Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Institut for Donaldistisk Sociologi

Sporvogne i Andeby

Af professor dr.don. J.G.G. Jakobsen, SAD 2014

Bearbejdet udgave af artikel bragt i På sporet - Festskrift til Bent Jørgensen på 70-årsdagen den 12. marts 2014,

red. B. Eggert, P. Gammeltoft & R.S. Olesen (København: Museum Tusculanum, 2014), s. 153-165.

Som alle andre stolte storbyer med respekt for sig selv har Andeby sporvogne. Eller rettere: har haft. I nutidens duckumentarberetninger fra den anatide metropol spejder man gennemgående forgæves efter dette dynamiske stykke infrastruktur, men som det gælder i så mange andre forhold ser det anderledes positivt ud i den ældre donaldisme. I perioden 1939-55 findes der faktisk talrige uomtvistelige kildebelæg for et eksisterende sporvognssystem i Andeby. Dette gøres vi først og fremmest bekendt med gennem hr. Anders Ands brug af samme, hvilket måske kan undre, da nævnte hr. And jo også kendes som inkarneret bilejer, men dette afholder ham altså ikke fra at kunne se den trafikøkonomiske fordel i benyttelse af offentlig og CO₂-venlig transport ved rejser i det indre byområde.[1] I øvrigt, som det synes, akkurat som for rigtig mange andre af Andebys bedsteborgere.

Popularitetsafledt transportproblem. Kilde: Taliaferro (1943) ZD 43-05-23 / 365 DMAA. © Disney.

Hertil må det retfærdigvis anføres, at en særdeles stor del af de empirisk indsamlede belæg fra ovennævnte tidsperiode koncentrerer sig til delperioden 1939-47, hvilket for eventuelle ældre eller ad anden vej historiekyndige læsere vil kunne frembringe erindringer fra vor egen verden om automobiløkonomiske begrænsninger afledt af krig og brændstofmangel, hvilket fra anden side også vides at have ramt såvel Andeby som familien And i form af benzinrationering og dækmangel.

Rationeringsafledt transportproblem. Kilde: Taliaferro (1945) ZD 45-01-14 / 365 DMAA (t.v.); og (1943) ZD 43-03-28 / 365 DMAA (t.h.). © Disney.

Men da dette generelt ikke synes at være udfordringer, der i nævneværdig grad har forhindret den kreative ejer af køretøjet med indregistreringsnummer 313 i at komme frem, fremstår dette ikke som en afgørende forklaringsmulighed på hr. Ands brug af sporvogne.

Problemafledt transportkreativitet. Kilde: Taliaferro (1943) ZD 43-05-16 / 365 DMAA (t.v.); og (1940) ZD 40-01-21 / 365 DMAA (t.h.). © Disney.

Adskillige kildeberetninger fra perioden duckumenterer, at Andebys sporvogne er endog særdeles flittigt benyttet af byens indbyggere. Dette kan både føre til ærgrelser, når gentagne overfyldte sporvogne passerer stoppestedet med beskeden »Tag den næste!«…

Fortsat popularitetsafledt transportproblem. Kilde: Taliaferro (1944) ZD 44-04-16 / 365 DMAA (t.v.); og (1943) ZD 43-05-23 / 365 DMAA (t.h.). © Disney.

..og til uventede møder med kendte kulturpersoner, som da hr. And efter vedvarende hånlige bemærkninger til bokseren Killer Kraftkarl fra ringsiden under dennes knockout-nederlag får en ekstra mulighed for at drøfte forløbet af aftenens kamp i sporvognen.

Kendistræf i sporvogn. Kilde: Taliaferro (1941) ZD 41-09-28 / 365 DMAA. © Disney.

Hvad de generelt propfyldte sporvogne i myldretiderne angår, har samme hr. And ved gentagne lejligheder udtænkt fantasifulde udnyttelser af ellers oversete pladsmuligheder, som da han eksempelvis hænger sig selv op i kravetøjet på en med- og selvanbragt krog udenpå sporvognen; eller da han introducerer den etagedelte sidde- og ståpladsudnyttelse inde i vognen ved dels med en i kravetøjet indsat bøjle at hænge sig op i sporvognens hængestropper; dels ved anvendelse af en medpassagers slips som tilsvarende støtte.

