Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Institut for Donaldistisk Sociologi

Mode - hot or not i Andeby

af cAnd.don. Niels Jakob Søand, Donaldistisk Fakultet Køge 2008

1. del

Andeby er et forbillede for mange andre store byer i Stella anatium, og derfor er det helt naturligt for Andebys beboere at være med på det nyeste skrig. En ting, der slår en forsker, når han graver sig gennem store bunker af støvet kildemateriale i et lille lokale med dæmpet belysning, er, at den andebyske mode gennem tiderne har meget stor lighed med moden, der kan observeres i vores verden i samme tidsperiode. Kunne det tænkes, at der er ført inspirationer fra verden til verden? At beboere i vores verden er blevet inspireret fra rapporter og fortællinger fra Stella anatium – eller omvendt? Sådan et spørgsmål vil jeg lade være op til læseren at vurdere, jeg har blot i mit arbejde frembragt beviser for en sådan parallelmode. Men de beviser kommer først i 2. del af afhandlingen. 

Men det, jeg vil præsentere jer for i første del, omhandler kun ændernes verden – nemlig, hvordan Andebys beboere selv tænker om moden, og hvordan modediller opstår. 

Fedtmules tidløse mode

Det er en kendt sag, at Fedtmule går i noget lidt utraditionelt tøj. Normalt ser man ikke folk rende rundt med samme tøj som Fedtmule i Andebys gader, men alligevel har hans specielle stil slået igennem som mode.

Jævnfør kildematerialet Anders And & Co. 36/1991 er hele byen besat af Fedtmule-moden. For lige kort at genfortælle historien, så køber Frihjuls Cykelfabrikker, repræsenteret af direktør Frihjul, rettighederne til Fedtmules hjemmelavede cykel. Den bliver en kæmpe succes, og snart findes der utallige Fedtmule-produkter som fx Fedtmule-slikkepinde, Fedtmule-karameller, Fedtmule-tøj, Fedtmule-rulleskøjter, Fedtmule-is og naturligvis Fedtmobilen! Ja, der bliver sågar rejst en statue af Fedtmule. Det ender naturligvis med, at Fedtmule bliver træt af det hele og tager på fisketur med Mik og Mak.

Men hvordan i alverden kan det gå til, at Fedtmules klodsede og kiksede stil går hen og bliver smart? Fordi det, Fedtmule laver er anderledes, personligt, specielt og skrupskørt – det er fedt. Desværre får vi ikke at vide, hvordan eller hvornår Fedtmule-dillen forsvandt, men man må regne med, at det hurtigt gik over. Det kan jo til sidst blive for skørt.

Vi springer frem til det næste eksempel, som stammer fra Romerriget, nærmere bestemt den romerske by Aroma. Selvom rigets navn ikke nævnes i historien, kan man ud fra ”parallel-univers-idéen” nemt gætte sig til, at det må være Romerriget, det drejer sig om. Man fristes til at tro, at Mickey og Fedtmule er sendt tilbage i tiden, men nej. Alle tre personer på billedet er helt antikke, og derfor kan man ikke undgå at bemærke Fedtmules hovedbeklædning – en blå hat. Havde man blå hatte i oldtiden? Er Fedtmules hat, som han går med i dag, antik? Er hatten så smart, at den er blevet brugt i de sidste 2000 år?

Fedtmules tøj har, som vi før så, været moderne i hele Andeby, men naturligvis skal Fedtmule købe nyt tøj en gang imellem. Det sker i en specialbutik, som kun forhandler Fedtmules tøj. Men hvis en hel butik skal leve af at sælge Fedtmule-tøj, hvordan kan den så overleve, hvis det (tilsyneladende) kun er Fedtmule, som går rundt i sådan noget tøj. Vi kan se to andre i Fedtmule-tøj i butikken, men det er stadig ikke et solidt kundegrundlag. Nej, der må være andre… nogen, som vi ikke har set så meget til, som går rundt i Fedtmule-tøj. Spørgsmålet er bare, hvor de er!

