Er Andeby trådt ind i €uroland?

Jeg havde nær fået limonaden galt i halsen, da jeg i går satte mig til rette for at studere sidste nyt fra Andeby (AA 49/2003). Frostvejret var kommet til ændernes by, Anders havde nok engang fået hjernerystelse og hukommelsestab, og Onkel Joakim ønskede at reducere sine lønomkostninger med 50%, men det var selvsagt ikke disse vanlige hændelser, der udløste min overraskelse. Nej, det gjorde derimod et symbol siddende foran på Joakim von Ands skrivebord. Et symbol, der efter min bedste overbevisning ikke kan tydes som andet end et €urotegn!

Hvad er nu dette? Er Andeby trådt ind i ØMU’en og €uroland? Har Joakim von And virkelig vekslet alle sine møjsomt opsparede og kære, kære dollars, kroner og 25-ører til denne nye kontinentaleuropæiske valuta? Man tror det næppe. I givet fald er valutaskiftet i Andeby gået forbavsende stille af sig - ikke mindst sammenlignet med tilsvarende forsøg gjort i Danmark og Sverige.

Nu er jeg jo ikke mere naiv end at jeg godt er klar over, at valutasituationen i Andeby har det med på forbavsende vis at veksle, alt efter hvilket land de donaldistiske kildeskrifter udgives i. Barks og Don Rosa lader således Onkel Joakim bade i dollars i de amerikanske udgaver, mens den gamle rigand boltrer sig i kroner og ører i de danske. Man kan enten vælge at se det som en praktisk oversættelse dikteret af Egmont, eller et forbilledligt smidigt valutaomvekslingssystem i den donaldistiske verden, så Joakim altid har den gangbare mønt til sin rigelige rådighed.

Normalt ser vi således symbolet for kroner (kr.) pryde Joakims pengetank, biler, pengesække mv. i de danske udgivelser, men indimellem smutter der et dollartegn med hist og her, hvilket vel er ganske forståeligt, da mange donaldister jo er af den besynderlige opfattelse, at Andeby faktisk ligger i USA. Dette er jeg uenig i, men det er helt anden diskussion, som vil blive taget andetsteds. Sandheden er måske i virkeligheden snarere, at Andebys borgere hverken bruger dollars eller kroner. Mig bekendt er ingen af de to møntfødder kendetegnet ved mørkegrønne sedler og korngule mønter? Og det samme kan i den forbindelse siges om €uroen, hvilket bringer mig tilbage til mit indlægs egentlige emne.

Joakim i færd med den daglige pengevask. Der spores et dollartegn på pengesedlen i billedet til højre, men er amerikanske dollarsedler smaragdgrønne? Eller er der tale om en særlig Andeby-dollar, f.eks. med billede af Cornelius Blisand? Og er det mon €uro, som Joakim har sat over i gryden?

Når Onkel Joakims skrivebord er prydet (?) med to store €urotegn i ugens hovedhistorie fra Andeby, hænger det utvivlsomt sammen med, at beretningen er bragt til os fra det nederlandske nyhedsbureau Oberon. Og nederlænderne har som bekendt forlængst droppet deres gylden til fordel for €uroen. Men som €uroskeptiker finder jeg det påfaldende, at mens Egmont normalt er ihærdige med at erstatte dollartegn fra de amerikanske udgivelser med det danske kronetegn, så har man ladet de store iøjnefaldende €urotegn “slippe igennem” censuren. Har €gmont..undskyld...Egmont mon en politisk bagtanke med dette, lider jeg bare af euroskeptisk paranoia eller har Andebys økonomiborgmester vitterligt valgt at indgå i det europæiske valutasamarbejde? Spørgsmålet blæser i den iskolde decemberluft over Andebys isbelagte søer og Danmarks vindblæste vange.

Den eneste umiddelbart logiske forklaring på, at Onkel Joakim skulle have udskiftet sin likvide beholdning med €uro synes at være, at disse skulle have en bedre bouquet, en lifligere duft og en blødere smag. Spørgsmålet er, om den europæiske centralbankdirektør har taget sådanne væsentlige kriterier med i betragtning ved udarbejdelsen af den nye møntfod...

Euro i Andeby ?! Det er jo en ganske absurd tanke. Og selv hvis byrådet SKULLE finde på at indføre euroen, tvivler jeg faktisk på, at Joakim ville begynde at veksle hele sin kære møntsamling, som han jo har et så personligt forhold til. Og helt udelukket anser jeg det for, at han skulle begynde at udskifte alle $/kr.-symbolerne i hans virksomhed, da jeg både tror det vil stride imod hans romantiske forhold til det gamle firmalogo, dels vil det simpelthen være for dyrt!

For mig at se tjener dette stykke neo-barksistiske hollænderi som endnu et godt argument for, hvorfor vi i Center for Klassisk Donaldisme vedvarende hævder, at man IKKE bør tage den post-klassiske donaldisme alvorligt, end ikke når den som her udgiver sig for at være tro imod klassicismen. Jeg ved, at professor Jakobsen er ganske uenig i dette synspunkt, men under alle omstændigheder skal der herfra lyde en uforbeholden ros for så prompte at have gjort forskningen opmærksom på forholdet.

