Sydnordisk Akademi for Donaldisme : Det 4. Donaldistiske Seminar

Eksaminering af kandidatprojektet

“Besvimelser i Andeby (1970-2003)”

ved stud.don. Palle Damgaard, medio december 2004 

• Introduktion ved rektor Gjøgsig

• 1. censorindlæg ved dr. J. GrandjeAnd

• 2. censorindlæg ved dr. P. Grozvits

• 3. censorindlæg ved B. Jørnsen

• Kommentar fra professor Jakobsen

• Kommentar fra dr. Kopfschmerz

• Afsluttende eksamensvurdering

Introduktion ved rektor Gjøgsig

Det var med stor glæde, at vi ved det just afviklede 4. Donaldistiske Seminar kunne afholde den første eksamen ved Sydnordisk Akademi for Donaldisme med henblik på erhvervelse af den donaldistiske kandidatgrad. Den vordende kandidat var en af vore kære studerende, stud.don. og VVS-lærling Palle Damgaard, der med sit behagelige og velopdragne væsen har vundet sig mange venner gennem sin studietid her på Akademiet, hvilket ikke er blevet mindre af, at han altid velvilligt har stillet sine mere praktiske evner til rådighed og gavn for vedligeholdelsen af Akademiets sanitære installationer.

Hr. Damgaard er blandt medstuderende og ansatte på Akademiet kendt som en uhyre grundig ung mand, der kun nødigt lader sig friste til forhastede konklusioner og i stedet bestandigt søger et så solidt udgangspunkt som muligt, førend han tillader sig en forsigtig tolkning; sandelig en beundringsværdig forskningsadfærd, som vort fag godt kunne være tjent med en større udbredelse af. En sådan grundighed må uvægerligt medføre, at der ikke just kastes den ene sensationelle opdagelse af sig efter den anden fra unge Hr. Damgaards side, men desto større er da forventningen, når resultaterne som nu præsenteres. Og emnet for kandidatafhandlingen er bestemt så opsigtsvækkende og sensationelt, som meget vel tænkes kan: Hvorfor besvimer ænderne så hyppigt i Jumbobøgerne? Ikke blot må selve besvimelserne vække bekymring hos enhver anstændigt medfølende donaldist, der er endvidere tale om den første undersøgelse her på Akademiet overhovedet, som involverer det overvejende italiensk baserede kildemateriale udgivet i Jumbobøgerne.

Resultatet af Hr. Damgaards studier blev som nævnt fremlagt på Det 4. Donaldistiske Seminar, der afvikledes i forbindelse med Akademiets julefrokost i undertegnedes beskedne palæ medio december 2004. Præsentationen kan studeres via nedenstående link.

1. censorindlæg ved dr. J. GrandjeAnd (lektor i anatid fysiologi på Afdelingen for Andelogi)

Jeg vil gerne indlede med at fastslå, at det er et meget interessant emne, som eksaminanden her har taget op. Man må faktisk undre sig over, hvorfor det ikke er gjort tidligere, men dette kan jo siges om mange emner i vort fag. Jeg skal endvidere ikke undlade at gøre opmærksom på, at som lektor i den anatide fysiologi på Akademiets afdeling for andelogi glæder eksaminandens valg af studieemne mig jo ikke mindst.

Men lad os da se nærmere på denne interessante undersøgelse. Jeg forstår på den fremviste graf (se nedenfor, red.), at besvimelserne er ekstremt hyppige i visse beretninger. Har eksaminanden undersøgt, om der direkte eller indirekte indgår nogen begrundelse i beretningerne for disse? Indtræffer de på særlige steder, på særlige tidspunkter, i særlige situationer? Ændrer ænderne adfærd umiddelbart før besvimelsen? Eller synes de at opstå totalt uprovokerede?

Eksaminandens svar:

Jeg har ikke kunnet konstatere sådanne besvimelseskoncentrationer i forhold til sted, tid på dagen, tid på året eller i særlige situationer – udover at det ofte er i stressede situationer. Ænderne ændrer ikke adfærd før anfaldet.

Jeg har endvidere bidt mærke i eksaminandens påvisning af “flugtbesvimelser”, altså dette at anden i stærkt stressede situationer kan reagere med en bevidst selvfremkaldt besvimelse. Dette er jo uhyre interessant og kunne måske umiddelbart lede tankerne hen på tyskernes studier af den anatide morfotalitet, f.eks. den spontane polydaktyli (ændernes evne til at gro en ekstra finger i kortere perioder, red.). Har eksaminanden overvejet at inddrage sådanne overvejelser?

