Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Center for Gearløsforskning
Papegearløs?
Nye
bidrag fra tysk forskning til Gearløs’ artsbestemmelse
af dr. J. Gjøgsig, Sydnordisk Akademi for Donaldisme (2004)
Efter at min lille afhandling i samarbejde med professor Jakobsen (og i anden udgave tillige dr. GrandjeAnd) vedrørende den fortsat uløste gåde om Georg Gearløs’ art opnåede den store ære, at blive publiceret i Danmarks førende donaldistiske tidsskrift DDF(R)APPET nr. 3 (2003), er det kommet til mit kendskab, at spørgsmålet har været til debat (mindst) endnu engang i den internationale donaldisme. Det drejer sig om en kort, men intens diskurs ført af to fremtrædende tyske donaldismeforskere i foråret 2002, i hvilken to (for mig) nye og tilsyneladende ganske væsentlige oplysninger blev bragt på bane.
Som så ofte før startede debatten med, at en undrende donaldist uforvarende stillede det eviggyldige spørgsmål: »Hvad slags dyr er i grunden Georg Gearløs?« Da spørgsmålet blev stillet på det tyske diskussionsforum under D.O.N.A.L.D. blev det ganske vist formuleret på tysk, men meningen turde være den samme som her frimodigt gengivet på dansk. Fra flere sider lød snart det traditionelle svar, at han er en høne (!), hvilket af de biologisk stærkere funderede debatører blev rettet til ’hane’, men rimeligt nok spurgte mere kritiske røster, hvad der egentlig fandtes af belæg for denne opfattelse? Og her begyndte diskussionen så for alvor at blive interessant, thi ifølge en af forummets førende eksperter med det eksotiske navn Das Schwarze Phantom (2002a) bygger “høne-teorien” i tysk donaldisme alene på Gangolf Seitz’ efterhånden noget bedagede overvejelser fra 1977, som er omtalt i undertegnedes afhandling fra i fjor. Som det fremgår af denne (altså undertegnedes afhandling), er der en række store fysiologiske problemer ved denne ellers ganske sejlivede tese, og Herr Phantom stillede sig da også selv temmelig skeptisk overfor høne-opfattelsen, bl.a. fordi »..daß ihm (altså Gearløs) der typischen Hahnenkamm fehlt.« Phantomet gav i stedet udtryk for en tilsyneladende ganske stor overbevisning om, at Georg Gearløs må være en papegøje!
Nu kunne man jo så med rette omformulere spørgsmålet til, hvad belæg der findes for en papegøje-tese, hvilket kvikke debatører på forummet da også gjorde, og hertil svarede Das Schwarze Phantom (2002b), at udover at Hr. Gearløs set med hans øjne meget vel kunne ligne en papegøje (hvilket jo i sig selv er et udmærket, men måske ikke videre fyldestgørende argument), så eksisterer der to beretninger, hvori den berømte opfinder faktisk har en kæreste (!!), som ganske »..eindeutig ein Papagei ist.« Det skulle angiveligt dels dreje sig om en beretning af Strobl & Lockman udgivet herhjemme i AA 26/1967 og en beretning fra den italienske skole (Freccero & Concina) udgivet i OJ 10/1993. Akademiet ligger desværre ikke inde med bemeldte kildeskrifter, men bedre forsynede donaldister kan jo tjekke egne arkiver for en eventuel bekræftelse. Den eksakte papegøjeart blev ikke fastslået af Das Phantom, men hvis man i tankerne forestiller sig en lille veldrejet nymfeparakit, vil man nok blive skuffet - i hvert fald hvad det stroblske kildebelæg angår.
Gearløs' kæreste anno 1966: Matilda a.k.a. Ermengarda.
