Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Institut for Donaldistisk Sexologi

Sexualitet i Andeby

- en donaldistisk-sexologisk syntese

“Sexualität in Entenhausen”, artikel af dr. Hans von Storch og Elke Imberger i Sexualpädagogik und Familienplannung 1982:2, samt Der Hamburger Donaldist nr. 37 (1982), 15-17. Som anført af forfatterne selv i forordet til artiklen, sammenfatter denne afhandling om sexualitet og dens udøvelse i Andeby resultaterne af den relaterede forskning gennem de sidste 10-15 år.

Oversættelse ved dr. J. Gjøgsig, SAD.

Andeby eksisterer. Det er det eneste rimelige. I Andeby bor Familien And, der både rummer børn, voksne og gamle (f.eks. Rip, Rap og Rup; Andersine og Anders; Onkel Joakim og Bedstemor And). Ingen af disse ænder synes imidlertid at være hverken døtre, sønner, fædre eller mødre, men altid kun nevøer, niecer, onkler eller tanter: Die Familie ist total “Veronkelt”. Spørgsmålet er derfor, hvordan børnene kommer til i en sådan “foronklet” familie. Dertil kommer “den sexuelle strukturlov”, ifølge hvilken ænderne kun bor sammen med familiemedlemmer af samme køn - altså niecer og tanter eller nevøer og onkler. Men hvorfor?

Findes der overhovedet sexualitet i Andeby? Hvordan forholder ænderne sig til sexualitet? Hvad er den offentlige holdning til sexualitet? 

Førend vi tager fat på disse spørgsmål, må vi se nærmere på vort kildemateriale. I vores jordiske samfund kan man i vidt omfang analysere sexualforholdene på baggrund af empirisk-statistiske undersøgelser. I Andeby er dette ikke muligt, da vi her ikke kan gå fra dør til dør og udspørge de enkelte borgere om hvordan, hvorfor (eller hvorfor ikke) og hvor ofte? Vi kan faktisk slet ikke komme til Andeby, da denne by befinder sig i et for os utilgængeligt parallelunivers, hvor der i et vist omfang eksisterer andre fysiske forhold end i vort eget “uni”vers. Derfor må vore studier bygge på beretninger fra de herrer Carl Barks og Al Taliaferro, der under pseudonymet “Walt Disney” er blevet offentligjort fra 1930’erne til og med 1960’erne i tidsskrifter som Walt Disney’s Comics and Stories og Anders And & Co. (ty.: Micky Maus). Endnu i vore dage (dvs. 1982) bliver disse beretninger ofte genoptrykt. Vore undersøgelser kompliceres af forfalskede beretninger udført af charlataner i samme tidsskrifter, der intet har at gøre med den andebyske virkelighed. 

Hvad sexualitet angår, finder man hos Barks og Taliaferro kun lidet. Dette kan skyldes, at man hos ænderne ikke kender til sexualitet, eller at reporterne ikke har erfaret noget derom. Det er også muligt, at sexuelle forhold er blevet filtreret ud af beretningerne af moralske årsager, f.eks. for ikke at skade tidsskrifternes salg i det puritanske USA eller fordi de karambolerer med reporternes egne, mandlige moralforestillinger. 

Faktum er, at de amerikanske udgivere gennem årtier har ladet pikante detaljer undertrykke som f.eks. forholdet mellem den unge Joakim og Gulda, hvis hjerte som bekendt var så koldt som isen i Yukon. I den videnskabelige donaldismes begyndelse antog man derfor, at Andeby udgjorde en “sexual-neutral” zone, selvom der allerede fra begyndelsen var udbredt enighed om, at forplantning måtte finde sted, da man f.eks. ellers ikke kunne forklare de til tider epidemiske forekomster af børn. Desuden findes et barndomsbillede af Anders som æg. 

Men tilsyneladende bliver forplantning anset for skamfuldt i Familien And, hvorfor familiemedlemmer udstødes, hvis de sætter afkom i verden. Ifølge “Eksklusionteorien” bliver de uskyldige trillinger herefter sat i pleje hos tanter eller onkler, hvilket forklarer Veronkelung’en og de sexuelle strukturforhold. At tale om forplantning gennem nevødannelse er dermed fuldkommen tåbeligt. Som eksempel kan peges på Rip, Rap og Rup, hvis moder Della er forsvundet. Om deres fader ved man blot, at en kineser eksploderede under hans stol.

Det har endvidere længe være ubestridt, at der findes tilfælde af dyb hengivenhed - og bagsiden af medaljen: heftig udlevet skinsyge, nogle gange assisteret af små grønne skinsyge-uhyrer. Man behøver kun tænke på Andersines sorg over tanken om at skulle undvære Anders en hel dag, mens han sejler over til Makrel-øen. 

Anders drømmer om Andersine, men disse drømme er altid kyske, delvist heroiske og aldeles uden sexuelt indhold.

