Anatid metropol-lokationsforskning

Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Institut for Donaldistisk Fysik & Geografi

(AfhAndling indgivet til SAD i 2010, men efter aftale med forfatteren først udgivet her i efteråret 2011, efter udgivelse i RAPPET nr. 18, s. 30-32.)

“Hvor ligger Andeby?” er et spørgsmål, der har optaget den akademiske donaldisme en hel del gennem tiderne. Derfor har undertegnede meget logisk valgt netop dette emne til nærværende forsøg på erhvervelse af en akademisk-donaldistisk kAndidatgrad (cAnd.don.) Jeg håber, at jeg med dette speciale kan komme med et fagligt og aktuelt indspark i debatten.

Skarpsindige læsere vil have bemærket, at der i baggrunden af ovenfor viste reportageudsnit er et skilt med påskriften “Nowhere 40 miles”. Yderligere vil læsere med en god hukommelse, samt en større samling af de klassisk-donaldistiske reportager, kunne erindre, at Anders og hans nevøer på det tidspunkt, billedet er taget, er på vej mod Ørneklobjergene; væk fra bylivets kvaler. Det vil sige, at de har kørt mod disse bjerge (og væk fra Andeby) i et længere tidsrum, men de befinder sig dog indenfor køreafstand af Andeby. Lidt senere i reportagen viser det sig så, at den vej, disse velkendte anatider kører på, er en gammel diligencevej til Andeby. Så nu kan følgende skematiske opstilling fremstilles:

Bemærk, at dette er en stærkt forenklet model, da det tydeliggøres i førnævnte reportage, at den vej, Anders og ungerne kører på, aldeles ikke ligger som en pæn bue, og man ved desuden heller ikke, om Anders har valgt at køre med eller mod uret.[1] Yderligere er der ikke angivet verdenshjørner på figuren, da dette ikke var muligt ud fra det forhåndenværende kildemateriale. Så dette er alt i alt en yderst upræcis figur.

Så kan denne nye information overhovedet bruges til noget? Ja, selvfølgelig kan den det! Man behøver blot finde denne lokation med det lidet flatterende navn Nowhere, hvilket måske kan lyde svært. Men dette har undertegnede allerede gjort!

Kartografisk artikelmateriale, venligst stjålet fra Palle Damgaards nedenfor nævnte artikel.

Billedmaterialet ovenfor er jo almindeligt kendt her på Akademiet, idet det er blevet brugt af Palle Damgaard i hans såkaldt indledende studie i donaldistisk kartografi. Han påpeger de lettere usædvanlige stednavne på kortene i baggrunden af de to ruder, og afskriver disse som værende et produkt af Joakim von Ands sparsommelighed med hensyn til indkøb af kartografiske kontordetaljer.[2] Men er dette nu også sandheden? Det vil jeg vende tilbage til om lidt.

Hvis læseren blot prøver at nærstudere de to øverste reportageuddrag, vil vedkommende lynsnart finde ud af, at stednavnet Nowhere optræder på det ene! Så herfra er den videre anatide metropol-lokations-forskning skam blot et spørgsmål om at finde en person, der gider undersøge kystlinjer verden over i forsøget på at finde afgørende bevismateriale. Og for Akademiets faste besøgende [3] bør det vel ikke komme som et chok, at der rent faktisk findes folk med så stor en mængde overskydende fritid.

Nu vil den kritiske læser retfærdigvis indvende, at vi menneskelige ikke-reportere umuligt kan vide, hvordan Stella anatiums kontinenter ser ud, og at det er direkte tåbeligt at tro, at disse er eksakt magen til Terra homines’. Til disse kildekritiske personager kan jeg blot vise et par reportagebilleder i forsøget på at overbevise dem, idet et billede som bekendt siger mere end tusinde ord.

På baggrund af dette burde følgende kunne frembringes uden den mindste overraskelse for publikum. Dette er nemlig den selvsamme kystlinje, fundet på det på vor planet så velkendte Google Earth! For de sammenligningsivrige læseres skyld er billedet fra starten af teksten placeret ved siden af.

Til venstre et udsnit af Guineas kystlinje. Til højre barksistisk kildemateriale.

Dette betyder altså, at Andeby ligger i den del af Stella anatium, der svarer til Terra homines’ Guinea.

