Sydnordisk
Akademi for Donaldisme - Forskningscenter for Etnologisk Donaldisme
Kynoider
og ornitider
-
Om arter og racer i Andeby
Fra
“Katze oder Eule”, indlæg af Klaus Harms i ’Der Donaldist’ nr. 79
(1992) s. 23, refereret af dr. J. Gjøgsig (SAD).
En
af de bedste introduktioner til Stella anatiums etnologi er ifølge FED’s
opfattelse blevet leveret af den ansete tyske donaldistforsker Klaus Harms i
1992. Ifølge Harms kunne Andebys mange intelligente arter med fordel inddeles i
to overordnede hovedgrupper: “Fuglearterne” eller ornitiderne (af lat.:
ornito = relateret til fugle) og “pattedyrsarterne”. Til den første
hovedgruppe regnede Harms foruden den anatide artsgruppe (ænder og gæs) også
ugler, storkoider, høns, m.fl. Blandt de vigtigste arter fra pattedyrsgruppen
kan nævnes kynoider (de hundeagtige) og humanoider (de menneskeagtige), svin,
bjørne, ulve og egentlige mennesker.
I modsætning hertil dominerer pattedyrsarterne Andebys mellemklasse og dermed de mere jævne socialklasser. Det er endvidere ifølge Klaus Harms nok så bemærkelsesværdigt, at de få højere embeder i Andeby, hvorfra pattedyrene har fortrængt ornitiderne, hvilket først og fremmest vil sige borgmesterposten (svin) og politikorpset (kynoider), meget ofte er at betegne som “stænderembeder”, hvortil man enten skal vælges af befolkningen eller på anden måde kunne repræsentere denne. Nok så tankevækkende fandt Harms det ligeledes, at vi i Andebys ghettoer og øvrige miljøer for de nedre socialklasser KUN finder individer af pattedyrsarterne (primært kynoider og humanoider) og aldrig ornitider.
Klaus
Harms mente på den baggrund at kunne finde belæg for en dybtliggende og
fjendtligsindet race- eller artsbevidsthed imellem kynoider og ornitider: »Die
Diskriminierung der Vögel vorwiegend und besonders durch Hundeartige erfolgt
nicht offen, sondern latent, aus dem Unterbewußtsein, als genetisch fixierte
Expression eines womöglich Jahrmillionen andauernden Selektionsdrucks.«
Racediskrimineringen går tilsyneladende begge veje.
Den
slags erkendelser er selvsagt uhyre irriterende for kynoiderne, hvilket kan være
grunden til, at de fra tid til anden afsløres i social, virkelighedsfortrængende
konstruktionsdannelse med en ganske uhyggelig undertone. Hele Klaus Harms’
ovennævnte etnologiske redegørelse var således egentlig en besvarelse på et
af tidsskriftet ’Der Donaldist’ opstillet prisspørgsmål angående
en højst besynderlig episode i en klassisk barksistisk beretning om Den
talende hund (WDC 152). Anders And har gjort sig de største
anstrengelser for at kvalificere sig til en TV-quiz for kendte personer, hvor
man kan vinde den svimlende sum af 1.000 kroner, men til hans ærgrelse udskiftes han i sidste øjeblik
med sine nevøer, der har overtrumfet Anders’ talende hund med en syngende
kat.
Efter
at have imponeret Andebys TV-seere med katteserenaden “Oh, mein Papa!”
(i 1972-udgaven afløst af “Oh, hvide måge!”) skal drengene så gøre
sig fortjente til de mange penge ved at besvare 1.000 kroner-spørgsmålet: »Hvilket
dyr kan se i mørke og fange mus?«
Mens
katten smilende ser til, har ællingerne de største kvaler med at finde svaret,
som Anders - en anelse naivt - tror, at han kan råbe til dem gennem sit
fjernsyn hjemme fra stuen.
Ungerne
vælger i stedet at svare: »En ugle!«, hvilket ifølge quizmasteren er
forkert, hvorfor Familien And mister de 1.000 kroner og ender med at må
aflevere TV-apparatet til pantelåneren.
Og mens selve beretningen stopper her, så starter naturligt den akademisk-donaldistiske undren over, hvorfor ungernes svar nu i grunden er forkert? Uglen kan da lige så vel som katten se i mørke og fange mus - eller hvad? Ganske vist er det småt med konkrete, donaldistiske belæg for, om uglerne i Stella anatium (de zoologiske ugler, vel og mærke, ikke dommerstanden) har samme kostvaner og synsevner som på Jorden, men en zoologisk-fysiologisk forklaring baseret på det modsatte er næppe holdbar. Derimod var det Klaus Harms’ vurdering, at svarets afvisning skyldes bevidst eller ubevidst racisme hos de kynoide TV-folk: »Das gesamte Quizteam, ausschließlich aus Hundeartigen bestehend, verdrängte in der betreffenden Situation - Fixierung auf Katzen, latenter Haß auf Ornithide - die Existens die (vermutlich ebenfalls korrekte) Antwort der drei Knaben anatider Herkunft; ein glatter Fall von Quizbetrug!«
Det
kan anføres, at de danske oversættere af ukendte årsager har omgået det
potentielt farlige spørgsmål med en anden oversættelse: »Sig mig så,
hvad det er for et dyr, der siger mjav og fanger mus?«
Ikke alene må denne ukorrekte oversættelse betegnes som endnu et eksempel på den kun alt for velkendte, kedelige kildeforvanskning, der gang på gang vanskeliggør vort seriøse forskningsarbejde unødigt, der er også tale om et højst urimeligt smædeangreb på Rip, Rap og Rups intelligens, idet svaret »En ugle!« herefter må synes direkte tåbeligt!
Anvendte
billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):
Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.