Sydnordisk Akademi for Donaldisme : Afdelingen for Donaldistisk Geologi

Hvor ligger...pengetanken?

Af lektor og stadsgeolog cand.don.scient. Jøkulstéin Sandúr Gravesen, SAD 2011

Akademisk-donaldistisk forskning har gennem de senere år oplevet en renæssance i form af genoplivningen af et gammelt, klassisk forskningsspørgsmål: Hvor ligger Andeby? I kølvandet på dette overordnede emne dukker fra tid til Anden også mere specifikke spørgsmål op. Som f.eks. på bagsiden af Danmarks ubetinget mest donaldistisk orienterede avis, Politiken, nærmere betegnet Politikens Oplysningstjeneste (POT?), hvor man den 5. november 2011 bragte følgende spørgsmål fra offentligheden: “Hvad er det danske navn på den bakke i Andeby, hvor onkel Joakims pengetank ligger?”

Af svaret fremgår det, at pengetanken ligger på byens højeste punkt, der bærer navnet ‘Bilbremsebakken’. Herefter indikeres det kraftigt, ikke mindst af den til den smukke illustration knyttede billedtekst (se ovenfor), at dette toponymiske forhold er fastslået af Carl Barks. Men er dette nu helt korrekt? Sydnordisk Akademi for Donaldisme har set nærmere på de kolde, kontante fakta.

Carl Barks har ganske rigtigt ved flere lejligheder duckumenteret, at Joakim von Ands pengetank ligger på en bakke inden for Andebys byzone…

..men han har aldrig nævnt bakkens navn. Navnet er først overleveret i nyere tid af Don Rosa.

Hos denne er bakken og dens navn til gengæld gengivet flere gange, første gang i beretningen “Likvide midler” fra 1987 (US 224), udgivet på dansk i Hall of Fame nr. 1 fra 2004 (se billede ovenfor), men den huskes nok især i “Slaget om Fort Andeby”, tidligst bragt i Danmark (og i det hele taget) i Anders And & Co. 10/1994, senere genudgivet som kapitel 10 i Joakim von And - Her er dit liv fra 1997. Her gives også den etymologiske forklaring bag navnets oprindelse. For at understrege det historiske element i denne duckumentarberetning, er klippet nedenfor bragt i en skæv sort/hvid gengivelse.

Bortset fra denne nok så relevante korrektion an(d)gående bakkenavnets duckumentariske ophav, så må også påstanden om, at pengetanken ligger på Andebys højeste punkt, afvises. Førnævnte Barks har således ved flere lejligheder tydeligt vist, at andre bakker i pengetankbakkens umiddelbare nabolag rager endog betydeligt højere op end denne.

Dette gælder bl.a. i den første beretning overhovedet om pengetanken, hvor denne netop er blevet opført. I hvilken anledning 20 ejendomme i tankens endnu mere umiddelbare nabolag angiveligt er blevet revet ned.

Derimod kan Don Rosas udsagn om, at Bilbremsebakken inden pengetankens opførelse, dvs. dengang bakken stadig hed Hestebremsebakken, husede fæstningen Fort Andeby, fuldt ud bekræftes af Barks - og af von And selv.

Men også derudover giver emnet anledning til yderligere en interessant problematik for akademisk indstillede donaldister. Nærmere studier af topografien omkring pengetanken, som denne er vist i forskellige donaldistiske beretninger gennem tiden, vil således snart afsløre, at terrænet tilsyneladende kan ændre sig ganske radikalt fra gang til gang. Både hos Barks og andre raportere. Nogle gange ligger pengetanken på en bakke med et stort åbent opland omkring sig…

..andre gange blot på en mindre terrænhævning, som også byens øvrige infrastruktur har indtaget…

..og atter andre gange i helt fladt terræn tæt på andre bygninger…

..heriblandt Statens Seddeltrykkeri.

Mens nærheden til byens øvrige byggeri selvfølgelig kan skyldes ændringer i den urbane byggemodningspolitik, så er terrænforandringerne anderledes svære at forklare. Man kunne geologisk set forklare fænomenet med en voldsom borterodering, således at rydningen af bakken – af hensyn til pengetankens overvågning og sikkerhed – har medført en omfattende erosion af bakkens jordmateriale i forbindelse med regn og blæst. En sådan erosion kunne tænkes yderligere forstærket af eksplosioner og gravearbejde fremkaldt af såvel Bjørnebandens forsøg på at trænge ind i pengetanken…

..som af Hr. von Ands sikkerhedsanordninger for at forhindre samme…

..for nu slet ikke at nævne Hexia de Tricks ofte ret bastante angreb på lykkemøntens opbevaringssted.

Alt sammen menneskeskabte – eller rettere, bjørne-, ande- og hekseskabte – påvirkninger af landskabet, der i teorien meget vel kunne tænkes at fremme en borterodering af Bilbremsebakken hurtigere end en progressiv landmand kan få nedpløjet en fredet gravhøj. Denne umiddelbart plausible hypotese modsiges imidlertid af det faktum, at vi efter at have set én beretning, hvori pengetanken er nede i terrænmæssig kote med resten af byen, ved næste besøg atter finder pengetanken hævet højt til vejrs. Pengetanken synes således at flytte sig op og ned! Men hvordan kan nu det gå til? 

