Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Center for Donaldistisk Diætisme

Andemad

af stud.don. K.F. Stoland, SAD 2010.

(Tidligere udgivet i RAPPET vol. 16, s. 31-34. Her gengivet med venlig tilladelse af forfatteren og RAPPETs redaktør.)

Den finurlige madvane

Det burde være tydeligt for de fleste, at man ikke skal nøjes med spegepølse og ost ved højtidelige anledninger. Ved juletid er det godt med kalkun, til fødselsdage er kage som regel på bordet, og snakker vi allehelgensaften, er det populært med slik. 

Hvad Stella anatiums mad angår, er der stor variation fra person til person. De fleste beboere på Stella anatium er, hvad man på her på Terra homines vil kalde for arketyper. Anders And er den typiske middelklasseborger, der er ramt af tydelige økonomiske problemer. Anders spiser normalt havregryn, is, salat, kylling, sandwich, pandekager, småfisk, kartofler, hotdogs og burgere. Vi må desuden ikke glemme Anders’ yndlingssodavand, Boblesquash™, der ganske vist ikke er mad, men absolut nævneværdigt.

Joakim er meget nærig og spiser gerne fængselsmad såsom tørt brød. Blandt drikkevarer er vand og muskatnøddete (samt af og til andre former for te) hyppige gæster på Joakims spisebord. Joakim har desuden for vane at genbruge sine teposer ud i det uendelige. Udover muskatnøddeteen er dette dog ikke Joakims egentlige livretter. Faktum er, at han blot prøver på at få mad og drikke så billigt som muligt. Højben er jo så heldig, at han næsten altid får dyr mad, og det er som regel på utroligt fine restauranter, hvor han ikke behøver at betale. Fætter Guf spiser for det meste kager og tærter, men han kan komme ud for uhyggelige situationer, hvor Bedstemor And tvinger ham til at spise sundt! Bedstemor Ands madvaner består næsten kun af hjemmelavet mad med hjemmedyrkede ingredienser. Andersines madvaner er svære at gennemskue. Hun går meget op i at andre (f.eks. Anders og Højben) spiser sundt, men det eneste, jeg har kunnet komme frem til, at hun personligt kan lide, er skovtursmad – hvor franske vafler pudsigt nok er en favorit (WDC 79-02).

Det er meget interessant, at Stella anatiums kvinder generelt går meget op i, om andre spiser sundt eller ej, mens mændene er ligeglade med, hvad andre spiser – men i høj grad går op i at spise det, de selv kan lide. Jeg har hverken tid eller lyst til at finde ud af hvorfor, så jeg kaster behændigt bolden videre til Institut for Donaldistisk Sexologi. Mickey, Minnie, Fedtmule, samt alle de andre figurer som Mickey omgås, spiser forbløffende uinteressant mad. Jovist, Fedtmule har jordnødderne, som forvandler ham til Supermule, men det er jo ikke egentlig dagligdagsmad. Fedtmules fætter Vildmule har sine Negritas, og dem spiser han til gengæld til daglig. Vildmule kan, i modsætning til hans omgangskreds, ikke nøjes med normal mad. Georg Gearløs ser vi så sjældent i spisende tilstand, at vi næsten kan begynde at diskutere om mad er et reelt behov for ham. Lille Hjælper ser vi ofte i en sulten tilstand. Lille Hjælper er tilsyneladende programmeret sådan, at han opfatter batterier som mad. Jeg har dog desværre ikke kunnet opspore en reportage, hvor han “spiser” et batteri, men adskillige reportager, især dem formidlet af italienere, viser Lille Hjælpers opfattelse af batterier.

Store Stygge Ulv spiser som regel ussel mad som brune bønner, men det er kun fordi, han aldrig kan få fat i grisene, som han jager. Det samme gælder skovens andre kødædere, som ligeledes aldrig får fat i den mad de vil have, der jo er levende dyr og især grise og kaniner. Hvad planteæderne i skoven angår, har vi ikke fået mange tydelige eller mindeværdige kostbilleder, udover de i forvejen kendte kostbilleder med at kaniner kan lide gulerødder og at bjørne kan lide honning. Der er dog en enkelt grøntsagsret, en såkaldt ‘grisenin’, der er så appetitlig, at selv kødædere kan få lyst til at spise en og oven i købet synes om smagen.

Den mystiske grisenin, der bl.a. består af kartoffel.

Et andet interessant eksempel på planteædernes mad er den særdeles omtalte kannibalisme, som professor J. G. G. Jakobsen fortæller om i “It's a "Pig-eat-pig"-world”, en af mine favoritafhandlinger.[1] De to upraktiske grise spiser nemlig skinkepizza i beretningen “Lige hot nok” (D/D 2004-015), som bliver behandlet i førnævnte afhandling.

Porkusid kannibalisme.

