndt grundlag fremkom med den groteske påstand, at de tre drenge skulle være uægteskabelige elskovsbørn af Andersine og Georg Gearløs! Næsten endnu værre synes Jesper Fårekyllings (1979) insinuationer af, at Anders selv skulle være faderen... Hovedrystende må vi således konstatere, at langt fra al donaldistisk forskning gennem tiderne har været lige seriøs.

Så var der anderledes forskningsmæssig pondus i Horst Schröders (1979) bidrag til Dellaforskningen, der i modsætning til forgængerne i høj grad også inddrog Rip, Rap og Rups anden ankomst til deres onkels hjem (23. maj 1938). Hvor den første ankomst trods alt havde en fornuftig forklaring (fader hospitalsindlagt pga. eksplosion under lænestol; den slags sker jo), undrede Schröder sig mere over det efterfølgende scenario.

Man måtte ifølge Schröder formode, at ungernes tilbagevenden til forældrene i november 1937 har været for anstrengende for Della. Schröder så ikke noget belæg for, at ungernes anden bortsendelse fra hjemmet skyldtes, at deres fader fortsat (eller igen) var blevet alvorligt syg, bl.a. fordi Della vel i så fald snart ville have kaldt dem hjem igen. Schröder kunne endvidere påvise, at Anders’ mere eller mindre frivillige overtagelse af forælderrollen for Rip, Rap og Rup heller ikke (oprindeligt) kunne forklares med, at forældrene skulle være have lidt en tidlig og tragisk død - evt. forårsaget af kanonslag - idet ungerne som bekendt kort efter deres anden ankomst hos Anders omtaler begge forældre som endnu værende i live.

Schröder fremlagde den ikke helt urealistiske forklaringsteori, at ungernes fader - da han var kommet sig tilstrækkeligt efter kanonslagsangrebet - af ren og skær overlevelsestrang havde forladt hus og hjem for aldrig at vende tilbage. Da dette går op for Della, og det eventuelt er lykkedes hende at opspore sin (m)and, sender hun ungerne tilbage til Anders og følger efter gemalen med begrundelsen: »I have to go out of town for a while...«. Var det oprindeligt hendes håb og tro, at hun kunne overtale sine børns fader til at vende hjem eller var det allerede da hendes plan ligeledes at stikke af fra det hele? Vi ved det ikke, men under alle omstændigheder var affæren ifølge Schröder så socialt pinlig set med datidens Andebyøjne, at familien lagde et tungt tæppe af mørke og diskretion over hele sagen.

Skyldes mørklægningen af Rip, Rap og Rups familiebaggrund, at deres forældre simpelthen gav op og flygtede? Fænomenet er tilsyneladende ikke ukendt i Andeby og omegn, hvor selv Store Stygge Ulv imidlertid finder en sådan optræden skandaløs.

At Della og hendes mand af den grund skulle kunne betegnes som umoralske folk, fandt Schröder dog at være for dømmende. Blot må det konstateres, at de simpelthen ikke magtede opgaven. Et oplagt spørgsmål bliver da, om Anders And skulle være bedre egnet til opgaven? Von Storch havde tydeligvis ikke megen respekt for Anders’ evner som børneopdrager, og mente i stedet, at når Rip, Rap og Rup alligevel udviklede sig i så relativt heldig retning, måtte det hænge sammen med, at de enten kunne betegnes som vellykkede eksempler på “selvopdragne” børn, eller at deres positive udvikling skyldtes den sunde indvirkning fra Grønspættekorpset - hvilket Knut Schiemann i øvrigt fandt blot var endnu et udtryk for von Storchs idealisering af det småborgerlige samfunds betænkelige glæde ved paramilitære ungdomsbevægelser.

Uniformeret Hr. And praktiserer klassisk donaldistisk børneopdragelse efter den forhåndenværende kæps princip.

I modsætning hertil fandt både Schröder og Dünnebier anderledes grund til at fremhæve Anders’ konstruktive forælderrolle. Ifølge Schröder var hele affæren et forbilledligt sociologisk eksempel på, at biologiske forældre langt fra altid er de bedste til at varetage børnenes opvækst og opdragelse.

