Af æg er vi kommet...

Faktisk vil jeg hævde, at der ikke længere er tale om et forskningsmæssigt relevant spørgsmål, idet der efterhånden er præsenteret så mange uigendrivelige og sikre beviser for denne naturlige sammenhæng, at alle seriøse, donaldistiske forskere har tilsluttet sig ægge-teorien. At vi i forskningsmæssig sammenhæng stadig må betegne den som en teori skyldes alene, at vi trods alt endnu mangler at få duckumenteret en live-transmission fra Andeby af en anatid familieforøgelse. Hvorfor det formentlig fortsat har lange udsigter med sådanne billeder, er en helt anden diskussion, der hører hjemme på Institut for Donaldistisk Sexologi.

Til min undren og beklagelse kan jeg imidlertid konstatere, at man fortsat fra tid til anden kan møde bizarre påstande fra hvad man ellers troede var fornuftige segmenter i donaldismen, hvori det hævdes, at ænderne i Andeby er ganske almindelige mennesker i en lidt anden (!) udformning, der ligesom os føder deres unger ved ordinære fødsler. For sådanne hardcore-benægtere af det åbenbare nærer jeg ikke længere håb om bedring. De står simpelthen ikke til at redde. Faren er imidlertid, at deres beviseligt forkerte - ja, man fristes til at sige vildfarne - lære rodfæster sig i unge, ubesmittede, donaldistiske sind, hvor de vil kunne gøre ubodelig skade og kræve en langvarig, efterfølgende genopdragelsesproces. Det ikke ske! Derfor vil jeg i sandhedens ædle tjeneste med nærværende lille skrift følge op på dr. GrandjeAnds store og sobre redegørelse fra 2004 med yderligere en række højt belagte belæg for den anatide ægge-teori.

Jeg vil begynde med et skriftsted hentet fra dr. GrandjeAnds egen klassisk-donaldistiske hjemmebane, og det endda fra en af dennes allermest klassiske hjørner, nemlig den ældre barksisme. Helt tilbage i 1944 kunne Carl Barks således bringe os billeder fra en dramatisk krigsskueplads, nærmere betegnet “Vinterkrigen” i Familien Ands baghave imellem Hr. And og hans nevøer. Efter en indledende sneboldtræfning, der falder helt - og tungt - ud til Hr. Ands fordel, gør sejrherren venligt de besejrede opmærksomme på, at han har vundet sine første sneboldkampe »..længe inden, I lå i jeres æg!«

Fra den ældste donaldisme springer vi herefter helt frem til den allernyeste af slagsen, hvor en af den seneste generations mest anerkendte reportere, Kari Korhonen, på selveste føromtalte Hr. Ands fødselsdag i fjor (dvs. 2005, red.) kunne duckumentere, hvorledes Hr. And på morgenen for sin “fødselsdag” blev vækket ved glad morgensang fra de stolte medlemmer af Klub Ni. Den essentielle oplysning her er ikke, at Anders And angiveligt kom til verden præcis kl. 9:09 den 9. juni,[3] men derimod det forhold, at Hr. Ands “fødselstidspunkt” explicit regnes som tidspunktet for hans udklækning! [4]

Efter således at have fremlagt meget klare udsagn til verificering af den anatide ægge-teori fra såvel den ældste som den yngste donaldisme, vil jeg nu vende mig imod mit eget foretrukne kildevæld, når det gælder donaldismen uden for Skoven,[5] nemlig Victor Arriagada Ríos, bedre kendt som Vicar.

