Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Institut for Donaldistisk Sexologi

SKRUK!

Sexuelt aggressive kvinder i Andeby

Indlæg ved Det 6. Donaldistiske Seminar (december 2006) af professor P. Dam, DDU & SAD 2007

Jeg er bange for, at den optimistiske Palle Damgaard ikke vil få held til at finde hard-core sexscener i donaldistiske beretninger, hvilket p.t. er en af hans mange kvantitative undersøgelser. Dertil er censuren for stærk. Ærgerligt, for det ville ikke undre mig, hvis der var et marked for den slags i denne forskruede verden… Men nej, vi må selv læse mellem linierne. Dette er dog heller ikke svært; som det vil fremgå af dette oplæg, lever sexualiteten glimrende i Andeby. Faktisk kan det af og til være skræmmende, hvor sexuelt frembrusende det kvindelige køn er!

Jeg vil i dette oplæg tage udgangspunkt i beretningen “Her er dit liv, Joakim”, rapporteret af Don Rosa, hvor udelukkende kap. 10 vil blive inddraget. Året er 1902. Historien omhandler Joakims og hans to søstres ankomst til Andeby. Den ældste søster, Andrea, er her ikke så interessant som Hortensia. For hvad er det Hortensia har set så meget frem til, efter at hun har forladt den gamle verden (Skotland nærmere betegnet)? Var det at se frihedsstatuen? De endeløse vidder? Indianere? Nej, det er at finde en han!

Hortensia er tydeligvis skruk; det betyder ikke så meget, hvem det er – det vigtigste er, at hun får noget. Og spørgsmålet er jo om forklaringen på hendes store aggressivitet skyldes sexuel underernæring? Hun bliver let hidsig – og at der i hendes tilfælde ikke er langt fra aggressivitet til sexuel opstemthed ses tydeligt, da hun møder sin kommende mand:

At sexualiteten i den grad findes – og at andebyboerne kender til den – ses da svigerforældrene begynder at snakke om forplantning.

Sex eksisterer i Andeby – det er bare oftest ikke omtalt pga. af censur fra en vis koncerns side. Og lykkes forplantningen så? Ja, og resultatet blev lige så skræmmende aggressivt, som Fatter And i ovenstående stribe frygtede: nemlig Anders And!

Dr. Sigmund Freud arbejdede i sin tid i vor verden med den videnskabelige betegnelse “hysteriske kvinder”, som var ekstremt sexuelt frembrusende. Disse skulle efter hans opfattelse lukkes inde og behandles med psykoterapi – hvilket de da også blev i stort tal omkring år 1900. Spørgsmålet er, om Hortensia falder ind under denne kategori? Og hvor mange kvinder, der var af denne slags? Og om de stadig findes i nutidens Andeby? 

Vi må spørge os selv, om den lægelige og videnskabelige betegnelse “hysteriske kvinder” er forklaringen på et umiddelbart kvindeunderskud i Andeby? Findes der i virkeligheden lige mange af hvert køn, men at årsagen til, at der i reportagerne kun optræder få kvinder, skyldes, at størstedelen af kønnets repræsentanter er spærret inde? Måske for at beskytte det sårbare mandlige køn mod sexuelle overgreb? Endnu har jeg ikke kunnet duckumentere dette, men det er min bedste overbevisning, at denne forklaring p.t. er den bedste.

Med dette siger jeg tak. Tak, tak, neeej, det er alt for meget… tak, tak skal I have! Tak! Nu går jeg altså… tak.

Tilhørerne kiggede forundret på hinanden, mens professor Dam med et stort smil langsomt trak sig tilbage fra talerstolen, men efterhånden lød der da spredt klappen fra salen. Rektor takkede for et »..som altid interessant og nytænkende bidrag...«, hvorefter han, til professorens påtagede overraskelse, måtte kalde denne tilbage til talerstolen, ikke for at modtage yderligere klapsalver eller blomster for indsatsen, men for at han kunne besvare eventuelle spørgsmål og kommentarer fra salen, hvilket rektor derpå spurgte, om der var. Som ventet var især én tilhører meget påtrængende i sin markering, og med et lidt træt blik og bekymret stemme gav rektor ordet til dr. GrandjeAnd.

