Sydnordisk Akademi for Donaldisme : Temaserie “Ænder i krig”

Krigsbørnene fra Tevobravia

af dr.don.clas. Jacobinus GrandjeAnd, CKD & SAD 2007

Det er en mørk og stormfuld nat! Eller i hvert fald en grå regnvejrsaften. Det banker på døren hjemme hos Mickey Mouse, og udenfor i underlige, gennemblødte gevandter står tre smilende børn. Som Hr. Mouse byder velkommen med et dobbeltløbet jagtgevær og besked om at træde tilbage! For ellers...

Man må uvægerligt undres. Siden hvornår er den retskafne og normalt så venlige Hr. Mouse begyndt at modtage besøgende gæster med hævede skydevåben? Og så endda børn! Hvilket let giver spørgsmålet en drejning til det endnu værre: hvornår er Hr. Mouse begyndt at få besøg af små børn uden voksne ledsagere i sit hjem efter mørkets frembrud? Og er det fastelavn, eller hvad er det for en besynderlig påklædning, som ungerne har iklædt sig? Og kan de lide at stå ude i regnvejr, siden de smiler så bredt?

Selvom jeg er ikke så lidt chokeret over Musens hurtighed til at gribe til våben, så må jeg medgive, at jeg også selv ville blive en smule beklemt, hvis der under et natligt (eller aftenligt) tordenvejr stod tre ukendte børn på mit dørtrin og tavst smilede som i filmen “Children of the Corn”. Og da ikke mindst hvis den største af dem havde en påfaldende lighed med Pinocchio.

Hvorom alt er, så beslutter Hr. Mouse at invitere børnene indenfor i varmen, og idet jeg her aldeles vil undlade at kommentere hans bizarre berøringer af den lille dreng,[1] så vil fokus i den efterfølgende artikel ligge på Musens berettigede spørgsmål: »Hvor kommer I fra?«

Den Pinocchio-lignende yndlings svar »Zeg mich!« besvarer muligvis nok formelt set spørgsmålet, men eftersom hverken Mickey Mouse eller undertegnede umiddelbart forstår svaret, kan man sige, at det i høj grad stiller et nyt spørgsmål: “Hvad er det dog for et sprog?” Jeg vil i undersøgelsens anden halvdel forsøge at se nærmere på de lingvistiske ledetråde til børnenes oprindelsessted, men inden da vender vi blikket imod beretningens øvrige indikationer desangående. 

Lad mig starte med at reducere gåden med 33%, idet vi snart erfarer, at det mindste af børnene er kinesisk, og i øvrigt ved beretningens afslutning viser sig kun at have medvirket i hele affæren ved en tilfældighed. Mere interessant er det, at Hr. Mouse selv ganske hurtigt deducerer sig frem til en erkendelse af, at der for de to andres vedkommende er tale om forældreløse krigsbørn.

Hvordan han er nået frem til det med det forældreløse, skal jeg ikke kunne sige, men betegnelsen “krigsbørn” er derimod vitterlig interessant. Der er altså krig et sted i Stella anatium! Den næste scene indikerer endda, at denne krig i et eller andet omfang involverer Andeby - og i hvert fald har sat et militært flyberedskab i gang over byen. Yderst bizar i samme sammenhæng er Hr. Mouses pludselige og aggressive reaktion imod en i sig selv yderst bizar plakat med den ellers umiddelbart fornuftige opfordring “Tænk før du taler!” under et billede af en bistert udseende mandsperson med meget lange øren.

Mens granskning af den gådefulde plakat ikke synes at bringe os nærmere nogen forståelse af sagens sammenhæng, så viser børnenes reaktion med stor tydelighed en stærk og indgroet skræk hos dem for jagerfly, og endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Mickey Mouses forsøg på at berolige dem med oplysningen om, at flyene »er vores egne« ikke synes at mindske børnenes rædsel. Tør vi derudaf tolke, at børnene har ubehagelige erfaringer med militære fly fra Andeby [2] - og at de dermed kommer fra et land, der aktuelt ligger i krig med Andeby?[3] I så fald kunne man synes, at i det mindste Hr. Mouse nu burde få en formodning om sine gæsters nationale tilhørsforhold - med mindre Musen er meget politisk ligeglad eller Andeby er involveret i krig imod så mange nationer, at det ikke letter spørgsmålet nævneværdigt.

