Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Center for Dellaforskning
Referat
fra Det 2. Donaldistiske Seminar
afholdt af Donaldistisk Forum den 21. marts 2003
Indledende forord ved rektor Gjøgsig (SAD): På grund af den til tider noget skarpe tone under diskursen på dette efterhånden legendariske donaldistiske seminar i 2003, samt den efterfølgende reaktion i udlandet, har vi på Sydnordisk Akademi for Donaldisme haft vore overvejelser omkring en genudgivelse af referatet i SAD-regi. Imidlertid skønnes sagen så vigtig for den akademiske donaldisme, at referatet atter bør være tilgængeligt for forskere og offentlighed. Som Akademiets rektor har jeg dog valgt at fjerne de mest provokerende formuleringer i referatet af hensyn til Akademiets krav om en sober sprogbrug. Sådanne indgreb er dog alle steder tydeligt markeret.
Dagens oplægsholder var
professor P. Dam fra De Danske Disneyundersøgelser (DDU), der som
bekendt for nyligt har udsendt en opsigtsvækkende afhandling om Rip, Rap og
Rups moder, Della, og dennes alder ved ungernes undfangelse.
I Gæstebogen på Donaldistisk
Forum havde professor J.G.G. Jakobsen fra Bjørnologisk Fakultet (BF)
stillet spørgsmål til principperne bag professor Dams særdeles tekniske
regnemetoder.
Kære professor Dam. Tillykke med Deres
afhandling om frk. Della og den meget interessante brug af kronologisk
matematik, som adskillige bjørnologer sikkert kunne finde inspirerende. Der er
dog et forhold i Deres ligning, der undrer mig. Eftersom Anders And angiveligt
skulle have udtalt, at han i 1947 var yngre end ungerne var i 1936, burde
ligningen så ikke have heddet Z < Y + 11? Så vidt jeg kan føre den
komplicerede beregning videre, ville dette medføre, at slutresultatet bliver X
< 11, hvorved Della maksimalt kan have været 10 år - og dermed end ikke
teenager. Har jeg overset noget i regnestykket eller har De haft unævnte grunde
til at justere på de konkrete oplysninger i kildematerialet? Mvh. prof. Jakobsen.
(Indlæg i Gæstebogen 25. februar 2003)
Professor Dam gav følgende
forklaring på sine metoder i sit svar i Gæstebogen nogle dage senere.
Kære Professor J.G.G. Jakobsen. Tak for kommentarerne. Jeg valgte at forenkle regnestykket for humanister o.lign. ved at sætte en matematisk forudsætning: at Anders var samme alder i 1936 som ungerne var 11 år senere. Som du ganske rigtigt skriver, omtaler Anders faktisk, at han var yngre; men såfremt man gennemfører udregningen med ”<” i stedet for ”=”, kommer man nemt frem til den fejlslutning du selv ender med at gøre! Selvom X < 11, er X ikke nødvendigvis 10. Jeg ved ikke hvor meget, du kender til højere matematik, men jeg kan afsløre, at tal ikke behøver at være hele: for at gøre det forståeligt kan alderen 10 år, 11 måneder og 30 dage nævnes. Samme type af problemstilling gør sig gældende ved årstallene 1909, 1936 og 1947: kilderne giver os ikke mulighed for at fastslå hvilken måned, der henvises til. Derfor kan Della have været i hendes 13. år; eller hun kan have været yngre. Håber dette opklarede dine spørgsmål.
Professor
P. Dam.
(Indlæg i Gæstebogen 1. marts 2003)
Da anvendelsen af den kronologiske matematik således viste sig mere kompliceret end umiddelbart antaget, havde professor Dam valgt at bruge sin oplægstid på seminaret til yderligere forklaring af de højmatematiske principper bag udregningerne, der altså bl.a. involverer brugen af decimaltal. Til dette ambitiøse formål havde han udviklet nedenstående “retroperspektive tidsanalysemodel”, der på pædagogisk vis placerer de implicerede begivenheder på en tidsskala, og samtidig markerer hver begivenheds relative usikkerhedsspænd. Modellen kan betegnes som en delvis succes, idet forummets tilstedeværende redaktør en kort overgang - (oprindelig formulering fjernet af SAD : Det antydes, at redaktøren havde drukket et par øl) - mente at have gennemskuet matematikken, men derefter fandt ud af, at han stadig ikke havde forstået meningen helt (oprindelig formulering ændret af SAD) . For forummets (og Akademiets, red.) intelligente læsere er modellen forhåbentlig lettere at forstå. Professor Dam har i øvrigt bedt os gøre opmærksom på, at billedet af den letpåklædte hunand kun skal opfattes som en helt tilfældigt valgt illustration som repræsentant for Della.[1]
Professor
Dams retroperspektive tidsanalysemodel.