Tendenser til at efterligne 

Andebyborgerne har en sjov tendens til at efterligne kendte personers tøjstil. Et godt eksempel er netop historien med Fedtmule, som vi så på før, hvor alt bliver ”fedtmulificeret”. Så slemt går det dog ikke altid. Se fx ovenfor, hvor folk er blevet lettere inspireret af Vims’, Anders’ og Joakims tøjstil.

Modediller – kommer let går let

Folk i Andeby kan godt lide, når der sker noget. Især når det handler om mode. Hvis noget bliver populært, kan man i de følgende dage regne med at se alle gå med det. Men ofte varer det heller ikke længere end et par dage, ja hvis det bare er en dag. Der er talløse eksempler på sådanne modediller, og man kan undre sig over, at andebyborgerne hopper på den hver gang, selvom de da må kunne regne ud, at det er penge ud af vinduet. Det er penge ud af vinduet, fordi der som regel er ulemper ved tøjet, der gør det ubrugeligt, og så ender det hele i den velkendte katastrofe.

Nu vil jeg fremvise et par eksempler på sådanne modediller: 

• Modedille: lykkebukserne

• Skabere: Anders og Gearløs

• Problem: folk i Andeby er sure og trætte

• Fordel: gør bæreren lykkelig

• Ulempe: elektroniske genstande påvirker lykkebukserne, så bæreren opfører sig underligt

• Katastrofen: folk kræver deres penge igen

• Modedille: brug og smid væk-tøj

• Skabere: onkel Joakim og Gearløs

• Problem: Anderbilts vaskepulver er bedre end onkel Joakims, og Joakim er for nærig til at reklamere for sit eget

• Fordel: brug og smid væk-tøjet skal ikke vaskes

• Ulempe: der fældes en masse træer til skabelsen af papir-tøjet

• Katastrofe: folk demonstrer mod fældning af skovene

Men onkel Joakim redder æren, og lancerer dette:

Man må formode, at det plettede tøj hurtigt bliver upopulært, når folk har gået i det samme tøj i for lang tid.

• Modedille: special-kjoler a la Anders And

• Skaber. Anders

• Problem: intet

• Fordel: det er smart og nyt

• Ulempe: syningerne i den blå kjole går op, lysene i den røde kjole brænder og bananfluer angriber frugterne i den grønne hat

• Katastrofe: hele modehuset brænder, og Anders flygter til N’Gunga

Bidt af mode

Nogle gange går det for vidt med mode – især med hatte. Vi har tit set kvinder i 50’erne med hysteriske hatte, og jeg vil kun kort nævne det her, fordi emnet er så stort. Her er først tre klassiske eksempler på hattemoden fra 1949 og 1950: 

For at markere, at Andebys beboere er meget modeglade, blev der indviet et helt modemuseum for interesserede – og dem var der nok af. Det er også værd at bemærke det store udvalg af modeblade, hvor de samme interesserede kunne læse om modens udvikling, hvad der var hot netop nu og meget mere. Ja, endda blev en meget berømt, dyr kjole stjålet. Men det viste sig at være designeren, der stod bag. Sagen var helt oppe at køre i medierne, og det viser jo også lidt af interessen for moden i Andeby.

Det var slut på denne gang. Tak fordi I gad at lytte på mig og mine resultater. Jeg håber selvfølgelig, at de fleste af jer har tid og lyst til at høre anden del af mit foredrag. Og så skal jeg selvfølgelig huske at rette en stor tak til vores ærede kollega, professor André Cornelius Sivand, som har været så venlig at stille en del af forskningsmaterialet til rådighed. Mange tak!

2. del

Jeg er glad for at se, at så mange af jer er mødt op i dag til anden del af min forelæsning om modens udfoldelser i Andeby. Denne gang vil jeg bl.a. fortælle lidt om moden gennem tiderne og drage paralleller fra andeby-beboernes mode til vores egen.