Eksaminandens svar:

Jeg har ikke konstateret, at flere fingre eller lign. pludselig dukker op, før de besvimer.

Jeg vil afslutningsvis vende blikket imod de mere tekniske forhold bag undersøgelsens kildegrundlag. Jeg savner f.eks. nogle udgivelsesmæssige årstal på udviklingen vist på den ellers udmærkede graf, ikke mindst da udviklingen synes at variere over tid. Er det til at sige noget om, hvornår alt dette sker?

Eksaminandens svar:

Jeg har bevidst undladt årstallene, da det er et omdiskuteret emne.

(Det kan oplyses, at Akademiets arkivar efterfølgende har slået de af eksaminanden anvendte kildeeksempler op i katalogerne, hvorefter oplysning om reporterens navn sammen med førsteudgivelsens type, nummer og årstal kan opnås ved at placere cursoren ovenpå det enkelte billede.)

Endelig kan jeg jo ikke undlade at bemærke, at undersøgelsen alene er baseret på Jumbobøger. Havde denne eksamen foregået på CKD (Center for Klassisk Donaldisme, red.), havde seancen derfor hurtigt været slut. Men her kan jeg dog berolige eksaminanden med, at jeg udelukkende er indkaldt som censor i min egenskab af lektor i andelogi, og altså ikke som klassisk-donaldistisk agitator. Dog må jeg alligevel anføre, at jeg ikke mindes at have set noget tilsvarende uden for Jumbobøgerne, og da slet ikke i den klassiske donaldisme. Ganske vist besvimer ænderne også her, men slet ikke i samme omfang. Dette fører mig uvægerligt over til spørgsmålet, om fænomenet kan være kildemæssigt baseret? Kan man f.eks. forestille sig, at visse italienske reportere i perioder har haft en særlig besvimelsesfremkaldende påvirkning på ænderne - evt. pga. lugt af hårpomade, hvidløg el.lign.? Har eksaminanden gjort sig tanker i den henseende?

Eksaminandens svar:

øh.. øh.. nej, det må jeg erkende, at jeg ikke har inddraget i mine overvejelser…

2. censorindlæg ved dr. P. Grozvits (Akademiets chefpsykolog)

Ja, jeg vil da såmænd også takke eksaminanden for at tage dette særdeles spændende emne op, men i stedet for at komme ind på de positive sider af afhandlingen, vil jeg i stedet springe direkte til kritikpunkterne:

Ved din midtvejsevaluering konstaterede du i artiklen “Kønsfordeling i Andeby”, at hankønsvæsnerne typisk er omkring 3 gange oftere repræsenteret end kvinderne. Hvorfor har du dog ikke inddraget dette i disse analyser? For denne kønsfordeling er jo endnu mere udtalt ved besvimelser: Hankønsvæsnerne har ca. 30 gange flere besvimelser end kvinderne. Dette er en tendens, som du absolut burde have undersøgt, kommenteret og vurderet. Skam dig!

Hvad er forklaringen på, at hankønsvæsnerne så ofte besvimer? Er de nogle skvat? Vel næppe mere end de er i vor verden! Nej, forklaringen er måske nærmere, at deres “manddom” optager så meget blod, at der kun er ganske lidt tilstrømning af blod til hjernen, hvorfor de derfor er meget let modtagelige for at besvime!

Tak! Skål!

Eksaminandens svar (med en meget rød kulør i hovedet):

3. censorindlæg ved B. Jørnsen (adjunkt i dualistisk bjørnologi ved Bjørnologisk Fakultet)

Hele diskussionen har indtil videre været præget af den sædvanlig urban-fascistiske donaldisme. Men hvad med forholdene uden for Andeby? Hvad med forholdene ude i Skoven? Her er et billede af Bjørn. Her er et billede af Bjørns bror. Og her er et billede af Bjørn, der studerer familiens stamtræ. Og her - mine damer og herrer - er et billede af en besvimet Bror Bjørn.

De fire bjørnologiske “billedbeviser” fremlagt af B. Jørnsen.

