Der kan ikke herske tvivl om, at
der findes afrikanere og negere i ændernes univers. Det kan konstateres ved
flere af ændernes, men også ved Mickey Mouses og Fedtmules rejser rundt om i
verden. Men bor der negere i Andeby? De fleste amerikanske byer har jo
ofte et væld af mindretal: asiater, afrikanere, arabere, skandinavere osv. osv.
Men denne etniske mangfoldighed ser vi kun sjældent i Andeby. Hvorfor?
Lad os starte med at slå fast, at
der virkelig bor negere i Andeby! Det fremgår af den klassiske historie ”Jul
i Pengeløse”, som er fortalt af stjernejournalisten Carl Barks.
Første dokumenterede eksempel på negere i Andeby! Negerbarnet ses under G’et i ”Pengeløse”.
At vi – mig bekendt – ikke møder negerbarnet eller hans forældre og søskende igen, kan skyldes, at Rip, Rap og Rup og resten af familien efter eget udsagn ikke kommer meget i Pengeløse. Det er kvarteret for de absolut fattigste i byen, og andefamilien og resten af vores venner i Andeby undgår simpelthen at komme hos den fattige pøbel!
Mickey Mouse har også på et tidspunkt en afrikaner indlogeret: negerdrengen Torsdag. Det kaldes både gæsten og historien! Besøget udspiller sig ikke gnidningsfrit, og flere gange opstår der kulturelle misforståelser:
Torsdags første måltid i Andeby…
Heldigvis kan Mickey fortælle, hvordan dannede hvide folk opfører sig…
Selvom Mickey forsøger at opdrage
Torsdag, ender besøget kort sagt i en katastrofe. Torsdag bliver til sidst
forvist ud af Andeby!
Mickeys ”ejendom” bliver forvist ud af Andeby…
Kender I, kære læser, flere tilfælde af negere som bor i Andeby? Umiddelbart har jeg ikke kendskab til sådanne. Man må jo spørge sig selv hvorfor, og svaret vil næppe blive behageligt. For vi kommer jo ikke uden om, at meget tyder på, at de to negere vi har mødt her er meget marginaliserede: den ene bor i en slumby og den anden bliver smidt ud af landet! Er andebyborgerne racister?
Racisme i Andeby? Et sløret arkivbillede fra starten af 1940'erne kunne måske indikere noget i den retning..?
Om Andebys etnologi og udlændingepolitik
Kommentar til professor Dam fra dr. GrandjeAnd (andtropolog ved CKD)
»Findes der negere i Andeby?«, spørger professor Dam, og svarer derpå selv straks på det derfor tilsyneladende retoriske spørgsmål: »Ja!« Nu kunne man måske vente, at professoren med denne konstatering ville afslutte sit dermed hidtil mest præcise og uangribelige bidrag til den donaldistiske forskning, men sådan gik det jo ikke. Med vanlig hang til skandalistiske og sensationslystne påstande fører professor Dam os i stedet igennem sine paranoide tanker, der formår at omskabe den fredelige Andeby til et grumt socialklasse- og raceinddelt samfund med apartheid, racisme og beskyldninger om en farlig flirt med højrenationalistiske strømninger i 1940'erne.
Ak ja! Min første tanke var egentlig at forbigå professor Dams artikel i samme klædelige tavshed som forummets øvrige læsere har gjort, men af to årsager har jeg alligevel besluttet at komme med en kommentar. For det første er det farligt at lade gale påstande stå uimodsagt, og for det andet har professor Dam faktisk med sin artikel rørt ved nogle interessante forhold, som han dog på vanlig sikker vis har formået at drukne i vås.
Lad mig starte med at prøve at besvare professor Dams afsluttende spørgsmål om kendskab til andre tilfælde af negere bosiddende i Andeby. Hvis professoren havde givet sig tid til at læse HELE beretningen om Torsdags besøg i Andeby, ville hans optælling være blevet flerdoblet. Et stykke inde i beretningen ser vi således, at Mickey får Torsdag engageret (kortvarigt) i et lokalt jazzband, hvis dirigent (med Don King-frisure) og øvrige musikere vel må leve op til professor Dams definition på "negere"?
I 1930'ernes Andeby stod sorte musikere tilsyneladende for den mest progressive rytmiske musik.
Jævnfør professor Dams påstande om en racebetinget social ulighed i Andeby kan man jo synes, at orkesterets medlemmer ikke just fremstår specielt "marginaliserede". Alle er de ulasteligt klædt og har fast arbejde (på nær trommeslageren, der i nogle minutter må se sig erstattet af Torsdag). Med hensyn til den mulige sociale marginalisering i Pengeløse er det vel heller ikke helt rimeligt at betegne den som racebetinget, eftersom det enlige mørke barn er i selskab med syv "hvide børn" (plus en hvid snemand, som jeg dog her vil lade udenfor statistikken.) Fire af børnene synes endog at være lyshårede. Påstanden om, at børnenes tydeligvis ulykkelige økonomiske situation skulle være afledt af en racisme vendt imod mørke indbyggere eller "negere" forekommer mig derfor at være ualmindelig tynd - selv efter professor Dams standard.
