Stednavnet Andeby

En version af artiklen er udgivet af Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning, som 'Månedens Navn 07/2011'.

Andeby er navnet på en kendt storby af ikke nærmere fastslået beliggenhed, hvor notabiliteter som Anders And og Joakim von And er bosat. I de originale kildeskrifter anvendes gerne den amerikanske navneform Duckburg, mens man i vore nabolande kender byen som Andeby (norsk), Ankaborg (svensk) og Entenhausen (tysk). Hvor vidt Mickey Mouse og Fedtmule også er bosiddende i Andeby er omstridt; i amerikanske kildeudgaver er de traditionelt henført til Mouseton (naboby eller forstad til Duckburg?), mens de i nordiske udgaver bor i samme by som ænderne.

Stednavnet Duckburg er duckumenteret første gang af Carl Barks i en beretning fra 1944 (WDC 49). I det første danske nummer af Anders And & Co. fra marts 1949 optræder bynavnet i bladets introhistorie, men her i variantformen Andeborg, der ellers aldrig siden anvendes.

Den danske form Andeby indgår for første gang i en beretning (WDC 112) udgivet herhjemme i december 1950 (AA 12/1950). Det optræder igen i AA 4/1951 og AA 7/1951, og derefter løbende i dansk-donaldistiske udgivelser frem til i dag.

Stednavnet Andeby har tilsyneladende aldrig været brugt om nogen bebyggelse i Danmark. Dog findes der i markbogen fra 1682 for landsbyen Ambæk (Jungshoved sogn, Præstø amt) et marknavn Andebye Ender, formentlig hæftet på en jord benævnt Andenbye Agre på markkortet fra 1792, men om der heri haves reminiscenser af en ældre navneform af Ambæk, en forudgående bebyggelse eller noget helt tredje er uvist (DS 16, 203). Ellers kan man iblandt danske bebyggelsesnavne finde forledsmæssige beslægtede former som Andst (Ringkøbing amt), Andbjerg (Viborg amt), Andrup (Ringkøbing og Viborg amt), Anderup (Haderslev og Odense amt), Andebølle (Odense amt), Andkær (Vejle og Svendborg amt), Andekær (Odense amt), Anbæk (Århus amt) og Andaks (Holbæk amt). Ej heller finder man let et Duckburg i USA eller et Ankaborg i Sverige, hvorimod Entenhausen faktisk eksisterer i den tyske delstat Bayern, hvilket nordmændene næsten kan matche med sognebyen Andebu i Vestfold; i denne landsby findes endda en gård ved navn Gåserød!

Andeby. Købstad, uvis beliggenhed. Marts 1949 (AA 1/1949) Andeborg; december 1950 (AA 12/1950), fortløbende herefter (AA passim), 30/6 2011 (AA 26/2011) Andeby.

Som FL foreslås traditionelt gen. pl. af subst. fuglenavnet and (glda. and (pl. ændær), vn. ǫnd (pl. endr)), hvorved bebyggelsesnavnet etymologisk kan tolkes som ”byen, hvor der er ænder”. En mere vovet tolkning ville være ”byen, hvor der er mange ænder” eller endog ”ændernes by”, men etnografiske studier af byens populationssammensætning støtter ikke denne frimodige tese, idet Andebys befolkning i langt højere grad tegnes af de såkaldte kynoider (eller ”hundehoveder”) end af ænder. Omvendt er det dog givetvis også at gå for langt til den anden(!) side med tolkningen ”byen, hvor der er en and”, idet der haves talrige belæg for at i hvert fald seks og til tider endnu flere ænder har deres daglige og samtidige gang i byen. Som en alternativ, men beslægtet tolkning af forleddet har professor J.K. Søandsen i sit værk om Danske Andedamsnavne foreslået vandnavnet *Anda, afledt af samme fuglenavn som ovenfor, ”floden, hvor der er ænder”, således at den samlede tolkning skal være ”byen ved floden Anda, (hvor der er ænder)”. En sådan muligvis ældre navneform på den flod, der løber igennem Andeby, er dog ikke kildemæssigt belagt. Teoretisk foreligger endvidere muligheden af et personavneforled, fx glda. mandsn. *Andi, der kan ligge til grund for den fra yngre donaldisme kendte navneform Andy (Anderbilt), og dermed give tolkningsmuligheden ”Andis by”, men dels kræver dette et tvivlsomt og ellers sjældent bortfald af genitiv-s efter en vokal (eller en tidsmæssig tilbagedatering til en ældre genitivform *Andhar), dels kendes i Andebys tilfælde navnet på byens grundlægger, som jf. adskillige indbyrdes uafhængige kilder er Cornelius Blisand. At en oprindelig ”Blisands by” foruden fornævnte genitivbortfald også skulle have gennemgået en komplet bortreduktion af personnavnets forled Blis- (for nu slet ikke at tale om Cornelius) forekommer ikke sandsynligt. At hævde et parallelt Blis-bortfald i eksempelvis (Blis)hønsinge (Hol. amt) støttes på ingen måde af belæggene; tværtimod er ordet fuldkommen bevaret i Blistrup (Frb. amt), hvor det altså snarere er forledsendelsen -and eller -høne, der synes bortfaldet.

Hvor vidt Andeby overhovedet er en -by (glda. by; ’bebyggelse bestående af flere gårde el. huse) er faktisk omgærdet af større usikkerhed end formodentlig normalt antaget. Selvom talrige kildebelæg siden 1950’erne samstemmende bekræfter formen -by, så skal det ikke ignoreres, at den ældste omtale af byen ganske utvetydigt bærer endelsesformen -borg (glda. burgh; ’fæstning, befæstet stormAndsbolig’), og dermed peger på en tolkning ”borgen, hvor der er ænder” (alternativt jf. ovenfor ”borgen, hvor der er mange ænder”, ”ændernes borg”, ”borgen, hvor der er én and”, ”borgen ved floden *Anda (hvor der er ænder)”, ”*Andis borg” el. ”[Cornelius Blis]ands borg”. En tilsvarende mulig tidlig forvanskning fra -borg til -by kendes ellers ikke i Danmark, og påvisningen af en sådan sproglig udvikling giver jo bl.a. nye interessante tolkningsmuligheder for et udbredt bebyggelsesnavn som Valby (af Valborg?). At Andebys alder kan dateres relativt godt med en grundlæggelse engang i 1600-tallet bringer os ikke afgørende nærmere en vurdering af de to efterledsformers indbyrdes sandsynlighed, idet begge endelser endnu var hyppigt anvendte i tidlig moderne tid. Mens en tilsvarende forvanskning fra -borg til -by i givet fald også er sket i de norske kildebelæg (ligeledes Andeby), så kan den oprindelige form muligvis være bedre bevaret på svensk, hvor byen i de svenske belæg helt op til i dag konsekvent benævnes Ankaborg. Omvendt er det dog fristende at afvise den ældste danske form og alle de svenske former med tvivlsomme sproglige evner hos såvel skiltemaleren ved Andebys brandvæsen som hos svenske afskrivere gennem tiderne.


	Retur til Akademiets forside

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.