Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Det Akademiske Råd

Bekendtgørelse om uddeling af

den donaldistiske ducktorgrad af særlig ærefuld karakter

ducktor donaldismus extra honorabilis (dr.don.ext.hon.)

til

Jon Gisle

“Nu er den her...” er en proklamation, som man nutildags hører igen og igen som indledning på tvivlsomme reklamer for endnu mere tvivlsomme produkter, som vi ofte aldrig før har hørt om, men som reklamebureauerne alligevel giver indtryk af, at vi ubevidst længe har gået og vansmægtet efter. Men for én sjælden gangs skyld er netop disse introducerende ord absolut fuldgyldige, thi nu er den her endelig: Donaldismen i den længe ventede ANDen udgave.[0]

Dette for donaldismen så klassiske hovedværk burde ikke behøve nogen nærmere præsentation. Thi man kan vel dårligt forestille sig nogen nordisk bosiddende donaldist, der ikke på et tidligt tidspunkt i hendes eller hans donaldistiske liv har læst hr. Jon Gisles “muntert-vitenskapelige studie over Donald Duck og hans verden” fra 1973 - for danskernes vedkommende eventuelt i hr. Freddy Miltons oversættelse fra 1979 (Andelogien). Det skulle da lige være fordi, at det efterhånden er mere end almindelig svært at anskaffe sig et eksemplar af bemeldte klassiker, der længe har været udsolgt fra forlaget, og hvor stadig flere biblioteker med beklagelse må registrere det eftertragtede værk på listen over forsvundne værdisager - efter alt at dømme bortranet af fanatiske vulgærdonaldister.[1] Yderligere stor er derfor glæden over, at hr. Jon Gisle i samarbejde med Gyldendal Norsk Forlag AS i efteråret 2006 har udsendt en lettere revideret ANDen udgave af Donaldismen.[1½]

Intet under at Hr. And hopper så lystigt på forsiden af nyudgaven, thi dette er i sandhed godt nyt, der giver store forhåbninger for donaldismen i de kommende år. Det er således svært at overdrive den betydning, som den første udgivelse af Donaldismen fik for hele donaldismebevægelsens opståen og udvikling i Norden. Dette gælder for donaldismen som helhed, men for den akademiske donaldisme i særdeleshed. Hvor donaldisme i bred forstand trods alt nok også kunne have eksisteret i dag uden hr. Gisles grundbog, så skylder den akademiske donaldisme, som den praktiseres her på Akademiet, helt og aldeles sin eksistens til hr. Gisle: uden Donaldismen var Sydnordisk Akademi for Donaldisme aldrig blevet udklækket![2] Nu ved vi jo godt, at hr. Jon Gisle ikke var ene om at starte den akademiske donaldisme op i Norge, idet den såkaldte Oslo-skole også talte flere andre store kapaciteter blandt fagets stiftende fædre, såsom hr. Pål Jensen (a.k.a. “Pålemann”), grundlægger af tidsskriftet Donaldisten. Det er dog såre tvivlsomt, om dønningerne fra de store akademisk-donaldistiske skvulp inderst i Viken i 1970'erne var nået ned til de sydnordiske kyster, om ikke Donaldismen havde reddet på toppen af de skummende bølger.

På samme måde kan det anføres, at den akademiske donaldisme i Tyskland - hvor den ganske vist ligesom i Norge optræder under andre betegnelser - formentlig havde udviklet sig alligevel, men at også vort sydlige broderlands akademisk-donaldistiske tradition står i dyb gæld til hr. Gisle fremgår af følgende anmeldelse fra tysk donaldismes nestor, dr. Hans von Storch, i Der Hamburger Donaldist nr. 2 fra 1976: »Dieses Werk muß - ebenso wie das von Dr. orn. Grobian Gans “Die Ducks. Psychogramm einer Sippe” - als Fundamentalwerk bezeichnet werden. (...) diesen beiden Büchern den Stellenwert eines neuen Testaments (...) ist dem voll zuzustimmen.« (HD 2, p. 16) Herr von Storch fortsatte med at erklære, at det norske ‘Fundamentalwerk’ bare måtte oversættes til tysk, men efter en kort tænkepause (på 7 sider) nåede han frem til, at det faktisk ville være bedre, om »..jeder ordentliche Donaldist soundso anfangen Norwegish zu lernen.« (HD 2, p. 23) Denne frugtbare opfordring kan vi her på Akademiet kun lade gå videre til vore sydnordiske studerende.