Men hvad er nu det? Billedet er blankt, tænker De? Og ganske rigtigt. A-ha!! Der ER ikke nogen besvimet Bror Bjørn, fordi Bror Bjørn ikke besvimer! Aldrig. Heller ikke de andre personer i Skoven. Man besvimer ikke i Skoven! Så kan man sige, at det jo er en god forklaring på, hvorfor Skoven ikke er inddraget i diskussionen. Fordi der ingen besvimelser er. NEJ! Nej, siger jeg. Det er netop meget essentielt for hele spørgsmålet. Spørgsmålet er nemlig: HVORFOR besvimer de ikke i Skoven, når de gør det så ofte i byen? Kan det være smoggen og forureningen kontra den rene luft og det rene vand i Skoven? Muligvis. Kan det være de dårlige halvgamle fabriksfremstillede madvarer i byen kontra de friske økologiske grøntsager og fritgående høns fra kvalitetsbevidste producenter som Bjørn og Bedstemor And? Meget  sandsynligt. Kan det være det stressede storbyliv kontra det rolige gemytlige liv i Skoven? Næppe, eftersom man i Skoven bestandigt forsøger at snyde hinanden og æde hinanden eller hinandens høns og vandmeloner. Så er det snarere al den motion man får i Skoven, når man enten jagter eller jagtes af de andre. Eller er der - som foreslået af fru Grozvits - en sexuel forklaring? Er det det sexuelt udsvævende og dekadente liv i Andeby, der tærer på kræfterne og reducerer blodtilførslen til hjernen? Hvorimod det sobre, anstændige og asketiske liv i Skoven bringer kroppen og hjernen i harmonisk balance? Måske. Men er det så ikke underligt, at netop den gamle Joakim er den, der hyppigst besvimer? Har han noget kørende med frøken Rappesen? Tager hun imod andet end hans diktater? Og er det derfor hun så tit arbejder over? Der er mange spørgsmål, - mange spørgsmål - og endnu flere mulige svar. Man kan ikke forlange, at eksaminanden på så kort tid skulle kunne finde det endelige svar på så stort et spørgsmål. Men - man kunne nok, det mener jeg - have forventet, at han havde stillet nogle flere af spørgsmålene. Tak!

Eksaminandens svar:

Efter det tredje og sidste censorindlæg blev der givet mulighed for kommentarer og spørgsmål fra salen.

Nu sidder jeg jo ikke i censortribunatet (underligt nok, hrmpf?), men dermed kan jeg tillade mig at koncentrere mig om selve afhandlingens emne fremfor formen. Og jeg skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at jeg finder det endog særdeles spændende. Dette gælder både selve det opdagede, sælsomme fænomen, den grundige og systematiske undersøgelse, og ikke mindst den meget, meget interessante hypotese, som eksaminanden opstiller i konklusionen: At der er en forbindelse imellem von Ands penge og besvimelserne. Det er jo tankevækkende, at det især er Joakim von And, der besvimer, og dernæst folk med jævnlig, men mere moderat berøring med hans penge. Anders, Bjørnebanden, hushovmesteren. Men kan store monetære mængder virkelig påvirke ænderne fysiologisk?

Jeg har jo selv været inde på lignende tanker i forbindelse med det forrige seminar, nemlig det om tiden, hvor jeg på baggrund af barksistisk-vicariansk materiale fandt belæg for en tese om, at Familien Ands - og muligvis hele Andebys - tilsyneladende evige ungdom hang sammen med en foryngende virkning, der stammer fra donaldistiske penge (Ændernes egen tidsopfattelse i neoklassisk vicarianisme). Måske har metallerne i mønterne eller tryksværten på sedlerne en indvirkning på den anatide fysiologi, når pengemængden er tilstrækkelig stor og/eller påvirkningen sker længe nok. Og pengemængden i von Ands pengetank er som bekendt ubegribelig stor. Tre kubikhektar, for at være helt præcis.

Akkurat som visse stenarter i vor verden tillægges healende virkning, kan dette måske være tilfældet for mønter og sedler i Stella anatium? Jeg ved, at min - og nu også unge Damgaards - tese vil blive mødt med megen skepsis, og sådan skal det jo være i vor forskerkreds, men tillad mig da at fremdrage et kildebelæg, der burde bevidne, at der ej kun er tale om fantasifulde spekulationer. Et belæg af højeste kildemæssige kvalitet endda, som selv de mest ortodokse må bøje sig for, nemlig fra Hr. Barks selv.

Det drejer sig om beretningen om en årligt tilbagevendende dag, der spreder skræk og rædsel i Andeby: “Den sorte onsdag”! På denne dag giver køerne sur mælk, hønsene lægger klinkeæg, de kynoide borgere taber deres hår og ænderne bliver rundtossede.

På denne dag forlader alle indbyggerne Andeby, idet fænomenet tilsyneladende kun forekommer her. Én bliver dog hvert år tilbage, nemlig Joakim von And, der benytter ensomheden til en tiltrængt udluftning i pengetanken.