I sin udmærkede gennemgang af de vigtigste, donaldistiske belæg for de to hovedteorier inden for den anatide æg- eller fødselsdebat bragte dr. GrandjeAnd - til mit store behag - også to vicarianske skriftsteder af vital vigtighed for spørgsmålet. Det ene er hentet fra den ældre vicarianisme, hvor Familien And under en rejse til Stella anatiums Sydamerika er kommet i en prekær situation, hvor det synes dem formålstjenligt at overbevise en lokal indianerstamme om, at Joakim von And ved hjælp af magi er i stand til at gøre sig yngre og yngre. Efter at Anders har givet sig ud for sin onkel, er det grandnevøen Rips tur, og det næste og afsluttende trin vil ifølge den unge and være, at han forvandler sig til et æg - en udmelding, der af uklare årsager fremkalder udtalt skræk iblandt indianerne. Dr. GrandjeAnds andet vicarianske belæg er hentet fra mesterens senere periode, hvor Hr. And i en beretning er kommet af den opfattelse - for guderne må vide hvilken gang - at han nu har fundet sit kald, og - mere interessant - »Grunden til, at jeg blev udklækket!«

Nu ville jeg jo være en ringe vicarianer, hvis ikke jeg kunne supplere med yderligere et par vægtige vicarianske kildebelæg i sagen. I en nyligt genudgivet (AA 12/2006) duckumentar fra 1989 kan Vicar således berette om en episode, hvor Hr. And gennem umådeholden indtagelse af en foryngelseseliksir udviklet af Hr. Georg Gearløs har bragt sig selv helt tilbage til ællingestadiet. Og da Frk. Andersine And, der fejltager ham for hans nevø Robbie, derpå tvinger ællingen til at drikke mere af den famøse “hostesaft”, som hun tror Robbies moder har givet ham med, tager udviklingen yderligere en drejning imod det værre. Eller med lille Anders’ egne ord: imod en rugemaskine!

Det turde herefter være evident, at Familien And selv giver udtryk for, at de er udklækket af æg. Hertil har hardcore tilhængere af fødsels-teorien anført, at ænderne blot skæmter. På grund af deres “ydre og overfladiske lighed” med de egentlige andefugle, laver de sjov om, at de ikke “som andre mennesker” er født, men derimod lagt, udruget og udklækket af et æg. Selvom alle naturligvis ved (visse sydamerikanske indianerstammer muligvis undtaget), at dette ikke passer.

Hvor tåbelig end dette desperate argument måtte klinge i seriøse donaldisters øren, så kan man faktisk med lidt - eller rettere: ikke så lidt - god vilje finde små, uanseelige og glatte trædesten som potentielt fodfæste for denne gale tese i den ellers stærke og brede bevisstrøm bragt ovenfor. Da Hr. And hilser de besejrede nevøer i sin snedækkede baghave tilbage i 1944, er han tydeligvis i et spøgefuldt humør, og kunne vel tænkes at bruge ironiske vendinger i sin sejrsrus. Telefonsamtalen med Klub Ni forud for Hr. Ands fødselsdag, hvor klubben spørger til tidspunktet for hans udklækning, bliver ifølge Hr. And selv afbrudt af ham i den tro, at der er tale om en spøg. Den sydamerikanske episode er blot et skuespil sat op til ære for indianerne, mens Hr. Ands optimistiske udmelding i det yngre vicarianske belæg må indrømmes ytret med et ironisk smil på næbbet. Megen spøgefuldhed er der ganske vist ikke over den stærkt foryngede Anders i det sidste eksempel, men fuldkommen afvise, at hans udtalelse udtrykker en form for barsk selvironi i en temmelig anspændt situation, kan man vel ikke. Så laver de mon bare sjov med os, disse ænder, når de taler om æg?

Bestemt ikke! Jeg vil som mit sidste og afgørende kronbevis for den anatide ægge-løsning fremlægge scener fra endnu en duckumentarberetning formidlet til os af den moderne donaldismes store maestro: Vicar. Men forinden skal jeg advare om, at der er tale om MEGET stærke billeder!

I 1980 kunne Vicar berette, at Anders And mente at have lokaliseret en af Stella anatiums mange, sagnomspundne ungdomskilder til Andebjergene (Ducky Mountains?) lidt udenfor Andeby (AA 25/1980). I den intense jagt på kilden i det skovbeklædte højland hører Hr. And pludselig nevøerne kalde, og da han kommer hen til stedet, hvorfra der blev kaldt, er der ganske rigtigt en kilde, endda med et skilt, der fastslår, at der er tale om “Ungdommens kilde”. Imidlertid gør Hr. And også et andet, alarmerende fund: Ungernes huer liggende på græsset ved siden af tre æg!

