Sydnordisk Akademi for Donaldisme

Introducktion til akademisk donaldisme

- med fokus på de praktiske øvelser

 introducktionskursus ved rektor dr.don. J. Gjøgsig, SAD 2007

Hvad er akademisk donaldisme? Udover spørgsmål som “Hvorfor gør I det her?” og “Hvad har I røget?”, så er fornævnte blandt de hyppigst stillede spørgsmål til den faste forskerstab her på Sydnordisk Akademi for Donaldisme. Andetsteds på Akademiets efterhånden mange krogede internetgange findes en noget teoretisk baseret forklaring, som jeg da vil anbefale, at man prøver at sætte sig ind inden årsprøverne, men som en introducktion til Akademiets nye hold studerende her ved semesterstarten foråret 2007 vil jeg prøve at komme med en mere enkel beskrivelse af vort fag.

For det første gælder det fundamentale, grundlæggende forhold, at vi her på Akademiet TROR på donaldismen! Jeg må derfor allerede her bede eventuelle tilstedeværende socialkonstruktivistiske donaldister om at tage deres ateistiske mantra (“Jamen, det er jo bare en tegneserie”) med sig og forlade salen, thi dette er ikke noget for jer. Her gælder nemlig som udgangspunkt grundfilosofien: The Ducks are for real! Dette betyder ikke nødvendigvis, at alt hvad der står i kilderne ukritisk skal tages for gode varer. Slet ikke. Den gode akademiske donaldist har altid en sund kildekritisk tilgang til sin forskning, og begreber som “kildeværdi”, “primærkilde” og “sekundærkilde” vil I snart blive gjort bekendt med af lektor Strix på metode- og teorikurset.

Men i dag vil jeg fokusere på selve kernen i denne vor videnskab. Jeg har engang formuleret svaret på denne forelæsnings indledende spørgsmål på følgende måde, og da det dengang udløste stående ovationer fra en sal fuld af erfarne og højlærde akademiske donaldister, tør jeg nok gentage den her: Man tager en ganske lille uanseelig detalje i det donaldistiske kildemateriale, blæser den op i hvad man kunne kalde akademisk-donaldistiske proportioner og fører derpå en lang og stridbar disput derom, der i sidste ende fører frem til større uvished end man startede ud med. DET, mine damer og herrer, er akademisk donaldisme!

Som eksempel på, hvor nemt det er at finde nogle til formålet egnede detaljer i vort frodige kildemateriale, vil jeg i dag tage udgangspunkt i et tilfældigt udvalgt nummer af tidsskriftet Anders And & Co., nemlig det sidste nummer fra året 2006 (AA 52/2006). Faktisk har et af emnerne i nævnte skrift allerede været oppe at vende i medierne og donaldistiske fora, nemlig det opsigtsvækkende forhold, at Hr. And i beretningen “Det er herligt at leve”, duckumenteret af reporterparret Sune Troelstrup (tekst) og Rodriques (billeder), i en meget dyster scene begiver sig - i en selv efter Hr. Ands standard usædvanlig deprimeret sindstilstand - ud på den sne- og isklædte bro over Andeby Flod. Angiveligt med det formål at ville forsvinde!

Jamen, er Hr. And ikke på vej til at kravle op over gelænderet og kaste sig i flodens iskolde vand? Vil han da begå selvmord?? Spørgsmålet blev faktisk ikke i første omgang stillet indenfor donaldismens sædvanlige kredse, men derimod af en årvågen journalist ved navn Nadia Claudi fra Danmarks efterhånden ubetinget mest donaldistisk orienterede dagblad, Politiken. Hun rettede dels spørgsmålet til en repræsentant fra et vist mediekompagni, der (naturligvis) pure nægtede, at dette var sagen, idet Hr. And blot er på vej hen over broen for at rejse bort fra Andeby. Men som god journalist gentog fr. Claudi sit spørgsmål til en anden kapacitet, nemlig den navnkundige ekspert i animerede kildeskrifter og ditto film, hr. Jakob Stegelman, der stillede sig mere åben overfor begge tolkningsmuligheder. Efterfølgende har diskussionen bredt sig til DDF(R)s debatforum, hvor spørgsmålet synes at dele donaldisterne i to diametralt modsat rettede opfattelser - præcis sådan som gode akademisk-donaldistiske spørgsmål altid gør.

Men der er skam mange andre opsigtsvækkende observationer med akademisk-donaldistisk potentiale at gøre sig i selvsamme duckumentarberetning. For eksempel det forhold, at der rent faktisk optræder en engel!