Herefter tager beretningen en drejning til det dramatiske, idet det viser sig, at børnenes liv efterstræbes af hemmelige, udenlandske agenter ved hjælp af hensynsløs bilkørsel, ...

..eksploderende vandvarmere...

..og højvande under et strandtivoli.

Hvor skadelige end den slags traumatiske oplevelser må være for de smås sarte psyker, så hjælper begivenhedernes gang faktisk gevaldigt på nærværende undersøgelses problemstilling. En af de fremmede agenter kan således indvie os i såvel børnenes navne som deres sociale rang og hjemland:

Michael Paul Philip og hans søster Maria Luisa Ann Zebravia, henholdsvis kronprins og regerende dronning og retsmæssig besidder af tronen i det betydningsfulde europæiske land Tevobravia! Dét var jo mange nye og afgørende oplysninger på én gang. Udover den altid behagelige ære over at være i kongeligt selskab kan vi således konstatere, at man i Tevobravia tilsyneladende benytter en noget alternativ kongefamiliær rangorden, idet kronprinsens lillesøster er regerende dronning. Mig bekendt praktiseres denne royale struktur ikke i kendte kongeriger af vor verden. Nu kan kritikere af min tolkning jo indvende, at en højdeforskel på en halv hovedhøjde mellem de to børn ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at drengen er ældre end pigen, men selv hvis den da udvoksningshæmmede barnedronning skulle være storesøster i søskendeforholdet, så hører det stadig til usædvanlighederne, at en dronning lader sin lillebroder bære titel af kronprins.

Men sådan har man altså valgt at gøre det i Tevobravia. Hvilket bringer os frem til næste interessante forhold i identifikationen. Mens man vil lede forgæves i vor verdens atlasregistre efter et kongerige af navnet Tevobravia, så skulle der angiveligt være tale om et endog betydningsfuldt land i Stella anatiums Europa,[4] hvor vor informative agent med de høje kindben yderligere kan indkredse Tevobravias geografiske beliggenhed til Centraleuropa.

Ja, faktisk er Tevobravia endda nøglen til agentens hjemlands position i Stella anatiums Centraleuropa,[5] hvilket altså må betyde, at agenten ikke repræsenterer et internt tevobraviansk statskup, men derimod endnu en statsmagt - hverken Andeby eller Tevobravia - med ambitioner om at positionere sig i Centraleuropa. Her vil kendere af Stella anatiums storpolitiske struktur jo straks tænke på Brutopia, dette selve Ondskabens Imperium, men faktisk bringer beretningen ingen sikre indicier for denne tredje statsmagts navn. Derimod gør agentens oplysning straks Hr. Mouse i stand til at identificere sine modstandere som “nazister”.

Da han indvier en uniformeret politimand i sin erkendelse, afslører denne dels at have både højreradikale sympatier og gode tyskkundskaber, samt et positivt syn på mord. Hvor førstnævnte afsløring på vore breddegrader hos et medlem af politistanden nok ville være betydelig mindre overraskende end den andennævnte, så må den tredje siges at være direkte uheldig for en lovens håndhæver. Til forsvar for Andebys politikorps kan en alternativ tolkningstese dog fremsættes, nemlig at der muligvis er tale om endnu en hemmelig agent i forklædning. I så fald kunne man jo fristes til at gøre den lingvistiske kobling, at de nazistiske agenter alle kommer fra et tysktalende land. Ja, nogle ville måske endda vove at gå så langt som til at foreslå Tyskland! Dette ville dog utvivlsomt være at strække bevismaterialet urimeligt langt. Tværtimod er det her værd at henlede opmærksomheden på, at den eneste scene i beretningen, hvor vi med sikkerhed hører (ok, læser) en af agenterne tale sit eget sprog,[6] er da en hunhund sendes ud af agenternes bil for at forføre Pluto med kommandoen »Stevet ib!«