Oldtidens mode

Først vil jeg lige kaste et blik tilbage til oldtiden, og se hvordan man gik klædt på det tidspunkt. Selv langt tilbage i tiden kan vi drage paralleller til vores egen verden. Fx ser vi herunder et eksempel fra Jumbobog nr. 44, hvor Mickey og Fedtmule har rejst tilbage i tiden – tilbage til Sumer-riget, som lå i den sydlige del af det nuværende Irak. Mickey er også så venlig at referere til Ur, som han siger, er verdens ældste by. Et tip om fælles forhistorie for ænder/mus og os!

Vores oldgamle sumeriske ven refererer til ægypterne på billedet, og mon også de ligner vores gamle egyptere?

Ja, deres tøjstil ligner ganske rigtig den, der var udbredt i vores verden for flere tusinde år siden. Faraoens beklædningsgenstande har store lighedstræk med Tut Ankh Amons hovedprydelse, som den unge farao bar for over 1300 år siden.

Den 12. oktober 1492 opdagede den italienske opdagelsesrejsende Christoffer Columbus Amerika, da han søgte efter en handelsrute til Indien. Han rejste afsted den 3. august 1492 med tre skibe og 90 mænd. Men hvordan gik disse mænd klædt? På nedenstående eksempel ser vi Aminigo And, der var skibsdreng ombord på Santa Maria. Dette beviser, ud over at en skibsdreng i 1490’erne gik rigt klædt, at der ud over parallel-institutioner, parallel-tøjmode og parallel-kontinenter også findes parallel-begivenheder!

Vi fortsætter kronologisk med hastige skridt frem til år 1628. Bemærk de “flotte” hatte.

I Paris i 1789 gik de rige meget op i at være med på det smarteste af det nye. Således er det en stor skam ikke at bære paryk, som er et absolut krav, hvis man vil være smart. Man kan observere, at alle de andre mandlige personer på billedet er forsynet med en paryk. I resten af historien, som bl.a. foregår hos kongen og adelige, bærer de paryk. Man har ikke lige lyst til at blive mobbet af kongen, vel?

Da Akademiets store bibliotek desværre kun er udstyret med en sort/hvid-kopimaskine, bliver jeg nødt til at forklare farverne på det andet billede ovenfor. Det forestiller en moderne dame fra slutningen af 1800-tallet, som normalt bor på Amerikas østkyst (der stammer tøjet fra). Vi starter oppefra:

•                     Pynten på hatten: rød

•                     Hatten: lysegrøn

•                     Halskæde: gul

•                     Kjole: lyserød

•                     Handsker: gule

•                     Frynser på kjolen: mørkeblå

•                     Sko: gule

Moden fra 1949 til 1969

I 1949 og i de spæde 1950’ere var Andebys kvinder vilde med hysteriske hatte. Som jeg sagde i første del af dette foredrag, så er hovedbeklædningsemnet så stort, at jeg ikke vil tage det yderlige op her. 

Nu vil jeg fremlægge nogle små fingerpeg til, hvad moden har været i denne periode. 

Eksemplet er fra 1961, og giver et fingerpeg om at grønt tøj var moderne.

Og i 1966 ser vi da også den hypermoderne Fætter Højben i grønt.

Men nu hvor grønt tøj blev diskvalificeret i modekonkurrencen, hvilket slags tøj vandt så?

 Svaret er denne “flotte” gule blomsterhat (egentlig en krympet sweater).

I 1965 ser vi onkel Joakim, der transporterer parykker hjem til Andeby i stor stil. I 1965 var der altså en stor parykdille i Andeby.

Moden fra 1970 til 1989

Vi lægger ud med at vise Anders i fire forskellige tøjstile fra 1970:

Læg mærke til, at der hører en speciel hat til hver stil.

Ahøm… vil I venligst være lidt mere stille nede på bageste række? Det larmer ikke at tage notater!