Visse læsere vil nu sandsynligvis påpege, at dette stemmer dårligt overens med følgende fremragende klassisk-donaldistiske reportagebillede, der som majoriteten af dokumentationsmaterialet i nærværende afhandling ærbødigst er stjålet fra en artikel fundet på Akademiets fremragende og overordentligt oplysende hjemmeside:

Jeg vil henlede disse kritikeres opmærksomhed på en dejligt informativ fodnote fra vedrørende artikel:

“Retfærdigvis bør det nævnes, at den geografiske beregning er knapt så enkel at udføre i praksis, som det måske umiddelbart skulle synes, idet der forefindes forbavsende mange lokaliteter i USA med benævnelsen “Ohio”. Når dr. von Storch som orienteringspunkt valgte Ohioflodens nedre løb tæt ved sammenløbet med Mississippi, er det således langt fra den eneste mulighed. Umiddelbart kunne man måske synes, at et sted inden for staten Ohio havde været mere oplagt? I øvrigt viser et opslag i Akademiets ikke-donaldistiske atlas, at Ohio også findes i New South Wales (Australien), i Nigeria og på Filippinerne, hvilket dog ikke umiddelbart på nogen måde letter problemstillingen.”

Hermed burde dette oplagte kritikpunkt være gendrevet, eftersom Guinea ganske belejligt er placeret inden for en tilpas afstand fra Nigeria. Desuden er læseren uden tvivl bekendt med, at også en lokation i Tchad er kaldet Ohio.[4] Så hvilken mon der bliver refereret til i ovenstående reportage fra livet på Stella anatium?

Eftersom undertegnede desværre ikke umiddelbart er i besiddelse af et ikke-donaldistisk verdensatlas, måtte udregningerne baseres på, hvad der var til rådighed af geografisk materiale på Internettet. Dette har desværre den bedrøvelige konsekvens, at afstandsmålingerne bliver ret omtrentlige, men de kan dog give et vejledende billede af afstandene med en margen på cirka 100 km i begge retninger. Og sikken et resultat! Målingerne viste faktisk, at Ohio i Tchad er placeret omtrentligt 3900 km fra førnævnte sted på hvad der svarer til den afrikanske vestkyst, og at Ohio i Nigeria er placeret cirka 2600 km fra denne lokation. Og disse målinger stemmer jo tilsyneladende godt overens med de allerede udførte beregninger, eftersom Pål Jensens oprindelige udregning fortalte ham, at de 2.400 miles svarede til 3.850 km, og hans reviderede beregning gav resultatet 2.930 km.

Desværre må disse beregninger nu gøres til skamme, idet den danske version af førstviste reportageudsnit i denne artikel ser således ud:

På skiltet i baggrunden ses nu tydeligt påskriften “60 km til Ingensteder”. Dette er det endelige bevis i en 33 år gammel donaldistisk debat, så snart lidt grundlæggende matematik inddrages:

Hvis 60 km svarer til 40 andemil, følger logisk, at 1 andemil modsvarer 1½ kilometer. Dette betyder, at de 2.400 mil svarer til 3600 kilometer.

Dette passer jo ikke helt med afstandene til de to gange Ohio, der nævntes tidligere i afhandlingen. Eller gør det? For disse målinger viser jo afstanden mellem Ohio og Nowhere, ikke Ohio og Andeby, hvilket jo er den afstand, nevøen beskriver i reportagen. Og det er undertegnedes stærke overbevisning, at de på billedet viste anatider har kørt væk fra Andeby i et vist tidsrum. Det er således ikke usandsynligt, at de befinder sig næsten 300 kilometer fra deres hjemby på dette tidspunkt, og dermed burde denne kritik være afvist.

Dog er der sandsynligvis stadig et par tvivlere blandt læserne af denne afhandling. Disse er højst sandsynligt ved at sprænges for at få lov til at nedrakke den overraskende sandhed, undertegnede her har fremlagt, og sidder derfor med et grumt smil på læben, mens de fremlægger følgende modbevis:

„Jamen, vi ved jo alle, at Andebys og Guineas respektive klimaer intet har til fælles!”

Dette uigennemtænkte forsøg på at skabe tvivl blandt Akademiets professorer kan imidlertid let gendrives, eftersom der ikke eksisterer en eneste lokation på Terra homines, der har et klima similært til Andebys, og derfor kan man vel fastslå med rimelig sikkerhed, at selvom kontinenterne er formet ens, har klimaet ikke tilsvarende similariteter.

Til slut: Tak, fordi De læste mit speciale; jeg håber, at De fandt det oplysende og sagligt!