Efter at have checket det med Akademiets tyskkyndige rektor kan jeg fastslå, at dette ikke er tysk. Da hverken rektor eller undertegnede er tilstrækkelig funderet i brutopiansk, kan en eventuel støtte i sprogbelægget for den alternative tolkningstese desværre ikke vurderes nærmere. Muligvis bør vi også være forsigtige med ukritisk at projicere ‘nazist’-betegnelsens betydning i vor verden over på Stella anatium, hvor den ganske vist også nok synes at referere til en ubehagelig befolkningsgruppe, men jo ret beset ligeså vel kan være national som politisk; måske kommer Stella anatiums nazister simpelthen fra et land ved navn “Naz”?

Med denne onomastiske overvejelse har jeg - ganske smidigt, når jeg selv skal sige det - taget hul på undersøgelsens anden halvdel, hvor jeg ud fra en til lejligheden udviklet lingvistisk analysemetode (LAL : Lingvistisk-Analytisk Lejlighedsmetode) har gennemgået samtlige spor i beretningen for så vidt angår børnenes sproglige baggrund.

De to børn [7] bidrager med i alt ni udtalelser i løbet af beretningen: »Zeg mich!«, »Te!«, »Gegis!«, »Zog!«, »Stevers!«, »Gray!«, »Spe!«, »Bara ge!« og »Retora!« Til udtalelsesrækken hører formelt set også »Poppedreng vil ha’ sukker!«, der dog i denne sammenhæng kan afskrives som et tilfælde af sprogforvirring, idet Fedtmule har forsøgt at lære børnene dansk, med hvilket han angiveligt har gode erfaringer fra en papegøje.

De øvrige ni sprogbelæg må derimod formodes at være ægte tevobraviske. Vi kan indledningsvis konstatere, at der tilsyneladende er tale om et yderst kortfattet sprog. Dels indeholder ingen af udtalelserne mere end to ord, de fleste (77,8%) endda kun ét, og disse ord er tilmed for de flestes vedkommende (63,6%) enstavelsesord, mens kun et enkelt ord (9,0%) svinger sig op til hele tre stavelser. En alternativ forklaring om, at børnene er sprogligt underudviklede, er næppe plausibel deres høje sociale rang in mente. Faktisk må vi snarere forvente, at de kan formulere sig langt mere avanceret end deres jævnaldrende fra Tevobravias mere jævne samfundslag. Hvilket ikke er umiddelbart befordrende for en vurdering af landets generelle kulturelle stade.

Men er det muligt ud fra en systematisk lingvistisk analyse af børnenes udtalelser at vurdere Tevobravias sproglige tilhørsforhold? Vi kan i hvert fald som udgangspunkt konstatere, at de ni belæg samlet set udelukker nogen 100% korrelation imellem tevobravisk og noget på Jorden i nutiden kendt sprog. Heldigvis, for ellers ville dette jo have været en ret hurtig overstået undersøgelse. Men er der så nogle elementer, som indikerer en sproglig familieforbindelse imellem tevobravisk og sprog her på Jorden? Lad os prøve at gå belæggene igennem ét for ét.

»Zeg mich!« svarer kronprins Michael Paul Philip indledningsvis på Mickey Mouses spørgen til børnenes oprindelsessted. Eftersom det rette svar jo efterfølgende har vist sig at være ‘Tevobravia’, synes svaret under alle omstændigheder at være forkert, men måske har kronprinsen blot ikke forstået spørgsmålet.  Gennem brug af min avancerede LAL-metode har jeg slået ordene “Zeg mich” op på internetfunktionen Google, og herved viser det sig, at denne ordsammenstilling faktisk findes i vor verden, nærmere betegnet i Nederland, hvor den direkte oversat betyder “Sig mig!”. Stadig et lidt fjollet svar, så måske er meningen ikke helt den samme på tevobravisk, men vigtigere er det her at konstatere en mulig sprogforbindelse mellem Stella anatiums Tevobravia og Terra homines’ Nederland.

