Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Institut for Donaldistisk Biologi

Afdelingen for Zoologi

(“Lavere Donaldistisk Biologi”)

Eksempel på klassisk donaldistisk fuglefangst

Et af de mest veludbyggede forskningsområder i den akademiske donaldisme er zoologien. Hovedværket indenfor denne videnskabelige retning er det imponerende barksistiske dyreleksikon Barks’ Thierleben - Biodiversität in Entenhausen, der er resultatet af fire garvede tyske donaldisters ønske om at kunne præsentere et epokegørende arbejde til Carl Barks’ 100-årsfødselsdag i år 2001. Som bekendt døde mesteren desværre året før højtideligheden, men han ville utvivlsomt have glædet sig over denne flotte gave til alverdens donaldister - eller i hvert fald dem af dem, der kan læse tysk. Dette er i øvrigt meget apropos for studiet af donaldistisk zoologi, idet samtlige afhandlinger af betydning over emnet er affattet på just dette sprog - med nærværende Akademis beskedne bidrag til området som eneste mulige undtagelse.

Indholdsfortegnelse:

Det barksistiske dyreleksikon

"Ostsibirischer Korjakenknacker", på dansk "Sibirisk krage"Barks’ Thierleben er et så godt som fuldstændigt leksikon over samtlige dyrearter præsenteret i Barks’ beretninger - i det omfang, at de (så vidt vides) kun eksisterer i det donaldistiske univers. Det er nemlig således, at faunaen i det donaldistiske univers (i den tyske forskning ofte benævnt  Stella anatium; “andestjernen”) foruden de fra den menneskelige verden (Terra hominum; “menneskenes Jord”) kendte, omfatter en mængde særprægede dyrearter med ofte yderst interessante egenskaber. Som eksempler herpå kan nævnes ’grådig isfugl’ (der kun lever af fisk flere gange større end den selv) og den musikelskende søslange. Det bedst kendte eksempel er vel de firkantede høns fra Peru, der er i stand til at camouflere sig som sten. Dyrearterne er på behørig zoologisk-videnskabelig vis inddelt i stamme, klasse, familie, slægt og art, med såvel populærnavn (på tysk) og videnskabeligt navn (på latin) efter Carl von Linnés binominale nomenklatursystem. Dyreleksikonet er smukt illustreret med barksistiske farvetegninger (hvor forfatterne dog gør opmærksom på, at farvevalget IKKE er Barks’, idet der er tale om en senere farvelægning foretaget af ukendte personer i Disneykoncernen - tilsyneladende har forbindelsen imellem de to universer ikke tilladt transmissioner i farver), ligesom der til hver enkelt art er kildehenvisninger og en grundig beskrivelse af dyrets karakteristika. Som et godt illustrerende eksempel på kvaliteten af indholdet bringes her en dansk oversættelse af leksikonets første artsbeskrivelse:

 Stillehavskæmpevandmand (Submarina menthophaga)

Stillehavskæmpevandmand (Submarina menthophaga) - en konstant trussel mod donaldistisk ubådsfart

Stillehavskæmpevandmandens udbredelse synes at begrænse sig til havområdet omkring øen Rippan Taro. Den kan opnå en diameter på over 30 m, mens dens talrige tentakler er endnu længere. Det er uvist, hvilke fødeemner kæmpevandmanden normalt lever af. Det burde dog dreje sig om byttedyr, der i kropsmasse svarer til kæmpevandmandens størrelse (f.eks. hvaler). Selvom kæmpevandmanden egentlig ikke kan betegnes som et særligt aggressivt rovdyr (den jager således ikke aktivt, men driver bare afsted), kan det ske, at den forsætligt prøver at fortære en undervandsbåd. Dette er den naturligvis ikke rent faktisk i stand til, men den kan fastholde ubåden i en periode af ukendt varighed, hvad der indikerer en for et bløddyr imponerende kropsstyrke (i mangel af hjerne, da vandmænd som bekendt ikke er videre intelligente).

Vandmanden kan heldigvis let bringes til at slippe sit greb. Forbløffende nok har kæmpevandmanden nemlig udviklet en (for vandmænd yderst usædvanlig) forkærlighed for pebermyntebolsjer. Da den vil gøre alt for pebermyntebolsjer, er det muligt at indfange den med en kassefuld bolsjer. Grådigheden efter pebermyntebolsjer (specielt de stribede) kan endda få kæmpevandmanden til delvist at forlade sit naturlige element (vandet, red.) i kortvarige perioder.

