Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Bjørnologisk Fakultet

Fjerpest, hønsefeber og blå ægge-syge

- Smitsomme falske fjerkræsygdomme i Skoven

af professor dr.don.biorn. J.G.G. Jakobsen, Bjørnologisk Fakultet 2005

Er Andeby truet af fugleinfluenza? Dette store spørgsmål har i den senere tid med rette fået stor opmærksomhed i europæiske donaldist- og finanskredse. Også Sydnordisk Akademi for Donaldisme har naturligvis taget sagen op, senest med dr. GrandjeAnds redegørelse for anatide smittemønstre.

Som bjørnolog og rural-donaldist må man imidlertid nok engang med beklagelse og undren - omend efterhånden ej længere større overraskelse - konstatere, at al fokus er rettet på selve Andeby. Måske denne gang til dels forståeligt, da det jo er her (de fleste af) ænderne bor, men man synes at glemme en anden og nok så vigtig vinkel af spørgsmålet, nemlig Andebys betydelige fjerkrælandbrug, der primært er henlagt til land- og skovområderne uden for bygrænsen. Her tænkes først og fremmest på hønsegårdene hos Bedstemor And, Brødrene Gris og Gårdmand Bjørn. 

I nærværende indlæg vil fokus blive rettet på de to førende fjerkræproducenter i Skoven, altså Gris og Bjørn,[1] og på en gennemgang af de historiske kildebelæg for tidligere tilfælde eller omtale af smitsomme fjerkræsygdomme i Skoven. 

Forklaringen viser sig senere at være, at Stygge Ulv har plukket fjerene af de stakkels fugle til brug for et fingeret snevejr foran Familien Bjørns vinduer, en bizar historie, der vil blive nærmere behandlet på det næstkommende bjørnologiske symposium (1951-symposiet). Mere interessant er det i denne sammenhæng, at den belæste og normalt så alvidende Praktiske Gris for en gangs skyld ikke straks mistænker Stygge Ulv for at stå bag udåden, men derimod som sin første indskydelse stiller diagnosen: De må jo have fået fjer-pest alle sammen! Diagnosen viser sig som nævnt at være forkert, men det væsentlige er her at konstatere, at blandt Skovens kyndige fjerkræavlere anno 1950 er man bekendt med en smitsom og akut virkende epidemisk sygdom, der rammer alle typer hønsefugle og får dem til at tabe deres fjer. Sygdommen, der kaldes ‘fjerpest’, er endda så kendt, at i hvert fald enkelte fjerkræavlere er i stand til at stille diagnosen uden forudgående opslag i den veterinære faglitteratur. 

I første ombæring er hr. Bjørn ikke særlig urolig for, at også hans høns skal blive smittet med blå ægge-syge, idet de er af helt igennem borgerlig herkomst og ikke har blåt blod i årerne. Renracet borgerlighed viser sig imidlertid snart efter alligevel ikke at være nok til at beskytte hønsene imod blå ægge-syge, og nu kan det nok være, at Bjørn er modtagelig for de gode veterinære råd, som Ulv tidligere på dagen var så venlig at referere fra avisen. 

Også i dette tilfælde viser det sig imidlertid at være falsk alarm - og nok engang er det Stygge Ulv, der står bag såvel sygdomsrygtet som æggenes blåfarvning. Denne gang med en lumsk plan om at stjæle Bjørns høns under deres natlige kurophold. Planen mislykkes dog heldigvis, men faktisk uden at hr. Bjørn opdager svindelnummeret. Gårdmand Bjørn følger således Stygge Ulvs råd, der faktisk ser ud til at virke, idet hønsene efter en nat ude i måneskin atter lægger de smukkeste hvide æg. Affæren kan derfor kun give Bjørn den allerstørste positive tiltro til Skovens veterinære beredskab og de gode råd, som fjerkræavlerne gives i avisen om smitsomme epidemier og effektive behandlingsforanstaltninger.

I 1977 er Skovens veterinære myndigheder tilsyneladende igen i alarmberedskab. Dyrlæge Grisekær aflægger således et besøg hos føromtalte fjerkræavler Bjørn, idet »..der er udbrudt en meget slem og meget smitsom hønsefeber..« på egnen. Dyrlægen anbefaler derfor, at hønsene straks bringes ind på hans klinik og dér gives en forebyggende vaccination. Af bitter erfaring er hr. Bjørn selvsagt denne gang en smule bekymret for, om hans høns mon allerede er blevet smittet, men alt i alt synes han at tage situationen ganske roligt, idet han nu nærer fuld tillid til de veterinære myndigheders kompetence. 

Desværre viser Bjørns tillid sig at være lidt for stor, idet dyrlægen minsandten er den nu flere gange omtalte hr. Ulv i forklædning, ligesom påstanden om hønsefeber efter alt at dømme nok engang er det pure opspind fra samme Ulvs side. Hvad vi har overværet er altså ikke et forebyggende kontrolindgreb fra Skovens ansvarsfulde og årvågne veterinærmyndigheder, men derimod et grumt og udspekuleret hønsetyveri! Jeg kan berolige læserne med, at hr. Bjørn lykkeligvis også denne gang får sine høns tilbage i god (og smittefri) behold - og igen uden at falskneriet går op for ham, hvilket jo er nok så heldigt for hans fortsatte tiltro til myndighederne.

På baggrund af de her fremstillede tre beretninger kan vi udlede flere vigtige konklusioner: Både producenter og forbrugere af høns i Skoven er bekendt med begreberne smitsomme fjerkræsygdomme og vaccination. Hr. Gris mener sig ligefrem i stand til at diagnosticere en sådan smitsom fjerkræsygdom blot ved øjesyn, mens hr. Bjørn virker ganske fortrolig med besøg af dyrlæger og deres ret til at konfiskere hele besætningen til nærmere behandling. Ganske vist har alle tre historisk overleverede tilfælde af smitsomme fjerkræsygdomme i Skoven ved nærmere eftersyn vist sig at være falske (og hver gang med Stygge Ulv som involveret skummel part), men det interessante er, at dette faktisk ikke i nogen af tilfældene synes at gå op for de implicerede fjerkræavlere, for hvem epidemierne altså må fremstå helt reelle.

Vi kan endvidere konstatere, at dyrlæger i Skoven normalt optræder i høj hat, stribede bukser og lilla smokingjakke (en uniform, der af Lille Ulv decideret betegnes som faderens “dyrlæge-kostume”), hvilket jo kan være nok så interessant, men - indrømmet - måske er knap så afgørende for nærværende artikels problemstilling.[2]

Noter:

[1] I hvert fald førende siden Kong Løves høns under mystiske omstændigheder blev forvandlet til huppeldenuppeldevuppel-korn af en vis Bror Kanin i den allertidligste bjørnografi (WDC 76); se evt. 1950-symposiet (AA 6/1950).

[2] Undertegnedes forespørgsel til det veterinære regionskontor i Ringsted har klarlagt, at en tilsvarende påklædning angiveligt IKKE er normalen blandt regionens praktiserende dyrlæger - heller ikke ved besøg hos fjerkræavlere i forbindelse med truende epidemier af hønsefeber.

Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):

• AA                                   : Anders And & Co.
• LA                                    : Lomme-Anden
• TL                                     : Topolino (Libretto)
• WDC                                : Walt Disney’s Comics & Stories

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.