Sydnordisk
Akademi for Donaldisme : Afdelingen for Donaldistisk Genealogi
Familien
Ands genealogi
Anmeldelse
ved dr. J. Gjøgsig af “Ande-aner”, artikel af Asger Pedersen i
’DDF(R)appet’ nr. 6-7, 2005.
Den
her anmeldte afhandling er af Sydnordisk Akademi for Donaldisme antaget til
erhvervelse af den donaldistiske ducktorgrad med speciale i donaldistisk
genealogi (dr.don.gen.).
På Sydnordisk Akademi for Donaldisme har vi gennem de sidste par år refereret efterhånden ikke så få store og betydningsfulde bidrag til den akademiske donaldisme. Et gennemgående træk ved de refererede afhandlinger er, at de alle har været udenlandske - først og fremmest tyske og norske. Det er der selvfølgelig ikke noget galt ved, men alligevel glæder det en gammel andeforskers hjerte at følge, hvordan også dansk donaldisme nu for alvor begynder at røre på sig. Her tænker jeg ikke mindst på vor officielle, nationale organisation DDF(R), og sammes fortrinlige hjemmeside og det absolut ikke mindre imponerende publikationsskrift DDF(R)APPET, der har udviklet sig til en sand donaldistisk fornøjelse i både form og indhold, og som til stadighed synes at blive bedre og bedre. Og selvom akademisk donaldisme endnu må betegnes som en mindre niche også inden for dansk donaldisme, så har faget været fornemt repræsenteret i de seneste to numre med en donaldistisk-genealogisk artikelserie af særdeles stor interesse.
Jeg
refererer naturligvis til “Ande-aner : Slægtsforskningsartikel om Familien
And og von And-klanen” bragt i DDF(R)APPET nr. 6 og 7. Der er tale om en
afhandling af hr. Asger Pedersen baseret på et efterhånden ældre
forskningsarbejde fra perioden 1978-1980. Hr. Pedersen er bestemt ikke en
donaldistisk hvem-som-helst, da han bl.a. har fungeret som redaktør på det
hedengangne fanzine Andarkisten, og straks fra afhandlingens begyndelse
skinner det da også tydeligt igennem, at vi her har at gøre med en seriøst
arbejdende forsker med et såvel bredt som dybt kendskab til sit fag. Der
indledes således med en grundig (og berettiget kritisk) gennemgang af
1970’ernes donaldistiske genealogi i Tyskland, Norge og Sverige, fulgt af en
præsentation af metoden anvendt i Pedersens eget arbejde. Et slægtsforskningsarbejde,
der på sin tid så langt overgik alle tidligere forsøg i både omfang og
videnskabelig tilgang, og som endnu i dag vel kun matches af den unge franske
donaldist Gilles Maurice. En vigtig pointe ved begge de herrer Pedersen og
Maurice er således, at de arbejder efter principperne i den såkaldte
pluralistiske donaldisme (også kendt som den Boemund von Hunoltstein’ske
metode), hvor samtlige donaldistiske kildeskrifter som udgangspunkt tages
med i betragtning. Med alle de problemer det uvægerligt medfører.
Andeslægtens
ældst kendte forfader, kong Joakim I Shah af Sultanien (c.2050 f.Kr.), sikrer
kronjuvelerne under vilde horders angreb. I princippet er meget således ved det
gamle i familien, hvor hattemoden dog har ændret sig siden da.
Ifølge
hr. Asger Pedersen er slægten Ands første navngivne forfader Joakim I Shah, en
konge i det mellemøstlige Sultanien fra tilbage omkring 2050 f.Kr. Også
Alexander den Store And kan nævnes blandt slægtens navnkundige ældste, hvor
den kendte del af an(d)etavlen - som det oftest gælder med den slags - er præget
af tidens absolutte samfundselite. På et tidspunkt synes en gren af slægten at
være kommet til Stella anatiums Britiske Øer, hvor den legendariske Anders
Vildand var i gentagne kampe med vikingerne, mens von And-klanens skotske tilhørsforhold
kan føres tilbage til jarlen af Duckburg i 900-tallet.
Anders Vildand, Vikingernes Betvinger, holder fortet ved hjælp af “a few good men”. I sidste ende er det dog vikingernes madhorn, der afværger angrebet.
Slægten
har ikke kun leveret fyrster og krigere, også store tænkere og videnskabsmænd,
såsom middelalderens Andæus Dompap, der søgte at bevise, at Jorden er flad.
Endnu i slutningen af 1400-tallet stod Andæus Dompaps teser om verdens form stærkt blandt Stella anatiums søfarende. Og faktisk blev tesen bevist af den berømte Fedtmule Columbus, da han sejlede ud over verdens kant...