Formodentlig skyldes vandmandens forhippelse på pebermyntebolsjer, at den instinktivt fornemmer, at en livsform på dens egen størrelse er afhængig af energirig kost og at den vil have godt af sukkerindholdet i bolsjerne. Sandsynligvis svarer næringsindholdet i en kasse bolsjer til en middelstor hval (for hvad er mere energirigt end tykmavet slik?). Dertil kommer, at bolsjer er væsentligt lettere og hurtigere at fordøje end et stort hvirveldyr med et betragteligt fedtindhold.

Storværket (der fylder 84 sider) indledes med en interessant beskrivelse af zoologiens vilkår i Andeby. Først påpeges det problematiske i at definere, hvad der egentlig kan betegnes som dyr i en verden, hvor civilisationen tegnes af ænder og mus. Herefter beskrives den andebyske befolknings natursyn og forhold til dyrelivet, der umiddelbart synes at indikere et langt højere civilisationsniveau end i den menneskelige verden. Andebys indbyggere har gennemgående en stor og positiv interesse for naturen omkring dem. Byens gamle zoologiske have er et populært udflugtsmål, men også parker og skove i byens udkant besøges gerne og ofte i såvel rekreative som amatørbiologiske sammenhænge. Med denne store faunistiske fascination i lægbefolkningen kan det ikke undre, at biologi og zoologi også indtager en betydningsfuld position i den højere andebyske videnskab. Her påpeges det endvidere, at videnskabens repræsentanter nyder uhyre stor respekt i det andebyske samfund, og selvom enkelte professorer kan fremstå virkelighedsfjerne eller arrogante (noget vi heldigvis sjældent møder i vort univers, red.), så har man gennemgående formået at bygge den »..bro imellem naivt-sværmerisk tidsfordriv og seriøs zoologisk dokumentation, der er så vigtigt for det videnskabelige fremskridt. Endnu engang viser Carl Barks’ beretninger os på imponerende vis, hvordan vi kunne tage ved lære af den donaldistiske livsform.«

  Gak til myren...

Zoologiske studier indgår som en væsentlig del af den andebyske ungdoms basale oplæring, efter devisen »Gak til myren, og bliv klog,« som en stor forfatter engang udtrykte det. Ungdommens lærevillighed og respekt for det gamle hævdvundne natursyn lader dog til tider noget tilbage at ønske. Fra nyere tid husker mange endnu ungdomsoprøret i foreningen "Naturens Venner" i vinteren 1981 (AA 1/1981), hvor yngre medlemmer (med tydelige venstreorienterede tendenser) hellere ville på studietur til sydhavsøen Barbadaddos end på den traditionelle årlige udflugt til Vintergækbjerget.

Ungdomsoprør i foreningen "Naturens Venner"

Dette er måske også forklaringen på, at trods den grundlæggende store naturinteresse i Andeby, skal man ikke nødvendigvis vente nogen overvældende biologisk paratviden hos byens borgere. Således præsenterer forfatterne os for eksempler på, at Anders både er i stand til at regne krydrede kødboller til planteriget og forveksle egern med bjørne!

  Eksempel på Anders' botaniske viden      Eksempel på Anders' zoologiske viden

Bibliografiske data

 

Plums zoologiske alliterationshypotese

Georg Gearløs' Wunderwürme; et kombineret resultat af donaldistisk genmanipulation og bogstavrim?Den tyske donaldistisk-biologiske forskning rummer desuden flere mindre artikler med relation til zoologien. Således mente T. Plum f.eks. at kunne påvise, at bogstavrim tilsyneladende indgår som en vigtig bestanddel af nomenklaturmetoden i den donaldistiske zoologi. I de tilfælde, hvor Barks både kunne formidle billeder af de donaldistiske dyr OG deres populærnavne i Andeby, skulle disse navne ifølge Plum ofte danne alliterationer, altså forskellige former for bogstavrim. Af eksempler herpå kan nævnes Madegassischer Schabrackenschriller (madagasgisk skaberakskriger), Störrischer Stork (stivsindet stork), Goldene Gans (guldgæs), Ohrlose Ohreule (hornløs hornugle), Afrikanische Weiße Ameise (hvid afrikansk myre) og Gurkenmurkser (agurkeborebille). Faktisk synes det nogle gange ligefrem at have været vigtigere for de donaldistiske zoologer, at navnet rimer, end at det strengt opfylder de i vor verden anvendte nomenklatursystemer. Plums opdagelse er dog muligvis primært af betydning for tysk donaldisme, idet samme fænomen kun i mere begrænset omfang synes at optræde i de danske oversættelser. For eksempel gælder det om hans måske mest klassiske tilfælde, Georg Gearløs’ genmanipulerede orme, der gennem en forbilledlig kollektiv indsats selv er i stand til at fange endog store fisk (se billedet ovenfor), at disse i den tyske udgave hedder Wunderwürmer (vidunderorm), mens de i den danske udgave blot omtales som det noget mere jordnære “orme”. Med mindre Plum kan påvise, at talesproget i Andeby rent faktisk er tysk, kan man derfor fristes til at lægge æren for de lyriske tyske dyrenavne over på Disneykoncernens tyske translatørkorps snarere end på Andebys befolkning. I dansk donaldisme synes Plums alliterationshypotese faktisk i højere grad at gælde for navnene på de donaldistiske figurer selv (Anders And, Georg Gearløs, Mickey Mouse, Rip Rap og Rup, Klaus Krikke, Klara Kluk osv.), i flere tilfælde endda mere udtalt end på mange af de øvrige sprog.