Dagens opponent på det
donaldistiske seminar var dr. J. GrandjeAnd fra Center for Klassisk
Donaldisme (CKD), der efter afhandlingens udgivelse havde ytret sig i en
noget skeptisk retning med hensyn til professor Dams metoder og resultaternes
forskningsmæssige værdi. Ja, faktisk satte han spørgsmålstegn ved selve
professorens donaldistiske grundsyn.
»Det
forekommer mig, at professor Dam med sit svar (...) i en tåge af matematisk
formelfuskeri søger at sløre selve kernen af kritikpunktet; hans ubestridelige
manipuleren med Anders’ faktisk udtalelse. Ved nærmere efterprøvning synes
hele professor Dams regnestykke at være baseret på samme lemfældige omgang
med donaldistiske fakta...«
(Uddrag af indlæg i Gæstebogen 5. marts 2003)
Det viste
sig imidlertid, at professor
Dam var uenig i denne bedømmelse af hans arbejde.
»Vås,
vås og atter vås! (...) Vis mig bare ét sted, der står usandheder eller
manipulerende tale i teksten. (...) Hvis du bare vil forsøge at ligne en
videnskabsmand, må du jo sagligt og videnskabeligt angribe min metode, i stedet
for at slynge om dig med beskyldninger.«
(Uddrag af indlæg i Gæstebogen 11. marts 2003)
Dermed syntes banen på
passende vis kridtet op til et møde imellem professor Dam og hans udfordrer og
opponent dr. GrandjeAnd.
Dr. GrandjeAnd indledte sin
opponering ved seminaret med at sige, at der efter hans mening var tale om en
meget interessant afhandling: »Som
jeg efterfølgende vil gøre rede for, skyldes det ikke så meget selve undersøgelsens
resultat som dens ex- og implicitte forudsætninger, der åbner op for en række
meget væsentlige diskussionspunkter af stor betydning for donaldismen.
Som opponent vil jeg påpege
to afgørende forhold ved afhandlingen, hvor vi som udgangspunkt er uenige, og
hvor jeg håber på at kunne få Dem til at uddybe Deres synspunkter. Jeg skal
indledningsvis nævne dem begge, hvorefter vi kan tage dem én ad gangen:
1) Deres regnestykke bygger
bl.a. på den påstand, at Della er Anders’ søster, hvilket som bekendt er i
strid med grundlæren i klassisk donaldisme, hvor enhver novice ved - eller
burde vide - at Della er Anders’ kusine. Dén vender vi tilbage til.
2) For det andet bygger
Deres udregninger på en forudsætning om, at man uden videre kan projicere
tidsfaktoren i den menneskelige verden over på det donaldistiske univers, og at
der eksisterer en kronologisk tidsudvikling imellem historierne, således at de
alle kan indpasses indbyrdes i et eller andet kronologisk forløb. Enhver
konkret historie foregår altså enten før eller efter en anden konkret
historie. Dette er, så vidt jeg har forstået Don Rosas metoder og grundsyn,
også en opfattelse han arbejder ud fra.
Hele diskussionen om tiden i Andeby og donaldismen er efter min mening et yderst spændende forskningsområde, som der mig bekendt endnu ikke er gjort meget ud af. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er grundlæggende uenig i Don Rosas og Deres syn på tidsfaktoren i Andeby, men det kommer for vidt at tage den diskussion op i større stil her, og på Donaldistisk Forum har man lovet mig, at emnet vil blive centrum for sit eget seminar på et senere tidspunkt.«
Efterfølgende kommentar : Dette løfte blev - naturligvis - senere indfriet i form af det næstfølgende 3. Donaldistiske Seminar om netop Tiden i Andeby.
»Men selv hvis man, som De mener, kan regne
med et fremadskridende tidsforløb imellem historierne, så efterlader det
stadig spørgsmålet om, hvorvidt man også kan projicere vor tidsskala over på
donaldismen. Og dermed er jeg nået frem til mit første konkrete spørgsmål,
der gælder diskussionen om ændernes aldre.