Alternativ pladsudnyttelse i sporvogn, henholdsvis udvendig (t.v.), lagdelt (m.f.) og serieforbunden (t.h.). Kilde: Taliaferro (1943) YD 43-03-08; (1939) YD 39-05-31; (1953) YD 53-01-09. © Disney.

En særlig raffineret løsning på de manglende pladser sås udført i 1943, da hr. And efter gentagne fyringer i forskellige firmaer pga. for sent fremmøde afledt af overfyldte sporvogne løser sit problem ved at søge job hos Andeby Sporveje – som vi altså hermed også får oplyst firmanavnet på.

Transporttaktisk jobskifte. Kilde: Taliaferro (1943) ZD 43-05-23 / 365 DMAA. © Disney.

Den koncentrerede sporvognsbrug medfører en vis sundhedsfarlig smitterisiko, hvilket der dog heldigvis også er værn imod, idet hr. And efter at være udsat for op til flere heftige nys fra forkølede medpassagerer slår sin paraply op som værn imod bacillerne.

Smitteforebyggende sporvognsmiddel. Kilde: Taliaferro (1947) YD 47-02-13. © Disney.

Til trods for sporvognens overvældende popularitet kan man i Andeby iagttage en forbilledlig adfærdsmæssig pli blandt passagererne…

(M)andlig sporvognshøflighed 1. Kilde: Taliaferro (1939) YD 39-05-31. © Disney.

(M)andlig sporvognshøflighed 2. Kilde: Taliaferro (1939) YD 39-08-21; ikke udgivet i Danmark. © Disney.

- hvilket kønsmæssigt rækker begge veje.

Kvindeligt returneret (m)andlig sporvognshøflighed. Kilde: Taliaferro (1943) 43-10-27. © Disney.

Af anden værdifuld viden om Andebys sporvognsvæsen kan det ud af kilderne konstateres, at passagererne forventes at betale for denne offentlige transportydelse…

Sporvognsmæssig brugerbetaling. Kilde: Taliaferro (1940) ZD 40-12-08; 365 DMAA. © Disney.

Likviditetsafledt sporvognsafstigning. Kilde: Taliaferro (1945) YD 45-10-16. © Disney.

..at det – trods ovennævnte smittedæmpende funktion – ikke er velset at medbringe våde opslåede paraplyer…

Meteorologisk afledt sporvognskonflikt. Kilde: Taliaferro (1940) ZD 40-12-08; 365 DMAA. © Disney.

..hvorimod hunde kan medbringes, hvis de sidder på skødet…

Skødehundstransport. Kilde: Taliaferro (1938) YD 38-10-17; EDD 1. © Disney.

..og at man markerer ønske om standsning for afstigning ved at aktivere en klokke – hvorfor man bør huske at stille et eventuelt selvmedbragt vækkeur på lydløs, da man i modsat fald efter gentagne ubegrundende stop risikerer at blive sparket ud af sporvognsføreren.

Klokkemarkering ifm. sporvognsafstigning. Kilde: Taliaferro (1943) YD 43-07-22. © Disney.

Det kan endvidere noteres, at Andebys sporvogne kører også om søndagen…

Søndagskørsel. Kilde: Taliaferro (1942) ZD 42-06-28 / 365 DMAA. © Disney.

..og sent om aftenen…

Sporvognskørsel ved aftentide. Kilde: Taliaferro (1945) ZD 45-03-18 / 365 DMAA. © Disney.

..men dog ikke om natten. Sidstnævnte forhold kan friste benzinmanglende ænder til at lade deres automobil drive frem uautoriseret udnyttelse af køreledningernes elkraft, der åbenbart kan overføres til en benzinmotor ved hjælp af en transmissionsstang af typen, der kendes fra radiobiler, men hvis dette foregår under en af krigstidens militært påkrævede og totale mørklægninger af byen, risikerer man dog, at turen ender brat, når man braser ind i en parkeret sporvogn i Sporvejenes garageanlæg.

Alternativ sporvejsbrug ved nattetide. Kilde: Taliaferro (1943) YD 43-7-24. © Disney.