Et af donaldismens mange klassiske og tilbagevendende diskussionspunkter er religion, nemlig om befolkningen i Andeby - og her i særdeleshed ænderne - er religiøse, og hvor vidt det endda kan afgøres, om de er kristne? Her har f.eks. en stor dansk afhandling for nylig hævdet, at Andeby grundlæggende er et gudløst samfund, men herimod kan man med udgangspunkt i nærværende kildeskrift indvende, at Hr. Ands skytsengel både med sin adfærd, sine vinger og sin glorie har et udpræget kristent snit over sig. Omend kynikere måske vil hævde, at der også blot kan være tale om en langhåret måge i natkjole.

Nu er engle faktisk ikke så stort et særsyn i Andeby, som man måske skulle tro, men næste eksempel på sælsomme observationer fra selvsamme duckumentar fik faktisk selv en gammel garvet akademisk donaldist som undertegnede til at spærre øjnene op. I historiens indledende fase besøger Hr. And en udendørs kakaobar, og her vil jeg anmode det ærede publikum (i forelæsningssalen altså, ikke på kakaobaren) om at rette blikket imod hovedbeklædningen. Og nej, her tænker jeg ikke på den ellers ganske kreativt udformede hat på kakaobarens glade udskænker, men derimod på gæsten stående ved et bord i baggrunden med hænderne tæt knuget omkring det varme kakaokrus.

Hvad *anden er det for et mærke foran på hans pelshue? Det er såmænd en rød femtakket stjerne, et godt, gammelt, klassisk kommunistisk symbol, der især anvendtes/anvendes af de væbnede styrker i kommunistiske regimer. Har vi hermed en militant kommunist stående i hjertet af Andeby, selve kapitalismens højborg? Er der mon tale om en grum agent fra Brutopia, der i sin kuldskærhed har taget vel let på agenthåndbogens forskrifter om at skjule sin identitet, og står han der og planlægger uhyrlige anslag imod sit lands erklærede ærkefjende: Andeby? Eller er det mon bare en stakkels ensom gammel romantiker, “Kommunisten i Andeby”, der drømmer sig tilbage til en længst tabt kamp imod systemet og storkapitalen? Som f.eks. dengang da Foreningen Til Udryddelse Af Millionærer stadig gik på gaden i Andeby.

Personligt synes jeg, at ansigtsudtrykket på kommunisten i kakaobaren mest peger i retning mod den sidste tolkning, men de er jo udspekulerede, disse grumme brutopianske agenter, så man kan aldrig være helt sikker...

Men der kan såmænd hentes flere ting endnu at brygge en akademisk-donaldistisk undren op på fra “Det er herligt at leve”-beretningen. Husker I den indledende dystre scene, hvor Anders gik ud på broen ved nattetide? Prøv at rette blikket imod månen. Den er tilsyneladende i tiltagende fase, blandt lunologer også kaldt “ny”, mens ikke-lunologer kan nøjes med at konstatere, at “buen” peger til højre.

Set fra Jorden i vor verden tager det omtrent en måned for månen at gennemgå hele forløbet af forskellige faser fra ny over fuld til næ og tilbage til udgangspunktet, men i Andeby er sagen tydeligvis anderledes. Mens skytsenglen har vist Anders lysbilleder fra kontra-faktiske nytårsaftener, hvilket jævnfør beretningens indre kronologi næppe kan have taget mere end et par timer, så har månen skiftet fase til næ (eller “buen peger til venstre”-fasen) - en udvikling, der i vor verden ville ventes at vare henimod 14 dage!

Nu vil skeptikere med hang til afvæbnende kritiske kommentarer måske her lancere den mulighed, at der ikke er tale om forskellige månefaser, men derimod om en fremadskridende, delvis måneformørkelse. Det skal da heller ikke kunne afvises i det aktuelle tilfælde, men fra en større igangværende undersøgelse på det amerikanske University of Calisota har den donaldistiske astronom Dr. J.T. Airhead venligst informeret mig om, at fænomenet optræder forbavsende ofte på den andebyske nattehimmel, og at måneformørkelser i givet fald så må være usædvanligt hyppige over Andeby. En større rapport herom er stillet Akademiet i udsigt engang i det kommende forår.

Og nu vi er ved astronomiske observationer over Andeby, hvad så med denne her taget fra Brancas duckumentarberetning om Bjørnebandens mislykkede tog- og guldrøveri? Hele affæren har udfoldet sig på jernbanestrækningen imellem Andeby og Gåserød, og efter at være kommet til kort endnu engang overfor skæbnen og politietaten i grum forening, kan banden møjsommeligt gå hjem langs sporene, hvor aftensolen sænker sig over Andeby i horisonten.