Lad os sige, at Deres regnestykke er korrekt, og at Della var omkring 13 år, da hun “fødte” Rip, Rap og Rup. Ja, her må jeg lige indskyde et ekstra spørgsmål, nemlig om Deres anvendelse af ordet “fødsel” skyldes mangel på basal zoologisk viden - ænder føder ikke børn, professor Dam, de lægger æg og ruger dem ud - eller om De vitterligt har gjort den store biologiske opdagelse, at ænderne i Andeby er de eneste i verdenen, der føder levende unger? - eller om det bare var en pinlig sproglig fejl?«
Hertil svarede professor Dam, at han som udgangspunkt ikke havde taget stilling til spørgsmålet, men at han umiddelbart ikke så nogen grund til at afvise tanken om, at ænderne i Andeby føder unger, da de jo beviseligt på så mange andre måder opfører sig atypisk i forhold til ænderne i vores del af verden. Professoren mente ikke, at der var fundet beviser for, at de donaldistiske ænder lægger æg, og faktisk mente han at finde stærke indicier for det modsatte i, at visse af de mere veldrejede hunænder i Andebys univers faktisk kunne se ud til at have bryster - et fænomen, der kun findes hos arter af pattedyr til opfostring af nyfødte unger (i nogle tilfælde dog også med anvendelsesformål af en mere supplerende karakter, red.) og ALDRIG hos fugle. Faktisk hævdede professoren ligefrem, at pattedyr netop er karakteriseret ved, at de føder unger og ikke lægger æg.
En meget svajrygget hunand eller et bevis for, at donaldistiske hunænder har bryster og dermed må regnes til pattedyrene? Professor Dam hævder det sidste og finder deri et kraftigt indicium for, at de donaldistiske ænder ikke lægger æg, men føder unger.
Denne påstand udløste en del uro i salen, dels da emnet tilsyneladende fremkaldte en vis grobund for muntre indbyrdes bemærkninger, dels da opponenten engang inden sin donaldistiske karrierevej havde læst en udgave af Politikens “Alverdens pattedyr i farver”. Ganske vist indgår donaldistiske ænder IKKE i dette ellers udmærkede værk, men på de bageste sider omtales dog flere æglæggende pattedyr, herunder det for donaldismen ikke uinteressante næbdyr (Ornithorhynchus anatinus).
Dykkende
næbdyr. En fjern slægtning til den donaldistiske and?
Uden at kunne påvise nogen biologisk sammenhæng imellem næbdyret og de donaldistiske ænder, så var dr. GrandjeAnd af den opfattelse, »..at det er almindeligt kendt blandt donaldister, at der i en kort klassisk-donaldistisk historie indgår et meget tidligt barndomsbillede af Anders, hvor han endnu kun er et æg! De kan bl.a. finde dette verdensberømte arkæologiske kildefund omtalt af Jon Gisle som en afgørende årsag til, at gøgeungeteorien om den donaldistiske forplantningscyklus blev udviklet. Jeg føler mig i den forbindelse svært fristet til en lettere omskrivning af den afsluttende kommentar i Deres indlæg til mig i Gæstebogen af den 11. marts, hvor De venligt råder mig til at sætte mig ind i den basale donaldistiske viden, inden jeg kaster mig over større problemstillinger...!«
Hertil forsvarede professor Dam sig med, at et sådant billede ikke nødvendigvis skal opfattes som et autentisk fotografi eller anden naturalistisk afbildning af Anders’ tidligste dage, men derimod meget vel kunne tænkes at repræsentere den humoristiske og/eller surrealistiske billedkunst, der ofte udsmykker væggene i Anders Ands hjem - ikke mindst i de klassiske barksistiske beretninger. Faktisk vil professoren som et af sine næste forskningsprojekter se nærmere på barksismens brug af hjemlig billedkunst. Dr. GrandjeAnd viste alle mulige tegn - såvel naturalistiske som surrealistiske - på sin uforbeholdne afvisning af professorens argumentation, og arrangørerne af forummet fandt det derfor her passende, at lade gemytterne køle ned med læskende skumfyldte drikke.
Efterfølgende kommentar : For eventuelle interesserede af andeæg-debatten henvises til dr. GrandjeAnds senere forelæsning herom i SAD's kursusrække om anatid fysiologi af titlen Anden - og ægget?.
Efter en
kort pause kunne dr. GrandjeAnd genoptage sin opponering.
