Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Forskningscenter for Etnologisk Donaldisme

Morfotilteorien

af dr. paTrick Martin (MdD), SüdEuropäischen Donaldisten (SED).

Oversat af dr. J. Gjøgsig for Sydnordisk Akademi for Donaldisme (SAD).

Forord ved oversætteren

Hvad går morfotilteorien ud på? - og hvad betyder i det hele taget morfotil? Den nemmeste måde at besvare dette - eller rettere disse - spørgsmål på er ved at lade teoriens bagmand, dr. paTrick Martin, forklare det i hele sin enkelthed gennem hans besvarelse af de - efter eget udsagn - 13 oftest stillede spørgsmål desangående.[1]

Hvad er en morfotil?

Den udvendige form af hvirveldyr bestemmes i hovedsagen af formen af det indvendige skelet og dettes dække af brusk og kød, samt eventuel beklædning. På Stella anatium kendetegnes det ydre væv af en betydelig evne til at ændre form og en tilsvarende stor mængde forskellige formmuligheder. Et sådant væsen er en morfotil.

Og hvad betyder så det?

Det betyder, at den ydre form af Andebys indbyggere ikke afspejler deres indre skeletbygning. Således har f.eks. kynoider (personer af hundelignende udseende, for nu at komme det spørgsmål i forkøbet) som Scotty ved gennemlysning en almindelig, menneskelig skeletbygning.

Hvad der altså ved første blik ser ud som en talende mus eller kat eller hund eller and er i virkeligheden ikke andet end et menneske, hvis dækvæv af racemæssige, familiære eller individuelle årsager har antaget den pågældende ydre form.  (...) Især hvad angår hovedets udformning kan der iagttages betydelige diskrepanser artsformerne imellem.

Hvad specielt er der ved morfotiler?

Den væsentligste egenskab ved morfotiler er den såkaldte morfotalitet, dvs. evnen til at ændre kropsform (“morfe”) og/eller ændre dækvævets fysiske egenskaber. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved spontan udvoksning af ekstra fingre (polydaktyli) eller andre organer (f.eks. tænder), samt ved pludselig deformering (f.eks. krumning af det ellers hornagtige., formfaste næb). Dertil besidder morfotiler især i hovedet en usædvanlig modstandskraft over for mekaniske påvirkninger som slag imod hårde genstande, eksplosioner o.lign.

Hvordan var det nu lige med tænderne?

De hos Andebys ikke-humanoide indbyggere ofte iagttagne tænder kaster ingen røntgenbilleder af sig, men deres menneskelignende kranier er alligevel fulde af tænder. De i mundåbningen synlige “pseudotænder” springer spontant frem som en integreret del af ansigtets måde at udtrykke sindsstemninger på. Almindeligvis bruges de ikke til at tygge med og har således udelukkende en social funktion.

Er den Fehlmann’ske Kapsel død?

Ja. [2]

Kan morfotiler også morfe sig vilkårligt?

Det foreliggende datamateriale tyder på det. For at kunne ændre kropsform vilkårligt kræves dog visse teknikker, som langt fra alle Andebys indbyggere behersker. Hexia de Trick besidder fuldkommen morfotalitetskontrol og kan ændre sig til en hvilken som helst kropsform hun ønsker. Mange s-gnomer kan svulme op.

Desuden findes en række tekniske hjælpemidler til opnåelse af morfotalitetskontrol. I Andeby er morfotilernes varmefølsomhed velkendt, idet et intensivt dampbad kan forårsage et lynhurtigt vægttab, mens vedvarende varmepåvirkning fører til længerevarende indskrumpning af hele kroppen. Formændring gennem brug af kemikalier er ligeledes konstateret.

Er Anders And en and?

Alle indbyggere i Andeby tilhører én og samme art: Homo sapiens polimorphus Barks. Vi har således ikke at gøre med antropomorfe (menneskeagtige, red.) dyr, så meget som med animalomorfe (dyreagtige, red.) mennesker. Hermed løses også problemet med fælles efterkommere af tilsyneladende fjernt relaterede artsgrupper, da man ifølge morfotilteorien trods forskellige kropsformer alle tilhører den samme art. Ved siden af denne fælles art eksisterer desuden flere underarter såsom Homo sapiens gnixus, Homo sapiens atlanticus og Anasirena sapiens, der har udviklet sig i egne retninger gennem tilpasning til helt særlige levevilkår. Culler sapiens [3] har udviklet en unik kropsform, hvor det benholdige skelet helt er forsvundet.