Ande-aner
er et næsten uudtømmeligt kildevæld af donaldistisk-historisk og -genealogisk
værdi, som uden nogen tvivl straks vil opnå berettiget klassikerstatus og
danne en kærkommen grundbog for al fremtidig forskning udi emner med relation
til Familien Ands forhistorie. Hr. Pedersen nøjes imidlertid ikke med
systematisk at præsentere de mange væsentlige registrerede fakta (som f.eks.
»En grandtante forærede Andrea 10 glas henkogte gækkebær...«
Pedersen 2005:7, s.62). Specielt når han kommer op til de nærmeste slægtsled
i del 2, suppleres der med adskillige skarpsindige og ofte ganske opsigtsvækkende
relationsteser. Af disse vil jeg tillade mig at referere nogle enkelte, idet de
må skønnes at have stor væsentlighed for den videre forskningsdebat.
Muligvis
en af Familien Ands første repræsentanter i Stella anatiums Amerika. Hatten og
muskedonnerten synes at være gået i arv i familien hele vejen op til Anders
And, der traditionsbevidst benytter dem ved kalkunjagt.
Hvad
angår det ofte disputerede spørgsmål om familieforholdet mellem (Bedstemor)
Andrea And og Joakim von And, er det hr. Asger Pedersens vurdering, at de efter
al sandsynlighed må være kusine og fætter, idet Andreas og Joakims mødre
skulle have været søstre. Når Guf berettes at være Bedstemor Ands nevø,
menes forbindelsen at være den, at Andreas søster giftede sig med en gase. Om
Guf hedder det endvidere, at han har en søster, som ifølge Pedersen meget vel
kunne være den andetstedsfra kendte Greta Gås.
Forklaringen på at Bedstemor And ikke fyrer sin dovne medhjælper Fætter Guf: Gasen er den gamle andedames nevø! Et andet sted oplyses, at Guf har en søster, som muligvis er identisk med den Greta Gås, som Bedste også kender i Nordskoven.
Et
medlem af Familien And, der holdes særlig kært her på Akademiet, er Raptus
von And, som ifølge Pedersen faktisk rettelig burde kaldes Raptus von Andrik.
Forbindelsen mellem det østrigskfødte geni og familien i Andeby kan fastslås
til, at Raptus er Anders’ onkel på mødrene side og en fætter til Joakim og
Andrea. Hr. Pedersen kan endda sandsynliggøre, at Raptus er farbror til
Andersine, og at jernbanedirektøren Hannibal van Andriks er en fælles slægtning
til de to.
Den lettere excentriske jernbanedirektør Hannibal van Andriks, Andersines fætter, der ifølge en af Andersine hyret slægtsforsker er adels(m)and og i lige linie nedstammer fra den kullede greve.
Med
hensyn til Andersines nærmeste familieforhold kunne allerede hr. Pedersen
fastslå det i dag almindeligt kendte forhold, at Andersines søster er mor til
Kylle, Pylle og Rylle. Han påpeger imidlertid også det ellers aldrig videre
omtalte forhold, at vi i WDC 111 i Andersines hjem præsenteres for en pæn ældre
andedame, som Pedersen vover at identificere: »Dette kan efter min mening
kun være Andersines mor. Hun er sandsynligvis død eller bortrejst kort tid
derefter, idet hun ikke er set siden.« (Pedersen 2005:7, s. 64) Dr.
GrandjeAnd fra Center for Klassisk Donaldisme har overfor undertegnede
anmelder erkendt, at han selv kun for nylig opdagede forholdet, og at han er
yderst tilbøjelig til at tilslutte sig hr. Pedersens tolkning.
Hvem er den nydelige ældre andedame, der boede sammen med Andersine i 1949? Har vi mon her det eneste eksisterende billede af Andersines mor? Og dermed Kylle, Pylle og Rylles mormor?
Fra
det i mange sammenhænge særligt interessante senbarksistiske kildemateriale
fremdrager hr. Pedersen Anders’ Kusine Petra og Tante Drusilla, som han (altså
Anders) rejste på et krydstogt til sydhavet med i 1966. Her går hr. Pedersen
efter undertegnedes vurdering med rette i rette med selveste hr. Jon Gisles
tolkning af, at Petra i virkeligheden skulle være identisk med Andersine (Gisle
1973, s.102).
I senbarksismens sidste dage begynder mange gammelkendte forhold i Andeby at krakelere. Andersine optræder som sexet fotomodel, Fætter Højben anlægger sig fipskæg og afro, og Anders gør hvad han kan for at imponere sin Kusine Petra (samt i mindre grad Tante Drusilla) ved bl.a. at fremsige sømandsdigte og med pil og bue at nedlægge en albatros.