»Når jeg bringer dette
forhold omkring ænders forplantning på banen, er det ikke KUN som en slags
venligt akademisk drilleri, men også fordi det efter min mening rører ved
noget meget vitalt i hele Deres påståede afsløring. Uanset om Della lagde
eller fødte ungerne, da hun var 13 år, er dét så at betragte som en
chokerende ung alder for en and at få unger i? Jeg har forhørt mig hos
zoologiske eksperter ovre på det biologiske institut her på stedet, og de
fortæller mig, at ænder normalt bliver kønsmodne i deres andet leveår. Og at
det eneste chokerende ved, at en 13 år gammel hunand skulle få unger er, at
den endnu ville være i live på dette tidspunkt?«
Hertil kunne professor Dam
smilende fastslå, at man naturligvis ikke kan projicere ændernes
livscyklusmæssige tidsskala fra denne verden over på det donaldistiske
univers. Ducktoren spurgte derpå, om der da efter professorens mening var mere
fornuft i, at projicere denne verdens menneskealdre over på donaldistiske
ænder? Det mente professor Dam, at der var. Gennem sit arbejde med forskningen
af ænderne havde han observeret, at påfaldende mange mennesker - eller
menneskelignende figurer - synes at leve side om side med ænderne i Andeby. Og
selvom ænderne indtager en naturlig social førerposition, så er der ingen
tegn på, at menneskene udsættes for racisme fra ænderne - eller hvad der nu
er den rette betegnelse for diskrimination imellem arter (artisme, red.?). Og
hvad mere interessant i denne sammenhæng er, at mennesker og ænder ifølge
professor Dam tilsyneladende følger hinanden i den aldersmæssige udvikling,
f.eks. i skolens klassetrin.
Dr. GrandjeAnd havde ikke tidligere gjort sig overvejelser i den retning, men var ikke utilbøjelig til at give professoren ret. Ducktoren var dog først og fremmest lettet over, at han ikke sad overfor en af disse socialkonstruktivister, der mener, at de donaldistiske ænder - ja, hele det donaldistiske univers - blot er en afbildning af mennesker i denne vores verden. Og at Andeby ikke er andet end en social konstruktion!!! Hertil kunne både oplægsholder og opponent i sjælden enighed ryste fortvivlet på hovedet af sådanne forvirrede menneskers syge tanker.
Den opponerende dr.
GrandjeAnd kunne efter en indlagt pause med et toiletbesøg ikke undlade fortsat
at undre sig over, at professoren trods denne mulige tilnærmede alderskronologi
mellem mennesker og donaldistiske ænder så hårdnakket kunne hævde, at 13 år
er en meget ung alder for en and at få unger i - og at 13-årige ænder ikke
kan blive gift? Hvor havde professor Dam denne viden fra? Hvornår kommer en and
i den giftefærdige alder, og hvornår er det socialt acceptabelt for den, at
stifte familie? Spørgsmålene fik dog aldrig noget rigtigt svar, da professoren
efterfølgende selv følte trang til at frekventere toiletterne - muligvis for
ikke at afsløre kilderne til sin insider viden?
Herefter blev det endelig
muligt at genoptage seminaret, og dr. GrandjeAnd fortsatte opponeringen:
»Nuvel,
lad os antage, at der ved en utrolig tilfældighed gælder den samme
livskronologiske tidsskala i to parallelle universer for mennesker og
donaldistiske ænder. I Deres tidligere svar på mine forespørgsler i
Gæstebogen antyder De, at jeg har misforstået et afgørende punkt ved Deres
udregninger, nemlig at De intet udleder omkring ændernes aldre ud fra
årstallene (bl.a. jf. det ovenfor gengivne
ordvalg ”Vås, vås og atter vås!”,
red.).«
Professor Dam måtte herefter gentage, at han IKKE hævdede at kende hverken Anders’ eller Dellas alder i 1936 eller i 1947. Blot kunne det beregnes, at de begge var 11 år ældre i 1947, end de var i 1936. På ducktorens spørgsmål om, hvorvidt ungerne efter professorens mening var født, klækket eller i det mindste lagt i 1936, kunne sidstnævnte ligeledes svare afkræftende: Det mente han ikke, de kunne være. Det måtte derefter være muligt at konkludere, at Rip Rap og Rup i 1947 maksimalt kunne være 11 år (eller 12½ år jf. den højere matematiks brug af decimaltal) og at de var kommet til verden engang i den mellemliggende 11-årige periode - altså engang i tidsrummet 1936 til 1947.
Dr. GrandjeAnd: »Har
De nogen mening om, hvornår i denne periode, der er størst sandsynlighed for,
at den lykkelige dag er oprunden? I starten, i midten eller i slutningen af
forløbet?« Som udgangspunkt ønskede
professor Dam at stille sig åben for alle muligheder desangående, men da han
heller ikke (længere) var afvisende over for det taliaferristiske
kildemateriale, hvor de tidligste beretninger om ungerne som bekendt stammer fra efteråret
1937, var der efter hans
vurdering forhold, der kunne pege i retning af den tidlige ende af tidsskalaen.