Hvordan er morfotilerne opstået?

Det kan formodes, at der findes en nær ontogenetisk sammenhæng med pseudopetasierne, en skrækindjagende symbiotisk livsform, der bl.a. lever i hovedet på Andebys indbyggere. Teorien går ud på, at enkelte psedopetasiere på et tidligt udviklingshistorisk tidspunkt har indgået en indre symbiose med deres værtsindivider, på samme måde som vi kender til symbioser imellem svampe og alger, eller koraller og alger.[4] Hvorvidt sådanne foregår på cellulært eller ligefrem subcellulært niveau (som det formodes med vore mitokondrier) henstår indtil videre stadig uafklaret. Denne symbiose har medført forskellige evolutionære fordele, såsom pseudo-visuelle tænder og ekstra fingre, når man måtte have brug for sådanne. Det er endvidere en fordel at slippe ubeskadiget fra styrt fra store højder og andre eksterne kraftpåvirkninger, bl.a. gennem elastiske ændringer af kropsformen. Det kan f.eks. have sin fordel at kunne pustes op som en ballon.

Hvordan er der opstået så mange forskellige morfotile former i Andeby?

Tilsyneladende er den morfotile grundform arvelig. Om dette faktisk sker gennem traditionel, sexuel formering eller om andre mekanismer (f.eks. den såkaldte Veronkelung) spiller ind, er det ikke muligt at besvare på baggrund af det foreliggende datamateriale. Enkelte familier eller slægter har herigennem udviklet former i retning af forskellige dyrearter (ænder, hunde, svin, etc.), andre er forblevet antropomorfe. Det er også endnu uvist, om det her drejer sig om en ren kulturelt betinget arv eller om der indgår konkret animalsk formgivende arvemateriale (f.eks. gennem pseudopetasierne).

Dertil er det at bemærke, at den anatide fod IKKE bør opfattes som en andefod, hvor sidstnævnte er opbygget af hud udspændt mellem klobesatte tæer. Den anatide fod kan langt bedre beskrives som en lapformet, udfladiget menneskefod, der kun i sin ydre form minder om svømmefuglefødder. Grundformen er blevet udviklet gennem tidens evolution efter varierende skønhedsidealer eller betingelser i omgivelserne.

Hvorfor bærer de kvindelige “ænder” sko?

Spørgsmålet er egentlig forkert. I Andeby bærer alle sko undtagen de mandlige ænder. Disse går formentlig ikke med sko fordi deres fødder passer særdeles dårligt i normalt fodtøj (modebevidste, anatide hanner går i stedet med gamacher, hvilket kan betragtes som et kompromis). At bære sko ville være ganske ubekvemt for dem.  De anatide hunner ligger derimod under for et feminint modebehov, hvor der så følger en vis ubekvemmelighed med i købet.

Hvorfor ældes nevøerne ikke?

Nevøerne ældes faktisk også, idet det er muligt at konstatere en vis social udvikling. Den kropslige udvikling i Andeby er derimod tydeligt forsinket, hvilket tilsyneladende skyldes en aldringsudsættende virkning ved morfotaliteten.

Hvorfor får Tim og Bum sig ikke et fast arbejde?

De er begge at betegne som dyr, der har fået intelligens. Sådanne såkaldte “neo-intelligente” væsner i Andeby er ikke erhvervsegnede, da de altså ikke hører til menneskearten, men i stedet er intelligensudviklende dyr.

Flere spørgsmål?

Dr. paTrick Martins 13 svar om morfotilteorien kan med fordel studeres i originalsproget på nedenstående link.

 

Noter:

1. I nærværende referat er dog kun medtaget de 12, idet ét af forholdene skønnes at falde uden for Akademiets interesseområde.

2. Den Fehlmann’ske Kapsel er betegnelsen på en ældre, alternativ (og naturligvis også tysk) forklaringstese angående de donaldistiske ænders tænder. Teorien vil blive præsenteret i dr. GrandjeAnds tredje kursusgang om den anatide fysiologi “Ænder med tænder”.

3. Vistnok de underjordiske terrier og fermier kendt fra US 13.

4. Oversætteren har trods en naturvidenskabelig basisuddannelse ingen anelse om, hvad dr. Martin her refererer til.

 

   

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.