Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Afdelingen for Donaldistisk Genealogi
Vildskud
på stamtræet
Kommentar
til professor Dams stamtræ (for Familien And) fra dr. GrandjeAnd
Nogle få ting her i tilværelsen synes forholdsvis sikre. Juleaften falder gerne i slutningen af december, der bliver drukket øl på Nyhavn om sommeren, og professor Dam undlader helst at inddrage donaldistiske kilder i sin forskning. Det kan jo som sådan være ganske betryggende at holde sig til i en verden, der ellers ofte fremstår meget omskiftelig.
Mens de færreste vel vil anfægte mine første to påstande, bør jeg nok knytte et par supplerende kommentarer til den sidste, der efter min vurdering atter har fundet sin bekræftelse i professor Dams seneste udspil, hvor han forsøger at konstruere et fælles stamtræ for de genealogiske oplysninger om Familien And bragt til os af Taliaferro, Barks og Don Rosa. I princippet et ganske interessant og prisværdigt kloningsforsøg, der dog næsten på forhånd lægger op til at sætte nogle bizarre frugter.
Jeg vil i denne kommentar ikke for alvor begynde at hudflette professorens forskellige familiekonstruktionsforslag, uanset hvor underlige nogle af disse forekommer mig. Det er selve professor Dams metode, jeg finder fortvivlende. Hele konstruktionen bygger på to-tre stamtræer, der angiveligt skulle være nedtegnet af Carl Barks, samt det i 1990’erne meget omtalte Andestamtræ af Don Rosa. Hvad jeg end ellers mener om Don Rosas arbejde, så vil jeg give ham, at man som udgangspunkt kan regne med en ganske nøje korrelation imellem hans beretninger og stamtræet. Dette vil jeg derimod vove at hævde, at man ikke kan for Carl Barks. En sådan modig påstand vil utvivlsomt straks af professor Dam blive skreget op og fordrejet som det endelige bevis for min blasfemiske anti-barksisme eller det der er værre (hvis noget da kan være det?), men det jeg mener hermed er, at de gengivne familierelationer i Barks’ træer ikke blot er indbyrdes uoverensstemmende (som også erkendt af hr. Dam), men i visse tilfælde ligefrem strider imod en række konkrete udtalelser i de barksistiske beretninger. Endelig er der det for mig aldeles afgørende forhold, at hovedparten af de nævnte familierelationer ALDRIG er kommet til udtryk i Barks’ beretninger. Og modsat professor Dam lægger jeg betydeligt større vægt på de egentlige donaldistiske beretninger end på sekundære skriblerier og konstruktioner fra donaldistiske reportere - selv når dette måtte være selveste Mesteren.
Jeg vil af pladsmæssige hensyn i denne kommentar for Barks’ vedkommende kun henlede opmærksomheden på forholdet imellem Bedstemor And og Fætter Guf, hvor jeg som bekendt for nylig kunne påvise, at Guf ifølge Barks’ første beretning om ham fra 1950 er en nevø af Bedstemor And - og ikke “en nevø af Bedstemor Ands svigersøn, der åd sig selv ihjel” - samt at Onkel Joakim i en barksistisk beretning har omtalt Fætter Højben som sin fættersøn - og ikke som en “adoptivnevø”.
Nu kender jeg jo efterhånden professor Dams forskningsmetoder, så at han aldeles undlader at inddrage barksistiske beretninger til sit studie af den barksistiske andegenealogi chokerer mig just ikke - det er jo også uligt mere besværligt, hvis man rent faktisk skal i gang med at LÆSE kilderne! Derimod er jeg lettere rystet over, at professoren nu også har kastet sig over stakkels Al Taliaferro, og ladet denne værdige mesters navn misbruge i sine groteske stamtræsbotaniske eksperimenter. Endda til trods for, at Taliaferro har afholdt sig fra tvivlsomme sekundærskriverier om slægtsforhold, for i stedet nøgternt at holde sig til konkrete og sobre skildringer fra virkelighedens og hverdagens Andeby. Her tænker jeg ikke så meget på Dams tese om en (taliaferristisk) Kusine Della ved siden af en (barksistisk) Søster Thelma, hvilket i princippet såmænd kunne være rigtigt nok, men blot savner enhver form for dokumentation. Men at professor Dam alene på baggrund af, at selv han nu har indset, at Taliaferros fundamentalt afgørende vidnesbyrd om Rip, Rap og Rups familierelationer ikke længere lader sig afvise, og at han (altså professor Dam) derfor har udtænkt et desperat “taliaferristisk-barksistisk-donrosistisk” kompromis, giver ham i mine øjne ingen ret til at betegne sit stamtræ som taliaferristisk. Hvor er eksempelvis Tante Anna, Onkel Fladnæb, Tante Fanny (Gufs mulige moder) og ungernes Fætter Sokrates?? Og hvordan kan træet betegnes som taliaferristisk, når professor Dam stædigt underkender den soleklare fætter-relation imellem Guf og Anders?
Eksempler på taliaferristiske kildebelæg for tanter og onkler i Familien And, som tilsyneladende er forsvundet i vildnisset i professor Dams “taliaferristisk-barksistisk-donrosistiske” stamtræ. Det samme gælder Tante Fanny og Fætter Sokrates, for hvem der tidligere er fremlagt kildebelæg i afhandlingerne om Fætter Guf og Oftalmologien.
Mit sidste kritikpunkt i denne svada skal gå på professor Dams sædvanlige argument for at afvise alle de konstaterbare familierelationer i donaldismen, som ikke umiddelbart passer ind i hans konstruktioner: Når RRR kalder Bedstemor And for Bedste eller Farmor, når Anders omtaler Guf som sin fætter, og Bedste omtaler samme Guf som sin nevø, så er det ifølge professor Dam naturligvis (?) ikke i disse betegnelsers snævre forstand, det skal opfattes.
Eksempler på anvendelse af falske familiebetegnelser
i Familien And - ifølge professor Dam.
Note:
[1] Akademiets udgivelsesudvalg gør opmærksom på, at dr. GrandjeAnd i vanlig beskeden og kortfattet stil benyttede sin opponentrolle på Det 2. Donaldistiske Seminar til at give et efter redaktionens mening aldeles fyldestgørende referat af sin egen omtalte afhandling.
Billedkildeforkortelser
(fremkommer ved at placere cursoren på billedet):
Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.