Den tyske Dellaforskning endte med 1970’erne, hvorefter den akademiske donaldisme oplevede et par videnskabsteoretiske paradigmeskift og orienterede sig i andre retninger. I starten af 1990'erne kom så som nævnt Don Rosas nye strukturalistiske donaldisme, hvor hele genealogien i Familien And blev forsøgt kortlagt og kronologiseret. Hvilket bl.a. medførte, at Kusine Della blev til Anders’ søster - tilsyneladende uden at give anledning til større undren blandt de ellers altid årvågne og undrende donaldistiske forskere. Bortset herfra var der indtil for nylig ganske stille omkring Della - sandsynligvis til stor glæde for såvel Familien And som Disneykoncernen.

Freden stoppede imidlertid brat i 2003. Den nye fokus på anatid genealogi afledt af Don Rosas reportager var forholdsvis uskyldig, indtil donrosisten/rosaisten professor P. Dam (2003) fra De Danske Disney Undersøgelser (DDU) mente at kunne fremlægge nye chokerende afsløringer om Della og hendes børn. Denne gang gjaldt det tidspunktet for undfangelsen og ungernes fødsel (eller klækning, hvilket Dam fik en længere diskussion med de andelogiske biologer om) - eller rettere, Dellas alder på det pågældende tidspunkt. Ud fra Don Rosas kronologiske levnedsskildringer af Joakim og den øvrige familie havde Dam beregnet, at Della maksimalt kunne være 12½ år, da hun fik Rip, Rap og Rup. Da professor Dam forudsatte, at de donaldistiske andealdre og myndighedsaldre svarer til de fra vor del af verden gældende, måtte Della således i allerhøjeste grad have været at regne for umyndig, da hun satte ungerne i verden.

Ligesom dr. von Storch mere end antydede Dam muligheden af særdeles umoralske omstændigheder omkring undfangelsen, idet han ikke ville afvise den tanke, at den ukendte fader var en ansvarsløs »..soldatersjover, der bare skulle have lidt lir..«, inden han drog afsted til Europa for at bekæmpe Nazi-Tyskland. Soldaterteorien forekommer f.eks. ikke helt usandsynlig med tanke på Wordens billedlige gengivelse af den bredhovede, kortklippede andrik.

Da professor Dams afhandling snart afstedkom en række spørgsmål, hvoraf nogle var temmelig kritiske, besluttede Donaldistisk Forum at gøre afhandlingen til centrum for Det 2. Donaldistiske Seminar afholdt foråret 2003, hvor Dam fik lejlighed til at uddybe forudsætningerne for og tolkningerne af hans forskning, samt svare på en ret bastant kritik fra den klassisk-donaldistiske (og dermed “anti-donrosistiske”) dr. GrandjeAnd.

I det omfang man kan acceptere Dams rosaistiske datagrundlag og hans forudsætninger om sammenlignelige tidsforhold i den donaldistiske verden og vores verden, må hans opdagelse siges at have pustet nyt liv i gløderne under Dellaforskningen. Don Rosa har efterfølgende forklaret professor Dams opdagelse med en oversætningsfejl i den danske udgivelse, hvilket man måske skulle tro ville have lagt låg på debatten, men ifølge den efterhånden lettere konspirationsparanoide professor kunne dette næppe være hele forklaringen.

Afslutningsvis mente dr. Gjøgsig (2003) at kunne finde flere årstalsmæssige problemer i den omdiskuterede rosaistiske beretning, hvor der ifølge ducktoren faktisk var flere direkte og indirekte belæg i kildeskriftet for en datering af den famøse episode til hverken 1936 - som anført af professor Dam - eller 1932 - som anført af Don Rosa selv - men derimod til 1930. Ser man bort fra de påståede fejloversættelser ville det jf. Dams beregninger medføre, at Della i stedet var omkring 17 år på tidspunktet for ungernes fødsel/klækning.