Faktisk kunne professor Dam have hentet skyts af en betydelig stærkere kaliber i den eksisterende forskning, hvis han havde læst dr. Gjøgsigs grundige historiografiske gennemgang af Dellaforskningen (noget man måske parentes bemærket trods alt kunne have forventet, at netop professor Dam dog havde sat sig ind i...). I den legendariske barksistiske beretning om svømmekonkurrencen imellem Anders og nevøerne optræder således en ungdomsbande bestående af tre mørklødede drenge, hvis leder er den tvivlsomme Barske Brian, der af Anders er kendt som et "problembarn".
Barske Brian og hans bande søger at lokke Rip, Rap og Rup på gale veje.
Her kunne man med en vis berettigelse tale om et tragisk tilfælde af unge Andebyborgere, der allerede i denne tidlige alder synes tabt af samfundet og skolesystemet, og rent fysisk er marginaliseret ud til forstadsområderne langs floden, hvor de går og ryger cigaretter og øver sig i at se bidske ud. Og så er det jo tankevækkende, at de netop er mørke.
Donaldismens måske mest sympatiske skurk, Tom Tuud, leder af den berygtede Blikkenslagerbande, der hærgede Andeby i 1938.
Et andet eksempel fra den klassiske donaldisme, nærmere betegnet den gottfredsonistiske beretning om Blikkenslagerbanden fra 1938, hvor vi præsenteres for en af mine personlige yndlingsbifigurer, nemlig den pragtfulde blikkenslagermester Tom Tuud; et af donaldismens få eksempler på en hyggelig skurk. Han kan efter min vurdering siges at have flere negroide træk, og da han jo ender i fængslet, er det måske yderligere en styrkelse af opfattelsen af visse racemæssige uligheder og problemer i Andeby? I samme beretning møder vi desuden en tilsyneladende negroid portner i "Byens Bank" og en ditto hjælpeportier fra hotellet overfor banken.
I 1938 havde såvel Byens Bank som hotellet overfor ansat negere i betroede stillinger. Ingen af de to blev i øvrigt anklaget for medvirken i Blikkenslagerbandens tyverier.
Spørgsmålet er imidlertid, om orkesterlederen, Barske Brian, Tom Tuud og de andre opfylder professor Dams noget upræcise definition på "negere"? Er man neger, hvis man som Torsdag kommer fra Afrika, eller kræver det blot, at man som barnet i Pengeløse har en mørk hudfarve? Og er man kun neger, hvis man tilhører bestemte arter? Sagen er jo nemlig den, at professor Dam tilsyneladende har overset en vigtig detalje i den donaldistiske etnologi; Andeby rummer ikke blot flere racer, den rummer en mængde forskellige intelligente arter. Hvordan man kan beskylde et samfund bestående af ænder, gæs, grise, hunde og sågar mennesker i en skønsom blanding for at mangle "etnisk mangfoldighed" er mig således lidt af en gåde - men sådan har jeg det ofte med professorens udtalelser...
For at gøre racedebatten seriøs i donaldistisk sammenhæng må man derfor tillige inddrage artsforholdet. Den definitoriske forskel på arter og racer er som bekendt, at et par bestående af to forskellige arter ikke kan sætte avledygtigt afkom i verden, mens man godt kan avle på tværs af racerne. Nu er det som bekendt svært at bruge netop denne definition i den donaldistiske forskning, eftersom borgerne i Andeby - i hvert fald efter transmissionerne derfra til vores verden er begyndt - aldeles synes at have afholdt sig fra at formere sig, men vi kan dog alligevel konstatere en tydelig tendens til, at hver art gennemgående holder sig til sine egne.
Dette er ikke stedet til en gennemgang af forskningens foreløbigt identificerede arter i Andeby, men kendt blandt læserne burde allerede være den anatide artsgruppe (ænder og gæs) og den kynoide artsgruppe (de hundelignende væsner, der udgør Andebys absolutte flertal). Her er det bemærkelsesværdigt, at samtlige ænder og gæs, som jeg umiddelbart erindrer at have set i Andeby, er hvide! Alle de fremlagte eksempler på negroide Andebyborgere tilhører i etnologisk forstand de kynoide og humanoide artsgrupper. Jeg har ved en tidligere lejlighed talt for indførelsen af begrebet den "aveside artsgruppe", altså de fuglelignende arter med humanoide kroppe, arme og ben (som f.eks. Georg Gearløs). Også disse er næsten udelukkende hvide. Dog er der herfra en interessant undtagelse i form af den brune Øjvind Ørn - og dermed endnu en skurk. Begynder vi at ane et mønster? Skulle professor Dam i sine tågede tankespind have fundet et reelt problem?
Øjvind Ørn - den onde opfinder - jubler over en innovation, der tydeligvis skal bruges i skummelt øjemed.
Med hensyn til eksempelvis Mickey og Fedtmule bliver racedebatten anderledes problematisk. Begge er de jo langt overvejende sorte, men med en begrænset hvid ansigtsflade. Egentlige "hvide mus" kendes så vidt vides ikke i Andeby. Men er Mickey så sort eller hvid? Tja, efter hans egne udtalelser i eksemplet fra historien om Torsdag regner han sig jo tydeligvis selv som "hvid", men forholdet illustrerer, at det kan være såre vanskeligt at overføre menneskelige raceforhold på det donaldistiske univers.
