Sydnordisk Akademi for Donaldisme

Rektor byder velkommen!

ved rektor dr.don. Jeronimus Gjøgsig, SAD

Det er med stor glæde, at jeg hermed kan byde endnu en studerende velkommen til Sydnordisk Akademi for Donaldisme.

Akademiet har som sit overordnede formål at fremme den akademiske og arkæologiske donaldisme i det sydnordiske sprogområde, der alt for længe har ligget hen som en akademisk-donaldistisk ørken imellem den klassiske urforskning i Norge og den vidtfavnende frugtbare forskningstradition i Tyskland. Dette ønsker Akademiet at rette op på ved at give aktive og vordende donaldister et indblik i hvad akademisk-donaldistisk forskning omfatter. Dette vil vi gøre med en samlet oversigt over den eksisterende akademiske donaldismeforskning i ind- og især udland, der forhåbentlig kan tjene som inspiration til sydnordiske donaldister. Opgaven er selvsagt stor, og Akademiet vil ingenlunde foregejle de studerende, at oversigten i løbet af kort tid kan ventes at blive komplet - i virkeligheden bliver den det næppe nogensinde. Gradvist er det dog vort håb og mål at kunne udbygge rækken af bibliografiske præsentationer inden for de mange forskellige donaldistiske forskningsområder med tilknyttede litteratur- og websitehenvisninger. 

Akademiet er bygget op omkring en række mere eller mindre selvstændige fakulteter, institutter og forskningscentre, hvortil flere er på vej.  Den geografiske benævnelse "sydnordisk" er valgt for at udpege Akademiets fysiske lokalitet og primære missionsområde, men den skal bestemt ikke udelukke donaldistiske studerende fra vore nabolande eller andre dele af verdenen, hvor man af uransagelige årsager måtte være i stand til at forstå vort sælsomme sydnordiske sprog.

Sydnordisk Akademi for Donaldisme ledes af et konsistorium bestående af følgende medlemmer:

Konsistoriet kan beskrives som et progressivt sammenrend af reaktionære og lettere alkoholiserede beton-donaldister, der ser det som vor fornemste mål at udsprede læren om den sande donaldisme til hele verden (i første omgang dog primært til den begrænsede del af verden, der forstår dansk). Da vi i vor dybe paranoia er overbeviste om, at ondsindede anti-donaldistiske kræfter (der formentlig alle kan føres tilbage til Brutopia) bestandigt søger at komme os til livs, har vi af hensyn til vore familier, kreditorer og eventuelle faglige omdømme valgt at gemme os bag falske dæknavne (se ovenfor). Forsøg på at etablere en identitetssammenhæng imellem Akademiets forskerstab og eventuelle virkelige personer vil til enhver tid blive hidsigt benægtet fra begge sider.

 

Hvad anden er “akademisk donaldisme”???

“Donaldisme” betyder som udgangspunkt studiet af Anders And, idet forleddet donald- naturligvis henviser til Anders’ fornavn på de fleste sprog.[1] Freddy Milton oversatte i sin tid betegnelsen til det danske “andelogi”, hvilket på sin vis også dækker begrebet bedre, men det slog aldrig igennem og i dag anvendes den internationale betegnelse af (næsten) alle dyrkere af faget.[2] I praksis omfatter donaldismen betydeligt mere end figuren Anders And. Donaldismens nordiske fader og grundlægger, nordmanden Jon Gisle, beskrev det således: »Donaldisme er betegnelse dels på en forskningsgren, dels på det materiale denne forskningen beskjeftiger seg med. I den siste betydningen betegner ordet alt som er utgitt av Disney-signerte tegneserier. I den første betydningen er donaldismen en gren af tegneserieforskningen som har spesialisert seg på studiet av nettopp Disneys produksjon.«