Om
Anders And selv når hr. Pedersen frem til, at han må være en søn af Joakims
yngre søster og ældste søn af Bedstemor/Andrea And, og at lille Anders må være
kommet ud af ægget omkring 1920. Denne familierelation, såvel som fødsels-/klækningstidspunktet,
er som bekendt præcis den/de samme som langt senere identificeret af Don Rosa,
hvilket unægteligt er tankevækkende. Hr. Pedersen har imidlertid fundet nogle
noget anderledes navne på Anders’ forældre, nemlig Mamie og Exeter (mod
Hortensia og Rapmus jf. Don Rosa); det skal dog indrømmes, at kilden til
faderens navn ifølge Pedersen selv må betegnes som noget obskur, idet der er
tale om tidsskriftet Dansk MAD (1968:8). Asger Pedersen vurderer, at Mamie og
Exeter And døde før Anders var mere end 5-6 år, hvorefter han (stadig Anders)
flyttede ud på gården til Bedstemor (og Bedstefar, der først døde omkring
1940). Igen er det interessant at notere sig, at Pedersens formodning om et
tragisk tab af forældrene tidligt i Anders’ liv stemmer helt overens med
samtidige tyske formodninger fremført af bl.a. den højt ansete pseudopyskolog Prof.
Dr. Dipl. Pseud. cand. freud. Lucy van Erpelt. Det hårde landmandsliv på gården
var dog ikke for Anders, så så snart han kunne klare sig selv, rejste han
derfra som 15-16-årig - dvs. omkring 1935-36, hvor han også for første gang
optræder i beretninger fra Andeby som en noget ungdommelig og utilpasset lømmel.
Efter at have forladt bedsteforældrenes gård søger unge Anders i midten af 1930’erne ind til storbyens gader, hvor han hurtigt bliver et markant indslag i bybilledet; her i færd med at stjæle en hundehvalp fra en lille dreng ved hjælp af det gamle medisterpølse-i-pose-trick.
Med hensyn til den vel nok mest omdiskuterede del af donaldismens genealogi, nemlig familierelationen omkring Rip, Rap og Rups forældre, er det hr. Pedersens vurdering, at de må være født/udklækket omkring 1932-33, og at deres moder Della da var ganske ung - meget apropos en vis professor Dams senere beregninger - hvilket kan være forklaringen på, at hun ikke selv kunne klare dem. Nemmere blev det ifølge Asger Pedersen da heller ikke af, at faderen efter hans tolkning døde kort efter kanonslagsaffæren i 1937. Det er endvidere hr. Pedersens tolkning, at Della er en kusine på fædrene side til Anders, idet hendes fader er Anders’ farbroder, og at Bedstemor And således er farmor til dem begge. Når Anders alligevel er ungernes onkel, hænger det sammen med, at deres bortsprængte far var Anders’ broder, hvis navn kilderne ikke melder noget om; end ikke Dansk MAD mener tilsyneladende at kende det.
Små
drenge og store kanonslag har alle dage været en eksplosiv cocktail. Tilsæt
dertil en lænestol, og man har scenen for en klassisk donaldistisk tragedie.
Hr.
Asger Pedersens store afhandling rummer mange flere interessante oplysninger,
tolkninger og overvejelser, som jeg på det kraftigste vil opfordre enhver udøver
at den akademiske donaldisme snarest at gøre sig bekendt med; jeg kan således
allerede nu fastslå, at Ande-aner fremover vil indgå som en fast del af
grundpensum for de studerende her på Akademiet.
Akademiets akademiske råd har på baggrund af arbejdets imponerende og ambitiøse omfang, og dets åbenbare betydning for akademisk-donaldistisk forskning, samt afhandlingens evne til at fremlægge nye og opsigtsvækkende teser, og dens helt igennem eksemplariske værdi for fremtidig forskningsindsats besluttet at antage nævnte afhandling til erhvervelse af den donaldistiske ducktorgrad med speciale i donaldistisk genealogi (dr.don.gen.).
Tillykke.
Note:
[1] Herimod anfører en anonym kværulantisk ducktor fra Center for Klassisk Donaldisme, at bemeldte Captain D. Duck (Esq.) faktisk ikke hævder selv at være første And i Amerika, men at han derimod er én, »..whose ancestors swam to Plymouth Rock alongside the Mayflower...«. (Kilde: Carl Barks & Co. nr. 7, s. 23)
Anvendte
billedkildeforkortelser (fremkommer
ved at placere cursoren på billedet):
Øvrige sider på SAD med donaldistisk-genealogisk indhold:
Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.