Kommentar til den donaldistiske eurodebat fra dr. Gjøgsig med referencer til udlandet

Som forummets nestor føler jeg det nødvendigt i dette interessante debatemne, at komme med en lille advarsel til mine to ærede yngre kollegaer om ikke at lade deres egne følelser i eurospørgsmålet sløre deres videnskabelige nøgternhed. Jeg forstår så udmærket professor Jakobsens og dr. GrandjeAnds afsky for tanken om euro i Andeby, som jeg fuldt ud deler, men netop derfor må vi som seriøse forskere være endnu mere forsigtige i at konkludere imod det, som vi ikke kan lide.

Debatten kan i virkeligheden deles op i to hovedspørgsmål: 1) Har Andeby indført euroen? og 2) Har Joakim von And vekslet sine fantasillioner til euro? Det første spørgsmål må endnu forblive ubesvaret, men det andet forhold har faktisk været livligt diskuteret tidligere på året på det internationale donaldistforum DCML. Her kunne donrosisterne indledningsvis fastslå, at hele tanken er absurd ud fra et donrosistisk synspunkt: Onkel Joakim døde ifølge deres lære i 1967 - og dermed længe inden bemeldte valuta blev skabt - og desuden ligger Andeby ifølge samme lære i USA og ikke i Europa. Dermed har donrosisterne således reelt svaret på begge spørgsmål, og så skulle dén ged være barberet. Nu er donaldistiske forskere jo imidlertid hverken kendte for deres hang til enighed eller enkle forklaringer. Og ud fra et forudsat scenario om, at Andeby i et-eller-andet omfang står i et monetært forhold til det kontinentale Vesteuropa, blev det herefter livligt debatteret, hvordan Onkel Joakim må forventes at ville reagere på et europæisk valutaskifte.

Toneangivende i debatten var den (vist nok) amerikanske økonom mr. Rob Klein, der startede med at hævde, at de europæiske nationalbankdirektører under alle omstændigheder bør have tildelt Joakim von And en betydningsfuld hovedrolle i planlægningen af valutaskiftet. Sagen er jo den, at der næppe noget sted i verden er samlet en så stor mængde kontanter som i von Ands pengetank, så førend hele planen kunne sættes på skinner, har det været nødvendigt dels at sikre sig von Ands opbakning, dels at aftale med ham, hvordan en eventuel omveksling skulle foregå. Dette samme gælder den anden store penge-fetichist Guld-Iver Flintesten, samt måske tillige i mindre omfang opkomlingen Andy Anderbilt: »Such a policy would not be necessary for dealing with most billionaires, large corporations or foreign governments, as 98% of their dealings are on paper (in computers) only.« Mr. Klein forudså store problemer ved selve omvekslingen af von Ands likvide beholdning, som han vurderede kunne tage mange måneder, ja måske ligefrem år. Og hvad skulle Joakim von And så bade i, sniffe til og lege med i mellemtiden? Omvekslingen måtte nødvendigvis foregå ad flere mindre omgange. Men ville Joakim von And overhovedet veksle sine kære gamle kontanter? Dette var Klein som udgangspunkt ikke i tvivl om: »I assume that Scrooge would want to exchange all paper money and coins for the new money, as he is not in the business for losing value. (...) I doubt that any of those three [von And, Flintesten og Anderbilt, red.] would want to keep more than a few special bills or coins for sentimental reasons.« I dette synspunkt fik Klein støtte af sin landsmand (?), Larry Giver, der kunne fremlægge adskillige barksistiske eksempler på, at Joakim von And har ladet udskifte hele sine pengebeholdning af forskellige praktiske årsager; f.eks. dengang Joakim lod alle sine mønter udskifte med pengesedler og opbevare i et rundt gammelt vandtårn (US 3), hvor selve omvekslingsprocessen i øvrigt tog Andeby Bank tre måneder. Sidst i beretningen beslutter han sig dog for at veksle dem tilbage igen - tydeligvis til stor belastning for bankdirektørens nerver.

Fra europæisk side var der (bemærkelsesværdigt nok) større skepsis til den store pengeombytningsteori. Den kendte norske donaldist Sigvald Grøsfjeld jr. mente, at von And i hvert fald ville beholde de af hans penge, som han havde særlige minder omkring (hvad man vel egentlig har indtryk af, at han har om de fleste af dem),