Mens reporterne ind til videre har forholdt os intime beretninger om Andersine og Anders, beretter de i detaljer om den individuelle libidofrigørelse i Andeby. Joakim von And bader f.eks. i sine penge og opnår ad denne vej en længevarende lindring for sine indre spændinger; man kan måske endda ligefrem anse pengebadet for en form for masturbation.

Hexia de Trick, heksen med de grønne øjenlag, opnår sin indre befrielse gennem aktioner rettet imod det mandsdominerede samfund, f.eks. personificeret ved borgmesteren. Først fortryller hun dem, så ødelægger hun dem. Når hun kaster omkring sig med sine puff-bomber, lader hendes strunkt rejste halefjer ikke den pengebadende Joakim(s) noget efter. Om hun ligefrem opnår samme forfriskende tilfredsstillelse derved, som Joakim får gennem sine penge, er dog uvist.

Endelig er der Anders And, hvis krop gennemgår en anatomisk forandring, når han kommer i berøring med vand, hvorefter han ikke længere kan vise sig offentligt med utildækket underkrop. Præcis HVAD der ændrer sig, er endnu ikke dokumenteret gennem billeder, hvad der dog kan skyldes reporternes selvcensur. Nedenstående billede viser således en i høj grad både flov og våd Anders And.

Som et sidste forhold bemærkes det, at det ved de i Andeby ofte afholdte konkurrencer er en fast tradition, at vinderen får en dans med festdronningen eller en picknick med stranddronningen. Denne præmie er tydeligvis altid meget eftertragtet, idet der som regel er tale om en meget attraktiv dame - som i eksemplet nedenfor.

Også Anders er meget interesseret i at vinde disse konkurrencer. For at danse med damen? Tanzen, ha! Andersine gør alt for at forhindre Anders i at få 5 minutters “dans” med den sensuelle hunand, som den gode Anders endda slet ikke kender. Hun forpurrer med held alle Anders’ bestræbelser, idet hun udmærket ved, at der ikke blot er tale om nogen uskyldig 5-minutters valsen omkring på dansegulvet, men derimod en “orgiastisk finale” - naturligvis uden at resultere i afkom, forstås. Tanken om at Anders skulle opnå fysisk tilfredsstillelse med en anden er for Andersine helt uacceptabel. Hvad skinsyge angår er Anders i øvrigt ikke anderledes med hensyn til Andersine. Vi kan altså slå fast: Tydeligvis bliver vinderen af en andebysk konkurrence IKKE stillet en selskabsdans i udsigt, men derimod et festligt afviklet, ceremonielt (og muligvis offentligt?) samleje (se evt. rekonstrueret afbildning heraf øverst på denne side, red.).

Tvivlere vil hertil indvende, at dette indtil videre aldrig er blevet belagt i hverken skrift eller billede. Ethvert forsøg fra de donaldistiske reportere på at få en sådan beretning ud til læserne ville imidlertid på forhånd være dødsdømt. Derfor gives der kun omhyggeligt slørede hentydninger til parrenes lystmæssige udfoldelser. Den vigtigste af disse beretninger afslører Anders’ affære med Frøken Gyldenlok.

På ingen tid lykkes det Anders at få en opretstående Frøken Gyldenlok ned i horisontalt leje på en uforstyrret lokalitet. Hendes eneste kommentar hertil er: »Ti-hi!«. Opmærksomheden henledes i øvrigt på Kegleklippens åbenbare fallossymbolik. 

Under alle omstændigheder må konklusionen være, at Anders i allerhøjeste grad finder nydelse i lystfulde parforhold - og dermed rummer en udtalt sexualitet. Og han udlever ikke kun disse tilbøjeligheder med Frøken Gyldenlok og tilfældige damebekendtskaber på stranden, men også med Andersine.

Ganske vist afviser hun traditionelt Anders’ forskellige tilnærmelser, bl.a. i form af utidigt trutnæberi, men indimellem bliver selv den stærkeste kvinde svag, og så finder vi Andersine som en velopdragen ung dame liggende i sengen, blidt afventende sit herrebekendtskabs entré.

Man kan således slutte, at sexualiteten i Andeby på mange måder er identisk med den fra vor egen verden kendte. Dog må man erindre, at svangerskab for enhver pris må undgås, da trillingerne ellers bliver tvangsfjernet og forældrene udvist. Skulle det derfor på en eller anden vis - imod al forventning og sandsynlighed - lykkes læseren selv at komme til Andeby, så kan man udmærket tænke sig, at han eller hun bliver vidne til et sandt lystspil af elskov. I hvert fald hvis vedkommende først foretager enkelte ubetydelige, ja nærmest kosmetiske ændringer af sit udseende for bedre at falde i med lokalbefolkningen, såsom at skære en finger af på hver hånd og male næsen sort. Mandlige besøgende bør dog tage sig i agt for damen med den sorte kjole og de grønne øjenlåg: Først fortryller hun dem, så ødelægger hun dem.

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.