Ligger bestemmelsen af den eksakte papegøjeartsvariant af Gearløs’ første udkårne endnu hen i det dunkle, så skulle hun til gengæld have et navn, nemlig Matilda, hvilket i de donaldistiske arkiver på nettet desværre synes at have forårsaget visse forvekslingsproblemer med den donrosistiske/rosaistiske søster til Onkel Joakim (da.: Andrea, no.: Penny), der på engelsk bærer et tilsvarende navn (som Gearløs’ veninde altså, ikke som Joakim). I brasiliansk donaldisme har man tilsyneladende snildt undgået denne faldgrube ved i stedet at omdøbe hende til det sensuelt klingende Ermengarda, men nu kan de jo også det der med sensuelle kvinder og papegøjer i Brasilien. Efter premieren i 1966 i historien The Real Cool Canoe har Ermengarda faktisk optrådt ved flere lejligheder i Brasilien, hvor hun bl.a. indgår som et fast medlem af Andersines venindegruppe. Det er således tilsyneladende også primært i brasiliansk donaldisme, at Gearløs lader sin mere romantiske side skinne igennem - og spørgsmålet er vel, om vi oppe på vore køligere breddegrader skal være misundelige eller glade for dette?
Men tilbage til emnet. Nu kan - og vil - kritikere af Das Phantoms “Gearløs er en papegøje”-tese fremføre, at bare fordi opfinderen flirter med en papegøje, behøver han jo ikke selv at være det. Og det kan kritikerne selvfølgelig have en vis ret i. Jeg har således selv overværet ved flere lejligheder, hvordan Akademiets lærde professorer og ducktorer ved festlige arrangementer på Roskilde Universitet ivrigt har kurtiseret unge skønheder, uden at de selv på nogen måde med rimelighed kunne lade sig klassificere som “unge skønheder”. Men begrundelsen blev nu alligevel dygtigt forsvaret af Phantomet med iagttagelsen af, at »..es ist ja für das Entenhausener Universum typisch, daß sexuelle Bindungen vorrangig zwischen Individuen derselben “Tierart” eingegangen werden.« Samme opfattelse deles af vor egen anerkendte (?) donaldistiske andtropolog og adfærdsforsker, dr. GrandjeAnd (2003), såvel som af undertegnede (i egenskab af institutleder på Akademiets Institut for Donaldistisk Sexologi), idet der nok kan findes eksempler på endog ganske heftig flirten på tværs af artsgrupperne i donaldismen, men faktisk aldrig egentlige pardannelser. Samme artsselektive pardannende adfærd er for nylig blevet påvist med tilsyneladende endnu større tydelighed i Skoven udenfor Andeby af dekan og chefforsker på Bjørnologisk Fakultet professor Jakobsen (2004).
Noget endeligt bevis kan Herr Phantoms indicier trods alt heller ikke betegnes som, da forholdet imellem Hr. Gearløs og señorita Ermengarda jo som bekendt ikke (i hvert fald ikke på vore himmelstrøg) fremstår videre seriøst; to stævnemøder med 26 års mellemrum kan næppe betegnes som “going steady”. Faktisk er der endda meget kraftige indikationer på, at det ikke engang er det samme damebekendtskab. Den altid veloplyste franske donaldistgenealog, Gilles Maurice (hvorfra kærestebillederne her på siden er sakset), kan således supplere Phantomets oplysninger med, at kæresten i italiensk donaldisme anno 1993 er en fiks lille sag ved navn Lorella; hvis hun er identisk med 1960'ernes Matilda/Ermengarda har vi her enten det hidtil stærkeste belæg for "Tiden går baglæns i Andeby"-teorien eller også har hun fået foretaget et "beak-job" af dimensioner.
Gearløs' kæreste anno 1993: Lorella.
Jeg vil her vove den påstand, at Gearløs i den omhandlede italienske beretning Archimede e la bella del ballo har droppet sin gamle kæreste og i stedet fundet en ny og yngre model. Men eftersom Herr Phantom gjorde gældende, at kærestens papegøjeart især fremgik med sikkerhed i den yngre italienske beretning, hvor den udseendemæssigt måske især synes sikker i den første, så kunne han jo med rette have anført det som et ekstra indicium for hans tese om, at Gearløs altså således ved flere lejligheder har 'datet' papegøjer!