Som donrosist tog han dog primært hensyn til barksistiske beretninger i sin
forskning. Dette forsigtige svar blev straks grebet af hans stridslystne
opponent til et nyt nærgående spørgsmål, idet ducktoren henledte opmærksomheden
på nedenstående donrosistiske billede af Anders og Della, omtrentligt dateret
af donrosister til 1936.
Donrosistisk
rekonstruktion af dramatisk familieopgør, omtrentligt dateret til
1936. Angiveligt skulle det være Della og Anders nederst i venstre hjørne.
»Vil De, med Deres særlige
kendskab til donaldistisk zoologi, vurdere, at dette billede viser en kønsmoden
and?[2]
For mig at se, ligner det en ælling. Er ællinger i
stand til selv at få ællinger? Vi er dermed ikke længere i afdelingen for
teenagefødsler, men snarere ovre i børnehavefødsler - og dermed har vi også
bevæget os væk fra den sociale skandale til den biologiske sensation.«
Professor Dam forsvarede sig
med, at der ifølge hans viden var kendskab til adskillige tilfælde i den
menneskelige verden af børn, der selv var blevet forældre. Desuden var
billedet jo fra 1936, og det var da en mulighed, at Della havde gennemgået
en hastig kønsmodning i tiden umiddelbart efter. Den slags kendes også
fra vores verden, hvor det jo endvidere er normalt, at piger modnes tidligere
end drenge.
Dr. GrandjeAnd var dog
tydeligvis ikke overbevist: »Vil De prøve
at fortælle os, at kort tid efter dette billede blev taget af den lille Della,
med strutskørt, sløjfe og slikkepind,[3]
sneg hun sig ud af børneværelset og (oprindelig
formulering fjernet af SAD :
I noget upassende og bramfrie vendinger beskriver dr. GrandjeAnd en temmelig
uartig adfærd hos den lille frøken Della.) , lagde tre æg og derved fik tre senere højt
dekorerede grønspættegeneraler? Altså den rene Lolitaskandale? Eller er der
tale om en virkelig tragisk historie om (oprindelig
formulering fjernet af SAD :
I om muligt endnu mere upassende og bramfrie vendinger antyder ducktoren flere
hypotetiske muligheder for sexual-kriminelle handlinger af såvel meget
ubehagelig som politisk ukorrekt karakter.)
det arme troskyldige
barn? Professor Dam, jeg må sige, at jeg finder det ikke blot svært at fæste
tillid til Deres hypotese - jeg finder det decideret utiltalende!«
Opponentens
ophidsede udfald - eller måske naturen af de indre billeder, som det fremkaldte
hos visse af tilhørerne - udløste en intens uro i salen, men inden professoren
overhovedet fik mulighed for at svare, fortsatte dr. GrandjeAnd frem til sit
egentlige og afgørende spørgsmål: »Men
når vi nu er ude i dette ubehagelige morads, hvor ællinger får ællinger, er
der så egentlig noget konkret belæg i Deres kildemateriale for, at ungerne
ikke allerede var født i 1936? Kunne man efter Deres vanvittige tankespind ikke
forestille sig, at de lå hjemme en mørk papkasse i bunden af garderobeskabet,
mens den fortvivlede familie opsøgte det magtfulde slægtsoverhoved i håb om
at finde en løsning på deres sociale ulykke - for det er vel næppe
sandsynligt, at de i så fald ville have bragt dem med på besøget hos
Joakim?«
Et øjeblik virkede professor
Dam rystet. Hans blik flakkede fra hans illustrerede tidsanalysemodel til en af
lamperne i loftet og videre til plasticbægeret foran ham. Endelig lød hans
svar: »Det er jo sygt! Det er jo en fuldstændig
vanvittig tanke!«
Dr. GrandjeAnd, der
tydeligvis troede at have fået et afgørende stød ind på modstanderen, undlod
at afkræve professoren et mere uddybende svar, og hastede i stedet opmuntret
videre til det han muligvis mente var knockout-slaget: »Men
Deres konstruktion bliver om muligt endnu skrøbeligere. De hævder, at Della
ikke kunne beholde ungerne, fordi hun var for ung, og derfor bortadopterede dem
til Anders. Men var forudsætningen for hele regnestykket ikke netop, at Della
og Anders havde samme alder? Hvad i himlens riger og lande skulle da gøre det
mere socialt acceptabelt, at lade en umyndig adfærdsvanskelig hanand i
drengeårene overtage forældremyndigheden for de tre små ællinger?«
Dette var imidlertid et
spørgsmål, som professor Dam kunne genvinde fatningen på. Der var som sådan
intet til hinder for, at Della havde fået ungerne, mens både hun og Anders var
ganske umyndige, men at Anders - som ungernes nærmeste slægtning - først
overtog ansvaret for deres opvækst nogle år senere, f.eks. da han selv nåede
en forholdsvis myndig alder. Indtil da kunne Rip Rap og Rup have været i pleje
mange andre steder. Hele denne problemstilling var endvidere også bygget op på
en høj vægtning af Taliaferros kildeudsagn, som professor Dam nok holdt sig
åben overfor, men som Don Rosa slet ikke inddrog i sin retrospektive
slægtshistorie.