Svaret på nevøens spørgsmål kommer sidst i beretningen, idet en af byens videnskabsmænd har fundet ud af, at det netop er udluftningen fra pengetanken, der har fremkaldt alle lidelserne.

Hvis mugdampe fra von Ands penge kan få folk i Andeby til at tabe håret og ænderne til at blive rundtossede, ja, så er det vel langt fra usandsynligt, at jævnlig omgang med store pengemængder må kunne fremkalde hyppige og tilsyneladende spontane besvimelser - ikke mindst hos en (trods alt) aldrende and som Joakim von And.

Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre og opmuntre unge Hr. Damgaard til at holde fast ved sin tese og fortsætte studiet af besvimelserne i Andeby. Men måske også udvide sin kildebrug en smule i så henseende.

Dr. Kopfschmerz (Akademiets huslæge og chefkraniolog på Institut for Donaldistisk Biologi)

(Det skal anføres, at nedenstående er et referat af dr. Kopfschmerz’ indlæg taget direkte i hånden (under julefrokosten!) af Akademiets sekretær, og ikke på nogen måde gør krav på at leve op til gældende retskrivning på hverken dansk eller tysk. Vi håber dog, at meningen skulle gå igennem, red.)

Ich möchte auch sige, det er majt intrassant Problem und majt intrassant These. Ja.

Ich muss doch sagen, das jaj ikk være richtig glad ved denne...Versuch på at kombinieren Økonomie und Physiologie. Den Herr Professor Jakobsen hat gesagt, das en zudan Verbindung ist bevist eller i hvert fald belagt af das Beretning um Das Schwarze Mittwoch..øh..“sorte onsdag”..ja? Aber ist es wirklich so?

Jaj ikk mene. Vi høre bare um en zudan These, fremsat af Wissenschaftsmann in Entenhausen, men hverken af denne eller senere Beretninge fremgår det, om Thesen viser sig at holde Stick, ne? Når Utluftningsrørene i von Ands Pengetank aldrig ses igen, er det vel en Indikation på, at den viser sig ikk holde Stick, ne? At sorte onsdag komme igen næste år. Vi ved ikke, ne.

Jaj vil derfor majt advare imot en sådan undokumentiert Kobling zwischen monetarische Metalogie und anatid Physiologie. Wir müssen behandlen das Phänomen ut fra traditionel physiologisch und psykologisch Viden und Theorie, ne?

Und hier ist es intrassant, das der Examinand sammenlignen die Besvimelser mit das Strauß, und der Kopf in Buschen zu stikken. Ein sehr stress-relatierte Reaktion, nicht sehr konstruktiv, aber ein mentale Flucht von die aktuelle und unoverskuelige Problemen. Und ich möchte fragen, ob es nicht so ist, das die Besvimelungen oftest ske, wenn die Enten in sehrlich stressende Situationen befinden sich? Das giver ja keine Meinung, wenn die Besvimelser ...wie sagst man...utløst væren af Metalioner oder Pengedampfen. Und auch viele Gange, wenn der Joakim im Flugemaschine sitzen, ja? Wo ist die Pengedampfen hier? Nein, dieser These geht wirklich nicht!

Na gut. Kann es dann eine Strauße-phänomen sein? Dann müssen wir sehen på, hvorfor das Strauß so reagieren? Das Wissenschaft har hier konstatiert, das das Strauß eine sehr kleine Hjerne haben, gesammenlignet mit seiner ganzen Kropsgrosse. Also eine sehr kleine Stürung für ein so grosser Maschine, ne. Und deshalb sker der oft ein Zusammenbrut, ein Blokierung, ein “overload”, wenn das Strauß opleve ein Situation, som den nicht kan finde ut af. Ist das was auch geschehen mit dem Enten?

Wie die fleste af jer sikkert ved, har jeg utviklet en physiologisch-psykologisch Model til håndtierung af netop zudanne Problemstellungen: Die Model von der Kraniometrische Kopfmasse Kvotient (oder der KKK). Wir haben es især anvendt in dem Bjørnologie, wo wir har gesammenlignet der Bjørns Kopfmasse mit dem totalen Kropsmasse, und es berechnet zum 7,3%. Das ist ein sehr kleine Kvotient. Zum gesammenlignung ist der KKK von Anders And hele 14,7%. Wenn die donaldistischen Beswimelungen ein Strauße-Phänomen ist, skulle man verwente, at der Bjørn ofter besvimer end die Enten. Ja? Aber so ist es ja nicht, wie Herr Jørnsen erklärt haben.