Den forhadte kartoffel

Her på Terra homines kan man opdele mad i to kategorier: Mad man spiser for at blive mæt, og mad man spiser for at nyde. Der er selvfølgelig også mad, der tager sin plads i begge kategorier. På Stella anatium er der en tredje gruppe: Mad, som man spiser af andre årsager eller måske slet ikke spiser. Fedtmules jordnødder er nok de mest markante. Men da de er alt for obskure, vil jeg gå videre til min egen favoritgrøntsag, nemlig kartoflen. Her på Terra homines har vi utrolig mange kartoffelretter: Hasselbackkartofler, pomfritter, kartoffelchips, kartoffelmadder, brunkartofler, kartoffelbåde, tortilla de patatas, kartoffelpizza samt mange flere. Ud over pomfritter og kartoffelchips er disse retter særdeles svære at observere på Stella anatium. På Stella anatium, eller i hvert fald i Andeby, mener jeg nemlig, at kartoflen har en anden rolle. De fleste borgere i Andeby vil nok forbinde en kartoffel med kartoffelskrælning.

Kartofler forbindes i Andeby med noget negativt. 

Kartoffelskrælning foregår ofte på skibe. Det er en stor sandsynlighed, at skrællede kartofler er en stor eksportvare i Andeby, og nok i resten af det land, byen ligger i, hvad end det nu må hedde. Jeg har blot ikke kunnet komme frem til, hvorhen disse kartofler eksporteres. For at blive ved emnet, har jeg søgt på nettet, og er kommet frem til at andebyborgerne også bruger kartofler til at tilstoppe dryppende vandhaner (YD 55-11-05), finde sjove ansigter på (YM 45-02-03), og anvende som fjerpenneholdere (YD 57-03-26).

Der er dog to reportager, begge formidlet af Bob Karp og Al Taliaferro, som direkte viser en kartoffel på en tallerken på et spisebord (YD 44-10-12; YD 46-08-22). De, der skal have kartoflerne, ser i begge tilfælde utilfredse ud, hvilket nok er den primære grund til, at kartoflerne skal ud af landet. Jeg er også stødt på en reportage, hvor Gearløs dyrker kæmpekartofler (D 8342). Uden at jeg har læst reportagen, kan jeg regne ud, at det går galt for Gearløs, hvilket nok er med til at gøre andebyborgerne bange for kartofler. Nu er der dog mange katastrofer, der har fundet sted i Andeby, så denne skræmmer dem nok ikke mere end de foregående. Det er nok blot fordi andebyborgerne ikke kan lide kartofler, hvilket er synd, for kartofler smager jo herligt. Skovens beboere ser dog ikke ud til at foragte kartofler, idet griseninens “krop” er en grøntsagsdej, blandt andet lavet af kartofler.

Den forsvundne kebab

Men der findes faktisk også mad, som slet ikke findes på Stella anatium. Jeg har ledt og ledt, men stadig har jeg ikke fundet én eneste kebab, udover lige en egyptisk farao ved navn Tut-Ank-Ke­bab (hvilket ikke er en specielt troværdig kilde, da næsten alle Stella anatiums egyptiske faraoer enten har startet med Tut-Ank- eller heddet Ramses II). Mens kebab er en populær ret på Terra homines, er den mildest talt ikke eksisterende på Stella anatium. Men noget af Stella anatiums mad er jo langt mere eksotisk end en kebab, så det er forståeligt. I Usleravnekrog kan man jo finde firkantede æg, og selv hjemme i Andeby kan man finde den lettere alkoholiske Boblesquash™, samt dåser, som indeholder Oolated squiggs™, samt Barks dog soup™. Jeg ved dog ikke, om dette er dåsernes egentlige indhold, eller om det bare er Anders, der vil narre sine nevøer eller omvendt ved at påklistre falske mærkater på dåserne, men jeg er sikker på, at disse ‘oolated squiggs’ eksisterer. Don Rosa har fremvist dem i fysisk form i reportagen “Flyvefisk” (AR 110). Den løgnagtige reportageoversætter, Yanne Reich, har dog oversat disse ‘oolated squiggs’ til “sardiner i olie”; tænk at nogen kan være så ond! Jeg må dog blankt erkende, at jeg ikke har set Barks dog soup i sin fysiske form.

Forfatteren mener ikke, at ‘oolated squiggs’ kan oversættes til “sardiner i olie”. Men hvad er det så?

Jeg har selvfølgelig ikke kunnet fortælle alt om Stella anatiums mad, men jeg føler, at jeg har gennemgået det vigtigste. Nogle af emnerne virker ganske vist obskure, men de er vigtige at nævne for at komme frem til de mere interessante emner. Jeg kan ikke komme med en endelig konklusion, men jeg føler, at jeg har åbnet en god portion døre og selv prøvet til at lukke dem. Men som alle ved, er det umuligt at lukke en dør, uden at den kan blive åbnet igen.

Notehenvisninger:

[1] J.G.G. Jakobsen (2008): It's a »Pig-eat-pig«-world. Påvisning af porkusid kannibalisme i skoven, Sydnordisk Akademi for Donaldisme.

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets  sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.