Sydnordisk
Akademi for Donaldisme - Forskningscenter for Etnologisk Donaldisme
Morfotilteorien
af
dr. paTrick Martin (MdD), SüdEuropäischen Donaldisten (SED).
Oversat
af dr. J. Gjøgsig for Sydnordisk Akademi for Donaldisme (SAD).
Hvad går morfotilteorien ud på? - og hvad betyder i det hele taget morfotil? Den nemmeste måde at besvare dette - eller rettere disse - spørgsmål på er ved at lade teoriens bagmand, dr. paTrick Martin, forklare det i hele sin enkelthed gennem hans besvarelse af de - efter eget udsagn - 13 oftest stillede spørgsmål desangående.[1]
Det
betyder, at den ydre form af Andebys indbyggere ikke afspejler deres indre
skeletbygning. Således har f.eks. kynoider (personer af hundelignende udseende,
for nu at komme det spørgsmål i forkøbet) som Scotty ved gennemlysning en
almindelig, menneskelig skeletbygning.
De
hos Andebys ikke-humanoide indbyggere ofte iagttagne tænder kaster ingen røntgenbilleder
af sig, men deres menneskelignende kranier er alligevel fulde af tænder. De i
mundåbningen synlige “pseudotænder” springer spontant frem som en
integreret del af ansigtets måde at udtrykke sindsstemninger på. Almindeligvis
bruges de ikke til at tygge med og har således udelukkende en social funktion.
Det
foreliggende datamateriale tyder på det. For at kunne ændre kropsform vilkårligt
kræves dog visse teknikker, som langt fra alle Andebys indbyggere behersker.
Hexia de Trick besidder fuldkommen morfotalitetskontrol og kan ændre sig til en
hvilken som helst kropsform hun ønsker. Mange s-gnomer kan svulme op.
Desuden findes en række tekniske hjælpemidler til opnåelse af morfotalitetskontrol. I Andeby er morfotilernes varmefølsomhed velkendt, idet et intensivt dampbad kan forårsage et lynhurtigt vægttab, mens vedvarende varmepåvirkning fører til længerevarende indskrumpning af hele kroppen. Formændring gennem brug af kemikalier er ligeledes konstateret.
Det
kan formodes, at der findes en nær ontogenetisk sammenhæng med pseudopetasierne,
en skrækindjagende symbiotisk livsform, der bl.a. lever i hovedet på Andebys
indbyggere. Teorien går ud på, at enkelte psedopetasiere på et tidligt
udviklingshistorisk tidspunkt har indgået en indre symbiose med deres værtsindivider,
på samme måde som vi kender til symbioser imellem svampe og alger, eller
koraller og alger.[4]
Hvorvidt sådanne foregår på cellulært eller ligefrem subcellulært niveau
(som det formodes med vore mitokondrier) henstår indtil videre stadig
uafklaret. Denne symbiose har medført forskellige evolutionære fordele, såsom
pseudo-visuelle tænder og ekstra fingre, når man måtte have brug for sådanne.
Det er endvidere en fordel at slippe ubeskadiget fra styrt fra store højder og
andre eksterne kraftpåvirkninger, bl.a. gennem elastiske ændringer af
kropsformen. Det kan f.eks. have sin fordel at kunne pustes op som en ballon.
Tilsyneladende
er den morfotile grundform arvelig. Om dette faktisk sker gennem traditionel,
sexuel formering eller om andre mekanismer (f.eks. den såkaldte Veronkelung)
spiller ind, er det ikke muligt at besvare på baggrund af det foreliggende
datamateriale. Enkelte familier eller slægter har herigennem udviklet former i
retning af forskellige dyrearter (ænder, hunde, svin, etc.), andre er forblevet
antropomorfe. Det er også endnu uvist, om det her drejer sig om en ren
kulturelt betinget arv eller om der indgår konkret animalsk formgivende
arvemateriale (f.eks. gennem pseudopetasierne).
Dertil er det at bemærke, at den anatide fod IKKE bør opfattes som en andefod, hvor sidstnævnte er opbygget af hud udspændt mellem klobesatte tæer. Den anatide fod kan langt bedre beskrives som en lapformet, udfladiget menneskefod, der kun i sin ydre form minder om svømmefuglefødder. Grundformen er blevet udviklet gennem tidens evolution efter varierende skønhedsidealer eller betingelser i omgivelserne.
Spørgsmålet
er egentlig forkert. I Andeby bærer alle sko undtagen de mandlige ænder. Disse
går formentlig ikke med sko fordi deres fødder passer særdeles dårligt i
normalt fodtøj (modebevidste, anatide hanner går i stedet med gamacher,
hvilket kan betragtes som et kompromis). At bære sko ville være ganske
ubekvemt for dem. De anatide hunner
ligger derimod under for et feminint modebehov, hvor der så følger en vis
ubekvemmelighed med i købet.
Nevøerne ældes faktisk også, idet det er muligt at konstatere en vis social udvikling. Den kropslige udvikling i Andeby er derimod tydeligt forsinket, hvilket tilsyneladende skyldes en aldringsudsættende virkning ved morfotaliteten.
De er begge at betegne som dyr, der har fået intelligens. Sådanne såkaldte “neo-intelligente” væsner i Andeby er ikke erhvervsegnede, da de altså ikke hører til menneskearten, men i stedet er intelligensudviklende dyr.
Dr. paTrick Martins 13 svar om morfotilteorien kan med fordel studeres i originalsproget på nedenstående link.
Noter:
1. I nærværende referat er dog kun medtaget de 12, idet ét af forholdene skønnes at falde uden for Akademiets interesseområde.
2. Den Fehlmann’ske Kapsel er betegnelsen på en ældre, alternativ (og naturligvis også tysk) forklaringstese angående de donaldistiske ænders tænder. Teorien vil blive præsenteret i dr. GrandjeAnds tredje kursusgang om den anatide fysiologi “Ænder med tænder”.
3. Vistnok de underjordiske terrier og fermier kendt fra US 13.
4. Oversætteren har trods en naturvidenskabelig basisuddannelse ingen anelse om, hvad dr. Martin her refererer til.
Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.