Model til udregning af dr. Kopfschmerz’ såkaldte Kraniometrische Kopfmasse-Kvotient (A x C / ((A+B) x (C+D))), her med Bror Bjørn som testperson.

Ich habe derimod den lave KKK von Bjørn benutzt zum erklären, warum er kann skiften Personlichkeit, wenn dem Kopf finden, es gibt zu wenig...øh..for lidt Energie zum ganzen System - Kopf und Krop. Na, die Enten haben ja einer ganz grosser KKK, und deshalb burde die Kopf der Enten nicht so oft im Unterschutz von Energie gekommen, aber vieleicht sket es so alligevel. Und warum? Ich denke, das es in zusammenhang mit dem grossen Augen des Enten gestehen kann. Wie Herr Dr. GrandjeAnd for nyligt har umtalt, så kann es waren, at wenn die Enten - aber nur die gevoksne Enten - so oft und so einfach hypnotiziert werden können, so kann das være fordi, die Augen sind sehr grossen im Forhold zu dem Kopf und damit die Hjerne. Das bedeute, das die anatide Hjerne ist sehr utsat für viele Sanseindrucken, ganz ganz nahr ved die Hjerne, und derfor ist ganz følsom over für ekstra kraftige Påvirknungen. Und die damit relatierte ekstra Energiebehov kommen sehr schnell, nicht über ein længere Periode wie mit dem grossen Bjørn, und wenn dieser akutte Energiebehov nicht erfüllt werden können, ja, dann beschwimen die Ente.

Und dann muss man fragen, warum ist dieser Phänomen især gültig für Joakim von And und Anders And. Und nicht so hyppig für anderen voksne Enten? Ja, der Joakim ist ja eine alter Gnier, ne, han spiese und trinke slet ikke genug für ein Ente mit aller seiner Aufgaben, und darum sket es oft, das er løber tør für Hjerneenergi und beschwimen. Mit der Anders ist es..øh..anders. Er spiest und trinkt genug, aber, er hat einer sehr vanskelig Sinn, ne, er ist sehr temperamentsvoll, er explodiert sehr, sehr oft, ne? Und zudanne Explosionen kræver natürlicherweise vieler Energie. Anders beschwimen nicht, wenn er explodiert, weil die Hjerne hier bruser von Energie, aber die viele Explodierungen bedeutet, das seiner Krop und Kopf ganz let im Unterschutz von Energie gekommen, wenn er senere für emotionellen Anstrengelser utsat ist.

Ja, so muss es sein. Ganz einfach.

Danke.

Afsluttende eksamensvurdering ved censorformAnden (dr. GrandjeAnd)

Som formAnd for censortribunatet er det afslutningsvis min opgave, at opsummere hovedlinierne af kritikken og afgive tribunatets endelige vurdering af kandidatforsvaret. Jeg tror alle vi er enige om emnets store forskningsmæssige relevans og værdien af dets opdagelse og behandling. Der er endvidere tale om en imponerende databehandling, såvel mængdemæssig som metodisk. Endelig har eksaminanden fremlagt en interessant forklaringstese, der endda - viser det sig jf. professor Jakobsens indlæg - relaterer sig til tidligere forskning.

På minussiden må det anføres, at der savnes en bredere kildeanvendelse og generel kildekritik. Vi har fra censorerne og salen fået præsenteret mange relevante problemstillinger, som undersøgelsen kunne anskues ud fra. Det ville være urimeligt at kræve dem alle inddraget i en kandidatafhandling, men generelt mangler helt koblingen til donaldistisk grundteori og anden forskning. Der lægges i afhandlingen stor vægt på analyse og kun begrænset vægt på tolkning. Dette betyder også, at der savnes alternative forklaringer eller modhypoteser, om man vil, som datamaterialet og den enlige, opstillede tese kan vurderes i forhold til.

Alt i alt fristes man til at sige, at undersøgelsen rummer megen kvantitet, men kun lidt kvalitet!

Censortribunatet må derfor i  - sjælden enighed - beklageligvis bedømme afhandlingen, i sin nuværende form, som IKKE kvalificerende til opnåelse af den donaldistiske kandidatgrad.

Skål.

 Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):

• AA                                   : Anders And & Co.
• DMTSI                             : Donald and Mickey on Tom Sawyer’s Island
• EH                                     : Ekstra-Hæfte
• GB                                     : Guldbøgerne - udvalgte serier af Carl Barks
• WDC                                : Walt Disney’s Comics & Stories

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.