Som kendere af donaldismens mere kildekritiske side vil have bemærket, har alle de her hidtil fremlagte belæg været af den såkaldte ‘taliaferristiske skole’, dvs. formidlet til os gennem mestertegneren Al Taliaferro i smuk forening med raporteren Bob Karp. Og dette er der jo bestemt ikke noget at udsætte på – med mindre man altså lige bekender sig til den ortodokse barksisme, hvilket ganske mange donaldister som bekendt gør. Sådanne vil derfor utvivlsomt spørge, om vi overhovedet kan tage påvisningen af sporvogne i Andeby for gode varer, hvis den ikke er barksistisk belagt? Men hertil lyder da heldigvis det afvæbnende svar, at det er den skam også! Selvom man hos Carl Barks skal kigge noget nøjere efter, eftersom han faktisk ikke explicit har vist os ét eneste billede af en kørende sporvogn.

Det ældste ikke-billedlige barksistiske sporvognsbelæg er fra 1948, hvor Rip, Rap og Rup overbringer en frk. Angina Difteritis, der da residerer på adressen Mismodsvej i Andebys absolutte udkant, et telegram med et anonymt kærlighedsdigt, som den aldrende skønjomfru ræssonerer sig frem til kan være skrevet af en genert beundrer, som hun har mødt i sporvognen.

Rekollektion af romantisk rendezvous i sporvogn? Kilde: Barks (1948) WDC 90 / AA 1958:23. © Disney.

Lad her være, at telegrammet er en falsk fabrikation, at det slet ikke er til hende (men derimod til en frk. Prunilla Prydblomst) og at sporvognsmødet kun er foregået i frøkenens fantasi. Men med mindre man vil hævde, at de nyromantiske hormoner helt løber af med frk. Difteritis rationalitet – hvilket vel strengt taget heller ikke kan afvises – så må det være rimeligt at tage hendes udtalelse til indtægt for, at et sådant møde i teorien KUNNE være foregået, og at dette da snarest skulle være sket i Andeby, idet frøkenen ikke fremstår videre omsigrejsende. Og at Andeby dermed også ifølge Barks i 1948 – eller rimelig kort tid forinden – har haft sporvogne. Hvilket som sagt finder udtalt støtte i periodens talrige taliaferristiske sporvognsbelæg.

Så vidt vides har Barks kun én gang vist os en sporvogn i Andeby, og det vel og mærke i en udrangeret og opklodset udgave, idet en således pensioneret sporvognsvogn i 1949 havde fundet gastronomisk genanvendelse som domicil for en af byens driftige pølsebeværtninger.[2]

Pensioneret sporvogn. Kilde: Barks (1949) WDC 108 / AA 1950:02. © Disney.

Dette må dog ikke tages til indtægt for eventuelle forhastede formodninger om, at sporvognsdriften i Andeby generelt var afviklet allerede i 1949, eftersom yderligere belæg for et aktivt sporvognssystem endnu tilgår os i starten af 1950’erne. Snarere indikerer det vel, at sporvognsparken i Andeby jævnligt fornyes i denne periode pga. slidtage afledt af flittig brug. Dertil viser eksemplet hvor kreativt et genbrugssystem byens renovationsansvarlige myndigheder allerede dengang kunne lægge for dagen.

Det tredje og sidste barksistiske sporvognsbelæg findes i en af de største donaldistiske klassikere overhovedet, nemlig beretningen Jul i Pengeløse (OS 367) fra 1952. Her beslutter hr. Joakim von And på vej ud af pengetanken, at han vil gå hjem gennem parken, for derved at spare penge til sporvognen.[3]

Skammeligt konverteret sporvognsbesparelse. Kilde: Barks (1952) OS 367 og CBSV 9. © Disney.

I den amerikanske originaludgave anvendes således betegnelsen carfare, der i modsætning til busfare traditionelt regnes for betaling til en streetcar, dvs. en sporvogn. I den danske udgave er denne essentielle udtalelse desværre transporttypologisk fejloversat på det skammeligste til “bussen” (eller rettere: “buspenge”). En tilsvarende pinlighed er ikke begået i vore nabolande, idet der i vort norske broderland berettes om trikkepenge (trikk=sporvogn), mens der i tysk donaldisme tales om “Geld für die Straßenbahn”.