[1] I skemaet er for overskuelighedens skyld vist muligheden “mod uret”, da alternativet ville medføre, at der skulle være noget inde i den pæne cirkel, og det ville disharmonere med forfatterens æstetiske idealer for nærværende donaldistiske speciale.

[2] Selvom de da ikke kan have været helt billige, da de jo skifter motiv fra rude til rude, og denne historie er publiceret i år 1950. Men dette er måske blot endnu et bevis på, at Stella anatium er længere fremme rent teknologisk?

[4] Man tager sig til hovedet over at se, hvor uprofessionelt disse atlasmagere behandler deres forskningsområde, men det beviser jo blot, at de eneste forskere, der behandler deres forskningsmateriale med den fornødne respekt, er tilknyttet SAD.

Akademiets Akademiske Råd (AAR) har anmodet undertegnede om at bedømme ovenstående specialeopgave, “Hvor ligger Andeby? Anatid metropol-lokationsforskning”, indgivet af fr. Vina Staldgren med henblik på tildeling af den akademisk-donaldistiske kAndidatgrad (cAnd.don.). Det er en opgave, som jeg har påtaget mig med udsøgt fornøjelse. Fr. Staldgren har med sit emnevalg taget fat på et af de helt centrale diskursfelter inden for akademisk-donaldistiske forskning, “Hvor ligger Andeby?”, der bl.a. dannede omdrejningspunkt for SAD’s 5. Donaldistiske Seminar tilbage i 2006, og denne kobling fastslås på forbilledlig vis allerede i afhAndlingens hovedtitel – så ved vi ligesom, hvor vi er. Rent emnemæssigt, altså, idet den geografiske allokering ikke afsløres her.

Vor specialestuderende viser, at hun er bekendt med den tidligere forskning på området. Relevante teser og diskurser fra denne omtales endda explicit, desværre uden de behørige referencer (forfatter, årstal og evt. sidetal), som hører en akademisk afhandling til. Ejheller specifikke kildereferencer er anført på det anvendte duckumentationsmateriale. Dette er dog også den eneste større anke, som kan fremføres med hensyn til formalia. På den absolutte positivside kan det til gengæld bemærkes, at fr. Staldgren gentagne gange i løbet af afhAndlingen formår at skamrose Sydnordisk Akademi for Donaldisme, en leflen, som den akademiske elite med stor nydelse lapper i sig, hvorfor de førnævnte referencetekniske mangler let kan ses igennem fingre med.

Hvad det indholdsmæssige an(d)går, er det bemærkelsesværdigt, at fr. Staldgren ikke blot har taget fat på et efterhånden ganske gennemtravet forskningsemne, hun baserer ligeledes sin forskning på nogle overvejende velkendte og ligeledes velgennemtyggede kildebelæg – og ALLIGEVEL lykkes hun faktisk med at tolke disse belæg i en radikalt ny retning: ANDEBY LIGGER I AFRIKA!!!

Men kan dette nu være rigtigt? Fr. Staldgren anfører selv som formodet kardinalpunkt imod hendes konklusion fra forventeligt ivrige kritikere, at der ellers umiddelbart ikke er meget i det andebyske klima, der peger i retning af en beliggenhed på den vestafrikanske kyst. Men som det derefter ganske rigtig anføres i proaktivt selvforsvar, så har klimatisk-komparative analyser det gennemgående meget svært med at genfinde et andebysk klima noget sted i vor verden. Andre problemer kan dog også anføres imod den specialestuderendes bevisfremlæggelse. Således vil folk med skarpe øjne – eller en god zoom-funktion på computeren – bemærke, at terrænkortet fra Google Earth er udstyret med en slags kompasnål i øverste højre hjørne, hvor N (dvs. nord) peger skråt til venstre (dvs. mod nordvest på et traditionelt orienteret landkort). Kortet er altså drejet omtrent 45° mod uret for at opnå samme projektion som på von And-kortet. En forklaring af dette forhold er selvfølgelig ingenlunde umulig (f.eks. som foreslået af P. Damgaard, at von And har købt nogle billige, frasorterede kort), men et syn herpå ville være interessant at få med fra fr. Staldgren.

Akademiets Krak-kort over Vestafrika kan i øvrigt oplyse, at den karakteristiske landtange i vor verden er identisk med den bjergrige Koundindé-halvø, der ligger omtrent 20 km fra hovedvej N3 mellem Sanguéya og Boffa. Eller, for dem der ikke måtte være så bekendte på de kanter, godt 100 km nordvest for havnebyen Conakry.