mens tyske Cord Wiljes forklarede forskerne uden for €uroland, at Joakim von And faktisk godt kunne beholde sine beholdninger af eksempelvis D-Mark, idet disse IKKE har mistet deres nominelle værdi, men bare ikke kan bruges som gangbar mønt længere. Og som Herr Wiljes nok så rigtigt (bortset fra det rent grammatiske) påpegede: »But he would not have spent it anyway, wouldn't he?« Pengene i von Ands pengetank er jo ikke identiske med rig(m)andens reelle formue, som disse småpenge kun udgør en brøkdel af, og det var Wiljes opfattelse, at von And allerede i forvejen opbevarer store kvanti udenlandske og formentlig udfasede møntsorter i tanken. Som en de få i diskussionen, der havde praktisk erfaring med euromønten, kunne Wiljes desuden henlede opmærksomheden på et helt andet potentielt problem ved den nye fælleseuropæiske valuta: »The new coins have a Nickel content which is much too high - so he could develop a contact allergy. There is nothing better for your health than good old gold dollars to dive in.« Herr Cord Wiljes erkendte, at med tiden måtte vel også Joakim von And tage skridtet fuldt ud ind i det pengeløse samfund, men da kunne han (altså Joakim von And) givetvis få Georg Gearløs til at opfinde en cyber-pengetank, hvor den gamle and vil kunne nyde sine monetære besiddelser i virtual reality. For en virkelig kender som Joakim von And kan man måske have sin tvivl om, at et VR-pengebad kan leve op til den ægte vare, men da har han jo stadig sine spanske guld-doubloner, soppebasinerne med ædelstene og guldstøvsbrusekabinen.

Som afslutning på diskussionen anerkendte Rob Klein, at Joakim von And formentlig ville beholde en del af sine penge af sentimentale årsager: »He is so very, very wealthy, that he can afford to lose some value to continue swimming in his money.« Men derudover havde den indsigtsfulde amerikanske økonom set en oplagt mulighed for von And til at tjene tykt på affæren, hvilket den gamle snedige and utvivlsomt også selv har regnet ud. Det var mr. Kleins formodning, at von And ville veksle hovedparten af sine europæiske pengesedler om til den nye eurovaluta; kun særlige sedler, som den første pengeseddel, han har tjent fra hvert land, ville forblive i pengetanken. Han ville derimod beholde de gamle mønter og lade dem supplere med nye euromønter. Når så (resten af?) den europæiske befolkning havde gennemført pengebyttet, ville Joakim von And tilbyde at hjælpe alle nationalbankerne af med deres enorme besiddelser af værdiløse pengesedler. Faktisk kan han ligefrem have fået penge for det, da det ville koste nationalbankerne en formue at destruere især alle mønterne, ligesom man meget vel kan forestille sig, at adskillige landes banker har indvilget i at lade von And beholde sine beholdninger af landets valuta - under løfte om aldrig at lade dem komme i omløb - og på baggrund af et sådan løfte både have givet ham den officielle vekselkurs OG en del af det beløb, som banken derved både har sparet i veksel- og destruktionsomkostninger. Mr. Klein kunne således konkludere, at »He would, thus, get all his money back and that of all the other people; PLUS, earn more in doing so. He would now have even more wonderful money to smell and swim and bathe in, and be the richer for it!! THAT last scenario is MY VOTE for the outcome to this question!!! It fits Uncle Scrooge best!!!«

Giver, Larry: "Would Scrooge exchange his money??", indlæg på DCML mailinglist 04.02.2003

Klein, Rob: "Scrooge vs. Euro", to indlæg på DCML mailinglist 02.02.2003 og 04.02.2003

Wiljes, Cord: "AW: Euro/Deutschmark" og "AW: Scrooge vs. Euro", to indlæg på DCML mailinglist 03.02.2003

€uro i Andeby - eller vice versa?

Måske er det ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt €uroen er kommet til Andeby, som det omvendte. I starten af 2001 kunne avisen The Syracuse Post-Standard således berette, at Joakim von Ands billede var at finde på den nye europæiske mønt: »Europe is scheduled to switch to the euro Jan. 1, 2002, with the help of Scrooge McDuck. Disney’s cartoon bazillionaire is featured on ”Uncle Scrooge” euro coins unveiled Tuesday to be distributed in schools to promote the European Union’s single currency.« (Referatet stammer fra et indlæg på DCMLs mailinglist 02.03.2001 “SV: The Euro Counts on Scrooge McDuck”)

Umiddelbart fremstår JvA-€uroen altså som et marketing-gimmick, ikke overraskende lanceret i Italien (dog før Berlusconis tiltræden), og rettet på at vinde ungdommen for den nye valuta. Et eller andet sted sidder man nu alligevel tilbage med en lille tvivl, ikke mindst efter at have læst dr. Gjøgsigs informative referat af amerikaneren Rob Kleins teori. Er €uroen i virkeligheden indført efter ordre fra verdens rigeste and, der efter et livslangt og enestående nært kendskab til penge vil prøve at sætte sin egen møntfod i omløb, med sedler og mønter produceret netop sådan, så de knitrer lifligst, dufter mest forførende og er bedst at bade i? Er EU’s pengepolitik i virkeligheden styret fra pengetanken i Andeby? Og er det derfor, at flere nordiske EU-skeptikere vedvarende omtaler €uro som ”Mickey Mouse-penge”?

Jeg ved snart ikke, hvad der er værst: At donaldismen misbruges til føderal valutapolitisk propaganda, eller at europæisk valutapolitik misbruges af Joakim von Ands personlige trang til selvrealisering?

	Institut for Donaldistisk Økonomi
	Retur til Akademiets forside

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.