Sydnordisk Akademi for Donaldisme

“Oldigs-teorien”

Hvad der sker, når ænder bliver våde...

 „Das sexualneurotischen Verhalten des D. Duck”, artikel af Olaf Oldigs i ’Der Hamburger Donaldist’ nr. 32 (1982), s. 8-9.

Oversat og kommenteret af dr. Gjøgsig, SAD.

Olaf Oldigs satte sig for at afdække - hvis man vil undskylde udtrykket - Andebys sexuelle adfærdsnormer og borgernes eventuelle skamfølelse desangående, som de kommer til udtryk i mere praktisk, dagligdags form. Er der forskelle på dette imellem anatiderne i Stella anatium og menneskene i vort univers? Nok engang måtte Anders And stille op som analyseobjekt som repræsentant for anatiderne. 

Anders And bevæger sig dagligt ganske ugenert rundt i byens gader til trods for, at hans underkrop hverken er tildækket med et par bukser eller et lændeklæde. Hvis vi tør antage, at Anders’ genitalier er lokaliseret på hans underkrop, så synes hans blusel dermed normalt dækket af et tykt fjerlag. Han kan derfor uden nogen form for skam frit bevæge sig rundt mellem sine medænder. At der overhovedet skulle forekomme nogen skamfølelse desangående kan skyldes to forhold. Enten kan skammen være socialt tillært, altså være kommet med opdragelsen. Alternativt kan Anders’ kønsdele afvige ekstremt fra gældende ande-normer. Selv holder jeg den første mulighed for mest sandsynlig, idet alle de andre ænder udviser en tilsvarende adfærd.

Men efter et længere ophold i vand (såvel saltvand som ferskvand) søger Anders pludselig at tildække sit underliv. Det bedste eksempel herpå er, at han efter et brusebad [1] altid vikler et håndklæde omkring hofterne.

På baggrund af disse observationer kan man slutte, at vand har en stimulerende indvirkning på Anders. Hans hæmmede skamfølelse skal henføres til hans gennem vandkontakt erigerede genitalier.

Desværre skjuler Anders på de følgende billeder sine kønsdele imellem benene. [2] Benstillingen på nedenstående billede er tydeligvis ikke den, som man vil opleve hos en fri og selvsikker person; den udtrykker derimod usikkerhed og skam.

Det synes fastslået, at vand er det eneste virkningsfulde middel med en erotiserende effekt på Anders og andre ænder. [3] Dermed kan de små ællinger også kun blive skabt i vand.

Også Rip, Rap og Rup føler den sig nærmende pubertet med dens kropslige kønsliggørelse. De vægrer sig derfor bestandigt fra at tage bad, da badevandet synliggør deres egen kønslighed og giver ubehagelige påmindelser om den truende voksendom. Derfor tager de også flugten, når Anders forbereder deres bad, af frygt for den afslørende vandkontakt. Den ubekymrede barndom kunne få en brat ende, hvis Anders opdagede, at hans små plejenevøer er blevet til voksne ænder - og de kunne risikere at blive smidt ud hjemmefra. En bekymring, som jeg slet ikke finder ubegrundet: »Wir wollen sein ein einig Volk von Brüdern, in keiner Not uns waschen und Gefahr. Jetzt und immerdar! Wir pfeifen auf Pomade, auf Seife (vand), Kamm und Schwamm (vand) und bleiben lieber dreckig und wälzen uns im Schlamm!« [4]

I vort univers tilhører soveværelset den mest intime privatsfære. I ændernes univers forholder det sig ikke på samme måde. Mens man i vor verden kan give sig helt hen i en drømmeagtig tilstand sammen med sin udkårne i fuldkommen privathed, er ænderne henvist til offentlige floder, damme og søer. [5]

Dette forklarer mange hidtil uforståelige forhold omkring Anders’ adfærd. For eksempel at han kun kan svømme eller bade i selskab med andre, hvis han er iklædt badetøj (alternativt dykkerdragt). 

Når han tror sig alene, bader han dog af og til uden noget på underkroppen, og giver sig dermed hen til sine frydefulde lyster. Han bærer da kun den velkendte (under)trøje. [6]

I sin iver under en kapsvømning glemmer Anders helt, at han ingen badebukser har på, og stormer op på land. Det forbløffede blik i øjnene på manden øverst til venstre siger alt: Han kan se Anders’ kønsdele! [7]

Selv når han er alene, går Anders ikke i vandet uden en trøje, der dækker bryst- og rygpartiet. Jeg antager derfor, at det er her vi finder Anders’ erogene zoner; andekroppen er således stadig fuld af gåder.

Efter en slukningsindsats af byens brandvæsen dækker Anders hele sin krop med et tæppe. Han føler det således pinligt overfor brandfolkene at afsløre sin lystfulde reaktion fremkaldt af slukningsvandet.