Professor Dams Della-teori vakte naturlig opsigt i udlandet, hvor den dog primært udløste vrede og hovedrysten, men i Norge lod den velanskrevne donaldismeforsker Mats Gullikstad sig inspirere af professor Dams tanker, som han kombinerede med en anden intens akademisk-donaldistisk debat omkring forskellen på ænder, gæs og halvænder. Med udgangspunkt i de ovenfor refererede ældre tyske teser om, at ænder med højtsiddende ovale øjne uden næbkontakt (som Fætter Højben) skulle være en blanding af ænder og gæs, foreslog hr. Gullikstad (2003) den mulighed, at ikke blot Kylle, Pylle og Rylle (der er døtre af Andersines søster), men også Rip, Rap og Rup skulle have en gås (eller rettere: en gase) til fader: »Og hva om denne gåsen skulle vise seg å være Guffen?!« Ifølge Gullikstad blev drengene først sat i pleje hos Bedstemor And, der imidlertid senere lod fabrikere et falsk brev fra Della, der sendtes til hendes nevø Anders, hvor også drengene blev placeret for at undgå sladder.

Mats Gullikstads gufologiske tese blev mødt med nogen skepsis, ikke mindst da billedet af Fætter Guf som den virile kvindebedårer faldt mange lidt svært at kapere, hvilket dr. GrandjeAnd dog senere mente at kunne verificere med duckumenterende billeder fra Gufs ungdom - uden at ducktoren i øvrigt af den grund kunne tilslutte sig tesen om Gufs faderskab til Rip, Rap og Rup.

Hvor den yngre Dellaforskning som beskrevet primært hidtil primært have været af den skandalistiske art (omend hr. Gullikstads bidrag måske snarere bør beskrives som såvel genealogisk som skandalistisk), så skete der i 2004 en stor opdagelse i den genealogiske Dellaforskning helt uden skandalistisk indhold - hvilket var nok så imponerende, da opdageren var den ellers generelt skandaleombruste professor Dam (2004). I et interessant forsøg på at kombinere rosaisme med klassisk-donaldisme, nærmere betegnet Don Rosa, Carl Barks og Al Taliaferro, forsøgte professor Dam at kortlægge familierelationerne i den centrale del af Familien And.

Kilde: Taliaferro (1937) ZD 37-10-17; 365 DmAA

Det måske mest opsigtsvækkende ved professorens arbejde var, at han med en simpel nytolkning af de gamle kildeskrifter var i stand til at aflive et gammelt stridspunkt imellem barksister og taliaferrister gående på RRR’s moder: Hvordan kunne hun hos Barks (i dennes stamtræ) være Anders’ søster Thelma, når hun i den oprindelige beretning af Taliaferro underskriver sig Kusine Della? Løsningen lå ifølge professor Dam lige for. Anders har både en søster Thelma og en kusine Della! Thelma er moder til Rip, Rap og Rup, mens Della snarest har været en tante til ungerne, der tog kontakt til Anders med det berømte brev - der ingen steder explicit hævder at være skrevet af børnenes moder - mens moderen måske var taget på hospitalet med den kvæstede fader. Da Don Rosa så mange år efter tolkede skrifterne, misforstod han forståeligt nok - som alle andre - tingenes reelle sammenhæng og gjorde derfor Della til ungernes moder.

Professor Dams opdagelse har med rette høstet stor anerkendelse. Ganske vist havde klassisk-donaldisten dr. GrandjeAnd (2004) svært ved at acceptere, at løsningen på det gamle barksistisk-taliaferristiske stridspunkt skulle komme fra hans ærkerival, men ellers er erkendelsen så småt ved at trænge frem i den donaldistiske verden. Også hos Egmont har man tilsyneladende indset sammenblandingen, således at det berømte brev i den seneste udgivelse (AA 35/2005) nu atter er underskrevet “Din kusine Della” efter at man året før havde valgt at rette ordlyden til “Din søster Della”.

Selvom ledelsen på Sydnordisk Akademi for Donaldisme umiddelbart finder professor Dams genealogiske kompromis uhyre interessant - ja, ligefrem logisk og overbevisende - så har vi af konservative årsager alligevel valgt indtil videre at bibeholde nærværende centers gamle navn, og dermed tøvet med en omdøbning til det måske i virkeligheden mere korrekte Center for Thelmaforskning.

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.

	Institut for Donaldistisk Sexologi

	Retur til Akademiets forside