I Tyskland har denne, som det måske ellers måtte synes nogen trods alt noget sparsomt detaljerede, oplysning endda foranlediget den berømte donaldistiske stadskartograf Jürgen Wollina (2008) til på sit kort over Andeby,[4] at kunne kortlægge et nøjagtigt ruteforløb for den omtalte sporvognslinie, idet Wollina også mente at have stedfæstet den daværende beliggenhed af såvel pengetanken som hr. von Ands hjem.

Udsnit af Jürgen Wollinas barksistisk belagte byplanskort over Andeby/Entenhausen med indtegnet rekonstrueret sporvognslinieforløb (her yderligere optrukket med rødt) gående fra Bullerjahnstraße ad Baumallee og derpå i sydøstlig retning til Dicky Dickerlein-Brügge. Undervejs passeres bl.a. den kinesiske bydel og ghettoen Pengeløse (Kummersdorf). © Wollina 2008.

Wollinas kartografiske rutefastlæggelse afleder i nærværende sammenhæng naturligt et spørgsmål om, hvorvidt Andeby kun har haft denne ene sporvognsrute. Umiddelbart kan det eksisterende kildemateriale ikke aftvinges noget entydigt svar herpå. Selvom man kan mene, at pluralisformen af firmanavnet ‘Andeby Sporveje’ i givet fald er vel prangende, så er der reelt intet belæg i den taliaferristiske belægsmængde, der strider imod en solitær tolkning. Blot kan det her konstateres, at i hvert fald Egevej og Rosengade dækkes af en eller flere sporvognslinier, og at der fra Rosengade er forbindelse til centrum.

Stop på Egevej og Rosengade. Kilde: Taliaferro (1945) ZD 45-01-28 / 365 DMAA; (1939) YD 39-07-14 / EDD 2. © Disney.

Efter en storhedstid i 1940’erne synes sporvognen at være taget ud af brug i Andeby senest i anden halvdel af 1950’erne, akkurat som det jo desværre også kendes i mange byer i vor verden. De seneste sikre belæg fra Taliaferro er fra 1953, mens en episode skildret i 1955, hvor hr. And og en medpassager hver især læser side(m)andens avis (selv efter at de af denne grund har byttet avis), KAN være henlagt til en sporvogn, men strengt taget også kan foregå i beslægtede offentlige transportmiddelformer.

Social medieanvendelse. Kilde: Taliaferro (1955) YD 55-12-26. © Disney.

Herefter forsvinder sporvognen helt ud af den klassiske donaldisme. Med et komparativt øje til vor verden er det svært at tolke dette anderledes end at Andeby Sporveje da er blevet nedlagt. Man kan kun gisne om årsagen hertil, men gisninger er også noget akademisk-donaldistiske forskere meget gerne indlader sig på. Et hint herom haves muligvis i føromtalte barksistiske beretning Jul i Pengeløse, hvor den ligeledes føromtalte og særdeles årvågne iagttager Jürgen Wollina har påpeget eksistensen af den køreledningsløse trolleybus!

Trådløs trolleybus. Kilde: Barks (1952) OS 367 / CBSV 9. © Disney.

Wollina har her selv foreslået, at fænomenet bedst kan forklares med elektricitetsudvinding direkte ud af luften, en energifremstillingsmetode, der i så fald utvivlsomt er udviklet af hr. Georg Gearløs.[5] Med samme hr. Gearløs’ opfindelsers tendens til at resultere i katastrofer in mente, kan vi heri så også have den videre forklaring på, at de ledningsløse trolleybusser kun synes at have udgjort en parentes i Andebys infrastrukturelle historie – og at den muligvis har taget sporvognen med sig i et stort gnistrende brag. Andre knapt så dramatiske afslutninger på sporvognsæraen i Andeby kan dog også tænkes.