Så skulle dét være på plads. Hvad der derimod ikke er helt på plads er det yderste af halvøens spids, der på Koundindé-halvøen peger til højre (eller mod syd, som det hedder på mere korrekt geografisk sprog), hvorimod Nowhere-halvøens spids peger til venstre (sydvest – eller vest, hvis der tages hensyn til den 45° drejning i projektionen). Hvad er forklaringen mon på dette? Modsatrettede sandaflejringsmønstre i paralleluniverserne grundet divergerende strømforhold i oceanerne (beslægtet med det faktum kendt fra Jorden, at vandet løber ud af badekarret i forskellige retninger på den nordlige og den sydlige halvkugle)?

En anden potential anke er af onomastisk karakter. Hele hypotesen bygger på en forudsættende antagelse om, at Nowhere på Familien Ands vej væk fra Andeby er identisk med Nowhere på von Ands kort. Og at der altså ikke, som i eksemplet med Ohio, kan være tale om flere lokaliteter af samme navn. En indikation på at der IKKE er tale om samme bebyggelse kan eventuelt findes i det forhold, at førstnævnte Nowhere jf. fr. Staldgrens egen påvisning på dansk er benævnt Ingensteder, mens von And-kortets Nowhere i den nyeste danske udgave (CBSV 28) bærer navnet Intetsteds. Afgjort etymologisk stærkt beslægtede stednavne, men dog ikke helt identiske.

Men hvis vi nu for en stund lader disse bagstræberiske forbehold hvile og i stedet følger fr. Vina Staldgren i hendes tolkning og konklusion, hvad kan vi så udlede mere præcist omkring Andebys beliggenhed, som jo alt lige må forekomme os mere interessant end placeringen af bebyggelsen Nowhere? Jo, eftersom sidevejen mod Nowhere ligger på højre side af kørselsretningen for Familien And, der på det pågældende tidspunkt er på vej væk fra Andeby, må det umiddelbart formodes, at Andebys parallelle placering i vor verden skal søges nordvest for Koundindé-halvøen, formentlig et sted i den lille vestafrikanske kyststat Guinea-Bissau. Et land, hvis fjordgennemskårne kystlinie faktisk har ikke så få ligheder med diverse kartografiske forsøg på at afbilde Andebys kystlinie. Virkelig tankevækkende er det i den forbindelse, at vi i Guinea-Bissaus kystland finder en by ved navn California! Hmmm…!

Efter disse mere faglige overvejelser vil jeg nu vende tilbage til selve specialebedømmelsen. Fr. Staldgren søger at overbevise os om, at Andeby ligger i Afrika. Det umiddelbart rablende i denne vidtrækkende tolkningskonklusion vidner om et stort akademisk-donaldistisk forskerpotentiale, hvilket i sig selv kvalificerer hende til stor anerkendelse i vort fag. Dertil kommer, at konklusionen nås gennem en række komplicerede, spekulative og alt andet end uigendrivelige overvejelser og forudsætninger, fremlagt med den største selvfølgelige selvsikkerhed, som var der tale om en garvet forsker i faget uden mindste hang til selvkritiske begrænsninger. I sAndhed imponerende! Og skulle alt dette ikke være nok, så trækkes afhAndlingen uimodståeligt ind over målstregen med inddragelsen af en komparativ analyse af kortet på Hr. von Ands kontor med samtlige Jordens kyststrækninger gennem brug af Google Earth! Man kan kun gisne om, hvor længe det må have taget at finde Koundindé-halvøen, der ikke ligefrem springer i øjnene ved hverken første eller andet glimt på Guineas kyststrækning. Fr. Staldgren har tydeligvis en indstilling til forskningen og et overskud af fritid til samme, der borger for en stor forestående forskningskarriere i akademisk-donaldistisk regi!

Det er derfor med stor glæde og forventning om meget godt i vente fra denne nye unge forsker, at jeg på det bestemteste indstiller fr. Vina Staldgren til den akademisk-donaldistiske kAndidatgrad med speciale i donaldistisk topografi (cAnd.don.map.).

Akademiets Akademiske Råd har den 13. juni 2011 taget censors vurdering og anbefaling til efterretning og valgt at følge denne, således at stud.don. Vina Staldgren tildeles den akademisk-donaldistiske kAndidatgrad.

	Det 5. Donaldistiske Seminar: Hvor ligger Andeby?

	Retur til Akademiets forside

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.