Duckburg Management

Vi mennesker har meget at lære af Ænderne. Her tænker jeg ikke på de franskbrødsopfedede, sørgelige repræsentanter for andearten nede ved søen i den lokale bypark, men på vor fjerede venner fra Andeby. Dette budskab har vi prædiket i årevis her på Akademiet, men faktisk var Sydnordisk Akademi for Donaldisme langt fra den første højere læreanstalt på vore breddegrader til at indse denne åbenbare sAndhed. I år 2000 kunne Copenhagen Business School (CBS), blandt gamle studerende og visse folketingsmedlemmer bedre kendt som ‘Handelshøjskolen i København’, sende to af sine fremmeste forskere, fr. Signe Jarlov og hr. Boje Larsen, til et møde i Barcelona, hvor emnet var formidling af moderne managementmetoder. Og hvad var mere naturligt for Jarlov & Larsen end at lade det danske bidrag tage udgangspunkt i Anders And & Co.? Well, hvis man kender lidt til traditionerne på CBS, vil man vide, at endog rigtig mange udgangspunkter ville være mere naturlige, men ikke desto mindre valgte vore to managementeksperter modigt og indsigtsfuldt den donaldistiske vej, idet de for symposiets øvrige deltagere indledningsvis kunne forklare »..that there are more to Donald Duck than just crazy ducks. There is message somewhere.« (Jarlov & Larsen 2000, 5).

Jarlov & Larsen havde tydeligvis hentet inspiration til deres analyse fra det legendariske chilensk-belgiske forskerteam Dorfman & Mattelart (“How to read Donald Duck”), hvor fokus som bekendt ligger på de sociologiske og især politologiske elementer i de donaldistiske kildeskrifter. For det danske forskerpar var fokus i stedet rettet på beretningernes eventuelle oplysninger om Andebys praksis udi virksomhedsledelse - eller management, som den slags hedder på moderne business-dansk (ikke mindst på CBS).

Analysen var baseret på to årgange af AA fra henholdsvis 1950 og år 2000. I 1950 kan der udskilles tre overordnede erhvervsgrupper: 1. handelsfolk (primært detailhandlere og dørsælgere); 2. myndigheder (især politibetjente); og 3. “dyrerelaterede erhverv” (primært hundefangere og landmænd). Jarlov & Larsen bemærkede, at sælgerne er velklædte og høflige (åbenbart ikke fremtrædende kendetegn på sælgerlinien på CBS anno 2000), tjenerne er meget formelle og politibetjentene er strikse uden at være brutale. Det var endvidere deres konklusion, at arbejde som et middel til at opnå en bedre tilværelse generelt fylder meget lidt i Andeby anno 1950: »The ways to success are rather luck or being smarter.« (Jarlov & Larsen 2000, 14). De kunne dermed ikke finde støtte for Dorfman & Mattelarts påstand om, at arbejde i Andeby er et nødvendigt onde med det ene formål at gøre arbejdsudøveren i stand til at forbruge og/eller atter hengive sig i behagelig arbejdsløshed.

Der er angiveligt kun to ledere duckumenteret i årgang 1950, nemlig en borgmester og et byrådsmedlem (AA 1-3/1950), og ingen af dem synes i stand til at imponere vore to managementeksperter: »They are stereotyped, grotesque characters. The mayor is a very overweight person wearing striped trousers, silk hat, and a diamond tiepin. The chairman of the city council, on the other hand, is a little, warped character wearing lorgnettes and bowler.« (Jarlov & Larsen 2000, 12).

Kendere vil vide, at der er tale om den klassisk-donaldistiske duckumentar af Floyd Gottfredson om dengang, da Fedtmule anskaffede sig en løve ved navn Agnes (YM 049). Det er i samme beretning, at årgangens eneste egentlige eksempel på management technology er at finde, nemlig i form af de love, som byrådet udsteder løbende igennem forløbet for at kunne fjerne samme løve fra Hr. Fedtmules hjem. I første omgang forsøger borgmesteren med det gode at appellere til Fedtmules fornuft, hvilket kendere af Hr. Fedtmule vil vide er et noget optimistisk forehavende, der da heller ikke fører til det ønskede resultat.

