Sydnordisk Akademi for Donaldisme

Den grimme ælling : Gåden om Anders And

En pseudopyskologisk diagnose af Prof. Dr. Dipl. Pseud. cand. freud. Lucy van Erpelt

“Das häßliche Entlein : Rätsel um Donald Duck”, artikel i ’Der Hamburger Donaldist’ nr. 22 (1980) s. 10-12,

refereret og kommenteret af dr. don. J. Gjøgsig (SAD).

  Kilde: Barks (1955) WDC 175; AA 2/1956

Med et solidt udgangspunkt i den freudianske psykologi fastslog dr. Lucy van Erpelt, at alle forhold i Anders Ands fascinerende personlighed måtte formodes grundlagt og udviklet i hans barndom. Doktoren mente derfor, at det første spørgsmål, der måtte stilles, var: Hvem er forældre til denne and? Besynderligt nok mente dr. van Erpelt sig faktisk i stand til langt hen ad vejen at kunne besvare dette essentielle spørgsmål. Angiveligt kunne hun på baggrund af ældre tysk forskning og diskurs på området sammenfatte, at: »Einigkeit scheint darüber zu herrschen, daß der Vater nicht in einem ehelichen Verhältnis zur Mutter gestanden haben kann, vielleicht auch durch sein Fehlen dem Kind nicht als Vorbild gedient haben kann.« Ifølge van Erpelt pegede flere forskere dengang på bl.a. Joakim von And og Moby And som mulige indehavere af det biologiske faderskab. Argumenterne herfor skal ikke gengives her, hvor jeg vil nøjes med at fastslå, at de ikke virker overbevisende. Men faderen synes altså at have forladt moderen og den lille andrik på et tidligt tidspunkt. Den manglende faderfigur i lille Anders’ opvækst skulle være forklaringen på, at han som voksen bestandigt søger at udstråle autoritet og vinde respekt blandt sine omgivelser - lige så bestandigt uden held.

Kilde: Barks (1950) VP 1; GB 5  Kilde: Barks (1950) VP 1; GB 5

Det traumatiske i Anders’ barndom blev ifølge dr. van Erpelt ikke mindre af, at også forholdet til moderen synes at have været kortvarigt: »Donald, schon vaterlos, wurde auch früh der Mutter beraubt!« Doktoren opstillede fire alternative - dog alle temmeligt hypotetiske - potentielle moderskikkelser med tilhørende scenarier for bruddet, som jeg vil tillade mig at forbigå i tavshed her. Præcis hvordan og hvornår tragedien indfandt sig er således endnu uklart, men for den freudianske psykolog skulle Anders’ adfærd bære åbenbare tegn på et tidligt opstået modersavn. Dette giver sig tydeligt udslag i hans forhold til kvinder, hvor hans forsøg på at optræde som kvindeforfører og Don Juan(d) i virkeligheden dækker over en evig søgen efter den rene og uskyldige moderkærlighed, hvilket er årsagen til, at forsøg på at opnå et voksent forhold til en kvinde altid går galt: »Ewig muß er in seiner Vorstellung das eine Bild vor Augen haben, das Bild einen sorgenden Mutter, die Haut weiß wir Schnee, das Haar schwarz wie Ebenholz und den Schnabel rot wie Blut, ihn küssend ins Bett bringend.« At Anders’ indre maskulinitet stadig befinder sig på det infantile niveau viser sig bl.a. ved, at han fortsat bærer barndommens matrostøj - omend nu i voksenstørrelse. Hans evige søgen efter nye jobs, berømmelse og generel lykke kan ligeledes føres direkte tilbage hans indre ællings søgen efter sin moder.

Kilde: Ukendt kunstner (1951) (efter H.C. And.); AA 4/1953

Det er i det hele taget et ganske sørgeligt billede, som dr. Lucy van Erpelt kunne tegne af Anders Ands barndom. Efter at Anders var blevet forladt eller havde mistet begge sine forældre, flakkede han ensom rundt i storbyens gader, og synes først senere i barndommen (gen)fundet af sine slægtninge, hvor han tilsyneladende især voksede op hos Bedstemor And. En så traumatisk og kærlighedsløs barndom må naturligt sætte sig sine adfærdsmæssige spor. Anders’ indre ælling føler sig uelsket og utilstrækkelig, hvilket hans bevidsthed søger at flygte fra gennem en hyperkolerisk og aggressiv adfærd, samt som oftest komplet virkelighedsfjerne fantasterier omkring egne evner og muligheder.

Kilde: Barks (1953) WDC 151; AA 7/1956  Kilde: Barks (1944) WDC 44; AA 19/1991

Men hvorfor forlod Anders’ forældre ham, hvordan formåede han at overleve som forældre- og familieløs, og hvorledes fandt han tilbage til slægten? Som enhver akademisk-donaldistisk forsker med respekt for sig selv mere end antydede dr. Lucy van Erpelt, at den behandlede sag indeholdt stærke indikationer på, at nogle havde gjort sig ihærdige anstrengelser for at skjule sandheden om Anders’ brutale og tragiske barndom: »Fragen über Fragen, deren Beantwortung dahingestellt sein muß, weil offentsichtlich jemand den Mantel des Vergessens darüber breitete!« 

Kilde: Barks (1957) WDC 200; AA 27/1976

Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):

 

 

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.