En nylig fremlagt tese går ud på, at Joakim von And er i besiddelse af mere end én pengetank i Andeby. Den formentlig største kender af detaljerede forhold ved Andebys indre topografi, den tyske stadskartograf Jürgen Wollina, der har kortlagt hele byens struktur jævnfør det komplette barksistiske kildemateriale (Wollina 2008), mener således at være nået frem til, at der gennem tiden har eksisteret intet mindre end 20 (!) forskellige pengetanke, men at der i det daglige indgår syv pengetanke i Von And-imperiets likvide deponeringsstruktur (Wollina 2010, 9-13). Og eftersom langt fra alle disse ligger på Bilbremsebakken eller andre af byens bakker, vil det omgivende terræn naturligt synes at divergere fra beretning til beretning. En forklaringstese, der med betydelighed vanskeliggør en fyldestgørende besvarelse af hele denne affæres indledende spørgsmål: “Hvad hedder den bakke, hvorpå von Ands pengetank ligger?”

Udsnit af Jürgen Wollinas barksistisk baserede kort over Andeby, nærmere bestemt over byens centrale del. De gule symboler viser beliggenheden af to af Wollinas i alt 20 identificerede pengetankslokaliteter, den ene (den hyppigst forekommende) beliggende på en bakke, den anden inde i tæt bebygget område i jævnt terræn. Pengetanksbakken er her benævnt ‘Speicherberg’ (=“Tankbjerg”), men det synes alene at stå for Herr Wollinas egen onomastiske regning. 

På Sydnordisk Akademi for Donaldisme har vi særdeles stor respekt for Herr Wollinas imponerende forskningsarbejde, og gennemgående også for de af ham herpå baserede fremlagte hypoteser, men i dette tilfælde må vi nu spørge, om ikke hans løsningsforslag på det pengetankmæssige allokeringsproblem er en kende for hurtig og enkel. Indrømmet, det er barksistisk duckumenteret, at Hr. von And ved enkelte lejligheder har eksperimenteret med supplerende og alternative pengetankskonstruktioner…

..men ud over at dette sjældent er forløbet særlig succesfuldt, så vil grammatisk opmærksomme læsere af kildematerialet have bidt mærke i, at pengetanken så godt som altid omtales i ental, derimod så godt som aldrig i en af flere mulige flertalsformer, såsom “pengetanke” eller “pengetankene”. Hr. von Ands nevøer og grandnevøer synes da heller aldrig i tvivl om i hvilken i dette hypotetisk foreslåede udbud af pengetanke i Andeby, at de skal opsøge deres velhavende onkel/grandonkel. 

Akademiets altid alternativt tænkende forskerhjerner har derfor overvejet, hvad der så kan være forklaringen på de skiftende terrænforhold. Svaret, som vi er nået frem til, er: Terrænet selv! De geologiske forhold på Stella anatium er generelt bemærkelsesværdige og ret så anderledes fra hvad vi kender på vor egen kedelige planet (se evt. Gravesen 2006). Vi synes således bl.a. at have at gøre med en usædvanlig plastisk jordskorpe, der på relativt kort tid kan ændre form, herunder ganske uvarslet danne nye små vulkaner.

Også i denne geologisk-aktive henseende synes Joakim von Ands pengetank – eller rettere, jorden under den – at udgøre et veritabelt hot spot! Pengetankens undergrund har således ved flere lejligheder budt på ganske chokerende overraskelser, ikke mindst for Hr. von And selv.

I særlig grad skal opmærksomheden her henledes på opdagelsen af, at pengetanken ligger ovenpå en subterristriel forbindelsesskakt til landet Terra Ferma… 

 ..hvor beboernes primære aktivitet er at lave jordskælv…

..hvilket selvsagt har betydelige geoseismiske konsekvenser oppe på jordoverfladen for Andeby i almindelighed…

 ..og for pengetanken i særdeleshed. 

Med en så epicentral placering just ovenpå et af de geologisk set mest hyperaktive steder på en i forvejen generelt geologisk aktiv planet kan det ikke undre, hvis terrænet under og omkring pengetanken hæver og sænker sig lidt indimellem, så tanken nogle gange ligger på en høj bakke, andre gange i samme højde som nabokvartererne. Ænderne selv virker i hvert fald ikke til at undre sig over det. 

Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):

Refereret sekundærlitteratur:

Gravesen, Jøkulstéin Gravúr (2006): Eksempler på særtræk ved Stella anatiums geologi, Sydnordisk Akademi for Donaldisme.

Wollina, Jürgen (2008): Entenhausen, ‘Der Donaldist Sonderheft’ 55.

Wollina, Jürgen (2010): Reiseführer Entenhausen - Die schönsten Sehenswürdigkeiten, Köln. 

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.