Ved næste møde mellem Hr. Fedtmule (og Agnes) og myndighederne, prøver sidstnævnte at pågribe og fjerne løven gennem udøvelse af arrestativ magtanvendelse, men de tvinges til atter at løslade løven, idet loven angående løver holdt som kæledyr endnu ikke er vedtaget på arrestationstidspunktet: »i.e. there is a misunderstanding between the legislative power (the city council) and the executive power (a dog catcher).« (Jarlov & Larsen 2000, 13)

Ved det tredje forsøg opstår et nyt problem, idet løven i mellemtiden har fået killinger, og da den just vedtagne lov kun omfatter enlige, voksne løver, må den udøvende magt atter returnere med uforrettet sag. Og da byrådets lovgivning endelig synes at have lukket alle smuthullerne, har Fedtmule solgt den nybagte løvefamilie til et cirkus. Hvilket måske nok løser magistratens problem, men stadig efterlader dens ledelse en anelse frustreret.

Set ud fra et professionelt managementmæssigt synspunkt var det Jarlovs & Larsens vurdering, at repræsentanterne for Andebys politiske ledelse ikke slipper videre godt fra opgaven i den pågældende beretning: »Thus, the law cannot be seen as a successful management technology since it does not achieve its aim, which is to seize the lion. On the other hand, the description of law as a management technology cannot be characterized as negative. The project of the authorities fails. But the failure is not attributable to the laws themselves but to the incompetence of the people passing them and to the smartness of Goofy and Mickey who evade them.« (Jarlov & Larsen 2000, 13-14).

For at gøre den komparative analyse af de to udvalgte årgange af AA kvantitativt sammenlignelig indgår kun 12 numre fra år 2000 fordelt over hele året. Antallet af duckumenteret beskæftigede personer i de to stikprøver er steget fra 87 i 1950 til 137 i 2000 (hvilket altså kunne indikere en mellemliggende beskæftigelsesstigning i Andeby på 57,5% !). Især hundefangere er blevet en mere sjældent set erhvervsgruppe, men myndighederne er stadig rigt repræsenteret i form af politi. Af nye interessante erhvervstyper nævnes ejendomsmægler, jobkonsulent, fodboldtræner, psykiater, konsulent i personlig udvikling (Fætter Vims) og internetsælger af påskeæg. Om de tre sidstnævnte mærkede Jarlov & Larsen sig, at psykiateren benytter sig af Rorschach-tests, at Fætter Vims’ arbejde faktisk falder ind under den gode danske fagbetegnelse ‘HRM’ (Human Ressource Management), og at internetsælgeren anvender orientalsk meditation til at opnå indre styrke og udvikle sin tolerance, »..in the end, however, not enough to tolerate DD.« (Jarlov & Larsen 2000, 15). Der synes således vitterligt at være sket en del i Andeby hvad angår erhvervsrelateret metodeudvikling i det forgangne halve århundrede.

Også synet på arbejde synes at være ændret. I 1950 var økonomisk og social succes primært et spørgsmål om held og personlig kreativitet, mens arbejde var noget ret ligegyldigt og uinteressant, men et halvt århundrede senere fylder arbejde langt mere i individets stræben efter økonomisk sikkerhed, social anerkendelse og selvrealisering. Desværre, ikke mindst for Hr. Anders And, er der i Andeby en tendens til, at uforudsigelige faktorer med forbløffende forudsigelighed vil dukke op med afgørende og som regel højst uheldig effekt for ethvert ellers umiddelbart lovende karriereforløb.