Der findes et væld af donaldistiske hjemmesider på internettet af højst forskellig kvalitet og orientering. Her skal nævnes enkelte yderst forskellige eksempler på de absolut bedste af slagsen. Den første hedder Calisota Online og er sat op af en ung franskmand ved navn Gilles Maurice, der blandt meget andet har samlet en imponerende mængde donaldistiske stamtræer og landkort over Andeby og omegn. En anden bemærkelsesværdig enkeltperson inden for international donaldisme er norske Sigvald Grøsfjeld jr., på hvis hjemmeside duckman man bl.a. kan læse hele Andebys historie baseret på fakta fra Barks og Don Rosa. I Tyskland regerer den efterhånden mangeårige forening D.O.N.A.L.D. (Deutsche Organisation der Nichtkommerziellen Anhänger des Lauteren Donaldismus), der nok må regnes for verdens største og mest aktive donaldistiske sammenslutning - hvilket deres hjemmeside bærer præg af. I Danmark tegnes den ikke-kommercielle og uafhængige donaldisme først og fremmest af Dansk Donaldist-Forening (RAP) med hjemmeside på adressen ddfr.dk, hvor man bl.a. finder foreningens diskussionsforum (også for ikke-medlemmer). Et forum for nordiske donaldister findes på den norske Andeby Online, mens vore svenske kollegaer begår sig på The Ankism Archives. Endelig kan et internationalt, engelsksproget diskussionsforum findes på The Disney Comics Forum (DCF). Desuden skal nævnes to meget anbefalelsesværdige sider for akademisk-donaldistiske forskere, nemlig de tilsyneladende uudtømmelige databaser DCML Inducks og COA Inducks, hvor så godt som alle oplysninger om udgivelser og tegnere kan findes.

Sydnordisk Akademi for Donaldisme adskiller sig en del fra de fleste andre eksisterende hjemmesider af donaldistisk karakter, hvilket skyldes Akademiets lidt anderledes tilgang til begrebet. Allerede i Jon Gisles definition lå en inddeling af donaldismen i (mindst) to hovedretninger: Studiet af de donaldistiske udgivelser og studiet af det donaldistiske univers. Straks melder sig da spørgsmålet: Hvad er forskellen? En hjælp til at besvare dette essentielle spørgsmål blev forsøgt givet af den tyske donaldist Eduard Wehmeier, som i 1977 udviklede et klassificeringssystem, der gjorde det muligt at skelne imellem de forskellige donaldistiske retninger.[3] Som udgangspunkt kunne han inddele donaldismen i en ‘ydre donaldisme’ og en ‘indre donaldisme’ (äußerer und innerer Donaldismus), hvor den førstnævnte omhandler alle forhold omkring de donaldistiske udgivelser, mens den indre donaldisme så at sige handler om indholdet af disse. Wehmeier opdelte den indre donaldisme i yderligere et antal forgreninger, hvoraf den vigtigste var en skelnen imellem ‘litterær donaldisme’ og ‘arkæologisk donaldisme’ (Donaldimus litteraricus und -archaeologicus). Den litterære donaldisme betragter historierne ud fra et litterærvidenskabeligt synspunkt og beskæftiger sig f.eks. med de forskellige tegnere og stilarter i billeder, fortælleteknik og historiernes opbygning. ‘Barksisme’ er et klassisk eksempel på litterær donaldisme, altså både det at udskille Barks’ historier fra alle øvrige og endvidere inddele hans historier i forskellige stilperioder. Studiet af hvor og hvornår de forskellige Barks-historier er udgivne, f.eks. i de talrige Barks-indekser, må derimod rubriceres under retningen ‘ydre donaldisme’. Mens den litterære donaldisme behandler historierne som skønlitterære fortællinger, antager den arkæologiske donaldisme en helt anden synsvinkel, idet den behandler historierne, som var de et historisk skriftligt kildemateriale fra en anden tid eller en anden verden. Som udgangspunkt skelner arkæologerne ikke imellem de forskellige tegnere, men prøver at analysere og forstå den verden, som kildeberetningerne skildrer. Som i andre videnskaber vil visse kilder og forfattere dog med tiden tillægges større kildeværdi end andre, og i denne sammenhæng vil de fleste arkæologiske donaldister f.eks. regne Barks blandt de mest troværdige berettere fra den donaldistiske verden.

For langt de fleste donaldister og donaldistiske hjemmesider synes de primært praktiserede retninger af donaldismen at være dem, som Wehmeier betegnede som ‘ydre donaldisme’ og ‘litterær donaldisme’, hvor fokus er lagt på selve selve tegneserierne, udveksling af arkivalier og diskussion af de forskellige tegnere, samt på de mere tekniske forhold bag figurerne; hvornår optrådte Madam Mim første gang i Anders And & Co.?; hvad hedder Fætter Vims på finsk og urdu? osv. osv.