Næste serie af sprogbelæg stammer fra den næstfølgende morgen, hvor Mickey og Plutos elegante morgengymnastik udløser de friske hilsener »Te! Gegis!« og »Zog!«. Her giver Google-søgningen et noget mere broget resultat. De fleste responser på ordet “Te” gælder navnet på en varm drik baseret på udtræk af urter, som går under denne staveform i bl.a. Danmark og Sverige - samt Nederland! På nederlandsk bruges det lille ord desuden i den genitive betydning “til”, “fra” eller “af”, som det f.eks. kendes fra vor ærværdige søsterorganisation Universiteit voor Hooge en Algemeene Donaldismus te Annedam. “Gegis” viser sig at være navnet på et rumligt-administrativt computersystem af typen GIS (Geografisk Informations System) inden for transportsektoren (GEfahr-GIS) med anvendelse i Nordvesttyskland (f.eks. havnen i Hamburg) ... og Nederland! Et mønster begynder således at tegne sig i retning mod en nederlandsk sprogforbindelse, men betydningsmæssigt synes der stadig at være et stykke vej imellem de to sprog. At tale om te fra morgenstunden kan man endda forstå, man hører jo om folk, der drikker den slags på sådanne tider af døgnet, men at følge dette op med navnet på et transportadministrationssystem forekommer noget underligt. Måske synes vor kronprins, at hans værter kunne have brug for lidt GIS-styret hjælp til at håndtere deres mobilitet ud af sofaen?

Tingene tager imidlertid for alvor en udvikling til det bizarre med søsterens supplerende, korte bemærkning. “Zog” er i vor verden dels en kortform af navnet på en albansk konge fra perioden 1928-39 (Ahmet Zogu eller “Zog den Første”), og dertil er det en initialsammensætning anvendt af nynazistiske grupperinger i USA for den amerikanske forbundsregering: “Zionist Occupied Government”! Meget kongeligt er der jo ikke over Musens og hundens optræden, men ligefrem at bruge nynazistiske ukvemsord imod sine værter, blot fordi de har forårsaget en brat opvågning, ville rigtignok klæde den lille dronning meget dårligt. Derfor må vi foretrække at tro, at betydningen er en ganske anden på tevobravisk.

Den næste scene med en replik fra de to børn er allerede læseren velkendt, idet der er tale om den lille dronnings forskrækkede udråb »Stevers!« ved synet af det beredne [8] andebyske luftvåben. Hvad mener hun mon med det? Har vi her det tevobraviske ord for “flyvemaskiner” eller et tilsvarende generelt dækkende ord for den slags luftbåren mekanik, eller er hun mon så velbevandret i genkendelse af flytyper, at hun med det samme er i stand til at angive mærket af de pågældende jagerfly? Alternativt kunne der blot være tale om en form for advarselsråb i stil med “Pas på!”, “I dækning!” eller “Se de grimme flyvemaskiner fra Andeby, der plejer at smide bomber i hovedet på os. Lad os hurtigt krybe i skjul under den nærmeste bil, min kære broder og lille tilfældige kinesiske ledsager!”[9]

Men minder ordet om noget vi kender fra vor verden? Ifølge opslag på Google synes den mest udbredte brug af ordet ‘stevers’ at være som personefternavn, hvor det først og fremmest kendes i Nederland og blandt folk af nederlandsk afstamning i USA. Måske er sammenhængen den, at en ingeniør ved navn Stevers står bag udviklingen af den pågældende maskine og derfor har givet navn til den, på samme måde som en vis Herr Messerschmidt i tidligere tider satte sit præg på flynomenklaturen i vor verdens Europa. Forelagt overvejelserne desangående i en tidlig fase af analysen foreslog min gode kollega professor Jakobsen alternativt, at dronningen måske simpelthen genkender en af piloterne, Hr. Stevers, og at hendes reaktion skyldes, at hun ved han er en elendig flyver med en foruroligende høj styrtstatistik - men hermed synes jeg nok, at vi bevæger os ud i de mere spinkelt funderede spekulationer.

