Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Bjørnologisk Fakultet

Bjørnologisk Journalistik og Arkivregistratur

Da man jo i andre kredse af donaldismen lægger stor vægt på, hvilke reportere der står bag beretningerne fra Andeby og omegn til vores del af verden, har vi også på Bjørnologisk Fakultet oprettet en Afdeling for Bjørnologisk Journalistik og Arkivregistratur. I tabellen nedenfor har vi oplistet de bjørnologiske beretninger fra 1949- og 1950-årgangene med anførsel af navnet på den reporterende tegner og beretningens første offentliggørelse i USA.

Dansk bjørnografi 1949

De to store mestre i den klassiske bjørnologi er Paul Murry og Gil Turner. Disse to stjernereportere står for alle beretningerne i 1949-årgangen, hvorfor lødigheden af kildematerialet må regnes for helt i top. De tre første beretninger er murristiske (Nej, det er faktisk ikke et udtryk vi selv har fundet på..!) og blev transmitteret på det amerikanske marked allerede i 1947 i det velansete tidsskrift Walt Disney’s Comics. Danske bjørnologer nægter dog hårdnakket at tage hensyn til andet end de danske udgivelsestidspunkter i deres kronologiske forskning - i hvert fald indtil de har fundet en metode til at tackle problemet. Den klassisk-klassisk-bjørnologiske historie om Lille Ulvs melontyveri og introduktionen af Gårdmand Bjørn (den Yngre) er formidlet af Gil Turner. Modsat de første beretninger var forsinkelsen på denne essentielle nyhedshistorie mindre end et halvt år, idet amerikanerne først stiftede bekendtskab med den i marts 1949. Da man vel selv i USA næppe kan høste modne meloner i marts, må der også påregnes en hvis forsinkelse i transmissionshastigheden fra Skoven til USA. Eksemplet underbygger tillige alle foreløbige tidsstudier i den bjørnologiske nyhedsformidling, der stærkt tyder på, at beretningernes udgivelse i de danske medier faktisk bedre afspejler begivenhedernes årstidsmæssige fordeling og indbyrdes placering end de amerikanske udgivelser. Den sidste og meget barske beretning gengivet på det 1. symposium om overfaldet på stationsforstanderen er også turneristisk, ligesom i øvrigt størstedelen af den ældre bjørnologi.

Dansk bjørnografi 1950

Ved siden af de to højt ansete bjørnologiske tegnere, Paul Murry og Gil Turner, hvis smukt svungne og karakteristiske streg altid er en fornøjelse at nyde, så følger der i de følgende årgange også beretninger fra tegnere af en desværre noget lavere kaliber. Akkurat som adskillige klassisk-donaldister kun regner historier fra Barks og Taliaferro for den ægte vare, og med et temmelig grimt ord betegner alt andet for “vulgærdonaldisme”, så døjer vi også inden for nærværende forskningsgren allerede i den ældre bjørnologi med, hvad man kunne kalde “vulgær-bjørnologi”. Spørgsmålet er dog, om man alene pga. disse tegneres ringere formidlingsevne kan tillade sig, at se bort fra deres beretninger, som de mest hardcore konservative klassisk-bjørnologer af Murry/Turner-skolen taler for.

I 1950 stod Murry og Turner for fire af årets otte bjørnografiske beretninger. De murristiske udskilte sig fra de tidligere ved at være afsnit i miniserien om "Onkel Rasmus fortæller", hvor hovedpersonerne ikke længere er Familien Ulv, men derimod Bror Kanin, Bror Ræv og Bror Bjørn. Den resterende halvdel af årets bjørnografi er fordelt på to beretninger af Don Gunn og en almindelig tegnet beretning af Vivie Rusto, samt en illustreret teksthistorie af Tony Strobl. Mens Don Gunns fortælle- og tegneevne vel kan betegnes som middelmådig, men dog acceptabel, så er Rustos og Strobls bidrag bestemt ikke højnende for standarden. Det er da også såre betegnende, at Rusto aldrig igen kom til at transmittere fra Skoven, mens den allestedsnærværende Strobl primært blev sat til at dække forholdene inde i Andeby, hvor historien om Minnies gratin da også overvejende finder sted.

Også bjørnografien fra 1950 er i samtlige tilfælde oprindeligt udgivet i Walt Disney’s Comics. Den største forsinkelse kan konstateres på de to murristiske kaninologiske Onkel Rasmus-fortællinger, som har været mere end 3 år undervejs fra USA til Danmark. De gunnistiske historier udkom to år tidligere i USA end i Danmark, mens den turneristiske forsinkelse var på mindre end et år. De danske bjørnologer ser fortsat ingen grund til at revidere kronologien i den danske bjørnografi i forhold til den amerikanske, omend Ristos beretning om sørøverskatten, hvori der indgår fuldmodne græskar, snarere synes sæsonmæssigt hjemmehørende i det amerikanske november-nummer end i det danske juli-nummer.

Dansk bjørnografi 1951 (første halvdel)

Dansk ulvologi i øvrigt (1949-1950)

Efterhånden som symposierne skrider frem, vil den journalistiske oversigt blive opdateret med de respektive årgange. Det er endvidere planen, at vi med tiden vil udvide siden med portrætter og analyser af de enkelte tegnere, samt den eventuelle udvikling i deres billedstil og journalistiske tilgangsvinkel. Da samme reportere også har bidraget med andre beretninger fra Skoven (og i øvrigt også fra selve Andeby, hvor de i perioder har været udstationeret), har vi nedenfor suppleret med en oversigt over ikke-bjørnologisk journalistik fra Skoven årgang 1949-1950, primært med relation til Familien Ulv, hvorfor vi har valgt at kalde oversigten en “ulvologi”.

Den øvrige klassiske ulvologi (uden bjørnologisk indhold) fra AA 1949-1950.

Som det fremgår, er den øvrige ulvologi i de to første årgange stærkt præget af turnerismen, hvilket man kun kan glædes over. Den fra bjørnografien kendte Don Gunn har også begået en beretning uden bjørnologisk indhold, mens Roger Armstrongs bidrag må betegnes som genrens hidtil ringeste og heldigvis udgør en enlig svale fra hans hånd.

En overordnet gennemgang af alle danske bjørnologiske udgivelser (Bjørnografien) siden 1949 og frem til i dag med præsentation af de bjørnografiske hovedperioder, de primære reportere og en karakteristik af disses kvalitative og narrative evner kan studeres på linket nedenfor.

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.