I en uhyre følelsesladet scene går sagens tilsyneladende gru op for Anders And. Rip, Rap og Rup har drukket af Ungdommens Kilde og er derpå blevet så forynget, at de har forvandlet sig til æg!! Nu er det jo sådan i donaldismen, at intet er så slemt, at det ikke kan blive værre. Så efter at Hr. And forsigtigt har båret æggene hjem i lejren, og efter en tur til byen har hentet assistance fra videnskaben, medierne og redningstjenesten, må han til sin stigende og begrundede bekymring konstatere, at æggene mangler. Det viser sig nemlig, at nabokonen har været forbi og lånt æggene til hendes spejlægssultne ægtemand.

Konturerne af denne uhyrlige tragedie viser sig dog lykkeligvis ikke at have noget reelt indhold, idet Rip, Rap og Rup har lavet en noget barsk practical joke med deres onkel og slet ikke er blevet forvandlet til æg, men blot lagt nogle æg på stedet.[6] Denne nok så beroligende oplysning er dog mindre væsentlig for min pointe, der er, at beretningen absolut ingen tvivl kan efterlade om, at Anders And seriøst er af den overbevisning, at hans nevøer gennem indtagelse af ungdomskildevand har forvandlet sig til æg. Her skæmtes sandelig ikke! Og deraf må det ligeledes følge, at blandt Stella anatiums ænder selv betragtes æg som det yngste livsstadium.

Efter denne fjerrejsende dramatik vil jeg gerne slutte af med en mere rolig og glædelig scene, nemlig afhandlingens indledende billede, der ikke blot kan betragtes som endnu et endeligt, endegyldigt bevis for ægge-teorien, men tillige er ganske tankevækkende i sig selv. Vicar blev født i 1934, samme år som vi her på Jorden første gang så billeder af Anders And. En tilfældighed? Naturligvis ikke. Vicar blev simpelthen sat på Jorden med det ene, vidunderlige formål at overtage reportagerne fra Andeby, når Carl Barks måtte give pennen videre. Og ved hjælp af, hvad der synes en fabelagtig god og detaljeret hukommelse, har Mesterens Lærling tilmed skildret sin egen indtræden i denne verden, der ikke blot skete samtidigt med - ja, tilsyneladende ligefrem synkront med - en vis Hr. Ands, det foregik også på helt samme måde.

Dette opsigtsvækkende vicarianske billedbevis giver jo om noget stof til eftertanke. Som bekendt samledes den første generation af anatide fødsels-tilhængere blandt konstruktivistiske donaldister i Tyskland tilbage i de tidlige 1970’ere under mantraet “Die Ducks sind Menschen, wie du und ich”. Nutidens viden synes snarere at bakke om omkring den senere fremsatte og betydelig morsommere modtese: “Die Ducks sind Enten, wie du und ich!”

[1] Dr. Jacobinus GrandjeAnd, Anden - og ægget, ‘Anatid fysiologi’ 1, Sydnordisk Akademi for Donaldisme 2004.

[3] ..hvor man skulle mene, at en sådan tåbelig klub ville være mere oplagt for folk født den 9. september.

[4] For god ordens skyld skal det understreges, at det sidst i beretningen viser sig, at Hr. Ands udklækningstidspunkt slet ikke var 9:09, men derimod 21:09, hvilket naturligvis diskvalificerer ham fra medlemskab.

[5] Professor Jakobsen er som bekendt dekan og chefforsker på Bjørnologisk Fakultet, red.

[6] Altså ikke “lagt nogle æg” i biologisk forstand, hvilket jo ellers i sig selv ville være ret opsigtsvækkende, men i betydningen “anbragt nogle udefra indhentede æg af formodentlig anden etnisk herkomst end anatid”.

Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):

Anden - og ægget		Afdelingen for Andelogi

	Retur til Akademiets forside

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.