Den næste scene er fra umiddelbart før det dramatiske opgør med nazisterne, hvor Mickey Mouse anmoder sine ledsagere om at støtte sit forslag ved at sige ordet “Hørt!”. Ingen af de fire i selskabet efterkommer dette ønske, hvilket Musen temmelig udemokratisk aldeles ‘overruler’ ved at gennemføre sin beslutning alligevel. De to kongelige børn fra Tevobravia siger i stedet henholdsvis »Gray!« og »Spe!«, hvilket umiddelbart kunne indikere en indbyrdes uenighed i familien, men nogen mulighed for en nærmere vurdering af forskelle i synspunkterne giver materialet ikke. Et forsøg på at finde ligheder med kendte jordiske sprog gør bestemt ikke uklarheden mindre. “Gray!” responderer på Google først og fremmest med det amerikanske ord for ‘grå’, hvilket måske kunne indikere en vis uafklaret tvivl hos kronprinsen? De alternative sammenfald med byer og personnavne i USA, Danmark og Sydøstfrankrig synes kun at udgøre endnu tåbeligere tolkningsbud. Helt sort er dronningens beslutsomme udtalelse “SPE!”, der viser sig at være en hyppig udbredt forkortelse i vestlige industrikredse, eksempelvis for Society of Petroleum Engineers og et belgisk energiselskab, samt det statistiske institut i Portugal. Enten rabler det nu helt for vor lille heltinde, eller også er betydningen en ganske anden på hendes sprog.

Det sidste belæg er fra beretningens afslutning, hvor Tevobravias kongefamilie er trygt placeret på skuldrene af “Per fra Sikkerhedstjenesten”. Og hvad kunne ved en sådan fornøjelig lejlighed sammenfatte stemningen bedre end ord som »Bara ge!« og »Retora!«?[10] At dømme efter en sammenlignende lingvistisk søgning på Google kunne temmelig mange ord være mere passende. Det eneste match på “Bara ge” kommer fra Sverige, hvor ordsammensætningen betyder “Bare giv”, hvilket jo nok kan forekomme at være en smule forkælet og krævende ting at sige, men sådan er jo nu engang nutidens børn. “Retora” derimod er et respektabelt navn på et stort amerikansk computerfirma, hvilket jeg dog har noget svært ved at få til at passe ind i sammenhængen. Dertil korrelerer det med ord af ikke helt klarlagt betydning på brasiliansk, ungarsk, slovakisk og især polsk.

Konklusion

På baggrund af Floyd Gottfredsons opsigtsvækkende beretning fra 1944 kan vi således konstatere, at Stella anatium da oplevede en krig, som Andeby i et eller andet omfang var involveret i, og at en af denne krigs skuepladser var det centraleuropæiske kongerige Tevobravia, der angiveligt udgjorde nøglen til en unavngiven tredjemagts bestræbelser på magtpolitisk dominans i samme Stella anatiums Centraleuropa. Eftersom de hemmelige agenter udsendt til Andeby på vegne af nævnte tredjemagt af både Mickey Mouse og Hr. Per fra Andebys sikkerhedstjeneste betegnes som “nazister”, kan vi gennem onomastisk-logisk metode opstille det hypotetiske navneforslag Naz for denne statsmagt. Personligt skal jeg dog ikke lægge skjul på at nære en meget stærk mistanke om, at det i virkeligheden drejer sig om alle onde statsmagters moder: Brutopia.