Med hr. Jon Gisles og hans bogs essentielle betydning for den akademiske donaldisme, er det oplagt at benytte dette glade tidspunkt for Bogens genudgivelse til at yde mesteren en fortjenstfuld hæder. Spørgsmålet var således naturligt oppe at vende på Akademiets Akademiske Råd ved årsmødet i forbindelse med den nyligt overståede julefrokost. Ingen kunne selvsagt være i tvivl om, at Donaldismen så fuldt fortjente at blive belønnet med en ducktorgrad, men mere problematisk var det, om Akademiet overhovedet var værdigt til at belønne en af fagets første og største mestre? Efter nogen diskussion nåede vi frem til svaret: »Nej, vi er IKKE værdige, men vi gør det alligevel!« En beslutning, der vel til dels skyldes den selvsikkerhed, som adskillige glas snaps kan bibringe, men også bygger på den trods alt nøgterne overvejelse, at hvis ikke VI gør det, hvem gør så? Så derfor (dyb indånding)...  

NU ER DEN HER: Den længst fortjente akademisk-donaldistiske anerkendelse af hr. Jon Gisles storværk Donaldismen (såvel første- som ANDen udgave), der efter beslutning i Det Akademiske Råd, Sydnordisk Akademi for Donaldisme, belønnes med tildelingen af “den donaldistiske ducktorgrad af særlig ærefuld karakter”, ducktor donaldismus extra honorabilis (dr.don.ext.hon.), samt titlen H.O.T.D.U.C.K. (Højststående Ordensridder af Tophalerne i Donaldismens Universitære Central Komité) og retten til at bære ¾ kilo medaljer.

Meddelelse om tildelingen af ducktorgraden er sammen med et fysisk bevis på samme afsendt til Oslo, hvor hr. Gisle efter Akademiets efterretninger fortsat har sin daglige gang. Akademiets Akademiske Råd håber, at ducktorgraden vil blive modtaget i samme ånd, som i hvilken den er blevet tildelt, og at der mellem hr. Gisles utvivlsomt mange diplomer på væggene på hans kontor også kan blive plads til dette. Under alle omstændigheder skal herfra lyde et stort tillykke - med såvel ducktorgraden som med den vellykkede ANDen udgave af Donaldismen.

Noter :

[0] Alle rettroende donaldister bør bøje hovedet i ærbødig respekt ved lyden eller synet af Bogens navn.

[1] Her kan Akademiet naturligvis kun helhjertet tilslutte sig hr. Gisles velplacerede forbandelse: »Måtte alle fanatiske vulgærdonaldister evig råtne i et mørkt hull!« (Gisle 2006, pp. 10 og 16). Det kan endvidere med slet skjult selvretfærdighed anføres, at Akademiet indtil for nylig kun var i besiddelse af en efterhånden meget laset fotokopi baseret på et eksemplar, der til vor akademiske glæde stadig forefindes på Roskilde Universitetsbibliotek (RUB). Det tjener samme universitetsbiblioteks indkøbsansvarlige stor ære, at RUB ikke blot er et af de få biblioteker i Danmark, hvor man tillige kan finde et andet af de store klassiske donaldistværker, dr. Grobian Gans’ Die Ducks, men at samme RUB er det første danske bibliotek til at anskaffe sig ANDen-udgaven af Donaldismen. Respekt!

[1½] Den i den sammenhæng yderst prisværdige, og derfor også af Akademiet for nyligt prisbelønnede, indsats af hr. Christian Kjelstrup er omtalt andetsteds på Akademiet i relation til uddelingen af ALDA 2006.

[2] ..eller lagt, for den sags skyld. Det skal understreges, at dette faktum ikke bør anvendes imod samme hr. Gisle af Akademiets eventuelle modstandere, da han i så henseende trods alt er uden skyld.

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Rettighederne til forsiderne af "Donaldismen" tilhører dog som helhed Gyldendal Norsk Forlag AS, mens billedet af vulgærdonaldisten i hullet tilhører tidsskriftet "Donaldisten". Fotografiet af den unge Jon Gisle stammer fra bagsiden af 1. udgaven af "Donaldismen", og tilhører derfor enten udgiveren af samme eller hr. Gisle selv. Uanset hvad og hvem, må billedmaterialet ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.