Denne donrosistiske
grundholdning til Taliaferro var, viste det sig, en betændt torn i øjet på
klassisk-donaldisten dr. GrandjeAnd: »Så til trods for ungernes faktiske optræden i
1937, er der efter Deres mening intet til hinder for, at de først blev født i
løbet af 1940’erne? Faktisk antyder De, at det skulle være sket omkring
tidspunktet for USA’s indtræden i krigen mod Nazityskland, hvilket altså vil
sige tidligst i 1942. Så når titusinder af mennesker verden over i 1937 kunne
se Taliaferros enestående reportager om Anders’ møde med Rip Rap og Rup, og
følge deres gøren og laden de følgende år, så var der muligvis blot tale en
heldig profeti fra Taliaferros hånd? Thi ifølge en beregning knap 65 år
senere, der bygger på nogle tvivlsomme tolkninger af en langt senere
Andebyreporters beretninger, så kan ungerne udmærket tænkes slet ikke at have
eksisteret på dette tidspunkt, da så mange ellers troede de så dem!?«
Hertil svarede professor Dam,
at der meget vel kunne være tale om en heldig forudsigelse fra Al Taliaferro,
men at han som tidligere nævnt slet ikke ville afvise, at de tidlige
taliaferristiske beretninger også burde inddrages i forskningen på linie med
de barksistiske - hvormed professoren faktisk brød med ortodoks donrosistisk
tankegang. Seminarets ordfører gjorde herefter opponenten venligt, men bestemt
opmærksom på, at seminaret ikke var stedet for et opgør for eller imod
donrosisme, og at tiden nok efterhånden var inde til at afrunde opponeringen.
Dertil svarede dr. GrandjeAnd, at det var han nok bedst til at vurdere.
Thi i hans kritik resterede stadig (mindst) ét afgørende forhold, nemlig
professor Dams og Don Rosas påstand om, at Della skulle være Anders’
søster. Rent faktisk mente dr. GrandjeAnd at kunne fremlægge et bevis for det
modsatte i form af et originalt dokument fra ungernes introduktion den 17.
oktober 1937, »..det, man i historikerkredse
kalder en primærkilde, hvilket jeg også kun kan anbefale fremover er et begreb, som De
prøver at sætte Dem lidt mere ind i.« I
den berømte introduktionsscene - der både er skildret på skrift og på film -
modtager Anders et brev med følgende ordlyd:
Brevet
fra kusine Della.
»Allerede her kan vi altså
aflive “skandalen” om nevøernes ukendte og ansvarsløse sjover af en far;
rent faktisk er han den eneste and i Andeby, der vides at have vedkendt sig et
faderskab!« Om ungerne kan det i øvrigt
oplyses, at de blev sendt hjem til deres mor igen den 21. november samme år. Dr. GrandjeAnd
kunne supplere med oplysningen om, at både den amerikanske originaltekst og den
danske oversættelse samstemmende bruger familiebetegnelsen “kusine” om
Dellas relation til Anders. »Hertil vil
donrosister og forvirrede lægfolk umiddelbart spørge, hvordan en kusines børn
kan kalde Anders for deres onkel - for det er han jo slet ikke. Dette argument
er af flere grunde fuldstændigt forkert. For det første har bl.a. Jon Gisle
fremlagt den enkle forklaringsmulighed, at kusine Della kan være gift med en
bror til Anders, hvorved ungerne rettelig er Anders’ nevøer. For det andet er
det forlængst påvist, at betegnelsen “onkel” i det donaldistiske univers
langt fra behøver at skulle opfattes i snæver genealogisk forstand.