Hvad det ledelsesmæssige angår, er antallet af ledere i stikprøverne steget fra 2 i 1950 til 16 i år 2000 (altså en imponerende ottedobling!): indianerhøvding (+), rumkaptajn (+), rejseleder (sic!)(+), færdselsoverbetjent (+), hoteldirektør (+), over-tandfe (–), tre borgmestre (–––), spejderleder (–), entreprenør (–), forretningsmand (–), fabrikschef (–), åndelig leder (–), kampagnekoordinator (o) og over-rottefænger (o). Tegnene i parentes indikerer, om lederen fremstår positivt (+), negativt (–) eller neutralt (o) i beretningen. Som det fremgår, har byens borgmestre fortsat et uløst imageproblem og burde nok overveje at hyre sig en spinducktor. I det hele taget kunne Jarlov & Larsen ikke finde videre tegn på metodeudvikling inden for ledelsesområdet.

Et særligt interessant punkt i analysen gælder Anders Ands jobsituation. I 1950 kan der noteres seks forskellige jobkategorier for Hr. And: grønthandler, håndklædevasker, tjener, sælger, konfektionist, læge (uak?) og landskabsgartner. Dertil medregnede Jarlov & Larsen af lidt uforståelige årsager yderligere tre embedsfunktioner hjemme hos Hr. And selv som henholdsvis havegraver, husreparatør og sneskovler. I år 2000 har Hr. And i et tilsvarende antal kildeskrifter intet mindre end 18 forskellige jobs: nattevagt, landbrugsmedhjælper, sælger, kontorassistent (to gange), trafikbetjent, hundefanger, fabriksarbejder, skopudser, fodboldtræner, skibskaptajn, fotograf, konsulent, sømand, fiskeribetjent, billetsælger, rumkaptajn og astronaut. Som en kvantitativ kommentar skal det dog anføres, at tre af beskæftigelserne stammer fra samme beretning, hvor Hr. And har sat sig for at komme i Guiness Rekordbog som den, der er blevet fyret flest gange.

Nederst på side 22 kommer fr. Jarlov og hr. Larsen så med hvad der umiddelbart synes at være den mest præcise og uden-unødvendige-dikkedarer konklusion jeg mindes at have set i årtier:

From this and our previous analysis we conclude: Yes, Donald Duck contains management ideas.

Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at konklusionen fortsætter på næste side. De opfølgende hovedpunkter er, at de nævnte managementidéer sjældent betegnes explicit som sådanne, men at beretningerne ikke desto mindre alligevel rummer mange grundlæggende perspektiver og idéer vedrørende arbejdsmotivation, beslutningstagning, risikotagning og læring. Videre struktureret synes den anvendte managementteori i Andeby dog ikke at være: »We have argued that it corresponds to the most contemporary ideas in management learning that could roughly be termed “Chaos Theory of Management”...«. (Jarlov & Larsen 2000, 23).

Det var fr. Jarlovs og hr. Larsens vurdering, at de managementidéer, som de mente at kunne finde i AA anno 2000, svarer til dem, der kendes fra akademisk managementteori her på Jorden udviklet i 1980’erne. Dette forledte dem dog ikke til den letkøbte kræmmerkonklusion, at de donaldistiske beretninger dermed er påvirket af menneskenes verden - eller den ellers nok så interessante alternative tolkningsmulighed, at Jordens managementudviklere er påvirket af idéer fra Anders And & Co.

Næ, de foreslog derimod den også ganske interessante tanke, at udviklingen i Andeby og i managementteorien er udtryk for en samtidig “Zeitgeist” de to steder. Afslutningsvis gjorde de sig til talsmand og -kvinde for potentialet i brug af tegneserier som kommunikationsform i managementteoretisk formidling: »A final consideration is that perhaps comics are an excellent media for communicating management ideas.«

Her på Akademiet kunne vi ikke være mere enige (så slet bare ordet perhaps). I det hele taget burde den klassiske Barks-beretning om dengang en skypumpe fløj væk med alle Onkel Joakims penge (“Skillinger fra skyerne” WDC 126) være selvskreven på alle økonomistuderendes pensum. Men indtil da er det godt at vide, at i hvert fald nogle af de mere progressive kræfter i næste generation af Danmarks førende erhvervsakademikere kan deres Anders And.

Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):

Institut for Donaldistisk Sociologi		Institut for Donaldistisk Økonomi

	GrandjeAnd: Arbejde adler

	Retur til Akademiets forside