Bibliografiske data

 

Den donaldistiske entomologi

Grufuldt tusindben (Multipes horridus) eller "lille ækel bille"Et oplagt eksempel på den tyske donaldismes smag for alliterationer haves i titlen på endnu en donaldistisk-zoologisk afhandling, “Erstaunliche Erkenntnisse Entenhausener Entomologie”. Der er dog langt fra tale om forblommet poesi, men derimod benhård naturvidenskab af den klassiske skole. Artiklen bygger på studier udført af en af forfatterne bag dyreleksikonet, K. Harms (1991), hvis specialeområde synes at være den donaldistiske entomologi, altså studiet af Stella anatiums insekter. Selvom det må regnes for en yderst vanskelig opgave at skulle foretage videnskabelige studier af væsner i insektstørrelse udelukkende baseret på tegnede beretninger fra Andeby, der som oftest har deres objektiv indstillet på figurer i donaldistisk andestørrelse, så er det faktisk lykkedes Harms at identificere en række opsigtsvækkende skabninger i den donaldistiske insektverden. Dette er så meget desto mere imponerende, da der ofte ikke er megen hjælp at hente i Andebyborgernes egen viden om småkravlet; Anders And anvender således blot den noget upræcise samlebetegnelse Räupchen (egentlig “små larver”, hvilket i den danske oversættelse er blevet til “små ækle biller”) om det mangfoldige liv i hans køkkenhave.

Endnu et skuffende eksempel på Anders' zoologiske paratviden.

Året efter fulgtes Harms' studier op af endnu en entomologisk oversigt af B. von Hunoltstein (1992). Mange af de donaldistiske insekter kortlagt af Harms og von Hunoltstein afviger betydeligt i både udseende og opførsel fra insekterne i den menneskelige verden. Heldigvis, fristes man til at sige, idet man kun kan frygte for, at en donaldistisk reporter (Anders And-tegner, red.) ved et uheld skulle komme til at bringe et af disse kradsbørstige væsner med sig til vor del af verden. Dette gælder ikke mindst den frygtede agurkeborebille (Deflator dextrospirillus), der vel nærmest kan betegnes som donaldismens svar på menneskeverdenens coloradobille (med en terrorfaktor gange 10). Intet andet donaldistisk insekt har da heller høstet så stor opmærksomhed blandt zoologerne - i såvel vort univers som i ændernes. Hasler & Hasler (1994) udførte således en nøje analyse af agurkeborebillens betydning for differentialdiagnosen af blodmidestik på den nordlige halvkugle, men resultatet kommer det nok for vidt at komme ind på i dette referat. Lad os nøjes med at konstatere, at den lille fyr med den spidse næse er en latent trussel for agurkefarmernes nattesøvn.

  Donaldismens farligste insekt...  ..den højresvungne agurkeborebille

 

Bibliografiske data

 

 

 

Donaldismens padder

En af Stella anatiums tilsyneladende største, zoologiske trusler imod ændernes velbefindende og ikke mindst imod det anatide mundtøj er den med rette frygtede næbsnapper-skildpadde (Testado rostrisnappus). Denne aggressive, skjoldbærende padde benytter enhver given lejlighed til at angribe uskyldige forbipasserende, nogle gange ved snedigt at have camoufleret sig som sten, andre gange ved luskede undervandsangreb, og hvor dens offer er af den anatide art, går den - som navnet antyder - altid direkte efter næbbet. Professor Jakobsen præsenterede i 2006 resultatet af flere års zoologiske feltstudier af denne forbløffende, fjendtligsindede fætter, hvortil han fremlagde et par mulige forklaringsteser for fænomenets baggrund.