Donaldismen indeholder et væld af onkler, tanter, fætre og kusiner, som det
simpelthen er umuligt alle at indpasse i et stamtræ. Lad mig blot spørge,
hvordan Joakim både kan være onkel til Anders og ungerne, når Anders samtidig
skal være deres onkel? Hvordan Joakim også kan være onkel til Andersine, når
intet tyder på, at hun er i familie med Anders? Og i øvrigt hvordan Andrea And
kan være bedstemor til dem alle sammen? På CKD har vi endda fundet konkrete
beviser på, at “onkel” også bruges helt uden for familiesammenhæng i en
historie, hvor Anders lader Mik og Mak - efter nogen indledende modvilje - kalde
sig onkel. Onkel er altså en mere social term, ligesom vi kender det fra
“hyggeonkel” og “legeonkel”.
Gottfredsons
(og Taliaferros?) beretning om Anders’ møde med Mickeys nevøer den 31. marts
1935, der ifølge dr. GrandjeAnd rummer en væsentlig nøgle til forståelsen af
“onkel”-betegnelsens anvendelse i Andeby.
Della er Anders’ kusine frem til 1990’erne, hvor Don Rosa bliver verdensberømt på sine historier om Onkel Joakim og fabrikationen af Familien Ands stamtræ, hvor især sidstnævnte køres frem i succesfuld markedsbevidst stil af visse mediekompagnier (oprindelig formulering ændret af SAD) . Don Rosa hævder, at han har sine oplysninger fra Carl Barks, også hvad angår stamtræet. Nu har Carl Barks vitterligt ALDRIG NOGEN SINDE berettet noget som helst i én eneste af sine historier om Della eller ungernes slægtskab med Anders og deres vej til hans hjem. Aldrig! Angiveligt skulle han derimod havde skitseret et stamtræ over Anders’ nærmeste familie, hvor Della står som Anders’ (i øvrigt unavngivne) søster. Ægtheden af dette stamtræ er blandt donaldister stadig ligeså omdiskuteret som Vinlandskortet, men det er en diskussion, vi lader ligge her.[4] Det afgørende punkt i denne sammenhæng er, at der altså ikke er tale om et arkæologisk kildemateriale i stil med Barks’ og Taliaferros - eller endog Don Rosas - tegnede dokumentarberetninger fra den donaldistiske verden, men derimod om en i flere forstande sekundær optegnelse, muligvis udført af Carl Barks, men i hvert fald aldrig tillagt så stor betydning af ham, at han inddrog oplysningen i sine historier. Fordi han fandt den uinteressant - eller senere blev bekendt med dens urigtighed? Vi ved det ikke. Hvad vi derimod ved er, at Carl Barks først blev tilknyttet den donaldistiske nyhedsformidling i 1942, altså 5 år efter, at Al Taliaferro første gang kunne berette om Della og ungerne. Barks’ kildeværdi på netop dette forhold må derfor sættes under Taliaferros, der var på stedet, da det skete.«
Utydelig
afskrift af det omdiskuterede “Barks-stamtræ”.
En intens debat om de
forskellige implicerede skrifters ægthed og kildeværdi udspillede sig herefter
foran tilhørerne. Professor Dam afviste pure dr. GrandjeAnds
mistænkeliggørelse af Barks’ andestamtræ som værende både latterlig og
anti-barksistisk (og dermed kættersk), mens han modsat stillede sig uhyre
skeptisk over for ægtheden at Dellas påståede brev til Anders, hvori hun
underskriver sig som hans kusine. Ifølge professoren tydede flere forhold på,
at der var tale om et konstrueret og falsk dokument sat ind i billedrækken.
Bl.a. påpegede professor Dam, at man faktisk ikke kan se, om det er Anders, der
holder brevet på det famøse billede, hvor teksten kan læses; og hvorfor
skulle han vise det så udstillende frem til tegneren og læserne? Desuden var
der ting ved farverne på væggene i baggrunden, der har det med at skifte på
forbløffende vis, hvilket mistænkeliggjorde hele historien i professorens
øjne. Da det var tydeligt, at der intet konstruktivt udviklede sig ud af denne
diskussion, gentog formAnden sin opfordring til at færdiggøre seminaret, da
han ellers ville sørge for, at personalet lukkede for fadølsanlægget og
slukkede lyset.
Nødtvungent sprang dr.