              Om Tevobravia som sådan får vi ellers ikke meget direkte viden, bortset fra, at der er tale om et kongerige regeret af den meget unge dronning Maria Luisa Ann Zebravia (i daglig tale “Putte”), hvis tilsyneladende ældre broder har den i royalistisk-hierarkisk sammenhæng noget overraskende titel af kronprins.

              I mangel af flere direkte informationer om Tevobravia har jeg introduceret den såkaldte Lingvistisk-Analytiske Lejlighedsmetode (LAL) med henblik på en videnskabelig og systematisk analyse af beretningens sproglige spor. Sammenfattende kan vi ved hjælp af LAL-metoden konkludere, at af de ni belagte tevobraviske udtalelser har de fire (44%) lingvistisk slægtskab med nederlandsk, et tilsvarende antal (44%) med amerikansk, to (22%) med svensk og/eller dansk og et (11%) med enten tysk, albansk, fransk, belgisk, portugisisk, brasiliansk, slovakisk, ungarsk eller polsk.[11] Umiddelbart tyder denne kvantitative analyse dermed på en sproglig forbindelse med især nederlandsk og/eller amerikansk, men hvis vi dertil tager hensyn til analysens kvalitative(?) vurderinger, ryger det amerikanske match ned på niveau med albansk og polsk, hvorved nederlandsk (med fortsat fire belæg) efterlades som analysens ubestridte topscorer.

              Jeg siger ikke dermed, at Tevobravia er Stella anatiums pendant til vor verdens Nederland, slet ikke, ej heller at tevobravianerne taler en variant af dette charmerende sprog, men min videnskabelige analyse har klart godtgjort en utvetydig og statistisk signifikant lingvistisk-historisk forbindelse imellem de to sprog. Og for enhver, der har hørt det nederlandske sprog talt i praksis, må Hr. Mickey Mouses manglende forståelse af børnenes udtalelser herefter være behørigt undskyldt. Og så er det jo godt, at en ægte dronning nok ved, hvordan man overvinder sprogbarriererne...

Epilog

Afslutningsvis kan dette fine klassisk-donaldistiske kildeskrift benyttes til at belyse endnu et af donaldismens store spørgsmål, nemlig det mulige forbud imod at sætte børn i verden i Andeby. Dette er ganske vist ikke beretningens centrale emne, men naboen fru Grøns bestyrtede reaktion ved synet af bleer og børnetøj på Hr. Mouses tørresnor og i ikke mindre grad samme Hr. Mouses efterfølgende forsøg på at skjule sandheden for nabofruen kunne jo så sandelig synes at bestyrke de donaldistiske sexologers sexual-neutrale forklaringsteori.[12]

Tilsyneladende vurderer Musen, at det er mere socialt acceptabelt i Andeby, at voksne mænd ifører sig meget små og stramtsiddende shorts på vej til “børnefest” end at de selv skulle gå hen og blive forældre. Igen vil jeg her overlade det til professor Dam og hans ligesindede at tolke videre på observationerne...

[1] Den slags forskningsspørgsmål overlader jeg hellere til min kollega professor Dam og formiddagsbladene.

[2] ..eller en statsmagt i forbund med Andeby.

[3] ..eller en statsmagt i forbund med Andeby?

[4] Sådan ét har man altså også dér.

[5] Det var mange genitiver i én sætning.

[6] ..med mindre dette er dansk!

[7] ..idet vi erindrer, at kineseren indledningsvis blev siet fra.

[8] ..eller måske snarere “forfløjne”?

[9] Tevobravisk synes som sagt at være et meget kortfattet og præcist sprog.

[10] Bemærk venligst, at det er her, at det enlige trestavelsesord dukker op. Dronningen forstår således virkelig at gemme guldkornene til sidst!

[11] Om vi vover at regne det brasilianske belæg i samme sproggruppe som det portugisiske, kommer denne gruppe altså op på 22%.

[12] Idet jeg henviser til dr. Gjøgsigs redegørelse for samme på Institut for Donaldistisk Sexologi.

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.