 

Bibliografiske data

 

Den donaldistiske phantasmalogi

Musikalsk søslange (Serpens maritima boogiewoogie)Phantasmalogien omfatter studiet af søslanger, der tilsyneladende er en ret udbredt artsgruppe i de donaldistiske have og søer. Navnet på forskningsgrenen kommer af det latinske slægtsnavn for donaldistiske søslanger: Phantasma. Disse store og ofte ret voldsomme dyr har naturligt nok også tiltrukket sig zoologernes opmærksomhed, hvilket der er kommet to mindre tyske artikler ud af. Størst opmærksomhed samler sig om B. Beykirchs (1985) hypotese om, at de donaldistiske søslanger skulle være vegetarer. Hypotesen bygger på en observation af, at Anders trods flere møder med søslanger aldrig er blevet ædt af en sådan. Hypotesegrundlaget forekommer os her på instituttet at være en anelse spinkelt, og afslører i sagen om den musikalske søslange efter vor mening blot, at Beykirch ikke helt har fattet essensen af historien. Faktisk mener vi selv, at der var mere pondus i vor egen tidligere fremsatte formodning om, at vegetarhypotesen tog udgangspunkt i søslangernes altid grønne farve. Under alle omstændigheder synes Beykirchs tese ikke at have vundet den store anerkendelse i tyske donaldist-zoologiske kredse (hvilke er ret beklageligt for ham, da donaldist-zoologiske kredse stort set ikke eksisterer uden for Tyskland). Selvom forfatterne bag det barksistiske dyreleksikon erkender, at der så godt som intet vides om den store søslanges levevis, så bedømmer de uden tøven tesen som værende »..mere end usandsynlig.« Søslangen skulle da også i givet fald være den eneste planteædende slangeart. I 2004 kunne nærværende Akademis egen professor J.G.G. Jakobsen (2004) imidlertid påvise nogle højst alternative kostvaner hos slanger på Stella anatium, idet reptilerne her tilsyneladende finder stor nydelse i havregrød, kager og konserverede bønner. Efterfølgende har en ny opsigtsvækkende beretning "Dragonlords" bibragt forskningen en sensationel og detaljeret viden om dragers kostvaner, om ikke i Stella anatium så dog i et dertil hørende parallelunivers, og her viser det sig, at blomkål og gulerødder simpelthen bare er de store, grønne, vingede og hugtandede reptilers livret. I dr. Gjøgsigs præsentation og drage-diætistiske analyse af denne duckumentar gives ligeledes en uddybende historiografisk gennemgang af den ovennævnte forskning på området.

Bibliografiske data

   

   

 

 

Donaldistiske veterinærforhold

Konfus høne - muligvis ramt af en af Skovens tilbagevendende smitsomme falske fjerkræsygdommeDonaldismens husdyr, deres sygdomme og kontrollen med levnedsmidler fra sådanne dyr har generelt ikke tiltrukket sig forskernes helt store opmærksomhed. Da der i efteråret 2005 kom fokus på fugleinfluenza og den eventuelle fare for smitteoverførsel til Andeby, var det således ganske symptomatisk først og fremmest Familien And, der blev tænkt på. Professor Jakobsen fra Bjørnologisk Fakultet gjorde derfor i et debatindlæg opmærksom på, at truslen i mindst lige så høj grad gælder de store fjerkræproducenter i Andebys rurale opland (først og fremmest Bedstemor And, Brødrene Gris og Gårdmand Bjørn). Professoren kunne derpå gøre rede for tre kendte tilfælde af smitsomme fjerkræsygdomme i Skoven gennem tiderne, nemlig fjerpest, hønsefeber og blå ægge-syge. Alle tre tilfælde viste sig ganske vist at være falske og foranlediget af Stygge Ulv, hvilket dog ikke gjorde hændelsesforløbene mindre interessante. Således kunne Jakobsen konstatere en ganske stor veterinær paratviden hos Praktiske Gris, ligesom det kunne fastslås, at Skovens dyrlæger optræder i en uniform bestående af stribede bukser, lilla smokingjakke og høj hat.

Bibliografiske data

 

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.