“Nå ja, og hvad så?” spørger I måske. Men se, unge venner, heri ligger jo en yderst interessant oplysning, nemlig at Andeby må ligge omtrent stik vest for Gåserød. I vor stræben efter at forstå den andebyske verden, eller Stella anatium, som vi ynder at kalde den i akademisk-donaldistiske kredse, så er den slags små detaljer uhyre afgørende for f.eks. som her at kunne danne sig et billede af Andeby og omegns geografi, og måske dermed kunne komme nærmere endnu et af fagets store, klassiske spørgsmål: Hvor ligger Andeby? Ifølge Branca ligger Andeby altså vest for Gåserød. Så er vi da svaret lidt nærmere.

HVIS da ellers solen i Stella anatium går ned i vest! Thi kan vi overhovedet været sikre på det? Når det kommer til stykket, er konklusionen i akademisk donaldisme ofte den, at vi ved så utroligt lidt! Dette er en læresætning, som både nye og gamle udøvere af akademisk donaldisme gang på gang må minde sig selv om. Det kan være farligt at lave blinde og ukritiske projektioner af jordiske forhold til Stella anatium. Thi som jeg plejer at sige til mine forskere og studerende, når de tror sig i stand til at slippe afsted med den slags letkøbte sammenligninger: “Hvor mange ænder iført matrostøj har DU set køre rundt i en lille rød bil på vej til Akademiet i dag?”

Mit sidste eksempel for i dag er af en lidt anden karakter end de ovenstående, idet det ikke i sig selv er specielt opsigtsvækkende, men kræver, at man er udrustet med en donaldistisk hukommelse, som man kognitivt er i stand til at koble den nys gjorte observation sammen med. Det drejer sig om den lidt uhyggelige historie om Anders And og “Det sidste kup”, hvor Santanach viser os, hvorledes Hr. And gennem åndemaneren Ramona i frokoststuen på Andeby Margarinefabrik kommer i kontakt med spøgelset af den længst afdøde gangster Al Capolla (blandt venner og fjender kaldt “Vortefjæs”). Jo, det var da lidt ud over det sædvanlige, vil I måske nu sidde og nikke, men nej, hele spøgelsesdelen interesserer mig i denne sammenhæng slet ikke. Det gør derimod navnet på det tvivlsomme etablissement, som Al Capolla kender som stedet, »..hvor man kan få fat i det nødvendigste...«.

Den Blå Papegøje hører tydeligvis ikke til Andebys bedst renommerede caféliv. Her står lyssky typer med skægstubbe (et i donaldismen altid stensikkert tegn på skumle hensigter og kriminelt potentiale) og drikker væsker af en endnu mere lyssky karakter, som man ellers normalt ville regne for bandlyste i Andeby; så kan I jo prøve at overbevise mig om, at det blot er limonade og solbærsaft, der langes over disken. Men nej, det er heller ikke den liberale udskænkningspolitik eller den åbenlyse hån imod lukkeloven, der her vækker den gamle akademiske donaldist, men derimod det faktum, at Den Blå Papegøje er en kun alt for velkendt slyngelstue i Andebys socialgeografiske historie.

Tidligere på året (AA 14/2006) kunne Vicar således berette, at da Hr. And efter en belastende vidnetjeneste føler at have brug for en personlig sikkerhedsvagt (af typen “gorilla”), så ved han lige, hvor han skal lede.

I en af Andebys mere skumle bydele, nede ad Pokerstræde, ligger Den Blå Papegøje, stedet hvor »..de værste udskud i Andeby holder til.« Her har vi således to af hinanden uafhængige kilder, der bekræfter eksistensen af en sådan bule, som altså har været Andebys kriminelle kommunikationscentrum mindst siden Al Capollas tid. Hvilket endvidere tilsyneladende er almindelig kendt også i byens småborgerlige mellemklasse, her repræsenteret ved Hr. And. Det skal i øvrigt blive interessant at følge, om de omsiggribende rygeforbud i vor del af vor verden også vil smitte af på rygepolitikken på Den Blå Papegøje. Man kan jo umiddelbart have sin tvivl, men faktisk forekommer der hverken tændte cigaretter, cigarer eller skod fra samme på den seneste duckumentar fra stedet, så måske er forbuddet allerede blevet implementeret. I så fald kan de hjemlige kritikere af forbudspolitikken jo hente en vis støtte i ovenstående “før og efter”-belæg for deres forventninger om en markant nedgang i antallet af besøgende kunder til følge.

Nuvel, her på Akademiet gælder rygeforbuddet som bekendt kun de studerende, så nu vil jeg trække mig tilbage til seniorforskernes lobby og nyde mig en god cigar. Jeg håber at mit lille introducktionskursus til an(d)vendt akademisk donaldisme både må have tjent til afklaring om, hvad I eventuelt og i positivt fald er på vej ind til, samt have givet inspiration til at gennemsøge materialet for små obskure detaljer med et stort akademisk-donaldistisk potentiale. Velkommen og god jagt!

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.