Det er den mere sjældent praktiserede form for donaldisme, som Wehmeier betegnede som “arkæologisk donaldisme” og som vi har døbt “den akademiske donaldisme”, der er centrum for forskningen og undervisningen på Sydnordisk Akademi for Donaldisme. Sammenlignet med mange andre donaldistiske sider vil fokus her i højere grad ligge på selve figurerne og på studiet af det donaldistiske univers på dets egne præmisser end på den såkaldte virkelighed bag deres frembringelse. Eller udtrykt med Jon Gisles ord: “et muntert-vitenskapeligt studie af Donald Duck og hans verden”. Den akademiske donaldismes pionerer var tyske Grobian Gans (1970) [4] og især nordmanden Jon Gisle (1973);[5] sidstnævnte kan dog ligeledes anses for grundlæggeren af den litterære donaldisme med sin endnu anvendte opdeling af de donaldistiske stilarter fra 1948 til 1972 (endda udført på et tidspunkt, hvor Barks’ identitet endnu var ukendt for donaldisterne!) Siden da har først Oslo og Hamburg, siden Tyskland i almindelighed, været centrum for den akademiske donaldisme. Akademiets fornemste formål er at fremme den akademiske donaldismes udvikling i Danmark - og på sigt gerne i hele Norden, hvor den selv i Norge har indtaget en mere beskeden rolle siden udgangen af 1970’erne. Man kan derfor også sige, at det er donaldismen i Gisle-traditionen, vi har prøvet at tage op i Sydnordisk Akademi for Donaldisme; altså et pseudo-videnskabeligt studie af Andeby og omegn med et forhåbentligt humoristisk glimt i øjet. Synes man, at Akademiet er tåbeligt, er man selvfølgelig i sin gode ret til det. Undlad da blot at tage os ALT for alvorligt, og husk at den akademiske donaldisme måske bedst forstås i ånden fra Piet Heins berømte gruk: »Den som kun ta'r spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.«

For en mere praktisk orienteret indførelse i vort fag henvises til rektors introducktionskursus til de nye studerende på årgang 2007.

 

Introducktion til akademisk donaldisme

 

På Sydnordisk Akademi for Donaldisme praktiseres forskning og undervisning sideløbende. Besøgende akademister kan således både følge med i Akademiets egne forskningspræsentationer  og -diskussioner, samt nyde godt af vore kyndige underviseres gennemgang af ældre og yngre udenlandsk forskning af betydning for den akademiske donaldisme. Studerende og eksterne forskere er desuden velkomne til at sende spørgsmål og kommentarer til Akademiet og vor lærde stab på email-adressen sydnordisk@yahoo.com, hvortil det også er muligt at sende egne afhandlinger til eventuel udgivelse. Akademiets bedømmelsesudvalg forbeholder sig dog uindskrænket ret til at afvise materiale, der ikke skønnes at være lødigt akademisk-donaldistisk eller på anden måde mishager os.

 

 

Noter og litteraturhenvisninger:

1. Se dog eventuelt professor Jakobsens etymologisk baserede overvejelser herom i artiklen “Dunnadisme?”, i ’DDF(R)appet’ nr. 5, s.46, 2004.

2.  I Sverige er der dog stadig flere, der foretrækker den nationale betegnelse "ankisme" - en betegnelse, der da også er at foretrække frem for den angiveligt tidligst anvendte betegnelse "kallegrafi" (jf. navnet Kalle Anka).

3. Eduard Wehmeier (1977): “Die Entität des inneren Donaldismus”, i ’Der Hamburger Donaldist’ nr. 3, s.5-7.

4. Grobian Gans (1970): “Die Ducks - Psychogramm einer Sippe”, Wissenschaftliche Verlagsanstalt zur Pflege deutschen Sinngutes im Heinz Moos Verlag, München.

5. Jon Gisle (1973): “Donaldismen”, Gyldendal Norsk Forlag, Oslo.

 

 

Retur til Akademiets forside

 

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører © Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.