Kommentar af dr. GrandjeAnd:

Jeg skal gerne indrømme, at da jeg for nylig erfarede, at den ellers så længe og lykkeligvis forsvundne professor Dam angiveligt var vendt tilbage, og endda agtede at stille op her ved seminaret, så reagerede jeg mildt sagt med nogen skepsis. Var der mon ikke snarere tale om en mentalt forstyrret bedrager, der ville tiltuske sig det på Akademiet af uforståelige årsager fortsat ledige professorat efterladt af hr. Dam? Jeg blev på ingen måde afgørende overbevist ved mit indledende møde med den påståede professor her uden for seminarsalen, selvom han i velkendt stil gjorde sig dygtigt til gode med de opstillede snacks og velkomstdrinks. Var der ikke i påfaldende grad blevet mindre hår og i stedet en hel del mere mave på den nye udgave af professor Dam? 

Men nu, efter at have hørt det netop afviklede seminarindlæg, kan jeg ikke længere være i tvivl: dette ER professor Dam! Magen til tåbeligt, tyndt belagt donrosistisk pladder er der simpelt hen ingen andre, der ville kunne diske op med. Tillad mig at opsummere konklusionen, om jeg har forstået den rigtigt: “Kvinderne i Andeby er lukket inde fordi de lægeligt set er hysteriske pga. sexuel underernæring.” I en by med et duckumenteret mandsoverskud på 764% er kvinderne sexuelt underernærede? Fundamentet for denne tese forekommer mig matematisk set en smule skrøbeligt - eller også er de tolkningsmæssige konsekvenser i sandhed skræmmende hvad angår de andebyske kvinders sexlyst! Jeg vælger at sætte mine af lektorlønnen surt sammensparede småpenge på den første udledning...

Jeg vil gerne understrege, at dette ikke kun skyldes en sund og naturlig forhåndsskepsis til alle professor Dams teser. Mine erfaringer med kildematerialet giver mig ikke ligefrem indtryk af, at Andebys hysterisk anlagte og ofte yderst aggressive kvinder på nogen måde er låst inde:

Man finder ligeledes tegn på det min kollega vel vil betegne “sexuel aggressivitet”, uden at bemeldte kvinder af den årsag idømmes forvaring i dertil egnede jomfrubure eller tugthuse.

Tillad mig derfor at præsentere professor Dam for et hæderkronet forskningsprincip, der går under betegnelsen Ockham’s Razor, og som i al sin geniale enkelthed går ud på, her fremlagt yderligere forenklet til ære for professoren, at “den simpleste forklaring som oftest er den rigtige!” Når vi i kildematerialet fra Andeby ser så langt flere af hankøn end af hunkøn, så vil den Ockham’ske forklaring logisk lyde, at så er det nok fordi byen rummer flere mænd end kvinder! En tilsvarende urban kønsfordeling er bl.a. kendt fra middelalderens europæiske storbyer, og er således langt fra så utænkelig som professoren synes at mene. 

Nu kan man jo så spørge, om Andeby var en storby i året 1902, som professor Dams undersøgelse tager udgangspunkt i? Tja, den var jo ikke specielt stor, hvis man spørger Don Rosa, hvilket professoren vanen tro har valgt at gøre. Vi tæller i alt fem huse og et lille skur (måske til allokering af hysteriramte kvinder?), hvilket imidlertid er sagen temmelig uvedkommende, eftersom intet ved den beretning, som professor Dam har valgt at bygge sin tese om de sexual-hysteriske kvinder i Andeby på, tilsyneladende har noget med Andeby at gøre! Vor repræsentant for det “andebyske kvindekøn”, Hortensia, er netop ankommet fra Skotland, og hele handlingsforløbet, inklusive den fremhævede afsløring af forplantningsmæssige kundskaber hos Hortensias kommende svigerforældre, foregår på disses gård, der dengang som nu ligger uden for byen.