Nå, jeg fortsætter. Her ser vi et eksempel på en moderne herre fra 1970’erne med jakkesæt, hat og cigar:

Jeg synes, at moden i Andeby i 1980’erne var lidt mere festlig, derfor synes jeg, at vi bør springe over til det årti med det samme! Vi kan fx se på, hvad der ikke var moderne i 1981:

Andersine ville i 1988 prøve noget nyt, derfor prøvede hun et mere barskt outfit, som man kan se på dette billede:

Det var tydeligvis langt mere moderne, end hendes normale tøj. Se bare på disse moderne unge fra samme år:

Moden fra 1990 til 2008

Selvom jeg har sagt, at jeg ikke ville tage hatteemnet op her, så synes jeg alligevel, at I ikke skal snydes for dette herlige eksempel – det er en sammenligning af en situation fra henholdsvis 1949 og 1990. Der er altså gået 41 år imellem. Nogen forandring? Ja, det skal jeg da lige love for!

Minnie har lige købt en ny hat, og hun spørger Mickey, hvad han synes om den. I 1949 er hatten stor og pinlig, og Mickey er ikke meget for at svare, men i 1990 er det helt anderledes. Hatten er nydelig og flot, og Mickey lyver ikke engang, når han siger, at han synes, at den er vældig pæn.

Flere faktorer spiller ind i denne drastiske ændring af holdning. For det første er Minnies hattesmag blevet mindre ekstrem, og for det andet er det blevet mere acceptabelt at gå med hat. I 50’erne grinte man i smug over mange kvinders hatte, og det er tydeligt at føle i stemningen i disse fortællinger. Tiderne skifter heldigvis i Stella anatium, ligesom den skifter i vores egen verden.

Men det er ikke kun selve hatten, der er skiftet ud. Læg også mærke til kjolen, som har mistet sit smarte mønster.

Hvis vi vil vide, hvordan moden på planeten Vyrx var i 1991, må vi finde Jumbobog nr. 117 frem fra gemmerne.

Vi har jo før været inde på, at Andebys beboere er helt vilde med mode, og derfor bliver der selvfølgelig også afholdt modeudstillinger (formentligt på Modemuseet, som blev omtalt i første del af denne forelæsning) og modeopvisninger. Undertegnede har været så heldig at få fingre i kildemateriale fra et sådant arrangement, som fandt sted i 1998. Se bare, kære tilhørere:

Det går hurtigt op for én, at det er temaer, som præger modeopvisningerne. Især penge bliver det helt store tema, når en vis hr. von And griber mikrofonen og agerer vært for en modeopvisning:

Det næstsidste eksempel, jeg vil vise jer, er dette:

Det er hverken Anders’ tøjstak eller stofrullerne, jeg vil have jer til at fokusere på, men hellere plakaten i baggrunden, som taler sit tydelige sprog: ”Minikjolen vender tilbage”. Dette giver os to informationer:

1.                  Minikjolen har før været populær i Andeby, ellers kunne den ikke vende tilbage.

2.                  Minikjolen er blevet populær igen, og der er tale om år 2000.

Det sidste eksempel er fra 2007, hvor vi ser en smart fyr med hættetrøje og omvendt kasket. 

Nu har jeg fortalt jer om det, der var moderne i løbet af årene, så til sidst vil jeg advare jer mod såkaldte ironiske kilder. Et sådant eksempel er denne stribe fra i år. Det er tydeligt, at Andersine ikke mener det, hun siger. Så tag jer i agt! De er derude og venter kun på at forvirre os stakkels forskere. 

Så har jeg ikke mere at fortælle jer om mode. Jeg håber, at jeg ikke kedede jer alt for meget… Jeg skal endnu en gang rette en tak til André Cornelius Sivand, som har været så venlig at stille noget af kildematerialet til rådighed. Jeg håber, at I nød foredraget! Tak for nu!

Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets  sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.