Hvorom alt er, så synes Andebys byråd i forbilledlig fremsynethed i 1970’erne faktisk at have erkendt fordums fejlbeslutninger, idet der fra denne tid er flere beretninger, der vidner om tiltag til en forsøgsvis genindførelse af sporvogne. Reintroducktionen synes imidlertid aldrig rigtig at være slået igennem, hvilket sandsynligvis skyldes nogle fatale beslutninger i den implementative fase, hvor man f.eks. i 1972 traf det katastrofale valg at overlade hvervet som sporvognsfører til Fætter Vims (AA 1972:18)! Endnu i 1979 meldes om en aldrende, men indtil da endnu aktiv sporvognslinie i et af Andebys industrikvarterer, som hr. Anders And i en kortvarig karriere som mekaniker imidlertid får ødelagt så meget, at end ikke museet ønsker at overtage den (OJ 1982:20). Yderligere et forsøg gjordes så sent som i 1997, denne gang med hr. And som fører på linie 333, hvilket imidlertid ikke gjorde tingene bedre, idet et jalousiopgør med samme hr. Ands utåleligt heldige fætter nok engang fik det hele – inklusive sporvognen – til at køre af sporet (AA 1997:26).

På den baggrund bør det ikke undre, at vi i de donaldistiske beretninger siden midten af 1950’erne ellers kun er stødt på sporvogne som kuriøse rariteter i mindre byer uden for Andeby, såsom Glasgow (MMMC 3) og Lissabon (AA 1993:28). Da disse ekstra-andebyske sporvogne dog synes at have en sentimentalantikvarisk samlerværdi for Andebys førende rig(m)and, er der vel an(d)ledning til håb om, at de politiske beslutningstagere i den anatide metropol engang igen vil kunne påvirkes til at lade sporvognsklokkerne klemte klangfuldt og lystigt gennem byens gader.

Noter

[1] Om automobilets i øvrigt umådeligt store sociale betydning i Andeby, se Labskaus 1990.

[2] En stor tak til professor Bent Jørgensen for at have gjort mig opmærksom på dette vigtige barksistiske eksempel på en sporvogn emeritus.

[3] I modsætning til hvad flere måske ellers er forfaldne til at tro, bor hr. von And således ikke i sin pengetank, idet han i supplement hertil også er i besiddelse af en egentlig residens. En tilsyneladende unødig ekstra omkostning, som umiddelbart må vække undren, men velsagtens skal finde sin forklaring i byens boligbeskatningspolitik, således at en officiel boligadresse i pengetanken ville øge skattebyrden på denne centralt beliggende kontor- og lagerbygning ganske betragteligt.

[4] Eller Entenhausen, som byen rettelig hedder på de breddegrader.

[5] Wollina 2008, 24.

Anvendte billedkildeforkortelser

AA CBSV CBSV(n) DD(n) EDD MMMC OJ OS WDC YD ZD 365 DMAA

: Anders And & Co. (dansk), 1949 ff. : Carl Barks’ Samlede Værker (dansk), 2005-08. : Carl Barks’ Samlede Verk (norsk), 2005-08. : Donald Duck (norsk), 1948 ff. : Anders And : En daglig dosis (dansk), 1990-93. : Micky Maus Mini-Comic (tysk), 1988-89. : (Lomme-anden) Onkel Joakim (dansk), 1976-2001. : (Four Color Comics) One Shots (amerikansk), 1942-62. : Walt Disney’s Comics & Stories (amerikansk), 1940-2011. : Donald Duck, daglige avisstriber (amerikansk), 1938-92. : Donald Duck, søndagsavisstriber (amerikansk), 1936-98. : 365 Dage Med Anders And (dansk), 1978.

Litteratur

Labskaus, Ananas (1990): ‘Ästhetik in Entenhausen II: Von Fächlern und Fahrern’, i Der Donaldist nr. 71, s. 31-40. Oversat til dansk med kommentarer af J. Gjøgsig som Den barksistiske bilklassificeringsmodel, Sydnordisk Akademi for Donaldisme, 2004.

Wollina, Jürgen (2008): (Der einzig wahre Stadt- und Umgebungsplan von) Entenhausen, ‘Der Donaldist Sondernheft’ nr. 55.

Institut for Donaldistisk Sociologi

Retur til Akademiets forside

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører © Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.