Efter 2½ år in absentia kunne man måske have forventet, at professor Dam havde benyttet ventetiden til at udvide sit donaldistiske kildekundskab bare en anelse, men nej, han tramper stadig rundt i den selvsamme historiske roman konstrueret af Don Rosa over Joakims liv. Må jeg foreslå professoren, at han ved eventuelle fremtidige lejligheder baserer sin forskning på mere end én kilde? Eller - for forandringens skyld - i det mindste en anden...

Til den sidste del af kommentaren svarede professor Dam, at for rigtige forskere og storladne teorier er ét bevis nok! I det hele taget, hævdede professoren, er beviser stærkt overvurderede. Til dr. GrandjeAnds øvrige kommentarer havde professor Dam følgende svar:

Her måtte seminaret afbrydes et kort øjeblik, idet Akademiets pedel og par raske studerende nåede at gribe dr. GrandjeAnd inden han med en forbløffende adræthed kastede sig frem mod talerstolen med fremstrakte hænder rettet  imod professor Dams hals. Mens ducktoren i et forsvarligt slynggreb og med en noget usund ansigtskulør blev ført ud af lokalet til afkøling i instituttets køkkenregioner, blev stole og borde genopstillet og glasskår fejet op. Herefter spurgte rektor, om der var flere kommentarer fra salen, hvilket professor Jakobsen kunne markere bekræftende på.

Kommentar af professor Jakobsen:

I  modsætning til den forudgående ærede spørger mener jeg, at Deres teori rummer nogle yderst potentielle observationer, som det afgjort er værd at arbejde videre med. Jeg er ganske vist ikke enig i Deres vurdering af, at sexuel adfærd “også i den grad” forefindes i Andeby, men blot ikke vises eller endog omtales i kilderne “pga. censur fra en vis koncerns side”. Som De måske er bekendt med, har jeg ved sidste seminar gjort mig til talsmand for en delvis relancering af den gamle sexual-neutrale skole, altså at mangelen på sexscener i det donaldistiske kildemateriale skyldes, at den slags simpelthen er forbudt - ikke i visse koncerners udgivelsespolitik, men i selve Andeby!

Og uden at ville lægge ord i munden på Dem, professor, er det så i virkeligheden ikke også lidt i denne retning, at De selv bevæger Dem i løbet af Deres interessante foredrag, idet De jo når frem til, at Andebys tilsyneladende mangel på kvinder skyldes, at sådanne bures inde når de er “skruk”, for nu af bruge Deres eget udmærket dækkende term? Byens ansvarlige myndigheder eller almindelig social konsensus synes altså således at have besluttet, at man ikke vil have disse sexuelt aggressive kvinder gående frit rundt på gaden. Men her er det så, at jeg - indrømmet, lidt til min egen ængstelse - synes at være parat til at gå et tolkningsmæssigt skridt videre end Dem, professor Dam. Kunne man forestille sig, at man i Andeby Byråd, som en konsekvens af forbuddet imod sex, simpelthen også har forbudt kvinder!?