Umiddelbart gav debatten på det tyske forum imidlertid ikke indtryk af, at Das Schwarze Phantoms papegøjetese blev mødt med den helt store umiddelbare opbakning. En anden fremtrædende tysk donaldismeforsker med det ikke mindre særprægede navn Das Leuchtkamel (2002) havde således denne kortfattede kommentar til tesen: »Nie nicht ist Düsentrieb ein Papagei!!« Den tyske “lygtekamel” sværgede i stedet til den mere traditionelle høne-opfattelse, men han gjorde gældende, at det bestemt ikke blot byggede på gamle Hr. Seitz’ overvejelser, men derimod nød støtte i den allerhøjeste af alle donaldistiske kilder; det skulle således stamme fra selveste Mesterens egen mund! I et interview, som salige Carl Barks gav til tyskeren Gottfried Helnwein (1993) og som blev anvendt i bogen Wer ist Carl Barks, skulle Barks selv have omtalt Gearløs som en høne!
Er Georg Gearløs alligevel en hane? Og er det forklaringen på, hvorfor han har rugehønen Putte Kluk liggende i baglokalet? Skal man tro en tysk citering, der hævder at bygge på Barks selv, kan det være tilfældet.
Hermed vil sagen måske fremstå som afgjort for mange ortodokse barksister - det gjorde den i hvert fald tydeligvis for Das Leuchtkamel. Men her må det anføres, at trods flere gennemlæsninger af den omtalte tyske Barks-biografi er det ikke lykkedes undertegnede at finde noget citat fra Mesteren, der relaterer sig til Gearløs' art. Og selvom dette skulle vise sig kun at skyldes en aldrende donaldists svigtende syn og ditto orienteringsevne, så kan skeptikerne (og de udgør jo næsten altid flertallet i donaldistisk forskning) jo stadig spørge sig selv og hinanden, om denne for de fleste ukendte skribent Helnwein nu også kan anses for en troværdig formidler af Mesterens ord, der for mange af os helst skal læses i hans egne beretninger for at nyde fuldkommen gyldighed.
Og i disse beretninger synes spørgsmålet om, hvem og hvad Georg Gearløs egentlig er, stadig at stå åbent og uafklaret hen. Faktisk er Anders And måske den, der på nuværende tidspunkt er kommet sandheden nærmest med nedenstående vanligt diplomatiske udlægning...
Anvendte
kildeforkortelser:
AA
: Anders And & Co.
TL : Topolino (Libretteo); (italiensk)
Litteratur og referencer:
Gjøgsig, dr. J., professor J.G.G. Jakobsen & dr. J. GrandjeAnd (2. udgave 2004): “Hvad (slags dyr) er Georg Gearløs?”, ’Gådefulde Georg Gearløs’ 1. del, Sydnordisk Akademi for Donaldisme. Udgivet under titlen “Hvilken slags dyr er Georg Gearløs?” som artikel af J.G. Jakobsen (medl. 57) i ’DDF(R)APPET’ nr. 3, Dansk Donaldist-Forening (RAP), s. 15-20.
GrandjeAnd, dr. J. (2003): “Om Andebys etnologi og udlændingepolitik”, Center for Klassisk Donaldisme.
Helnwein, Gottfried (1993): “Wer ist Carl Barks”, Neff-Verlag.
Jakobsen, professor J.G.G. (2004): “Sexualitet i Skoven”, Bjørnologisk Fakultet.
Leuchtkamel, Das (2002): “papagei”, indlæg på D.O.N.A.L.D.s diskussionsforum 07.03.2002.
Maurice, Gilles: Slægtstavle over Familien And m.fl. på Calisota Online's genealogiske side.
Schwarze Phantom, Das (2002a): “Düsentrieb”, indlæg på D.O.N.A.L.D.s diskussionsforum 04.02.2002.
Schwarze Phantom, Das (2002b): “Düsentrieb und die Frauen”, indlæg på D.O.N.A.L.D.s diskussionsforum 11.03.2002.
Seitz, Gangolf (1977): “Daniel Düsentrieb”, i ’Der Hamburger Donaldist’ nr. 3, s. 20.
Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.