Ethvert barn og
enhver voksen kender Georg Gearløs, den geniale opfinder fra Andeby. Selv uden
for donaldistiske kredse, hvor man ellers normalt ikke skal vente at møde nogen
videre indsigt i slige væsentlige forhold, vækker navnet tydeligvis
genkendelse. Også i mange større donaldistiske afhandlinger, tidsskrifter og
websites indtager Gearløs en betydningsfuld position blandt de mest behandlede
figurer fra Andeby og omegn.
Alligevel dukker især ét spørgsmål op med jævne mellemrum omkring Georg Gearløs, uden at det tilsyneladende finder noget tilfredsstillende svar: Hvilket dyr er han egentlig? Graver man dybere ned i Gearløs’ identitet, viser der sig snart en række andre uafklarede forhold, og når det kommer til stykket, må man stille et kraftigt spørgsmålstegn til, hvor godt nogen af os egentlig kender denne hittepåsomme særling fra Andeby? Nærværende artikelsamling vil søge at besvare de mest basale spørgsmål om Georg Gearløs ud fra den forskning, der gennem tiden er blevet gjort på området på baggrund af det eksisterende donaldistiske kildemateriale.
Tre af (det nu hedengangne) Donaldistisk Forums garvede forskere, dr. Gjøgsig, professor Jakobsen og dr. GrandjeAnd kastede sig i sommeren 2003 over dette store spørgsmål, hvor de forsøgte at samle alle hidtidige forskningsarbejder på området og kombinere disse med den nyeste donaldistiske forskning. Resultatet blev dr. Gjøgsigs historiografiske gennemgang af Gearløsforskningen, der måske kan være medvirkende til at give et længe savnet overblik i faget, men formentlig også vil bibringe de fleste forskere nyt kendskab til et par overraskende teorier. Dertil kunne dr. GrandjeAnds nye teser om den aveside artsgruppe i donaldismen lanceres som endnu et bud på Gearløs’ artsmæssige herkomst. Afhandlingen har desuden dannet udgangspunkt for en af professor Jakobsen omskrevet artikel bragt i DDF(R)appet nr. 3 (2003) .
Fra den nyere tyske forskning kunne dr. Gjøgsig i starten af 2004 supplere sin historiografiske gennemgang af Gearløsforskningen med et par nye interessante teorier om opfinderens art - og ikke mindre interessante oplysninger om hans (altså Gearløs’!) kærlighedsliv!
I 2009 mente cAnd.don. Søand at kunne levere et bevis for, at Gearløs var en guldfinke. At dømme efter responsen fra andre Gearløsforskere synes spørgsmålet dog fortsat ikke endegyldigt afsluttet.
Et af de mange fængslende forhold ved Georg Gearløs synes at være hans hår, der har været genstand for flere donaldistiske undersøgelser - og bl.a. afledt en heftig debat blandt tyske donaldister om, hvorvidt Gearløs går med paryk?!
Det er dog først og fremmest dét, som Gearløs har under håret - nemlig hans hjerne - der må betegnes som hans unikke kendetegn. Trods enkelte svipsere i den implementerende fase er Gearløs’ grundlæggende genialitet ubestridelig. Vejen til hans mange geniale indfald synes imidlertid nogle gange temmelig brutal, idet de produktive tanker ofte skal sættes i gang med et hårdt slag i hovedet. Dr. GrandjeAnd har redegjort for fænomenet og dets eventuelle mere almene udbredelse i Andeby i sit kursus om anatid hovedfysiologi, mens dr. Giesler og dr. Gjøgsig har spekuleret i, om den øgede intelligens opnået med denne hårdtslående metode skyldes en kortvarigt opnået evne til at se ind i donaldismens sjette dimension?