Hvis man på baggrund af ovenstående overvejelser herefter tager en hos Anders’ ganske naturlig angst for uventet vandkontakt med i betragtning, begynder mange sælsomme forhold i hans adfærd at falde på plads.

Herr Olaf Oldigs sluttede sin præsentation af dette oplæg på D.O.N.A.L.D.s årskongres i 1981 af med at undskylde eventuelle fejl og mangler i sit arbejde med, at hans barksistiske kildesamling ikke var komplet. Selvom afhandlingen ikke fik lov at stå helt uimodsagt, så gjorde den ifølge redaktøren af Der Hamburger Donaldist så stort indtryk på de donaldistiske masser, at teorien spontant med bredt flertal blev givet navnet “Oldigs-teorien”.

        Nogle af de vigtigste kommentarer til Oldigs-teorien:

Den berømte tyske donaldist Boemund von Hunoltstein var uforbeholdent begejstret: »Die Oldigs-Theorie ist genital, äh...ich meinte genial!« (Der Hamburger Donaldist nr. 33 (1982), s. 22).

Patrick Bahner supplerede tesen med at påpege, at voksne ænder - som Anders And - tilsyneladende opnår en større fysisk stimulering ved vandkontakt end ællinger. Belæg herfor fandt han i den barksistiske beretning om en af de mange kapsvømninger imellem Anders og hans nevøer, hvor det trods snyd ikke lykkes de unge ænder at besejre deres energiske onkel (Der Hamburger Donaldist nr. 33 (1982), s. 30-31).

Klaus Grütz, der med sin store afhandling om “Erotik und Sexualität in Entenhausen” forsøgte at gøre op med billedet af Anders And som sexuelt hæmmet, mente bestemt ikke, at der er noget neurotisk ved andens adfærd omkring hans (altså hr. Ands) blottede underliv i ophidset tilstand: »Jeg kan således ikke støtte Olaf Oldigs påstand om, at Anders altid skjuler sin underkrop i ophidset tilstand. På billederne af Anders i selskab med frøken Gyldenlok på Kegleklippen er han tydeligvis sexuelt opstemt. Dog må man give ham, at han her meget udspekuleret kun lader sig afbilde med det ene ben dækkende for eventuelt synlige genitalier, hvorved ophidselsen ikke lader sig afsløre på billedet. Til gengæld synes Anders på ingen måde at føle behov for at skjule sin sexuelle ophidselse over for frøken Gyldenlok. I alle de af Olaf Oldigs fremlagte billedeksempler skjuler Anders da også kun sin eventuelle ophidselse for mandspersoner. Når han er sammen med kvinder, viser han derimod ganske ugenert sin opstemthed frem.« (Der Hamburger Donaldist nr. 33 (1982), s. 16-17).

Noter (oversætterens kommentarer):

[1] ..eller karbad.

[2] Vi er overbeviste om, at herr Oldigs’ beklagelse af dette udelukkende skyldes en ren forskningsmæssig interesse.

[3] Hvor meget sympati man end måtte have for herr Oldigs epokegørende opdagelse, er dette vel nok strengt taget en noget hastig konklusion at drage på baggrund af observationerne. Som et mig kært medlem af nutidens generation af unge donaldistiske forskere ville udtrykke det: »Vi behøver flere kvantitative data!«

[4] Det er her valgt at bibeholde den lyriske tyske oversættelse, mens den danske er gengivet på billedet. Meningen skulle dog være den samme.

[5] ..når der skal udøves erotiske handlinger, forstås. Når der blot skal soves, kan ændernes hjemlige (og normalt tørlagte) soveværelse gøre udmærket fyldest. Hvorfor badeværelset ikke kan benyttes til anatid elskov, kommer herr Oldigs desværre ikke ind på. Disse overvejelser sætter i øvrigt tingene i et noget andet perspektiv, når Andersines forfader - eller rettere: formoder - Andelil i en nyligt genudgivet, neo-klassisk rotaistisk beretning sender bud efter Anders midt om natten, fordi regnvand fosser ned i hendes sengeleje. Er det overhovedet hullet i taget, hun ønsker, at han skal tage sig af? Og er det i virkeligheden noget andet end æblekage, der ikke vanker mere af, hvis han ikke gider komme? Hmmm...

[6] Oversætteren må her komplimentere herr Oldigs for sit valg af bevismateriale, da det vitterligt er vanskeligt at komme uden om billedets svært tydeligt erotiserende fallossymbolik. Igen bemærkes det i øvrigt, hvordan Anders’ højre ben er anbragt anstændigt afskærmende for eventuelle lidt for afslørende detaljer.

[7] Hvis herr Oldigs virkelig har ret, giver det kun manden (på billedet) yderligere ret til undren - thi hvad skal anden dog bruge al den stivelse til? Hvad har han gang i, dernede under broen?

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.