Okay, selvfølgelig ikke et komplet forbud, men i samme øjeblik kvinderne måtte vise tegn på sexuel aggressivitet, bliver de udvist af byen! Det er jo tankevækkende, at der i Andebys skoleklasser som regel er ligeså mange piger som drenge, men når de når voksenalderen, så er pigerne pludselig væk. Muligvis bliver mange slet ikke forvist, men vælger selv at udvandre til mere sexuelt frisindede egne. Gåserød måske? De herrer Gullikstad og Hop van de Haavelouw, ja sågar dr. GrandjeAnd, har jo ved tidligere lejligheder påvist gasernes fysiske fortrin som en mulig tiltrækningsfaktor for hormonale hunænder, så måske er forklaringen, at store flokke af sidstnævnte er trukket til Gåserød. Og er dette mon grunden til, at “visse mediekoncerner” så sjældent viser os billeder fra denne naboby? Jævnfør mine egne tidligere offentliggjorte studier kunne jeg også fristes til at pege på Alaska som et oplagt sted for sådanne frihedssøgende kvinder, hvor eksempelvis Frk. Gulda Glitter vel nok i et vist omfang kan bedømmes som “sexuelt aggressiv”?

Dr. GrandjeAnd kan have ret i, at kilderne i et vist omfang ved flere lejligheder også viser sexuelt ladede situationer blandt Andebys ænder, men det er værd at bemærke, synes jeg, at dette så faktisk så godt som altid foregår uden for bygrænsen, som regel ude i de tilstødende skove, hvor myndighedernes moralske øje måske hviler mindre tungt - eller blot sløres i udsynet pga. de skærmende træer?

Nu er Andeby som bekendt efter alt at dømme en særdeles magtfuld metropol i Stella anatium, og man kan frygte, at der fra byen også udgår hvad man kan betegne som kulturimperialisme i den forstand, at andebyske værdier i stadig større radius påtvinges andre kulturer. Hvis man vil nyde godt af Andebys enorme økonomi og enestående teknologiske know-how, så må man også opføre sig, som moralen i Andeby foreskriver. Derfor må vor udsatte gruppe af kvinder søge længere og længere væk. Men hvorhen? Nogle synes at være søgt helt bort til fremmede planeter, såsom de mange kærlige andekvinder på Valhal, blandt hvem den besøgende Anders da også hurtigt opnår særdeles stor popularitet. Forståeligt, da der tilsyneladende ingen mandlige ænder findes på planeten!

Foruden Alaska og Valhal har reporteren Rune Meikle for nylig fundet et andet fristed for Stella anatiums kvinder. Et sted ude i Bermuda-trekanten (sic!), hvor selv von Ands handelsskibe nødigt kommer, og hvor atmosfæriske forhold synes at gøre stedet usynlig for omverden, findes et tropisk ø-samfund, der tilsyneladende udelukkende består af unge feststemte andekvinder med frodige former, som i hvert fald efter andebysk standard må betegnes som “sexuelt aggressive”. Nok til at selv Joakim von And efter mødet med kvindeøen trænger til et koldt pengebad...

Det kan endvidere oplyses, at rapporten, der angiveligt stammer fra år 2000, i talende stund (december 2006, red.) kun er blevet publiceret i Finland, nærmere betegnet i Aku Ankan Taskukirja nr. 326 fra februar 2006, og af ukendte årsager først vil blive udgivet i resten af Norden i den nærmeste fremtid (JB 319, red.), hvilket man jo kan spekulere over årsagen til...!? 

Hertil svarede professor Dam mere imødekommende end på den forrige kommentar, idet han endvidere kunne supplere professor Jakobsen med iagttagelsen af, at jo også den i foredraget omtalte Frk. Hortensia selv endte med at flytte bort fra Andeby.

Herefter erindrede rektor Gjøgsig fra den ældre donaldisme en episode, hvoraf det fremgik, at ikke kun Andebys anatide kvinder kan være sexuelt aggressive, idet Mickey under et besøg hos den kynoide Frk. Rosa er tæt på at komme alvorligt i uføre, og faktisk kun akkurat lykkes at undslippe.

Hvis et forslag om at holde sådanne hormonalt hyperspændte kvinder indespærrede eller endog udvise dem af byen efterfølgende blev bragt til afstemning i byrådet, er der næppe tvivl om, hvad Hr. Mouse ville foreslå sin folkevalgte at stemme. Og MON ikke han heri ville få støtte fra en vis mangemillionær...?

Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.