GrandjeAnd herefter frem til de sidste sider i hans bunke af spørgsmål: »Afslutningsvis
vil jeg gerne vende tilbage til spørgsmålet om tiden og andealdrene. Hvis De
mener, at det er rimeligt at projicere menneskealdre over på donaldistiske
andealdre, og dermed kunne konkludere, at en 13 år gammel and er for ung til at
få børn, hvordan forholder De Dem så til det faktum, som De jo også selv
berører i afhandlingen, at Joakim von And med sin hævdede “fødsel” i 1867
nu skulle være 136 år gammel? Og at ungerne vel efterhånden må være oppe i
nærheden af en alder, hvor de har mulighed for at gå på efterløn?
Hertil svarede professor Dam, at
tiden - i hvert fald i form af den aldersmæssige udvikling i Andeby - synes at
være stoppet engang i 1940’erne. Dam var imidlertid afvisende over for tesen
om båndede genudsendelser. Som han pointerede, kan enhver seriøs donaldistisk
forsker konstatere, at der faktisk sker en teknologisk udvikling i Andeby; selv
inden for historierne formidlet af nyhedsreporterne Carl Barks og Al Taliaferro.
Årsagen til den manglende aldersmæssige udvikling synes således efter
professorens opfattelse at være meget mere kompliceret.
»Professor Dam, hvad jeg
ellers end mener om Deres donaldistiske grundsyn og Deres afhandling, så må
jeg beundre Dem for Deres loyale dyrkelse af Don Rosa, idet jeg dog må beklage,
at han har forført Dem ud i denne meget tragiske retning af misforstået
barksisme, som (oprindelig
formulering fjernet af SAD : Dr.
GrandjeAnd udtaler
sig generelt negativt om hr. Don Rosas kildeværdi.) . (Heftig
rømmen fra ordføreren, red.) Spørgsmålet
er dog, om De kan fastholde denne loyalitet efter mit sidste opponentindlæg. I
et stort interview på nettet for et par år siden udbredte Don Rosa sig netop
om -
(oprindelig
formulering fjernet af SAD) - ændernes fødselsår. Ifølge
hans egne udtalelser er Anders og Della født i 1920, mens ungerne er fra 1940.
Della var ifølge Don Rosa selv altså omkring 20 år, da ungerne kom til
verden.[5]
Hvordan forklarer De det? Har De regnet forkert, eller har De netop afsløret
Deres guru som den (oprindelig
formulering fjernet af SAD) ,
han er?«
Professor Dam svarede, at han
godt var bekendt med disse påstande,
(oprindelig
formulering fjernet af SAD : Professor
Dam mere
end antyder, at de pågældende årstal ikke skulle stamme fra Don Rosa selv,
men derimod fra en stor og ondsindet konspiration imod Don Rosa, imod professor
Dams afsløring, og imod selve den donaldistiske sandhed. Professoren udpeger
endog et stort internationalt mediekompagni som den sandsynlige bagmand.)
for at skjule Dellas unge alder på
graviditetstidspunktet.
Og dermed var dr. GrandjeAnd endelig nået frem til den afsluttende af hans mange afsluttende bemærkninger: »Sidst i Deres afhandling lover De, at De trods chikaner - hvortil De utvivlsomt regner dette opponentindlæg - vil fortsætte jagten på sandheden om Della og tiden omkring ungernes fødsel. Det ser jeg frem til, og jeg vil så til gengæld love vedvarende at stå parat med kritiske spørgsmål til alle Deres videre afsløringer.«
Noter:
[1] Der haves således ingen sikre beviser for, at Della nogensinde har optrådt på forsiden af Playduck, hvorfra billedet stammer.
[2] Institut for Donaldistisk Biologi har bedt os pointere, at dr. GrandjeAnd strengt taget her udtrykker sig fagligt ukorrekt, idet de donaldistiske ænders biologi falder ind under Afdelingen for Andelogi og IKKE kan rubriceres under donaldistisk zoologi - og at hele det forplantningsmæssige spørgsmål i øvrigt er henlagt under Institut for Donaldistisk Sexologi. Redaktionen har valgt at afvise denne anmodning som sagen fuldstændig uvedkommende.
[3] Her må også redaktionen indrømme, at dr. GrandjeAnd udtrykker sig en anelse ukorrekt, idet den lille hunælling på billedet vitterligt hverken er iklædt strutskørt eller bærer en slikkepind - sløjfe har hun dog derimod om halsen.
[4] Diskussionen står imellem dr. GrandjeAnd på den ene side og resten af den donaldistiske verden på den anden.
[5] Listen kan
findes på siden stp.ling.uu.se/~starback/dcml/creators/rosa-on-himself.html
[6] (oprindelig formulering fjernet af SAD)
Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.