Afslutningsvis vil jeg kort vende tilbage til professor Dams indledende eksempel fra den socialt belastede Andebyforstad Pengeløse, der muligvis kan være farlig at bruge repræsentativt for de generelle forhold i den andebyske verden. Den ansete tyske donaldist dr. Hans von Storch fremførte i 1986 den højst interessante teori, at Pengeløse (ty.: Kummersdorf) indtager en ganske særlig funktion som et slags overgangs- eller kontaktsted imellem den donaldistiske verden og den menneskelige. Hans tese byggede på observationen af et usædvanligt stort antal humanoider med udtalte menneskelige træk i Pengeløse. Man kan derfor plædere for, at det måske ville have større interesse at se på den artsbaserede diskrimination i Andeby end på den racemæssige?
Uanset at der efter min opfattelse således findes flere eksempler i den klassiske donaldisme på negroide racer af den kynoide artsgruppe i Andeby, så kan professor Dam trods alt have ret i sin indledende observation af, at de ikke just dominerer billedet. Specielt ikke i nyere tid, hvor man næsten aldrig ser dem. Samtidig er der endvidere sket en artsmæssig opdeling af Andeby, hvorefter ænder og mus eksempelvis sjældent ses sammen - ifølge amerikansk donaldisme er byen ligefrem blevet opdelt i en Andeby og en "Museby" (eng.: Mouseton), og også i Skandinavien kan man ofte høre det hævdet blandt donaldister, at mus og ænder lever i hver sin by, hvilket jeg dog nok vil sætte spørgsmålstegn ved - men det er en helt anden diskussion.
Som professor Dam også ganske rigtigt påpeger, ved vi fra utallige rejser rundt i det donaldistiske univers udenfor Andeby, at Stella anatium vrimler med etniske arter og racer, som man aldrig træffer på i Andeby. Ganske rimeligt spørger han hvorfor - og antyder, at svaret både er ubehageligt og racistisk. Med udgangspunkt i den efter min mening allerede særdeles store etniske mangfoldighed indenfor Andebys grænser tror jeg imidlertid, at racismebeskyldningen er at skyde over målet. Derimod er der snarere tale om en ekstremt stram indvandrerpolitik, der reelt udelukker udlændinge af enhver art (!) og race fra at tage permanent ophold i Andeby. Årsagen hertil er efter alt at dømme økonomisk. Andeby fremstår ifølge alle donaldistiske kilder som det økonomisk set bedst udviklede samfund på hele Stella anatium, hvor den nærmeste udfordrer til denne titel er arvefjenden Gåserød, som vi i øvrigt påfaldende sjældent ser billeder fra. Så godt som alle øvrige samfund i den donaldistiske verden fremstår temmeligt uudviklede og primitive. Hvis Andeby ikke praktiserede denne benhårde udlændingekurs, der får Australiens lovgivning på samme område til at ligne en åbent hus-invitation, ville Andeby utvivlsomt meget hurtigt blive rendt over ende af økonomiske flygtninge. Man kan synes, at den andebyske grænsepolitik er både ugæstfri, kynisk og endog fremmedfjendsk grænsende til det nationalistiske, men i en så tilsyneladende økonomisk skævdelt verden som den donaldistiske kan den være en ubehagelig nødvendighed.
Anvendte kilder og litteratur:
"Jul i Pengeløse" af Carl Barks ('X-mas for Shacktown', X-mas Parade nr. 2, 1963), udgivet flere gange i Danmark, bl.a. i Carl Barks' bedste (2001)
"Blikkenslagerbanden" af Floyd Gottfredson 1938, dansk udg. i Den Store Fedtmule (1977)
"Anders And svømmer om kap" af Carl Barks (WDC 71, 1946), dansk udg. i AA 41/1977
Hans von Storch: Klima in Entenhausen, foredrag holdt på Hamburg Universitet maj 1987, avisreferat i 'Der Donaldist' nr. 59 (1987) s.47
Kommentarer til "neger-debatten" i Gæstebogen
Simen:
På
"finnes det negere i andeby"-debatten prøver man visst å finne
("respektable" ) negere i Andeby. I " attaaack" av Don Rosa
er det en "neger" politimann og en " neger" som jobber i hæren.
Så det FINNS ihvertfall "respektable negere" i Andeby ! (01.12.2003)
Jeg leste en Geoffrey (feil stavet, kanskje) Blum historie i "Uncle $crooge" for non timer siden, der jeg tilfeldigvis so to negere. ( Jeg husker ikke helt tittelen men jeg tror den het "Dime and dime again" eller no slikt.) En neger politimann, og en neger som var, eh, vanlig. Begge so "respektable ut" . (27.12.2003)
Oisann!
I den Geoffry Blum historien jeg snakket om er det visst minst to negere til i
politiet! Naa er det vel bevist at Andeby-folk ikke er rasister?
(28.12.2003)
Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.